1. Vi vil gerne have svar på, hvorfor det er netop de barnløse der er blevet valgt ud til et område hvorman skal spare.Vi vil gerne have konkretiseret helt præcist hvilke af de områder der har været kigget på somalternativer – f.eks. kosmetiske operationer, knæ operationer, impotens eller andet.Vi vil derefter gerne have en forklaring på hvorfor at man har valgt de barnløse frem for dealternativer der var at vælge imellem.

2. Jf. ministerens deltagelse i Deadline fredag den 5 November 2010, blev det gjort ganske tydeligt, atministeren øjensynligt ikke har sat sig ind i, hvordan f.eks. et IVF forsøg det foregår idet ministerenmente klart og tydeligt, at patienter først skal tage hormoner efter at de har fået taget æg ud.Vi vil gerne have belyst, om denne opfattelse deles af resten af sundhedsudvalget? At patienterførst skal betale for medicin ved ægudtagning?Hvis der er tvivl om dette, illustrere vi gerne hvordan et IVF forløb typisk forløber.3. Tallene fra ministeriet holder i vores udregninger ikke at det kun er en lille gruppe af barnløse derrammer loftet på 30.000kr. Vores egen rundspørge blandt medlemmer i facebook gruppen viser, atdet derimod er en stor del der vil overstige det beløb på 30.000 kr idet det er meget få patienterder gennemgår inseminering og 3 IVF forsøg, som kan nå at gennemføre 3 IVF forsøg på under 1 årog derfor rammes af medicinloftet .Vi vil derfor gerne bede om en redegørelse for hvordan de tal er beregnet da vi ikke kan nikkegenkendende til at det kun er fåtallet der vil blive ramt og skulle betale max 30.000kr.4. Har sundhedsudvalget taget stilling til, den kritik der er blevet rejst i forbindelse med debatten omat patienterne vil vælge at få lagt mere end 1 æg op og de øgede omkostninger det vil have forsamfundet vil tvillinge/trillingefødsler?Og har sundhedsudvalget lavet beregninger der viser hvad den øgede økonomiske byrde vil værepå sundhedsvæsnet i forbindelse med øget antal af flerlinge fødsler?

besparelsen, med hvor mange kvinder der vil vælge operationer idet dette er gratis til trods for atlægerne har vurderet at den bedste chance for at opnå graviditet er IVF/ICSI behandling?6. I høringsnotat 3.2.1. som siger:”Sygdom er ikke en begrebsmæssigt entydig tilstand, og der må skelnes mellemsygdomsbegreb(er) og gængs opfattelse af syg/rask. Med forbehold herfor kanfølgende anføres.At være ufrivilligt barnløs er som sådan ikke ensbetydende med at være syg, og defleste der søger reproduktionsfremmende behandling opfatter sig, og opfattes afandre, som raske men ufrivilligt barnløse personer.Hos ufrivilligt barnløse mand-kvinde par vil man dog som hovedregel finde, at ensygdom i forplantningsorganerne er årsag til den ufrivillige barnløshed. Det kanvære hos den ene, eller hos begge i parret.Hos en kvinde, som ikke har en mandlig partner, men som er ufrivilligt barnløs, vilman som hovedregel ikke finde, at en sygdom i forplantningsorganerne er årsag tilden ufrivillige barnløshed.WHO’s klassifikation af sygdomme og helbredsrelaterede tilstande (ICD-10) rummerkoder for infertilitet mv., men også koder for fx ukompliceret fødsel, og der kansåledes ikke sluttes fra, at kode findes i WHO’s sygdomsklassifikation mv, til, atden kodede tilstand som sådan, og uanset om den er grundet i biologiske faktorer,er eller bør opfattes som en sygdom. I WHO-regi anvendes en bred definition af reproduktivsundhed, som omfatter et ansvarligt og tilfredsstillende sexliv, reproduktionsevne, og frihed tilat vælge hvor mange børn man vil have. Man kan imidlertid godt efter gængs opfattelse værerask, selv om ikke alle de nævnte forhold er ideelle.”

Der vil vi gerne have svar på, hvordan det kan være at man bruger sammenligningen medukomplicerede fødsler som argument for at det ikke er en sygdom – når netop ukompliceredefødsler jo netop behandles på sygehusene vederlagsfrit?Vi vil også gerne have en forklaring på, hvad der ligger til grund for at betegne infertilitet som ensygdom til trods for at alle eksperter og forskere siger, at det ER en sygdom. Hvilket materiale harman valgt at bedømme dette ud fra ?7. Vi vil gerne høre, om der er blevet lavet beregninger der viser, omkostningerne for regionerne vedat skulle administrere dette lovforslag og vi mangler til dels, at få svar påhvornårbrugerbetalingenskal falde, og dilemmaerne omkring aflysning af forsøg. Jf. vores spørgsmål i høringssvarene somses nedenfor:

Betaling ved forsøg - hvornår:

Skal man betale 5000kr, hvis man starter medicinbehandling - men forsøget afbrydes pga. at manikke danner nok æg?Skal man betale 5000kr hvis forsøget afbrydes fordi man danner for mange æg og er i fare foroverstimulering?Skal man betale 5000kr hvis man har gennemgået æggeudtagning men ingen æg bliver befrugtet?Skal man betale 5000kr hvis man gennemgår æggeudtagning, bliver gravid men efterfølgendeabortere efter en graviditet er konstateret? Eller giver dette som i dag, at forsøget ikke tæller?

Bertel Haarder nævnte, at 3 behandlingsforsøg ca. ville koste 30.000 kr. hvordan hænger detsammen med, at der i de nuværende 3 forsøg, også er mulighed for oplægning af fryseæg indenforrammen, hvilket vil fordyre behandlingen yderligere?8. Vi forstår heller ikke at Sundhedsordfører fra Venstre Birgitte Josefsen udtaler ”at man dør ikke afat være barnløs” men at vi ikke ville ramme dem der er syge om hvordan hænger det sammen medhøringsnotatets svar fra regeringen med at :Det bemærkes, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre på opfattelsen af behandlingmed kunstig befrugtning, ej heller i forhold til eventuelle muligheder for arbejdsgiverkompensation,jf. sygedagpengeloven.

Hvordan kan man på den ene side ikke være syg i sundhedsudvalget mening når man er infertil ogderfor ikke være berettiget til vederlagsfri behandling – men alligevel være syg nok til at fåarbejdsgiverkompensation if. Sygedagpengeloven?9. Hvad har regeringen og sundhedsudvalget lagt til grund for at man vurderer at lovforslaget ikke vilpåvirke fødselstallene i Danmark efter indførelse af brugerbetaling? Udover som omtalt ifolketinget ved førstebehandling at ”man tror” det ikke vil påvirke fødselstallet.Vi mener, at samtlige undersøgelser fra lande som Holland, Norge, Tyskland for at nævne 3,utvetydeligt at vist, at brugerbetaling på kunstig befrugtning VIL påvirke fødselstallet. Så hvadligger der til at man vurderer at det ikke vil påvirke fødselstallet?10. Hvad blev der af den Særlige pulje for ”udsatte grupperI den oprindelige udmeldelse fra sundhedsministeren, blev der nævnt en pulje på 50mio kr. tilsærligt udsatte grupper. Er denne gruppe helt droppet med modificeringerne – eller er der afsatpenge til særligt udsatte grupper?I så fald at denne gruppe stadig eksisterer, hvilke grupper er så med i denne særligt udsattegruppe?