ÆndringsforslagAf indenrigs- og sundhedsministerenTil § 1

1)

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

”01.

I§ 1 a, stk. 1,ændres ”§ 7, stk. 3” til ”§ 7, stk. 1 og 3”[Behandling med kunstig befrugtning i forbindelse med præimplantationsdiagnostik]

2)

Nr. 1 affattes således:”6

a.

Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der ertvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter føds-len, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til statsfor-valtningen med anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kaniværksættes behandling med kunstig befrugtning. Ved manglende samtykke fra den enligekvinde eller parret til videregivelse af oplysninger til statsforvaltningen skal lægen afvise atindlede behandling med kunstig befrugtning.Stk. 2.Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt behandling med kunstig befrugtningkan iværksættes. Statsforvaltningen kan med den enlige kvindes eller parrets samtykke inddrageanden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed, inden behandling iværksættes. Vedmanglende samtykke skal statsforvaltningen afvise, at der må indledes behandling med kunstigbefrugtning.Stk. 3.Afgørelser truffet i medfør af stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen senest 4 uger efterafgørelsen.Stk. 4.Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk.1-3.”[Kompetence til at træffe afgørelse om vurdering af forældregnethed]Til § 2

3)

Nr.5 udgår.[Lovteknisk ændring]

2en kendt, væsentligt øget risiko for, at graviditet vil føre til fødsel af et barn med en alvorligarvelig sygdom. Ved at ”sortere” æg med sygdomskim fra kan det undgås at videregive alvorligarvelig sygdom, som f.eks. cystisk fibrose, hæmofili, Huntingtons chorea og visse sjældne kro-mosom-ombygninger mv. Patienter, der søger behandling i medfør af § 7, stk. 1, kan i princip-pet godt få børn ad naturlig vej. Disse patienter vil som andre gravide altid blive tilbudt foster-diagnostik, hvor den arvelige sygdom kan konstateres. Patienterne kan herefter tage stilling tileventuel abort. Endvidere kan Sundhedsstyrelsen i medfør af § 7, stk. 3, i konkrete tilfælde efteransøgning meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik, hvor tungtvejendehensyn til behandling af et barn med livstruende sygdom i denne familie taler herfor. Også hervil der normalt være tale om fertile par. I begge tilfælde er der tale om hensyn af så tungvejendekarakter til at undgå, at et barn fødes med alvorlig arvelig sygdom, eller til et allerede født livs-truende sygt barn, at der lovgivningsmæssigt er skabt en særlig hjemmel til at tilbyde behand-ling med denne særlige teknik.Den teknik (PGD), som anvendes i den forbindelse, er en højt specialiseret funktion i gynæko-logi, som, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning, udføres ved Rigshospitalet, Odense Uni-versitetshospital og Århus Universitetshospital Skejby. Der er således ikke et privat alternativ tildenne behandlingsform.På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at tillade, at det offentlige sygehusvæsen får mu-lighed for at tilbyde behandling til mere end ét barn, når der er behov for denne type af behand-ling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en meget lille patientgruppe (af stør-relsesorden 50 personer årligt efter § 7, stk.1, og 0-2 personer årligt de seneste år efter § 7, stk.3), som tilbydes denne behandlingsform.Det vurderes på nuværende tidspunkt, at behandling til mere end et barn på baggrund af behand-ling efter § 7, stk.1, vil forekomme sjældent, bl.a. fordi behandlingen er ganske belastende ogofte særligt langvarig. Det vurderes imidlertid, at der bør skabes mulighed for, at de enligekvinder eller par, som måtte være have et behov for behandling med kunstig befrugtning i med-før af § 7, stk. 1, kan få adgang hertil, også med henblik på at mere end et barn.Det skal desuden bemærkes, at personer, som modtager behandling med kunstig befrugtninggrundet behov for præimplantationsdiagnostik, jf. lovens § 7, stk. 1 og 3, kan friholdes for beta-lingen på sygehuset. Der henvises i den forbindelse med lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter in-denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal opkræves betaling fornærmere bestemte behandlinger. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler om, at per-songruppen, som modtager behandling med kunstig befrugtning på baggrund af behov præim-plantationsdiagnostik, jf. § 7, stk. 1 og 3, i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægeligbehandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september 2006,vil blive undtaget for egenbetalingen for selve behandlingsforsøget.Til nr. 2Princippet om, at læger skal vurdere forældreegnethed inden behandling med kunstig befrugt-ning sættes i værk, blev lovfæstet i forbindelse med lov nr. 535 af 8. juni 2006 om kunstig be-frugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.Baggrunden herfor var, at det ud fra et samfundsmæssigt aspekt burde sikres, at samfundet ikkegennem behandlingstilbud med kunstig befrugtning medvirker til, at der fødes børn, hvis op-vækstbetingelser på forhånd vurderes at være meget tvivlsomme.

3Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelse om forældreegnethed i forbindelse med be-handling med kunstig befrugtning overføres til statsforvaltningen, jf. lov nr. 542 af 24. juni2005 om regional statsforvaltning.Nærværende forslag tilsigter ikke at ændre på, at der som udgangspunkt ikke bør opstilles stren-ge krav til et kommende forældreskab, der etableres via kunstig befrugtning. Regeringen finderderfor ikke, at de meget omfattende prøvninger, der finder sted ved adoption og ved tvangsfjer-nelse af børn bør finde anvendelse. Det bør tilstræbes, at den kunstige befrugtning har en så stortilnærmelse til den naturlige reproduktion som muligt.Det foreslås derfor at videreføre de gældende reglers kriterier angående vurdering af et foræl-drepar i den konkrete situation, inden de tilbydes behandling med kunstig befrugtning, jf. be-kendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2007 om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse medbehandling med kunstig befrugtning er fastsat nærmere regler for vurdering af forældreuegnet-hed, herunder hvilke forhold der er af betydning for vurderingen, og hvilke forhold der ikke måtages med i vurderingen af forældreuegnethed.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis der efter lægens vurdering er tvivl, herunderogså åbenbar tvivl, om, at en enlig kvinde eller et par, der henvender sig med anmodning ombehandling med kunstig befrugtning, kan drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skallægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningenmed anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættesbehandling med kunstig befrugtning.Ved manglende samtykke fra den enlige kvinde eller parret til videregivelse af oplysninger tilstatsforvaltningen skal lægen afvise at indlede behandling med kunstig befrugtning.Det vil således efter forslaget være statsforvaltningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt be-handling med kunstig befrugtning kan iværksættes. Statsforvaltningen kan med den enligekvindes eller parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen af forældreegnethed,inden behandling iværksættes. Dette kan eksempelvis være parrets praktiserende læge eller so-ciale myndigheder. Hvis den enlige kvinde eller parret ikke samtykker, skal statsforvaltningenafvise, at der må indledes behandling med kunstig befrugtning.Statsforvaltningens afgørelse i medfør at § 6 a, stk. 2, kan inden 4 uger efter meddelelsen til denenlige kvinde eller parret påklages til Ankestyrelsen. Statsforvaltningen skal vejlede parret omklagemuligheden til Ankestyrelsen.Til nr. 3Ændringsforslaget er en rettelse af den i lovforslagets § 2, nr. 5, foreslåede indsættelse af ”, §146 a” to steder i sundhedslovens § 146, stk. 1.Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets pkt. 5 udgår, idet der med den foreslåede ind-sættelse af ”, § 146 a” to steder i sundhedslovens § 146, stk. 1, skabes tvivl om, hvorvidt læge-midler med tilskud i henhold til § 146 a (lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling) ind-går i opgørelsen over og beregningen af tilskud til øvrige tilskudsberettigede lægemidler efter §146, hvilket ikke er tilfældet.Tilskuddet til lægemidler, der ordineres til fertilitetsbehandling, opgøres og beregnes separatefter de egenbetalingsgrænser og procentsatser, som fremgår af lovforslagets pkt. 6 (§ 146 a).

Ændringsforslag med bemærkninger

1)

”01.

2)

a.

3)

4)