Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 44 Bilag 13
Offentligt
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 9. december 2010
Betænkning
over
Forslag til postlov
[af transportministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Transportministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2010 og var til
1. behandling den 18. november 2010. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transportministeren sendte den 16. august
2010 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2009-10)
TRU alm. del – bilag 431. Den 2. november 2010 sendte
transportministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder
Brancheorganisationen Ugeaviserne
Dansk Erhverv
Danske Specialmedier
Danske Speditører
DI Transport og
DTL.
Transportministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til transportministeren til
skriftlig besvarelse, hvoraf transportministeren har besvaret
14, og 1 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og Radikale Venstre bemærker, for så
vidt angår udligningsordningen for pakker, at det er Trans-
portministeriets vurdering, at det – i lyset af udviklingen på
pakkemarkedet – vil være usandsynligt, at en udligningsord-
ning vil blive bragt i anvendelse på markedet for pakker.
Pakkemarkedet er ikke mindst på grund af den stigende
internethandel – i modsætning til brevmarkedet – generelt et
marked i vækst. Endvidere er pakkemarkedet i forvejen libe-
raliseret og præget af konkurrence.
Forslaget til postlov ændrer dermed ikke, som det er til-
fældet for brevmarkedet, i de grundlæggende rammevilkår for
markedet – og dermed heller ikke i de grundlæggende vilkår
for at varetage befordringspligten på markedet.
Et
mindretal
i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de
stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-
ningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af
transportministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
Som
stk. 3
indsættes:
»Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder, som udøver erhvervsmæssig omdeling af in-
DocID
Journalnummer