L 44 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

HøringsnotatHøring vedrørende forslag til postlov (L 44)1. IndledningTrafikstyrelsen har den 13. august 2010 sendt udkast til forslag tilpostlov til høring hos de i bilag 1 nævnte organisationer og virksomhe-der mv. Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringspor-talen.Høringsfristen udløb den 7. september 2010.Følgende organisationer har meddelt ikke at have bemærkninger tillovforslaget:HKDansk ArbejdsgiverforeningRealkreditrådetLandsforeningen Landsbyerne i DanmarkDer er herudover modtaget høringssvar fra følgende organisationer ogvirksomheder mv.:A/S BladkompagnietBrancheforeningen af Danske DistributionsvirksomhederDagbladene (Danske Dagblades Forening)Dansk ErhvervDansk Magasinpresses UdgiverforeningDanske Avis-, Post og Reklamedistributører (DAPOR)Danske Handicaporganisationer (DH)Danske Reklame- og relationsbureauers brancheforeningDanske SpecialmedierDI (Dansk Industri)DSK (De Samvirkende Købmænd)Fagligt Fælles Forbund (3F)FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel)Forbruger-KontaktForbrugerrådetInternational Transport Danmark (ITD)ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation)KL (Kommunernes Landsforening)Side 1 (17)

Landbrug og FødevarerLanddistrikternes FællesrådPost Danmark A/SÆldre SagenJuliana A/S (brevkassefabrikant)KASO Dezign (brevkassefabrikant)Postopak (brevkassefabrikant).1. HøringssvareneI det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger.Høringsnotatet er sammenfattet således, at de mere omfattende ogprincipielle høringssvar gengives og kommenteres først.Transportministeriets kommentarer er angivet efterfølgende i kursiv.DAPOR - Danske avis, post og reklamedistributører og Dansk Erhvervhar i stort set ligelydende høringssvar udtrykt tilfredshed med imple-menteringen af 3. postdirektiv og dermed med den fulde markedsåb-ning.Der udtrykkes dog tvivl om, hvorvidt lovforslaget er tilstrækkeligt til atsikre fuld konkurrence på det danske postmarked, idet en række vilkåri forslaget vil påvirke konkurrencen i negativ retning, navnlig forslagetom en udligningsordning, den frie prissætning for Post Danmark samtforslaget om gebyrer til dækning af tilsynsopgaverne efter postloven.Der ønskes en nærmere angivet afgrænsning af uadresserede forsen-delser indsat i loven.Endvidere ønskes indført en bagatelgrænse for, hvornår postbefordringudført sammen med omdeling af uadresserede forsendelser kræver entilladelse efter loven.Der efterlyses en nærmere afgrænsning i definitionen på en postvirk-somhed, således at ikke enhver aktivitet i det samlede forløb fra indle-vering til postbesørgelse til afleveringen omfattes heraf, ligesom detbør gøres tydeligere, at en godkendt postvirksomhed vil kunne benyttesig af underentreprenører uden en posttilladelse.Der udtrykkes betænkelighed ved betingelsen om, at en ansøger skalhave økonomisk grundlag for at drive postvirksomhed forretningsmæs-sigt forsvarligt.Mærkningsordningen foreslås generelt afskaffet, og i modsat fald børblandt andet aviser og blade undtages.Der stilles spørgsmål ved kravet om, dels at service og kvalitet skalangives i forbindelse med ansøgning om en posttilladelse, dels at der

er pligt til at befordre de forsendelser, som virksomheden har indsam-let.Der udtrykkes tilfredshed med, at distributører af uadresserede for-sendelser ikke forpligtes til at levere disse til boligen i de tilfælde, hvormodtageren har krav på levering af postforsendelser til døren.Der er endvidere tilfredshed med, at alle postvirksomheder skal haveadgang til etageejendomme med brevkasseanlæg, som befinder sigbag en aflåst dør, men adgangen bør ligeledes tilkomme distributions-virksomheder.Det foreslås, at bestemmelsen om at ophøje Forbrugerombudsman-dens retningslinjer for omdeling af uadresserede forsendelser til lovudgår af lovforslaget og overlades til branchen selv.Der udtrykkes tilfredshed med, at postvirksomheder sikres retten til atoprette og anvende en modtagerdatabase, men alle postvirksomhederbør sikres ensartede rettigheder og vilkår for at kunne indhente disseoplysninger, og tilsvarende adgang bør sikres distributionsvirksomhe-der. Hvis forslaget fastholdes uændret, bør det fastsættes i loven, atikke-befordringspligtige postvirksomheder skal have adgang til real-tidsopdaterede oplysninger fra den befordringspligtige postvirksomhed.Der rejses spørgsmål om hensigtsmæssigheden af, at der kun krævestakstkontrol for B-brevet, idet det næppe kan forventes, at der opstårkonkurrence på markedet for breve (A- og B-breve), som sendes somenkeltforsendelse. Uden regulering af taksterne for de pågældende for-sendelser må det frygtes, at fortjenesten på disse tjenester kan bliveså fordelagtig for den befordringspligtige postvirksomhed, at det kanskabe krydssubsidieringsproblemer, som påvirker konkurrencen nega-tivt (eksempelvis krydssubsidiering af taksterne for breve sendt sommasseforsendelser). Taksterne for alle typer af enkeltforsendelser børgodkendes efter samme procedure som B-brevet.DAPOR og Dansk Erhverv finder, at udligningsordningen i det omfang,omdelingen af aviser og magasiner skal være omfattet, er i strid medbladstøtteordningen fra 2006. Det vil skade konkurrencen inden for deposttjenester, der allerede er konkurrenceudsatte, med en udlignings-ordning inden for hver af de befordringspligtige posttjenester. Eneventuel udligningsordning bør således alene omfatte de posttjenester,som i dag er omfattet af Post Danmarks monopol – breve op til 50 g.Beregningen af eventuelle udligningsbidrag bør i øvrigt ske på bag-grund af en anden metode (profitability cost-metoden). Ved beregnin-gen bør der blandt andet tages højde for, at den befordringspligtigepostvirksomhed fortsat vil have fordel af momsfritagelse af en rækkeprodukter.Endelig finder DAPOR og Dansk Erhverv det urimeligt at pålægge bran-chen nye omkostninger i form af gebyrer til dækning af posttilsynetsvirksomhed og henviser til, at branchen bortset fra den befordrings-

pligtige postvirksomhed er momspligtig, og at den i forvejen er bela-stet af væsentlige omkostninger. Dansk Erhverv frygter, at denne ge-byrbetaling kan afskrække konkurrenter fra at etablere sig på marke-det. Dansk Erhverv henstiller på denne baggrund, at eventuelle geby-rer fastsættes på et så lavt niveau som muligt.KommentarerVisse af ønskerne fra DAPOR og Dansk Erhverv om uddybninger ogpræciseringer er taget til efterretning og er i overensstemmelse her-med sat ind i loven eller i bemærkningerne til loven.Efter høringsrunden er det oprindelige forslag om at lade distributions-og kurérvirksomheder være omfattet af loven og underkastet et kravom registrering udgået. Tilbage står alene et krav om, at distributions-virksomheder skal overholde lovens krav til aflevering af forsendelserog respektere, hvis en borger har frabedt sig at modtage uadresseredeforsendelser.Den omstændighed, at andre postvirksomheder i et vist omfang fortsatvil skulle indhente og betale for en række nærmere angivne oplysnin-ger hos den befordringspligtige postvirksomhed, Post Danmark A/S,kan næppe betegnes som nogen væsentlig barriere, idet den befor-dringspligtige virksomhed ved bestemmelsen forpligtes til at meddeledisse oplysninger på gennemsigtige, ikke-diskriminerende og omkost-ningsbaserede vilkår. Det drejer sig eksempelvis om oplysninger ommidlertidige adresseændringer, om personer som har krav på at fåadresserede forsendelser afleveret direkte til boligen samt om modta-gere, der har frabedt sig at modtage uadresserede forsendelser.Med hensyn til spørgsmålet om den manglende regulering af den be-fordringspligtige postvirksomheds takster gælder det generelt for alleposttjenester omfattet af befordringspligten, at disse skal være ikke-diskriminerende, omkostningsægte, gennemsigtige og overkommeligefor alle brugere af tjenesterne, og Trafikstyrelsen skal i overensstem-melse med lovforslaget fortsat føre tilsyn med, at dette er tilfældet.I forslaget er det fastsat, at det alene er taksten for et ”frimærkefran-keret” B-brev (B Economique) sendt som enkeltforsendelse, som påbaggrund af den befordringspligtige postvirksomheds omkostningsop-gørelser skal godkendes af Trafikstyrelsen. I modsætning til i dag vil B-brevet dog fremtidigt kunne indleveres til postbefordring i postkassen,hvilket gør det prisbillige B-brev meget mere tilgængeligt for den en-kelte i forhold til i dag.Det forventes, at B-brevet vil blive foretrukket af borgere og mindre ogmellemstore virksomheder, og at A-brevet kun vil blive benyttet, nårdet er meget vigtigt, at brevet er fremme dagen efter afsendelsen.Lovforslagets bestemmelse om, at der kan etableres en udligningsord-ning, såfremt der ved udførelsen af den landsdækkende befordrings-pligt dokumenteres nettoomkostninger, som udgør en urimelig økono-Side 4 (17)

misk byrde for den befordringspligtige postvirksomhed, vil blandt an-det bidrage til at sikre, at det er muligt for nye postvirksomheder attilbyde ydelser inden for et begrænset geografisk område, idet forsen-delser indsamlet til modtagere uden for virksomhedens dækningsom-råde, kan overgives til den befordringspligtige postvirksomhed.Ved nettoomkostninger for varetagelse af befordringspligten forståsforskellen mellem nettoomkostningerne inklusiv befordringspligten ognettoomkostningerne eksklusiv befordringspligten. Ved beregningen afnettoomkostningerne skal der tages hensyn til alle relevante elemen-ter, for eksempel værdien af de eventuelle immaterielle fordele, somkommer den befordringspligtige postvirksomhed til gode ved at vare-tage befordringspligten. Andre elementer er for eksempel retten til enrimelig fortjeneste, og at den befordringspligtige postvirksomhed opfø-rer sig omkostningseffektivt.Som foreslået er det indføjet i bemærkningerne til loven, at momsfri-tagelsen for posttjenester omfattet af befordringspligten skal indgå iberegningerne af nettoomkostningerne ved befordringspligten.Gebyrfinansiering af tilsynsvirksomhed er velkendt inden for bådeTransportministeriets og andre ministerområder, f.eks. i Fødevaresty-relsen og Lægemiddelstyrelsen.Såvel den befordringspligtige postvirksomhed som øvrige postvirksom-heder, som opererer på det befordringspligtige, adresserede postmar-ked, vil skulle finansiere det borger- og virksomhedsrettede tilsyn. Til-synsafgiften vil blive finansieret gennem et afgiftssystem, hvor virk-somhederne bidrager i forhold til deres markedsmæssige andel.Danske Dagblades Forening udtrykker ligeledes tilfredshed med libera-liseringen, men finder ikke, at lovforslaget indeholder nogen begrun-delse for, at distributørerne af de trykte medier skal kunne pålæggesat bidrage til udligningsordningen, navnlig ikke i en tid, hvor dårligekonjunkturer og høje omkostninger til distribution i forvejen er en storbelastning for de fleste trykte medier. En eventuel udligningsordningbør således alene omfatte de posttjenester, som i dag er omfattet afPost Danmarks monopol – befordring af breve op til 50 gram.Endvidere kritiseres det, at lovforslaget strider imod bladstøtteordnin-gen fra 2006 ved sit brud på det nu gældende princip om den lands-dækkende geografiske enhedstakst for samtlige enkeltforsendelser,herunder blade og magasiner. Sidstnævnte bør ligeledes omfattes aflandsdækkende enhedstakter.Kommentarer (se efter næste høringssvar)Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU) stiller sig positiv overfor liberaliseringen, men finder udligningsordningen konkurrencebe-

grænsende og helt urimelig, da konkurrencedygtige virksomheder der-igennem kan blive pålagt at bidrage til den befordringspligtige post-virksomhed. DMU finder som flere andre høringsparter, at ligeledesblade og magasiner bør omfattes af de landsdækkende enhedstaksterfor breve og pakker.Endelig efterlyses af hensyn til de mange små magasiner med små op-lag en nærmere definition på blade i loven.KommentarerBefordringspligten og udligningsordningen betyder, at dagblade ogmagasiner fortsat har mulighed for at få deres udgivelser distribueret ialle dele af landet.Blandt andet på baggrund af høringssvarene er det imidlertid besluttetat distributørerne af aviser, blade og tidsskrifter ikke skal bidrage tiludligningsordningen.Den omstændighed at blade og magasiner ikke længere er omfattet aflandsdækkende enhedstakster medfører ikke, at den befordringspligti-ge postvirksomhed kan prissætte disse uden at tage hensyn til kravetom omkostningsægte priser.A/S Bladkompagniet stiller sig tvivlende over for, om lovforslaget leverop til sit formål og forventningerne om øget konkurrence på det sam-lede postmarked samt billigere priser, idet navnlig udligningsordningener til hinder herfor.Der efterlyses en nærmere afgrænsning af definitionen på en postvirk-somhed, således at ikke enhver aktivitet i det samlede forløb fra indle-vering til postbesørgelse til afleveringen omfattes heraf.Forslaget om ret til at oprette modtagerdatabaser bør suppleres medet krav om, at andre postvirksomheder samtidig skal have realtidsad-gang til Post Danmark modtagerdatabase, alternativt at modtagerda-tabasen flyttes uden for Post Danmark til et selvstændigt og selvejetorgan.Der stilles spørgsmål ved den omstændighed, at omdeling af aviser ogmagasiner skal indgå i Post Danmark A/S’ befordringspligt.Bladdistribution af egne produkter bør ikke indgå ved beregning af bi-drag til udligningsordningen, og generelt bør hele markedet for bladdi-stribution udgå af lovforslaget, da der allerede i dag er fuld konkurren-ce på området.Med hensyn til udligningsordningen bør der blandt andet tages højdefor, at den befordringspligtige postvirksomhed fortsat vil have fordel afmomsfritagelse på en række af sine postprodukter, ligesom der efter-lyses en tydeliggørelse af udregningsmodellerne for eventuelle netto-omkostninger.

Endelig bør det tydeliggøres, hvilke vilkår en postvirksomhed skal leveop i henseende til forslaget om, at andre postvirksomheder, der tilby-der en hovedposttjeneste på lignende vilkår som den befordringspligti-ge postvirksomhed, fritages for at bidrage til udligningsordningen.KommentarerForslaget om tydeliggørelse af definitionen på en postvirksomhed erimødekommet i bemærkningerne til lovforslaget.Omdeling af blade og aviser er også efter den gældende lov omfattetaf Post Danmark A/S’ befordringspligt.På baggrund af høringen er det anført i bemærkningerne til lovforsla-get, at der skal tages højde for momsfritagelsen ved beregningen afnettoomkostningerne forbundet med befordringspligten.Danske Specialmedier hilser liberaliseringen velkommen, men er sam-tidig af den opfattelse, at udligningsordningen vil virke konkurrencebe-grænsende. Den befordringspligtige postvirksomhed er i forvejen sikretøkonomisk gennem sin momsfritagelse, og der er derfor ikke behov foryderligere støtte til denne. I givet fald bør udligningsordningen be-grænses til alene at omfatte befordring af breve op til 50 g.Blade og magasiner bør ligeledes omfattes af kravet til den befor-dringspligtige postvirksomhed om landsdækkende enhedstakster forbreve og pakker.Endvidere efterlyses af hensyn til de mange små magasiner med småoplag en nærmere definition på blade i loven.Modtagerdatabasen bør som i Sverige principielt udskilles som et selv-stændigt organ; alternativt bør adgangen gøres lettere.Der advares mod at pålægge branchen nye omkostninger i form af ge-byrer til dækning af posttilsynets virksomhed, blandt andet fordi post-virksomhederne bortset fra den befordringspligtige postvirksomhed ermomspligtig. Gebyrdækning af Trafikstyrelsens omkostninger vil ikkegive et incitament til at effektivisere tilsynets arbejde.Endelig vil tilladelseskravet i kombination med udligningsordningenkunne forringe mulighederne for at skabe alternative distributionsmu-ligheder for de trykte medier.KommentarerLovforslagets bestemmelse om befordringspligten og etableringen afudligningsordningen vil bidrage til at sikre, at det er muligt for nyepostvirksomheder at tilbyde ydelser inden for et begrænset geografiskområde, idet forsendelser indsamlet til modtagere uden for virksomhe-den dækningsområde, kan overgives til den befordringspligtige post-virksomhed.

Ved beregningen af nettoomkostningerne skal der tages hensyn til allerelevante elementer, for eksempel værdien af de eventuelle immateri-elle fordele, som kommer den befordringspligtige postvirksomhed tilgode ved at varetage befordringspligten. Andre elementer er for ek-sempel retten til en rimelig fortjeneste, og at den befordringspligtigepostvirksomhed opfører sig omkostningseffektivt.Som foreslået er det indføjet i bemærkningerne til loven, at momsfri-tagelsen for posttjenester omfattet af befordringspligten skal indgå iberegningerne af nettoomkostningerne ved befordringspligten.Blandt andet på baggrund af høringssvarene er det imidlertid besluttetat distributørerne af aviser, blade og tidsskrifter ikke skal bidrage tiludligningsordningen.Med hensyn til modtagerdatabaser bemærkes, at det forhold, at der iet vist omfang fortsat vil skulle indhentes en række nærmere angivneoplysninger hos den befordringspligtige postvirksomhed næppe vil ud-gøre nogen væsentlig barriere, idet den befordringspligtige postvirk-somhed ved bestemmelsen forpligtes til at meddele disse oplysningerpå gennemsigtige, ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede vil-kår.Gebyrfinansiering af tilsynsvirksomhed er velkendt inden for bådeTransportministeriets og andre ministerområder, f.eks. i Fødevaresty-relsen og Lægemiddelstyrelsen.Såvel den befordringspligtige postvirksomhed som øvrige postvirksom-heder, som opererer på det befordringspligtige, adresserede postmar-ked, vil skulle finansiere det borger- og virksomhedsrettede tilsyn. Til-synsafgiften vil blive finansieret gennem et afgiftssystem, hvor virk-somhederne bidrager i forhold til deres markedsmæssige andel.Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder ønsker, at di-stributionsvirksomheder på lige fod med postvirksomheder skal haveadgang til brevkasseanlæg i aflåste opgange.Den nuværende frivillige aftale mellem Forbrugerombudsmanden ogdistributionsvirksomheder om at respektere brugernes ”nej tak” til atmodtage reklamer og ugeaviser bør ikke ophøjes til lov. Dels er detforkert at lade ”nej tak”-ordningen omfatte både af markedsførings- ogaf postloven, dels stiller den ordning, som er aftalt med Forbrugerom-budsmanden, ikke Post Danmark og de øvrige distributører lige.Endelig bør der i henseende til modtagerdatabasen være samme mu-lighed for distributionsvirksomhederne som for postvirksomhederne.

Forbruger-Kontakt A/S fremhæver, at udligningsordningen og en efterselskabets opfattelse kompliceret adgang til adresseoplysninger vil be-sværliggøre konkurrencen på postområdet.Der ønskes indført en bagatelgrænse for, hvornår postbefordring ud-ført sammen med omdeling af uadresserede forsendelser kræver entilladelse efter loven.Der efterlyses en nærmere afgrænsning i definitionen på en postvirk-somhed, således at ikke enhver aktivitet i det samlede forløb fra indle-vering til postbesørgelse til afleveringen omfattes heraf, således at enpostvirksomhed vil kunne anvende underentreprenører uden en post-tilladelse.Distributionsvirksomheder bør på lige fod med postvirksomheder haveadgang til etageejendomme med brevkasseanlæg, som befinder sigbag en aflåst dør.Det foreslås, at bestemmelsen om at ophøje Forbrugerombudsman-dens retningslinjer for omdeling af uadresserede forsendelser til lovudgår af lovforslaget.Endelig efterlyses der mulighed for distributionsselskaberne til at kun-ne benytte sig af en realtidsopdateret modtagerdatabase, og det fore-slås at der etableres en fælles, brancheejet modtagerdatabase.KommentarerØnsket om tydeliggørelse af definitionen på en postvirksomhed mv. erimødekommet i bemærkningerne til lovforslaget.Efter den gældende lov har distributionsvirksomheder ikke ret til atforlange en nøgle til aflåste opgange, og til trods herfor lykkes det ipraksis for disse at få adgang til etageejendomme få omdelt uadresse-rede forsendelser. Lovforslaget vurderes derfor ikke at ville være tilhinder for omdelingen af disse forsendelser.Hensigten med at omfatte Forbrugerombudsmandens nuværende ret-ningslinjer om ”nej tak”-ordningerne af postloven har været at giveforbrugerbeskyttelse og klagemulighed. Hvis mærkaterne ikke respek-teres af distributøren, kan forbrugeren klage – i første omgang til di-stributøren, og hvis den pågældende ikke får medhold eller er utilfredsmed klagesagsbehandlingen, kan der derefter klages til Trafikstyrel-sen. Det samme gælder de forbrugere, der ønsker at modtage rekla-mer, idet de kan klage over, at de ikke modtager reklamer, eller overafleveringsforholdene, f.eks. over overfyldte brevkasser eller reklamerafleveret uden for brevkassen. Lovforslaget er ændret således, atpostmodtagernes mulighed for at frabede sig uadresserede forsendel-ser forankres i postloven på en sådan måde, at transportministerenefter forhandling med Forbrugerombudsmanden fastsætter regler om,Side 9 (17)

hvorledes postmodtageren skal opsætte skilt på adressen og om regi-streringen heraf samt hvilke forsendelser modtagerne kan frabede sig.Med hensyn til modtagerdatabaser bemærkes, at den omstændighed,at der i et vist omfang fortsat vil skulle indhentes en række nærmereangivne oplysninger hos den befordringspligtige postvirksomhed næp-pe vil udgøre nogen væsentlig barriere, idet den befordringspligtigepostvirksomhed ved bestemmelsen forpligtes til at meddele disse op-lysninger på gennemsigtige, ikke-diskriminerende og omkostningsba-serede vilkår.FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel) henholder sig tilsvaret fra Dansk Erhverv (gengivet og kommenteret ovenfor). Herud-over fremsættes kritik af Post Danmarks nuværende priser, og der øn-skes stærk kontrol med, at der ikke finder krydssubsidiering sted.KommentarerSom hidtil vil loven tage højde for, at der ikke må forekomme ulovligkrydssubsidiering, hvortil kommer, at Trafikstyrelsen fører tilsyn her-med.ISOBRO – Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation – er afden opfattelse, at lovforslaget vil være konkurrencebegrænsende,navnlig forslaget om, at også distributørerne af de trykte medier skalkunne pålægges at bidrage til udligningsordningen.KommentarerBlandt andet på baggrund af høringssvarene er det imidlertid besluttetat undtage distributørerne af aviser, blade og tidsskrifter for pligten tilat skulle bidrage til udligningsordningen.Landbrug & Fødevarer kan generelt tilslutte sig lovforslagets hensigtog konkrete udmøntning, men advarer mod kravet om, at der skal op-sættes brevkasse ved det naturlige skel til landbrugsbedriften, pågrund af de gener og ulemper en sådan placering vil kunne medføre iforbindelse med blandt andet kørsel med store landbrugsmaskiner og–redskaber til og fra ejendommens driftsbygninger. Det foreslås der-for, at beboere i landbrugsejendomme skal have posten leveret til dø-ren i lighed med de postmodtagere, som er ude af stand til selv athente post i en brevkasse eller et brevkasseanlæg.KommentarerI de regler om opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg, som trans-portministeren kan udstede i medfør af loven, vil der blive taget hen-

syn til de anførte særlige placeringsmæssige forhold på landbrugsbe-drifter.Landdistrikternes Fællesråd hilser forslaget om at fastholde den nuvæ-rende befordringspligt velkommen, herunder forslagets krav om lands-dækkende enhedstakster for enkeltforsendelser af breve og pakker.Endvidere udtrykkes tilfredshed med en række andre dele af lovforsla-get, herunder den udvidede adgang til at sende B-breve, lanceringenaf to pakkeprodukter – med og uden omdeling, fastholdelse af det nu-værende postbetjeningsnet samt reglerne for aflevering af post ogkrav på levering til døren. Endelig udtrykkes tilfredshed med tilladel-seskravet og indførelsen af udligningsordningen.Ældresagen efterlyser regler om, at det er postmodtageres egne behovog ressourcer, som skal ligge til grund for afgørelsen af spørgsmåletom, hvorvidt de har krav på levering af post til døren.Det ønskes præciseret, at bevægelseshæmmede personer, som er bo-sat i et fritidshus, også dér har krav på levering af post til døren, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt.Ældresagen er tilfreds med, at den nuværende mærkningsordning iforbindelse med levering af post til døren afløses af en løsning udensynlig mærkning, ligesom man er tilfreds med, at forpligtelsen til atlevere post til døre udvides til at omfatte alle postvirksomheder. Æl-dresagen finder det dog væsentligt, at ligeledes uadresserede forsen-delser bliver omfattet af ordningen med ’Levering til døren’.KommentarerDer vil i samarbejde med kommunerne blive udarbejdet en vejledningom ’Levering til døren’, hvori ordningen udmøntes nærmere, og hvorider vil blive taget stilling til ønskerne fra Ældresagen. Det er som følgeaf høringssvaret blevet præciseret i loven, at ordningen også omfatterhelårsbeboere i fritidshuse.Med hensyn til spørgsmålet om at pålægge distributionsselskaber atomdele uadresserede forsendelser til døren til de personer, som harkrav på levering af post til døren, vurderes det ikke at være muligt atstille et sådant krav, når der ikke længere skal være afmærkning omordningen på brevkasse eller brevkasseanlæg.Danske Handicaporganisationer (DH) ønsker, at Dansk Blindesamfundfortsat skal være indstillingsberettiget for så vidt angår personer, somhar behov for levering af post til døren. Samtidig gør DH gældende, atder bør gælde samme krav til distributørerne af uadresseret post omlevering af disse forsendelser til døren for personer, som har krav pålevering af post til døren.Side 11 (17)

DH henviser endvidere til, at Danmark har ratificeret FN’s Konventionom rettigheder for personer med handicap og dermed blandt andetskal sikre, at disse personer har samme adgang til den information ogkommunikation, der er åben for eller gives offentligheden.KommentarerMed hensyn til spørgsmålet om at pålægge distributionsselskaber atomdele uadresserede forsendelser til døren til de personer, som harkrav på levering af post til døren, vurderes det ikke at være muligt atstille et sådant krav, når der ikke længere skal være afmærkning omordningen på brevkasse eller brevkasseanlæg. Det vurderes i øvrigtikke, at et ønske om at kunne modtage reklamer og gratis aviser tildøren kan betegnes som en rettighed af samme valør som kravet på atmodtage adresseret post.Kommunernes Landsforening (KL) er tilfreds med, at befordringsplig-ten og det nuværende postbetjeningsnet ved lovforslaget fastholdesuændret i hele landet og hilser ordningen med levering af post til dø-ren, uden at bopælen er synligt mærket, velkommen.KL stiller samtidig spørgsmål ved adgangen i loven for en kommune tilat indgå aftale med den befordringspligtige postvirksomhed om udfø-relse af visse posttjenester mod vederlag.KommentarerDen nævnte adgang er en videreførelse af en tilsvarende adgang i nu-gældende lov, og der er ikke tale om nogen pligt for kommunerne.Fagligt Fælles Forbund (3F) udtrykker tilfredshed med opretholdelsenaf befordringspligten og bifalder afskaffelsen af prisloftmodellen. 3F erendvidere tilfreds med, at medfører ens vilkår for alle postmodtagere,med tilladelsesordningen, udligningsordningen og med klageregimet,som vil skabe mere lige vilkår for postvirksomhederne.3F udtrykker samtidig tilfredshed med tilkendegivelser om arbejdsmil-jøet fra Post Danmark A/S forud for indgåelsen af den politiske aftale(bilag 1 til lovforslaget).3F finder, at lovforslaget indeholder en god grad af balance mellemsikring af postservice gennem Post Danmark A/S som befordringsplig-tig postvirksomhed og vilkår for andre virksomheder på distributions-og logistikmarkedet, som i væsentlig grad også er overenskomstdæk-ket af 3F.

De Samvirkende Købmænd (DSK) henviser til den politiske aftales af-snit om postbutikker, hvoraf det blandt andet fremgår, at det skal væ-re et generelt vilkår, at der i postbutikker skal kunne afhentes pakkerog købes frimærker i hele postbutikkens åbningstid. DSK mener ikke,at et sådant vilkår vil kunne være rentabelt og er på den baggrund til-freds med, at lovforslaget lægger op til, at vilkåret skal forhandlesnærmere mellem Post Danmark A/S og DSK.DI (Dansk Industri) støtter liberaliseringen af det danske postmarkedog finder lovforslagets afvejning af de pligter og rettigheder, som på-lægges den befordringspligtige postvirksomhed, som udtryk for en ri-melig balance.DI støtter store dele af lovforslaget, herunder at der skabes ens vilkårfor postmodtagere, at prisloftmodellen afskaffes, at der indføres entilladelsesordning samt at der gives andre postvirksomheder mulighedfor at indføre en modtagerdatabase i lighed med Post Danmark A/S.DI anbefaler, at bestemmelsen om at ophøje Forbrugerombudsman-dens retningslinjer for omdeling af uadresserede forsendelser til lovudgår af lovforslaget.DI kan heller ikke støtte forslaget om, at kurérvirksomheder skal om-fattes af lovforslaget.KommentarerHensigten med at omfatte Forbrugerombudsmandens nuværende ret-ningslinjer om ”nej tak”-ordningerne af postloven har været at giveforbrugerbeskyttelse og klagemulighed. Hvis mærkaterne ikke respek-teres af distributøren, kan forbrugeren klage – i første omgang til di-stributøren, og hvis den pågældende ikke får medhold eller er utilfredsmed klagesagsbehandlingen, kan der derefter klages til Trafikstyrel-sen. Det samme gælder de forbrugere, der ønsker at modtage rekla-mer, idet de kan klage over, at de ikke modtager reklamer, eller overafleveringsforholdene, f.eks. over overfyldte brevkasser eller reklamerafleveret uden for brevkassen. Lovforslaget er ændret således, atpostmodtagernes mulighed for at frabede sig uadresserede forsendel-ser forankres i postloven på en sådan måde, at transportministerenefter forhandling med Forbrugerombudsmanden fastsætter regler her-om.Efter høringsrunden er det oprindelige forslag om at lade blandt andetkurérvirksomheder være omfattet af loven og underkastet et krav omregistrering udgået.Post Danmark A/S finder overordnet, at der i lovforslaget er en fornuf-tig balance mellem rettigheder og pligter. Bestemmelserne om ens af-

leveringsforhold for alle postmodtagere hilses velkommen både af ar-bejdsmiljømæssige og besparelsesmæssige årsager, og Post DanmarkA/S er samtidig tilfreds med de øgede frihedsgrader, som udspringeraf lovforslaget.Post Danmark A/S vil for at afbøde de negative konsekvenser af ned-gangen i brevmængderne fortsætte og udbygge sin indsats for at ud-vikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer i forhold tilnuværende job eller mulige fremtidige job.Med hensyn til de enkelte afsnit i lovforslaget har Post Danmark A/Sblandt andet bemærket, at loven ikke bør finde anvendelse på omde-ling af kurér- og ekspresforsendelser.Post Danmark A/S finder det hensigtsmæssigt, at det alene er aviser,som skal undtages for mærkningsordningen, men at blade, herundermånedsmagasiner, ugeblade og andre periodiske tidsskrifter fortsatbør mærkes, så det tydeligt fremgår, hvem der er distributør.Med hensyn til den nuværende mærkatordning vedrørende levering afpost til døren oplyses det, at Post Danmark A/S arbejder på en løsninguden synlig mærkning på brevkassen, og at løsningen vil være klarved lovens ikrafttræden.Med hensyn til bestemmelsen om opstilling af brevkasser ved land-brugsejendomme vil Post Danmark A/S være fleksibel i forhold til denenkelte husstands ønsker.Post Danmark A/S anbefaler i lighed med en række øvrige høringspar-ter, at bestemmelsen om at ophøje Forbrugerombudsmandens ret-ningslinjer for omdeling af uadresserede forsendelser til lov udgår aflovforslaget.Der ønskes tilføjet, at befordringspligten af Post Danmark A/S tilligekan udøves gennem helejede datterselskaber.Post Danmark A/S gør opmærksom på, at det på sigt kan blive nød-vendigt at revidere de nuværende bestemmelser om posthusnettetsomfang i lyset af det kraftige fald i ekspeditioner, navnlig girokorteks-peditioner, og i lighed med DSK henleder Post Danmark A/S endvidereopmærksomheden på, at der ved forhandlingerne med postbutikkernebør være en vis fleksibilitet, idet der ellers er risiko for, at der vil værebutikker, som vil opsige deres aftale med Post Danmark A/S.Post Danmark A/S forudser i lyset af det forventede fortsatte fald ibrevmængderne, at priserne for såvel A- som B-breve på sigt vil stigeyderligere.Endelig oplyser Post Danmark A/S, at den nuværende, ofte kritiseredeformattaksering (måling af højde, bredde og tykkelse) på frimærke-frankerede breve vil udgå, når de nye priser introduceres efter mar-kedsåbningen. For fremtiden vil der alene skulle frankeres efter vægt.

Efter høringsrunden er det oprindelige forslag om at lade blandt andetkurérvirksomheder være omfattet af loven og underkastet et krav omregistrering udgået.Med hensyn til mærkningsordningen af forsendelser vil der i den kom-mende bekendtgørelse om postbefordring og postvirksomheder blivetaget nærmere stilling til omfanget af mærkningspligten, så det kom-mer til at fremgå, hvem der er distributør af forsendelsen, ligesom dervil blive fastsat bestemmelser om, hvilke forsendelser der kan undta-ges.Hensigten med at omfatte Forbrugerombudsmandens nuværende ret-ningslinjer om ”nej tak”-ordningerne af postloven har været at giveforbrugerbeskyttelse og klagemulighed. Hvis mærkaterne ikke respek-teres af distributøren, kan forbrugeren klage – i første omgang til di-stributøren, og hvis den pågældende ikke får medhold eller er utilfredsmed klagesagsbehandlingen, kan der derefter klages til Trafikstyrel-sen. Det samme gælder de forbrugere, der ønsker at modtage rekla-mer, idet de kan klage over, at de ikke modtager reklamer, eller overafleveringsforholdene, f.eks. over overfyldte brevkasser eller reklamerafleveret uden for brevkassen.Ønsket om, at det i loven anføres, at befordringspligten tillige kan ud-øves gennem helejede datterselskaber, er imødekommet.Forbrugerrådet konstaterer, at taksten for det frimærkefrankerede B-brev op til 50 gram skal godkendes af Trafikstyrelsen, men undrer sigsamtidig over, at der ikke stilles krav om effektiviseringer i de omkost-ninger, der lægges til grund for den regulerede pris. Forbrugerrådetforeslår derfor, at der indsættes krav om effektiviseringer i de omkost-ninger, der lægges til grund for den regulerede pris på B-breve.Forbrugerrådet støtter den foreslåede forankring af Forbrugerom-budsmandens retningslinjer og ”nej tak”-ordningerne i postloven oghilser ligeledes muligheden for i postsektoren at oprette et privat kla-genævn velkommen.KommentarerVed godkendelsen af taksten for B-brevet vil der blive taget udgangs-punkt i alle relevante elementer i Post Danmarks prisfastsættelse, her-under krav om effektivitet, selv om det ikke er fremhævet som etegentligt krav i lovforslaget.International Transport Danmark (ITD) hilser liberaliseringen velkom-men og bifalder herunder også den landsdækkende befordringspligt 6

dage om ugen samt den foreslåede tilladelsesordning for postvirksom-heder. ITD henleder opmærksomheden på, at danske virksomhederved åbningen af postmarkedet får mulighed for at vælge en uden-landsk postvirksomhed, hvis denne leverer en bedre service end ek-sempelvis den befordringspligtige postvirksomhed.ITD støtter forslaget om registreringspligt for distributions- og kurér-virksomheder.KommentarerKravet om registrering af distributions- og kurérvirksomheder er udgå-et af lovforslaget efter høringsrunden.Juliana A/S (brevkassefabrikant) bifalder lovforslagets overgangsord-ning på 1 år for så vidt angår opstilling af brevkasser (inden 1. januar2012) og advarer imod, at denne overgangsperiode under lovforsla-gets behandling gøres længere, da det er erfaringen fra implemente-ringen af de tilsvarende regler for så vidt angår brevkasseanlæg i eta-geejendomme, at de fleste af disse anlæg først blev bestilt inden fordet sidste år før udløbet af overgangsperioden på 5 år.KASO DeZign (brevkassefabrikant) har forespurgt, om, hvorvidt pro-ducenter og/eller forhandlere af brevkasser eller brevkasseanlæg somled i markedsføringen kan henviser til den internationale standard her-for (DS/EN 13724), eller må påføre brevkassen en mærkat, der henvi-ser til standarden.KommentarerTrafikstyrelsen har meddelt spørgeren, at der intet er til hinder for athenvise til standarden i markedsføringsmateriale eller på selve brev-kassen.Postopak (brevkassefabrikant) har en række konkrete forslag til præci-seringer i lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne om opstillingaf brevkasser og brevkasseanlæg, som i et vist omfang er taget til ef-terretning. Herudover er det foreslået, at det understreges i bemærk-ningerne, at en brevkasse ved en landbrugsejendom gerne må place-res længere væk end 50 m fra boligen, hvis ejeren skønner det hen-sigtsmæssigt.Postopak bifalder, at lovforslaget indeholder en mulighed for at fravigekravet om opstilling af brevkasseanlæg i egentlige ældre- eller plejebo-liger.Kommentarer