L 46 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 74: Henvendelse af 18/1-11 fra Teddy Øfeldt, Karlslunde

Den 18. januar 2011/døKære medlemmer af Folketingets SundhedsudvalgI nærværende skrivelse kommenteres overordnet på indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarders brev af21.12.2010 til Folketingets Sundhedsudvalg, hvori ministeren kommenterer på Øfeldt Centrenes henvendelseaf 26.11.2010 til Folketingets Sundhedsudvalg samt henviser til nylig indhentet udtalelse af 17.12.2010 fraSundhedsstyrelsen.I sit brev henviser ministeren på ny til Sundhedsstyrelsens (nylige) udtalelse: "Sundhedsstyrelsen finderfortsat ikke, at Øfeldt Centrets virksomhed kan betragtes som sygehusbehandling. Øfeldt Centrets virksom-hed er - efter Sundhedsstyrelsens vurdering - niveaumæssigt at sammenlignelige med andre træningstilbud ipraksissektoren ".Ministeren ser desværre bort fra den første udtalelse fra Sundhedsstyrelsen fra 1990, som var vedlagt ØfeldtCentrenes henvendelse af 26.11.2010, og som klart tilkendegiver Øfeldt Centrets specialiserede status i kraftaf Øfeldt Centrets enestående metoder og resultater over for opgivede patienter.Ministeren ser tilsyneladende også bort fra den særlige behandlingspligt. som Øfeldt Centret er blevetpålagt af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, og som Øfeldt Centrene stadig er underlagt som følge af, atpatienterne ikke kan få tilsvarende behandling andetsteds.Ministeren undlader endvidere at kommentere på Øfeldt Centrenes beklagelse over, at Sundhedsstyrelsenikke har besøgt Øfeldt Centrene i 20 år, hvilket kompliceres yderligere af, at ministeren og hans forgængerJakob Axel Nielsen ej heller har besøgt Øfeldt Centrene og dermed ikke har de nødvendige forudsætningerfor at kunne ændre standpunkt/udtale, sig om Øfeldt Centrenes specialiserede optræning og behandling.Øfeldt Centrene bemærker, at Sundhedsstyrelsen i sin udtalelse af 17.12.2010 lægger vægt på tilstedevæ-relsen af tværfagligt samarbejde samt tilknytning af speciallæger som kriterium for "sygehusbehandling".Øfeldt Centrene er helt enige i, at det tværfaglige samarbejde og den deraf følgende mulighed for at trækkepå specialiseret viden inden for hvert fagområde er vigtigt for at sikre optimal behandling af patienterne.Øfeldt Centrene har for at tilgodese dette behov igennem alle årene haft et nært samarbejde med en række aflandets førende specialister (bl.a. neurologer, neurokirurger, ortopædkirurger, børnelæger, epilepsilæger,sportslæger, muskelfysiologer og anatomi læger), således at Øfeldt Centrene har kunnet trække på dissespecialisters store viden, dels i forbindelse med den løbende udvikling af Øfeldt Centrenes behand-lingsprincipper og uddannelse og dels i konkrete situationer med komplicerede patientforløb. Dette kunnef.eks. være patienter, som lige er blevet opereret, eller som venter på (og forsøger at undgå) operationer:f.eks. seneforlængelser, diskusprolaps eller spondylolisthese (fremadglidning af ryghvirvlerne). Nogle afdisse patienter har cauda equina syndrom (påvirkning af de vitale sacrale nerver som styrer vandladning ogafføring) og disse patienter kan ikke behandles forsvarligt uden disse specialisters forudgående/sideløbendeudredning af patienterne.Men Øfeldt Centrene vil gerne henstille til, at der rettes tilsvarende fokus på selve specialiserings-graden af behandlingen - som kriterium for "sygehusbehandling". Denne manglende fokus skyldesformentlig, at Sundhedsstyrelsen, i sin snitflade imellem specialiseret og almen behandling, har overset atv/ TEDDY ØFELDT

2tage højde for den specialiserede behandling på Øfeldt Centrene, og i stedet alene har arbejdet ud fraforholdet, at der næppe er den store forskel på selve fysioterapien i almen og specialiseret regi - ud over debegrænsninger/muligheder, som udgøres i forskel af udstyret det ene og andet sted.Baggrunden for ønsket om overflytning af Øfeldt Centrene til § 79 grunder derfor ikke kun i Centrenes næresamarbejde med de mange specialister, og den tværfaglighed som ligger i dette samarbejde, men også i selvebehandlingen på Øfeldt Centrene, som er afgørende anderledes end fysioterapi, både hvad angår intensitet,målrettethed og specialiseringsgrad.Øfeldt Centrene har - i modsætning til fysioterapeuterne - specialiseret sig inden for selve ydelsenoptræning og i den dertilhørende øvelsesterapi (vedlagt), og Øfeldt Centrenes træningsterapeut-uddannelse består tillige af betydelig mere praktik end fysioterapeutuddannelsen, som er nødt til at afsættetid til de mange andre elementer i uddannelsen såsom f.eks. laser, ultralyd og massage. Derved rummerfysioterapeutuddannelsen ikke mulighed for tilsvarende fordybelse i øvelsesterapi som træningsterapeut-uddannelsen på Øfeldt Centrene.Den høje specialiseringsgrad på Øfeldt Centrene kommer bl.a. til udtryk ved, at øvelserne "kropløft bagover"og "benløft i bugleje" hver kan udføres i ca. 25 forskellige udgaver/variationer - afhængig af lejring og valgaf specialudstyr. Inden for fysioterapien benyttes disse 2 øvelser kun i én og samme udgave. De mangelejringsmuligheder i Øfeldt Centrenes mere end 450 forskellige øvelser gør netop Øfeldt Centrene i stand tilat gennemføre behandlingen af den gruppe patienter, som ellers regnes for ubehandlelige i bådesygehusvæsenets genoptræning og i den kommunale genoptræning.Placeringsmæssigt hører Øfeldt Centrene derfor hjemme i sekundærsektoren, idet lægerne bruger ØfeldtCentrene som en sidste behandlingsmulighed for patienter, der ikke kan finde hjælp inden for fysioterapi - jf.at henholdsvis 8 og 9 ud af 10 af Øfeldt Centrenes henholdsvis ryg- og handicappede patienter alle harforsøgt fysioterapi/om^ for behandlingen på Øfeldt Centrene. Øfeldt Centrenes behandling er således kun etprimært behandlingstilbud til de (få) patienter, hvor den henvisende læge vurderer, at patienten ikke vilkunne have gavn af først at forsøge sig med fysioterapi. Derfor er det lidt af et paradoks, at Øfeldt Centreneer placeret i praksissektoren.Konklusion;Øfeldt Centrene vil appellere til, at der sker den nødvendige tilpasning af sundhedslovens § 79, som p.t.omfatter "Sygehusbehandling wv.", i form af vedtagelse af det foreslåede understykke (stk. 3), således atparagraffen også kommer til at omfatte de specialiserede Øfeldt Centre - ikke alene fordi Centrene har detnødvendige tværfaglige samarbejde med speciallæger, som kendetegner sygehuse, men også fordi selvebehandlingen på Øfeldt Centrene er højtspecialiseret, sammenlignet med fysioterapi.En sådan definering af specialiseret behandling i § 79 vil både være logisk og hensigtsmæssig, og loven vilsamtidig komme til at afspejle Øfeldt Centrenes reelle funktion i sundhedsvæsenet som specialiseredebehandlingscentre, frem for som nu at Øfeldt Centrene - i praksis - udbyder specialiseret behandling, menlovmæssigt er placeret sammen med almen behandling.Såfremt der under lovbehandlingen fremføres ønske om opstilling af objektive kriterier for, hvornår etbehandlingscenter er berettiget til at blive omfattet af det foreslåede understykke til § 79, kan det overvejes attage udgangspunkt i behandlingscentrets kapacitetsmæssige rammer, idet kapaciteten netop er en væsentligforudsætning i forhold til at kunne udøve højtspecialiseret optræning og behandling.Øfeldt Centrene er af den opfattelse, at C£jVI£7?-modellen først fungerer optimalt ved en kapacitet påminimum 10 behandlere. Baggrunden herfor er, at der skal så mange behandlere til, før centret behandlertilstrækkelig mange patienter inden for hver diagnosegruppe under samme tag. Uden denne betydeligekapacitet opnår man ikke de nødvendige vidensmæssige "stordriftsfordele".Med venlig hilsen

ØFELDT CENTRET AesØfeldt Centrenes optræningsydelseØfeldt Centrenes ydelser kan ikke klassificeres som blot "genoptræning'V'vedligeholdelsestræning"eller "træning", men er i stedet "optræning" og "behandling" (begreberne fremgår af bekendtgø-relser og overenskomster).Der er en væsentlig forskel i begreberne. Indledningsvis dækker begrebet "optræning" både overerhvervede og medfødte lidelser. Samtidig sigter begrebet "genoptræning" i princippet k\m modgenerhvervelse af gamle færdigheder - dvs. allerhøjest tilbagebringelse af en førlighedstilstand,man tidligere har haft, og dermed ikke bedre færdigheder, end man tidligere har haft.Til forskel sigter Øfeldt Centrenes behandling mod at øge patienternes styrke til et niveau over detnormale. For de progredierende lidelsers vedkommende for at imødegå/kompensere for en evt.fremadskridende degeneration af nervesystemet, og for de ikke-progredierende lidelsers vedkom-mende for at opnå kvalitative færdigheder så tæt på det normale som muligt.Dette forhold kan være medvirkende til at forklare, hvorfor "fysioterapien ikke har nogen varigeffekt over for Øfeldt Centrets patienter", idet Øfeldt Centrene i sin behandling anvender andremetoder end fysioterapien, jf. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 18.6.1990.