Høringssvar fra Sex & SamfundSex & Samfund opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage. Vi mener, der er tungtvejendeøkonomiske, samfundsmæssige, rettighedsmæssige, sundhedsmæssige og sociale grunde til,at forslaget er uholdbart og problematisk.

Kort om omfang og betydning af kunstig befrugtning i dag

Behovet for anvendelse af kunstig befrugtning er i markant vækst i Danmark og internationalt.Det anslås, at i Europa er 11 mio. par infertile (svarende til 9% af alle), og måske er talletstørre. Det betyder, at et stigende antal kvinder ikke er i stand til at få børn uden behandlingog kunstig befrugtning. En af de væsentligste beslutninger i ethvert menneskes liv er såledesafhængig af muligheden for ekstern behandling og støtte.I Danmark var der i 2009 18.894 kvinder, der fik insemination - heraf de 11.733 i offentligtregi og resten i privat. I alt blev født 6.511 børn som følge af kunstig befrugtning svarende til9.9% af samtlige børn.Dette lovforslag rammer dermed direkte ind i en meget stor gruppe af barnløse, ligesom det vilkunne få store demografiske konsekvenser. Evidens fra Danmark og Europa kan give os et retgodt billede af, hvad lovforslaget vil kunne betyde i praksis. Det er med udgangspunkt i denneforskning og vidensopsamling, at vi vil fremhæve følgende problemer ved lovforslaget.

Forslagets økonomiske fordele er yderst tvivlsomme – internationale erfaringer

viser, at der snarere kan blive tale om kortsigtede merudgifter samt langsigtet

mangel på betydelige indtægter.

Da begrundelsen for fremsættelsen af forslaget er rent økonomisk, er det afgørende, om deøkonomiske præmisser for forslaget holder. Det mener vi ikke, de gør. Slet ikke på lidtlængere sigt og næppe heller på kort sigt.I Belgien har de bl.a. af økonomiske grunde udvidet antallet af gratis fertilitetsbehandlinger fratre gange (som det er i Danmark i dag) til seks gange. Beregningen er følgende: Entvillingefødsel koster alt i alt cirka seks gange så meget som en enkelt fødsel mens entrillingefødsel koster cirka 23 gange så meget. Skal man selv betale for fertilitetsbehandlingervil brugerne – af økono-miske grunde – langt oftere vælge at få oplagt to eller flere befrugtedeæg med deraf markant forøgelse i flerfødslerne. I Danmark vil en forøgelse af andelen aftvillingefødsler med 0,5% og trillingefødslerne med 0,25% betyde en merudgift på 210 mio.kroner (beregning baseret på norske priser på fødsler).Der vil være rigtig god sundhedsøkonomi i at tilskynde oplægning af et enkelt befrugtet æg viaflere gratis fertilitets behandlinger.På lang sigt har et internationalt forskningsprojekt analyseret den økonomiske betydning afoffentlig IVF-behandling i Danmark ud fra det offentlige økonomiske regnskab (Dr. MarkConnally, University of Groningen). Her viser beregningerne, at et barn født i Danmark vil havebidraget og trukket lige meget på de offentlige kasser i en alder af 38 år. Herefter vokser

bidraget til samfundsøkonomien indtil pensionsalderen, hvorefter det falder lidt og lander påomkring 2.5 mio. kroner. Startes livet derimod med en merudgift til IVF behandling på anslået200.000 kr. vil det kun forlægge tiden med mindre end ½ år før personen giversamfundsmæssigt overskud. Der er altså rigtig god samfundsøkonomi i de 6.511 børn, der idag årligt fødes i Danmark med hjælp af IVF behandling.Endelig bør de økonomiske beregninger af forslaget også medtage de udgifter som denpraktiske indførelse af brugerbetaling i det danske hospitalsvæsen vil koste imeradministration og opbygning af administrative procedurer, informationsarbejde ogbehandling af de mange grænsetilfælde, som lovforslaget ikke tager højde for.

Forslaget bryder fundamentalt med hidtidige principper for gratis behandling

sundhedssystemet.

Forslaget vil betyder at patienter med sygdom i reproduktionsorganerne som de enesteundtages fra vederlagsfri behandling i det danske sundhedssystem.Infertilitet er af WHO defineret som en sygdom. Det skyldes en bred vifte af sygdomme somf.eks.. tidligere underlivsbetændelser, hormonforstyrrelser, arvæv i underlivet fra f.eks..blindtarmsbetændelse og endometriose samt svært nedsat sædkvalitet. Især den forringedesædkvalitet er et voksende problem, sandsynligvis relateret til miljøpåvirkninger.Infertilitet er en stadigt mere udbredt sygdom foranlediget af personlige sundhedsproblemerog/eller øgede samfundsskabte miljøpåvirkninger.Lovforslaget udvælger helt arbitrært enkelte dele af infertilitetsbehandlingerne (selve IVF-behandlingerne) som genstand for betaling, mens andre - ofte mere ineffektive former somoperation fx. for åbning af ægledere - stadig er gratis. Ud over, at forslaget vil komme til atflytte mange behandlinger fra effektive til mindre effektive (og dyrere) former, vil detprincipielt bryde med hidtidige traditioner om lige og gratis adgang til sygdomsbehandling.

Forslaget rammer social skævt samt rammer specifikt særlige grupper syge.

Forslaget om betaling rammer ikke blot særlige sygdomsramte, men vil også få en klar socialslagside.Man regner med, at mellem 100-150.000 kvinder er ramt af endometriose. Denne sygdom erden største enkeltårsag til barnløshed og tegner sig for anslået 1/3 af al infertilitet. For dem erinfertilitetsbehandling ikke et valg, men en absolut nødvendighed, hvis de skal kunne få børn.Ud over at slås med alvorlige gener af deres sygdom samt leve med vanskelighederne vedoverhovedet at kunne få børn, vil gruppen ramt af endometriose nu også blive udvalgt til enbrugerbetaling, der for mange kan løbe op i 50-100.000 kroner.Forslaget vil selvfølgelig især påvirke de grupper, der ikke har økonomisk mulighed for atbetale prisen for fertilitetsbehandlinger. I dag er 60% af de, der modtagerinfertilitetsbehandlinger studerende, arbejdsløse, ufaglærte eller faglærte, dvs. ikke høj- ellernormalindkomstgrupper.Lovforslaget vil således afskære en stor del af de infertile fra fortsat at komme i behandling,eller det vil udskyde behandlingstidspunktet til senere i deres livforløb, hvor de tjener flerepenge, men også er ældre og derfor har langt dårligere prognose for succes samt risiko forbehandlingskrævende komplikationer.

Forslaget forværrer den demografiske udvikling i Danmark.

Som bekendt er fødselsraterne i hele Europa langt under 2,1, der er reproduktionsniveauet foren befolkning. Og med stigende infertilitetsproblemer og andre samfundsmæssige udviklingerer tallet faldende. Danmark ligger i dag i toppen med en fertilitetsrate omkring 1,8 per kvinde.Dette skyldes dels de samfundsmæssige rammer for at støtte fødsler og børnefamilier, men ihøj grad også vores velfungerende system omkring kunstig befrugtning.Da Tyskland for nogle år siden indførte brugerbetaling for IVF-behandlinger, betød detumiddelbart en 50% reduktion i antallet af fødsler som følge af kunstig befrugtning. Niveaueter aldrig kommet tilbage til før, og lignende fald er sket i Norge. Hvis konsekvenserne iDanmark blev som i Norge, vil det betyde et fald i antallet af fødsler på årligt 2.900.Lovforslaget vil således efter al sandsynlighed betyde et markant fald i antallet fødsler somfølge af kunstig befrugtning, hvilket vil betyde en faldende fødselsrate og en yderligeredemografisk forskydning i befolkningen med flere ældre og færre yngre. Behovet for balancemellem den produktive andel af befolkningen i forhold til den uproduktive del (børn og ældre)bliver yderligere skæv og kan kun løses ved øget indvandring af arbejdskraft.

Forslaget underminerer Danmarks førerposition inden for forskning omkring IVF.

Danmark har hidtil haft en ubestridt førerposition i verden i forhold til såvel kvalitet af ogadgang til IVF-behandling samt på forskningen på dette område. Vi har fået opbygget etsærdeles velfungerende, landsdækkende, socialt balanceret system, som betyder, at vi kanhjælpe 75% af dem, som går i behandling til at få et barn. Da systemet samtidigt er gratis (forde første tre forsøg), har det understøttet muligheden for at gennemføre forskning af højinternational kvalitet. Det ses bl.a. ved, at dansk forskning topper i de internationalestatistikker.Lovforslaget vil fjerne en væsentlig del af grundlaget for denne forskning. Skal man selv betalefor kunstig befrugtning, vil der naturligvis være langt mere begrænset interesse (ogøkonomiske mulighed) for at indgå i ”forsøg”, hvor man i sagens natur ikke risikerer, at de nyebehandlinger vil kunne forringe chancen for at få en succesfuld behandling.Vi har i dag en international anerkendt forskning samt praktiske resultater i IVF-arbejdet, somvil blive sat voldsomt tilbage hvis lovforslaget gennemføres.På en høring om kunstig befrugtning på Christiansborg d. 25. oktober præsenterede førendeeksperter fra hele verden evidens, der understøtter vores her fremførte summariskeargumentation. Vi vil opfordre regeringen til at forholde sig til den omfattende eksisterendeviden, der er på området.Sex & Samfund opfordrer til at lovforslaget trækkes tilbage af såvel økonomiske,samfundsmæssige, rettighedsmæssige, sundhedsmæssige og sociale grunde.I stedet vil vi tilskynde til en øget og fokuseret indsats mod infertilitet, der rummer såvel debehandlingstilbud, vi i dag har, men især også fremmer det forebyggende arbejde bl.a. iforhold til seksuel sundhed, som er en underlæggende grund til, at gruppen af infertile stadigvokser.Christian GraugaardFormandBjarne B. ChristensenGeneralsekretær

Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. og lov om ændring af

sundhedsloven.