L 44 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Henvendelse af 18/11-10 fra Danske Speditører

Ved modtagelsen af udkastet til postlov til høring den 13. august i år havdelandsforeningen Danske Speditører ingen kommentarer, da det syntes åbenbart, at derikke med lovforslaget sigtedes til noget, som falder inden for branchens virkefelt.Da vi efter fremsættelsen af loven har fået at vide, at trafikministeriet mener at kunneinddrage speditionsnæringen under lovens område for så vidt angår befordringen afforsendelser op til 20 kg, er det magtpåliggende for foreningen at få korrigeret dennemisopfattelse.Definitionen af vores virksomhed (anvendt af den internationale speditørorganisationFIATA) er:"Spedition, logistik og forsyningskædeledelse, som er speditionsbranchens virkefelt, ertjenesteydelser af enhver at, som knytter sig til transport (ved anvendelse af ét ellerflere transportmidler), konsolidering, opbevaring, håndtering, pakning eller distributionaf gods, såvel som beslægtede processer og rådgivning i denne sammenhæng såsomtold- og afgiftsspørgsmål, dokumentering af godset til brug for myndigheder,forsikringsformidling og modtagelse af (eller formidling af modtagelse af) betaling såvelsom dokumenter for godset."Spedition er levering af serviceydelser omhandlende gods uanset størrelse, vægt ellermængde i INDIVIDUELLE KONTRAKTSFORHOLD mellem kundevirksomhed ogspeditionsvirksomhed. Speditionsvirksomheder beskæftiger sig ikke med forsendelser,som afsender selv har frigjort til befordring (frankeret) og afleveret i et åbent system.Det er efter vores opfattelse denne type forsendelser, som traditionelt gør forsendelsertil post og ikke til gods.Det vil føre for vidt her at redegøre for den historiske udvikling af de to former forvirksomhed: Spedition og postvæsen, men for så vidt det første angår, henvises tilsærskilt fremsendte værk "Over alle grænser - Danske Speditørers første hundrede år"(af Thomas Suenson, forlaget Lysias 2010, ISBN ).Det er vores opfattelse, at det for at ændre definitionen af fastslåede forretningsformersom minimum kræver en positivt udtrykt vilje af lovgiver til at regulere et område, somhidtil bortset fra, hvad der følger af almene retsregler, er ureguleret. Der er ikke og haraldrig været særlovgivning for spedition. Særlovgivning på sø-, luft-, bane- ogvejtransportområdet vedrører hver især aktivitetsområder, som speditionen organiserer,men gælder for f.eks. CMR-loven ikke for postvæsenet. Alene af denne grund ser man,at den virksomhed, som speditionen udfører på pakkeområdet, ikke er den samme sompostvæsenets.Vi anmoder derfor om, at det i forbindelse med behandlingen af lovforslaget L44tilkendegives, at det ikke med forslaget er tænkt at ændre hidtil gældende ret for så vidtangår speditørnæringen. Nedenfor anføres i kortfattet form en juridisk kommentar til detforeliggende lovforslag.

BILAG: JURIDISK KOMMENTAR FRA JURIDISK AFDELING, DANSKE SPEDITØRERDen nugældende postlov har følgende bestemmelse vedrørende sit anvendelsesområde:Loven gælder for erhvervsmæssig 1) postbefordring 2) af forsendelser 3) op til 20 kg,herunder forsendelser til og fra udlandet.Stk.2. En virksomhed, 4) der udfører erhvervsmæssig postbefordring, betegnespostvirksomhed og skal registrere 5) sin virksomhed hos Færdselsstyrelsen.Registrerede postvirksomheder skal efter anmodning meddele Færdselsstyrelsen enhveroplysning om postbefordringen. 6)Det fremsatte lovforslag havde i første udkast, sommer 2010, følgende formulering i §2:§ 2. Loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og erhvervsmæssigomdeling af uadresserede forsendelser og kurérforsendelser.Stk. 2. Ved postbefordring forstås i denne lov indsamling, sortering eller omdeling afadresserede forsendelser, herunder forsendelser til og fra udlandet.Stk. 3. Ved postvirksomhed forstås i denne lov en virksomhed, der har tilladelse til atudøve postbefordring, jf. § 3, stk. 1.(vor fremhævelse)Denne formulering blev ændret, idet man ønskede at kurérforsendelser ikke skulle væreomfattet, således, at bestemmelsen i det nu fremsatte forslag ikke længere indeholderen eksplicit omfattelse af ”kurérvirksomhed”, idet den nuværende formulering afforslaget er som følger:§ 2. Loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og erhvervsmæssigomdeling af uadresserede forsendelser samt på vilkår for borgeres og virksomhedersbenyttelse af posttjenester.Stk. 2. Ved erhvervsmæssig postbefordring forstås i denne lov erhvervsmæssigindsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresseredeforsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet.Idet kurérvirksomheder med den nuværende ordlyd er tiltænkt ikke at skulle væreomfattet af loven allerede fordi de ikke eksplicit er nævnt som en positivt omfattetbranche, må det samme være tilfældet for speditører, når disse heller ikke er nævnteksplicit. Udfra en almindelig ordlydsfortolkning udfører, kurerer hverken mere ellermindre ”… erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssigomdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fraudlandet…” end speditører, hvorfor speditører turde kunne fortolkes som værende lige sålidt omfattet af den nugældende lovforslagsbestemmelse som kurererne.

Argumentet om, at fordi speditører konsoliderer forsendelser, kører dem på terminal ogderefter distribuerer dem, skulle efter det oplyste give grundlag for at de ersammenlignelige med posten. Dette er efter vor opfattelse ikke retvisende. Postenindhenter post fra postkasser, hvor flere afsendere har indleveret, og kører dem tilsortering, så de kan distribueres. Speditører indhenter ofte flere forsendelser, men forsamme kunde for at transportere over en terminal og distribuere til kundens kunder.Dette er væsensforskelligt. Tilsvarende, når speditører konsoliderer gods for flere kunderpå samme transportmiddel eller terminal, er der med hver enkelt kunde aftale omtransporten af netop denne kundes gods, som efterfølgende samtransporteres aflogistiske hensyn, og så sluttelig distribueres i henhold til den enkelte aftale. Hertilkommer alle de øvrige logistiske tiltag, som speditører leverer.Det er efter vor opfattelse ikke at sidestille med postbefordring. Endvidere er detkendetegnende for speditionelle systemer, at håndteringen af godset i henhold til denindividuelle aftale med kunden sker i et fasttømret kvitteringssystem både vedindlevering og aflevering, lovreguleret f.eks. i Søloven og CMR-loven, som vel at mærkeikke gælder for postbefordring.