Trafikudvalget har i brev af 19. november 2010 stillet mig følgende spørgsmålvedrørende L 44 – Forslag til postlov, som jeg herved skal besvare. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Malene Søgaard-Andersen (SF).

Spørgsmål 5:

"Med henvisning til høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer bedesministeren redegøre for, hvordan loven vil ramme særligt udsatte grupper somde handicappede.”.

Svar:

Jeg mener, at den kommende postlov på visse punkter vil gavne særligt udsattegrupper, eksempelvis personer med handicap.Ved lovforslagets § 9 sikres det netop, at postmodtagere, som på grund af han-dicap er ude af stand til selv at hente post i brevkasse eller brevkasseanlæg, kanfå alle adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Kravet gælder uan-set den pågældendes boligform.Alle postvirksomheder bliver efter bestemmelsen forpligtet til at bringe adres-serede forsendelser til døren i modsætning til nu, hvor det alene er den befor-dringspligtige virksomhed, Post Danmark A/S, som har en sådan pligt. Trafik-styrelsen vil i medfør af lovforslagets § 10 kunne meddele postvirksomhederpåbud om levering af adresserede forsendelser til døren til de personer, somhar krav herpå.Danske Handicaporganisationer gør i sit høringssvar af 7. september 2010blandt andet gældende, at der også bør gælde et krav til distributørerne afuadresserede forsendelser, reklamer o. lign. om levering af sådanne forsendel-ser til døren til personer, som har krav på levering af adresseret post til døren.Jeg skal hertil bemærke, at distributionsvirksomheder, der omdeler uadresse-rede forsendelser, kun i meget begrænset omfang er reguleret i postloven. Di-stributionsvirksomheder skal derfor heller ikke have en tilladelse efter loven.Distributionsvirksomheder har efter lovforslaget kun krav på fra Post DanmarkA/S’ modtagerdatabase at få oplyst, hvilke personer der er tilmeldt én af de ek-sisterende ”nej tak”-ordninger.

Da den hidtidige mærkningsordning med ”levering til døren” har været udsatfor en del kritik på grund af mærkets indirekte budskab om, at den pågældendebeboer er ældre eller svagelig med deraf følgende utryghed på grund af risikofor kriminalitet, vil mærkningsordningen ifølge lovforslaget blive afløst af enløsning helt uden mærkning på brevkassen eller brevkasseanlægget.Derfor er det ikke fundet rimeligt eller praktisabelt at indføre krav i loven, sompålægger de mange små og store distributører af uadresserede forsendelser atlevere disse til døren.Jeg kan dog nævne, at Post Danmark A/S, som er blandt de største distributø-rer af uadresserede forsendelser, i sit høringssvar har oplyst, at virksomhedensom hidtil også vil aflevere disse forsendelser direkte til boligen for så vidt an-går de postmodtagere, som har krav på at få adresserede forsendelser bragt tildøren.Danske Handicaporganisationer henleder i høringssvaret endvidere opmærk-somheden på de forventede prisstigninger, som vil ramme de personer, der erafhængige af at kunne sende og modtage breve, fordi de ikke kan benytte sig afde digitale kommunikationsløsninger på grund af tilgængelighedsproblemer,uforholdsmæssigt hårdt.Hertil skal jeg bemærke, at lovforslaget lægger op til, at B-breve for fremtidenvil kunne indleveres til postbefordring i en postkasse og ikke som i dag på etpostbetjeningssted.Post Danmark har annonceret, at prisen for B-breve med virkning fra den 1.april 2011 vil stige med o,50 kr. pr. brev. Efter min opfattelse er en sådan pris-stigning ikke udtryk for nogen uforholdsmæssig stor prismæssig belastninghverken for personer med eller uden handicap.