L 46 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse af 26/11-10 fra Øfeldt Centret Aps, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. november 2010 stillet følgendespørgsmål nr. 2 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 2:’’ Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. november 2010 fraØfeldt Centret Aps, jf. L 46 - bilag 41.”Svar:Jeg skal i det følgende kommentere Øfeldt Centrets henvendelse med ud-gangspunkt i en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen af 15. december 2010 og ensupplerende udtalelse af 17. december 2010, som vedlægges.Øfeldt Centret kommenterer i sin henvendelse af 26. november 2010 despørgsmål, som blev stillet af Det Radikale Venstre ved første behandlingen aflovforslag L 46, og som vedrører følgende emner:1. Dokumentation for effekten af behandlingen2. Udbredelsen af Øfeldt Centrets behandlingsprincip til andre trænings-regier3. Årsagen til Øfeldt Centrets monopolstatus4. Udviklingen for lignende institutioner efter kommunalreformen5. Udgifterne forbundet med forslagetAd 1. og 2Øfeldt Centret redegør i sin henvendelse for, at behandlingen efter centretsvurdering er veldokumenteret, og at det fortsat er en unik behandlingsmetodesammenlignet med fysioterapeutisk behandling. I den forbindelse peger ØfeldtCentret på, at centret bør omfattes af sundhedslovens § 79 om specialsyge-huse.Jeg henviser til vedlagte udtalelse fra Sundhedsstyrelsen af 15. december2010 vedr. dokumentation for behandlingen og udbredelsen af behandlings-princippet samt til Sundhedsstyrelsens udtalelse af 17. december 2010, hvoriSundhedsstyrelsen redegør for, hvad der karakteriserer hhv. specialsygehuseog Øfeldt Centret.Det fremgår af Sundhedsstyrelsens udtalelse, at Øfeldt Centrets virksomhedikke betragtes som sygehusbehandling. Som forslagsstilleren understregedeved førstebehandlingen af L 46, er det da heller ikke et mål i sig selv, at flytteØfeldt fra praksissektoren til sygehussektoren, men et middel til at sikre det

egentlig formål, nemlig mulighed for befordring til sygehusbehandling eftersundhedsloven.Supplerende vil jeg minde om, at sundhedslovens hjemmel til at fastsætte reg-ler om vederlagsfri behandling på Øfeldt Centret, fremgik af den tidligere syge-sikringslovs bestemmelser om ydelser i praksissektoren. I dag fremgår hjem-len af sundhedslovens afsnit IX om kommunale sundhedsydelser,Ad 3.Ved 1. behandlingen af lovforslag L 46 spurgte det Radikale Venstre om årsa-gen til Øfeldt Centrets monopolstatus.Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at Øfeldt Centret selv peger på en rækkeårsager til, at Øfeldt-behandling/ Øfeldt Center er varemærkeregistreret. Detfremgår bl.a. af sidste afsnit under pkt. 3 i henvendelsen fra Øfeldt Centret,hvor centret skriver følgende: ”Nåren behandler forlader Øfeldt Centrenestopper den faglige vidensudveksling og den daglige kontakt til den storegruppe af patienter, som hver dag kommer på Øfeldt Centrene, og dermed og-så den indsigt som kontakten med de mange forskellige diagnoser indebærer.Øfeldt Centrenes kliniske instruks er samtidig i konstant udvikling. Hver ganget nyt fund gøres inden for behandlingen, indføres det straks i den kliniske in-struks, således at alle træningsterapeuter på Øfeldt Centrene hele tiden erajour med deres viden. Denne udvikling vil en fratrådt træningsterapeut natur-ligt ikke kunne få del i. På denne baggrund vil det ikke være rimeligt – hellerikke over for de henvisende læger – hvis patienter støder på begrebet Øfeldt-behandling i sammenhænge, hvor den givne behandling kvalitetsmæssigt ikkelever op til behandlingskvaliteten på Øfeldt Centrene.”Øfeldt Centret bemærker, at centret har drøftet spørgsmålet om autorisation afde på centret uddannede træningsterapeuter med Sygesikringen (nu Regio-nernes Lønnings- og Takstnævn).Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det er min opfattelse, at der generelt skaludvises tilbageholdenhed med indskrænkninger i den fri og lige adgang til er-hvervsudøvelse i form af autorisationsordninger – uanset om disse alene in-debærer en titelbeskyttelse. En autorisationsordning skal være baseret på nø-je overvejelser om det reelle behov for en sådan ordning afvejet over for hen-synet til fri og lige adgang til erhvervsudøvelse. Det skal bl.a. vurderes, omden virksomhed, den enkelte gruppe udøver, nødvendiggør særligt myndig-hedstilsyn, og om kvalitetssikring kan opnås på anden måde end ved autorisa-tion. Det bør desuden indgå i overvejelserne, i hvilken udstrækning udøvelsenaf virksomheden konkret kan udgøre en fare for patienterne, samt om der in-den for erhvervsgruppen hyppigt forekommer uhensigtsmæssig faglig adfærdaf en karakter, som bør kunne imødegås med tilsynsforanstaltninger. Endeligforudsætter overvejelser om autorisation af sundhedspersoner sædvanligvis,at der er tale om en offentligt anerkendte uddannelse.Ad 4.Øfeldt Centret henviser til, at Det Radikale Venstre ved 1. behandlingen af L46 spurgte til kommunalreformens effekt på andre centre, der anvender sam-me træningsprincipper, samt kommunalreformens effekt på andre specialise-rede institutioner. Det Radikale Venstre spurgte i den forbindelse også: ”Hvor

mange er blevet nedlagt, fordi kommunerne har hjemtaget patienterne, oghvor meget specialiseret viden er der derved gået tabt?”Mht. andre specialiserede tilbud, har Socialministeriet oplyst, at der i forbindel-se med kommunalreformen blev nedsat fem regionale udviklingsråd, som i deførste tre år efter reformens ikrafttræden skulle følge udviklingen i specialise-rede tilbud. Det kan ikke udledes af udviklingsrådenes redegørelser, hvormange tilbud der er forsvundet siden kommunalreformens ikrafttræden. Forkommunerne set under ét er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at kommu-nerne har nedprioriteret indsatsen på det specialiserede socialområde.Tværtimod er udviklingen generelt set blevet vurderet som tilfredsstillende påde områder, der blev berørt af kommunalreformen. Hertil kommer, at det so-ciale område altid vil være præget af løbende udvikling og forandring af tilbud-dene. At et tilbud nedlægges eller ændres, er ikke nødvendigvis ensbetydendemed, at servicen for borgerne forringes. Det afhænger helt af, hvad kommu-nalbestyrelserne sætter i stedet.Supplerende til Socialministeriets oplysninger, vil jeg gerne understrege, at in-tentionen med at samle ansvaret for indsatsen for personer med svære handi-cap har været at give kommunerne bedre mulighed for at sikre sammenhængog kvalitet i tilbuddene til den enkelte borger.Ad 5.Øfeldt Centret rejser også spørgsmålet om udgifterne forbundet med lovfors-laget.Forslaget vil medføre ekstra udgifter til befordring. Desuden vil der være ekstraudgifter til optræning, hvis den forbedrede mulighed for befordring medfører, atflere patienter med svært, fysisk handicap søger Øfeldt Centret.Ifølge lovforslag L 46 skal patienter, som går til optræning på Øfeldt Centret,have ret til befordring efter reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelsetil sygehusbehandling i medfør af sundhedsloven.Jeg kan oplyse, at en person har ret til befordring eller befordringsgodtgørelsetil behandling på sygehus, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:1) Personen er pensionist2) Afstanden mellem bopæl og sygehus, hvor behandling kan finde stedefter regionens visitationskriterier, er mere end 50 km3) Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmid-ler, og personen indkaldes til videre ambulant behandling.Det er vanskeligt at fastsætte det præcise antal patienter, der vil opfylde dissekriterier, hvis forslaget gennemføres, men det må antages, at en væsentlig delaf de 340 patienter med et varigt og svært, fysisk handicap, som modtager ve-derlagsfri optræning på Øfeldt Centret, vil opfylde betingelserne.Da det efter min mening, vil blive vanskeligt at ændre sundhedsloven alene forden lille andel af svært handicappede patienter, som modtager træning hosØfeldt uden at tilgodese de øvrige, svært handicappede patienter med sammebehov, som får vederlagsfri fysioterapi, må der forudses udgifter til befordring

til en del af de øvrige 50.000 patienter med et varigt og svært, fysisk handicap,som modtager vederlagsfri fysioterapi.Jeg kan oplyse, at Danske Regioner primo januar 2011 vil fremsende et esti-mat for udgifterne forbundet med lovforslaget. Beregningerne fra Danske Re-gioner vil blive fremsendt til Sundhedsudvalget.Øfeldt Centret mener, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster forbun-det med gennemførelsen af forslaget, idet der vil være sparede udgifter tilhospitalsbehandling mv. Der er ingen dokumentation herfor. Men det er muligtat træning på Øfeldt Centret kan have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser på samme måde som træning i andet regi. Det ændrer dog ikke ved,at der med dette lovforslag skal findes finansiering til at udvide ydelser på om-rådet.Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at der ikke er sket ændringer af sund-hedslovens bestemmelser om befordring efter overflytningen af Øfeldt Centrettil et kommunalt myndighedsansvar. I praksissektoren ydes alene befordring tillæge, hvilket ikke er ændret i forbindelse med kommunalreformen. Patienterhar således heller ikke før kommunalreformen haft mulighed for at få befor-dring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven til Øfeldt Centret ellertil vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne har dog mulighed for at yde tilskud tilbefordring efter den sociale lovgivning.

./.