Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til postlov.

Af transportministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 27.10.2010. (Omtrykt)).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen.

I forbindelse med postomdelingen i Danmark har Venstre følgende tre overordnede mål: For det første at vi ubetinget sikrer en fortsat landsdækkende postbefordring af god kvalitet til enhedstakster i kraft af befordringspligten, for det andet at vi sikrer et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked i forbindelse med gennemførelsen af EU's tredje postdirektiv, og for det tredje at vi håndterer udfordringen med den kraftigt dalende brevmængde i Danmark.

Med dette forslag til postlov opfylder vi lige netop disse tre mål. Lovforslaget er baseret på en bred politisk aftale fra maj i år, en aftale, hvor partierne tog ansvar for at sikre en god postservice på land og i by, samtidig med at vi netop tager højde for den kraftigt dalende brevmængde. Teknologiens landvindinger kan nu for alvor mærkes på postmarkedet. Elektronisk post, sms og mms erstatter almindelige breve i stor stil. Det er positivt, at vi i Danmark også udnytter de nye muligheder for effektiv og hurtig kommunikation, men det betyder en kraftigt faldende brevmængde, og det presser naturligvis Post Danmarks økonomi. Det er vi nødt til at forholde os til her i Folketinget, idet vi ubetinget vil bevare den udgiftskrævende befordringspligt, der jo er central for sammenhængskraften i vort land. Og det skal ske, uden at posten skal på finansloven med store udgiftsposter hvert eneste år. De penge kan vi bruge til andre gode formål.

Med dette lovforslag sikrer vi en god landsdækkende postbefordring, samtidig med at Post Danmark sikres en robust økonomi i årene frem som den befordringspligtige virksomhed. Desuden skaber vi nu ens vilkår for alle postmodtagere. Eksempelvis sikres det, at alle borgere, der ikke selv er i stand til at afhente deres post i brevkassen, kan få posten leveret direkte til døren uafhængigt af alder og boligform. Et andet eksempel er, at der fra 1. januar 2012 er krav om placering af postkasse i skel for alle parcelhuse og villaer, også dem, der er opført før 1973. For landejendomme skal postkassen fremover placeres i det naturlige skel til ejendommen, dog maksimalt 50 m fra stuehuset.

For at få økonomien til at hænge sammen i lyset af den kraftigt dalende brevmængde har det været nødvendigt at tillade en højere porto, der er i bedre harmoni med de reelle omkostninger ved udbringningen. For et såkaldt A-brev, der omdeles fra dag til dag, stiger portoen fra 5,50 kr. til 8 kr. Til gengæld bliver det nemmere at sende B-breve, der fordeles inden for 2-3 dage. I dag kan B-breve kun sendes fra posthuset, men fremover kan de puttes i postkasserne landet over. Der forudser jeg, at rigtig mange vil benytte sig af B-brevene fremover, fordi portoen jo er markant lavere, nemlig 6 kr.

Portostigninger er absolut ikke Venstres livret, men vi er og bliver nødt til at sikre det økonomiske grundlag for at bevare befordringspligten i hele landet. Venstre hilser det meget velkommen, at vi med lovforslaget bryder med det monopol, som Post Danmark hidtil har haft på fordeling af breve op til 50 g. Den fulde åbning af markedet giver nye konkurrerende postvirksomheder mulighed for at komme på banen, hvorved der kan skabes en sund konkurrence til gavn for borgere og virksomheder. Vi kan nu se frem til et mere dynamisk postmarked, hvor servicen i højere grad tilpasser sig postbrugernes behov og ønsker.

Sammenfattende er der tale om et godt lovforslag, der glædeligvis er baseret på en bred politisk aftale mellem de fleste af Folketingets partier.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Det her er jo det sidste led i en omfattende liberalisering af posten i Danmark. Jeg er sikker på, at hr. Kristian Pihl Lorentzen vil være enig med mig i, at formålet med at liberalisere – i hvert fald i Venstres udgave – er at gøre, at ting bliver bedre og billigere.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen, hvordan han synes, det er gået, når vi snakker om post. Tror hr. Kristian Pihl Lorentzen, at de mennesker, der benytter sig af det danske postvæsen, mener, at der de sidste 10 år er sket klare forbedringer af servicen, og at det f.eks. er blevet billigere at sende breve?

Så er det ordføreren.

Nej, det er desværre ikke blevet billigere at sende breve, men nu har brevene jo også været omfattet af et monopol, så det var et dårligt eksempel. Vi kan derimod se på pakkeområdet, at der jo dér er en god og sund konkurrence imellem f.eks. postvæsenet og fragtmænd osv., så der har vi et velfungerende frit marked. Men for brevenes vedkommende er det rigtigt, det er blevet langt dyrere at sende et brev. Det er selvfølgelig en kedelig udvikling, men det bunder jo netop i, at brevmængden er dalet kraftigt med 3-4 pct. om året. Det er et meget kraftigt fald, og i 2009 så vi et direkte dyk, hvor brevmængden faldt med 10 pct., selvfølgelig også under indtryk af den globale finanskrise.

Så det er rigtigt, at brevene ikke er blevet billigere at sende, men det er der en god forklaring på. Nu får vi så lukket op for en konkurrence, også på brevområdet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg kan forstå på hr. Kristian Pihl Lorentzen, at han er enig med mig i, at hvis man ser på den service, som brugerne af Post Danmark har oplevet de sidste 10-15 år, så har været tale om en systematisk forringelse. Priserne er også steget, men jeg kan forstå på hr. Kristian Pihl Lorentzen, at nu, når brevposten bliver liberaliseret, så vil det blive bedre. Jeg forstår det bare ikke, for hvis jeg læser bemærkningerne til lovforslaget, er der ingen antydninger af, at det skulle blive billigere at sende breve i Danmark fremover, tværtimod er der meget, meget voldsomme prisstigninger.

Så realiteten er, at vi her har et interessant eksempel på en liberalisering, der har ført til dårligere service, og at tingene er blevet meget, meget dyrere.

Så er det ordføreren.

Det, hr. Per Clausen også er nødt til at forholde sig til, er, at der er klart færre breve, og det står jo klart, at hvis man skal fordele udgifterne på langt færre breve, bliver omkostningen pr. brev jo højere. Det er jo den virkelighed, vi står midt i.

Men det, der er utrolig vigtigt, og det, vi har gjort med den her aftale, er, at vi definerer befordringspligten, så danskerne er sikre på, hvilken service de har krav på, f.eks. med hensyn til, hvor postkasserne skal stå, hvor langt der må være til et posthus og et postbetjeningssted osv. Det går vi ind og sikrer med befordringspligten, og det er et vigtigt politisk ansvar, som vi har taget på os med postloven.

Så er det klart, at vi er nødt til at få økonomien til at hænge sammen og tage ansvar for det. Det har desværre affødt, at vi får portostigninger.

Så er der en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for det. Nu nævner hr. Kristian Pihl Lorentzen jo selv det her med at få bragt posten til døren, og at det bliver gældende for alle personer, som har en funktionsnedsættelse eller et handicap. Det er jo rigtig positivt, men jeg vil bare gerne lige høre, hvordan hr. Kristian Pihl Lorentzen forholder sig til, at det altså kun gælder den post, der er adresseret, og ikke den post, der er uadresseret.

Så er det ordføreren.

Jamen det er klart, at der, hvor vi går ind med en befordringspligt, er for den adresserede post. Med hensyn til den uadresserede post er der mange aktører på området, og derfor kan vi jo ikke gå ind med en lovgivning og give garantier på det område. Det ligger simpelt hen i befordringspligten.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for det. Men så undrer det mig lidt, for Post Danmark skriver faktisk i deres høringssvar, at de finder det meget uheldigt, at det ikke også gælder uadresseret post. Jeg tænker da også, at det er meget mærkeligt, at fru Jørgensen med et bevægelseshandicap godt kan få leveret brevet fra banken til døren, men hun kan ikke få leveret telefonbogen til døren. Har hr. Kristian Pihl Lorentzen tænkt sig at gøre noget for, at det kan blive ændret, eftersom Post Danmark også finder det uheldigt.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er en af de ting, som vi skal prøve at kigge på under udvalgsbehandlingen. Nu har vi jo førstebehandling i dag, så lad os kigge på det, og hvis SF for en gang skyld har fået en god idé, er vi klar til at kigge på den. Så det er vi med på at kigge på under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Jens Christian Lund som ordfører for Socialdemokraterne.

Da den ordfører, der normalt er ordfører på postområdet, er fraværende, vil jeg læse hans ordførertale op.

Postmængden i Danmark har oplevet et markant fald. Alene i de seneste måneder, som vi har opgørelser fra, var faldet dramatisk: 18,3 pct. i maj, 15,4 pct. i juni, 9,2 pct. i juli, 9,5 pct. i august og 12,4 pct. i september. Men årsagen til faldet på brevmarkedet skyldes ikke kun den økonomiske krise. Det er en udvikling, der ikke mindst drives af den teknologiske udvikling. Den omfattende digitalisering har netop gjort det billigere, hurtigere og nemmere at være borger og erhvervsdrivende her i landet. Danmark er et foregangsland for digital kommunikation mellem borgerne og det offentlige, og det betyder også, at vi sender meget lidt post til hinanden.

Udviklingen vil fortsætte, der vil fortsat være et fald i brevmarkedet. Derfor stod vi med udfordringen mellem enten at foretage de svære ændringer, der nu ligger foran os med det foreliggende lovforslag, eller at lave dramatiske serviceforringelser til ulempe for især de samfund, der ligger uden for byerne, og det vil vi ikke. Der er med andre ord ikke nogen lette løsninger for posten i Danmark.

Med det foreliggende lovforslag vil taksterne nemlig stige, da de nu vil blive fastsat ud fra, hvad det rent faktisk koster at bringe posten ud. I de nuværende takster er der nemlig ikke dækning for omkostninger forbundet med omdeling fra dag til dag. Portoen for det nuværende A-brev, der omdeles fra dag til dag, vil derfor stige. Socialdemokraterne erkender derfor blankt: Ja, det ville være meget lettere ikke at lægge navn til den beslutning, der betyder en stigning af portoen. Men at sikre post til hele landet er en udfordring, vi gerne vil tage på os hos Socialdemokraterne, hvorfor det endelige lovforslag bærer vores fingeraftryk.

Forbrugerne vil få nemmere adgang til at sende de mindre omkostningsfulde B-breve, som vil kunne lægges direkte i postkassen og leveres inden for 2-3 dage. På den måde sikres et reelt og prisbilligt alternativ for almindelige forbrugere og små virksomheder m.v. I Socialdemokratiet vil vi også sikre, at alle dele af landet fortsat sikres god postbetjening. Derfor må der eksempelvis ikke blive længere til et postbetjeningssted i provinsen. For posten skal jo som bekendt ud, og havde vi indrettet os sådan, at nye virksomheder ville kunne skumme fløden på de mest lukrative dele af markedet, ville det gå ud over det, der af nogen uskønt kaldes for Udkantsdanmark.

Ved at indføre en udligningsfond garanteres det, at nye aktører på postmarkedet i forhold til deres størrelse skal bidrage til at sikre, at alle i Danmark kan modtage post. Den måde, implementeringen af postdirektivet nu gennemføres på i Danmark, betyder altså, at vi afbøder den risiko, der kunne være ved, at andre aktører på postmarkedet ville kunne skumme fløden der, hvor der var mest post at udbringe. Men vi må også sige, at de kraftigt faldende postmarkeder verden over understreger, at den liberalistiske tankegang, der ligger bag EU's postdirektiv, er forfejlet og gammeldags. Fremtidens udfordring bliver at udvikle posten, f.eks. ved at understøtte dag til dag-levering af fysiske varer købt via fjernhandel.

Men nedgangen i postmængden er desværre et ubehageligt faktum for de mange medarbejdere i Post Danmark, der gør et forbilledligt arbejde. Der vil være medarbejdere, der skal forlade Post Danmark, og derfor har det været helt afgørende for Socialdemokraterne, at vi sikrer disse medarbejdere bedst muligt, hvad angår videre- og efteruddannelse. Dette spørgsmål var faktisk kernespørgsmålet for Socialdemokraterne i forhandlingerne.

Vi vil i det kommende udvalgsarbejde naturligvis gennemgå alle de kompetente høringssvar, der er afgivet for at kvalificere dette lovforslag, men vi vil kunne støtte de intentioner, der ligger i forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er så er Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Kim Christiansen.

Den 27. maj 2010 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre en politisk aftale om den fremtidige postlovgivning. En del af den aftale er dikteret af EU, som så meget andet, vi foretager os i denne sal – og det er i det her tilfælde liberaliseringen af postmarkedet. Med liberaliseringen afskaffes Post Danmarks monopol på små forsendelser. Og selv om man kan sige, at DF generelt ikke bryder sig om implementeringen af EU-direktiver, er vi nok også nået til en erkendelse af, at den her liberalisering var uundgåelig, så derfor har opgaven for Dansk Folkeparti bestået i at afbøde de værst tænkelige konsekvenser for borgerne.

Det har været vigtigt at bevare befordringspligten, som andre har været inde på, således at danskerne i alle dele af Danmark stadig væk kan få deres post 6 dage om ugen – også selv om der skulle komme andre udbydere end Post Danmark. For at sikre befordringspligten har vi jo netop etableret en udligningsfond, som aktørerne skal indbetale til, så skulle der blive helt urimelige økonomiske konsekvenser af at bære befordringspligten, har man altså en økonomisk buffer, så man kan kompensere for dette. I øvrigt er Post Danmark pålagt befordringspligten frem til 2013.

Et andet punkt, der har været diskuteret meget, har været det her med de ældres ret til at få posten til døren, og der synes jeg faktisk vi måske har lavet en lille forbedring, for nu er det ikke alene et alderskriterium, der afgør, om man kan få sin post til døren, nu handler det ene og alene om, hvorvidt man selv er i stand til at hente den nede på gaden. Er man ikke det, kan man altså få post bragt til døren, også selv om man kun skulle være 58 år. Så det er et af de steder, hvor jeg synes vi har opnået noget fornuftigt med hensyn til befordringspligten.

I lovforslaget gives der mulighed for, at postvirksomhederne kan oprette og anvende modtagerdatabaser via oplysninger fra cpr-registeret. I høringssvarene kan vi så også se, at der er rejst kritik af formen og tilgængeligheden af disse modtagerdatabaser fra bl.a. distributører af ugeaviser og reklamer. Det problem synes jeg vi skulle få kigget på i forbindelse med udvalgsbehandlingen, sådan at loven ikke på nogen måde kommer til at virke konkurrenceforvridende.

Dansk Folkeparti ønsker også, at vi i udvalgsbehandlingen får belyst, hvem der skal betale til udligningsfonden. Der synes jeg også det af høringssvarene fremgår meget tydeligt, at nogle i hvert fald er meget stærkt bekymrede for, om det her kan pålægge enkelte virksomheder, som måske ikke har så meget med befordringspligten at gøre, nogle unødige omkostninger. Det er vi selvfølgelig nødt til at have skabt fuldstændig klarhed over, inden vi når til tredjebehandlingen. Men Dansk Folkeparti går positivt ind i arbejdet og er jo selvfølgelig stadig væk en del af postaftalen.

Tak til ordføreren.

Var der en kort bemærkning? Det var der, det havde jeg overset. Vi starter lige næsten forfra. (Kim Christiansen (DF): Jeg stiger gerne op på talerstolen igen).

Der er en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for det – bedre sent end aldrig.

Jeg vil bare gerne lige høre hr. Kim Christiansen: Der bliver sagt, at Dansk Folkeparti har forsøgt at undgå de værst tænkelige konsekvenser for borgerne, og det er jo en fin, nobel tanke. Men jeg tænker bare, om Dansk Folkeparti ikke tænker, at det er en stor omvæltning for den handicappede borger, som ikke kan anvende it og dermed internet, og som så lige pludselig kommer til at være tvunget til at benytte sig af breve med den her meget, meget dyre porto.

Så er det ordføreren.

Portostigningen er et problem. Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at det har ligget os meget på sinde i Dansk Folkeparti at være med til at modvirke de værste konsekvenser af det her. Det betyder så samtidig også, at vi trods alt er gået med ind og har taget et medansvar – modsat Socialistisk Folkeparti. Det er jo nemt at sidde her i salen og kritisere alt det, der bliver lavet, når man ikke tager et medansvar for tingene.

Det er klart, at ligesom spørgerens vederlag løbende stiger, stiger portoen altså også løbende. Der har vi så er åbnet op for nogle andre muligheder, nemlig B-breve. Dem kan man i dag putte i postkassen; det kunne man ikke førhen, da skulle de afleveres på posthuset. Så det giver nogle muligheder for stadig væk at sende breve til en fornuftig pris. Men det er klart, at med det faldende marked, som andre har været inde på, er vi altså nødt til at betale noget mere for den vare, der skal leveres, hvis vi skal sikre, at også folk på Læsø og Anholt og Bornholm får post.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for svaret. Selvfølgelig er det rigtig flot af Dansk Folkeparti at gå ind og tage ansvar, og det ville SF faktisk også gerne, men vi kunne nærmest ikke få lov til at være en del af forliget, har jeg ladet mig fortælle – nu var det jo ikke mig, der forhandlede for SF på det tidspunkt.

Men tilbage til spørgsmålet: Jeg synes, det er meget alvorligt, at man faktisk pålægger nogle dele af samfundet nogle meget store udgifter. Hvad er hr. Kim Christiansens holdning til det? Er det ikke hr. Kim Christiansens holdning, at det er uretfærdigt for de her borgere, som ikke kan benytte f.eks. internet som alle os andre?

Så er det ordføreren.

Det er jo at skyde gråspurve med kanoner. Jeg ved ikke, hvor mange breve det enkelte menneske sender om året, men det findes der simpelt hen nogle statistikker på. Hvis man siger, at prisen på at sende et brev er steget med 1 kr., hvis man går over til B-breve, så kan det da godt være, at udgiften er steget med 30 kr. på et år. Det synes jeg altså ikke er nogen større ulykke. Der synes jeg, at vi har langt, langt større problemer i Kongeriget Danmark, vi bør tage fat på.

Med hensyn til at SF ikke kunne komme med i forliget, vil jeg sige, at det så da er godt, at SF nu i hvert fald har muligheden for så at stemme for forslaget.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, nej. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er netop fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører for SF.

Tak for det. Lovforslaget, som vi førstebehandler her i dag, har egentlig den primære grund at sikre, at Danmark lever op til EU's tredje postdirektiv om fuld liberalisering af postmarkedet. I medierne har der allerede nu været en del skriverier omkring den her nye postlov, og det har altså ikke kun været positive ting, der er kommet fra avisernes spalter.

Jeg har et eksempel med her i dag, som kommer fra Jyllands-Posten den 9. november i år, og her beskriver journalisten postlovens konsekvenser for en ganske almindelig familie. Jeg citerer:

»Hvis familien Jensen i Holstebro efter den 1. april næste år har glemt, at Moster Oda i Hillerød har fødselsdag, og først dagen før får sendt det obligatoriske kort, må der investeres 8 kr. i frimærker. I dag er prisen for at sende samme kort 5,50 kr.«

Det kan måske godt virke lidt banalt, og det kan godt være, at det virker, som om det er langt væk fra virkelighedens verden, men hjemme i min lille familie kunne det faktisk godt ske, at vi ikke fik planlagt det sådan, at vi 3 dage i forvejen kunne få sendt det her famøse postkort.

Bare lige for en god ordens skyld vil jeg, som nogle af de andre ordførere også har gjort, lige ridse sammenhængene op.

Som det er i dag, skal prisen på porto godkendes, og hvis det her forslag til postlov, som det er fremsat, bliver vedtaget, så skal portoen ikke godkendes for A-post. Det betyder, at Post Danmark selv må bestemme, hvor meget det skal koste at sende det her famøse postkort til moster Oda i Hillerød. Grunden til, at det lige nøjagtig er prisen på A- og B-post, der kommer til at stige, er, at det jo er blevet dyrere for Post Danmark at håndtere de her breve. SF vil gerne have, at transportministeren forholder sig til, hvilke konsekvenser sådanne prisstigninger vil kunne få for henholdsvis en ganske almindelig familie på fire som beskrevet i Jyllands-Posten og for pensionisten på 81 år uden adgang til internettet.

Jeg vil for en god ordens skyld lige nævne, at det altså ikke kun er SF og Jyllands-Posten, der har bidt mærke i denne prisstigning. Ja, der er jo også en del ordførere her i salen i dag, der har lagt mærke til det. Der er også en del høringsparter, der har kommenteret det. F.eks. nævner Danske Handicaporganisationer i sit høringssvar, at der er en gruppe handicappede, som prisstigningen vil ramme meget hårdt, og det er de handicappede, som ikke har mulighed for at benytte f.eks. internettet. SF vil gerne vide, hvordan transportministeren forholder sig til den problematik, at prisstigningerne på porto kommer til at ramme nogle grupper i samfundet meget hårdt, og om høringssvarene, der er kommet, vil kunne føre til en ændring af lovforslaget på dette punkt.

Postloven sikrer, at Post Danmark opretholder sin befordringspligt frem til 2013. Det finder vi i SF meget positivt. For os er det også positivt, at der indføres en udligningsordning, som alle aktørerne på postmarkedet skal betale til, som kan bruges, hvis befordringspligten rammer Post Danmark økonomisk hårdt.

Nu, hvor vi er ved det positive, vil jeg da også nævne, at SF finder det positivt, at nej tak til reklamer-ordningen er blevet indskrevet i loven.

En anden ændring, som loven indfører, er, at postkassen skal opsættes helt ude ved vejen, helt ude ved skel, for at det skal blive lettere for den befordringspligtige, i det her tilfælde Post Danmark, at aflevere posten, og det er jo egentlig i sig selv også positivt.

Loven viderefører også den ordning, at man får posten bragt til døren, hvis man visiteres til denne ordning. Visitationen skal foretages af kommunen. KL skriver i sit høringssvar, at det kan have store administrative konsekvenser for kommunerne, især fordi, som tidligere ordførere også har nævnt, reglerne udvides til at omfatte alle borgere uanset alder og uanset handicap og også ligegyldigt, hvor gammel ens bolig er, og det var jo tidligere afgørende. KL forventer derfor, at lovforslaget kommer i en såkaldt DUT-høring. SF vil gerne have, at transportministeren forholder sig til KL's kommentarer og deres forventning omkring denne høring.

Ordningen med, at posten bliver bragt til døren, er der endnu en problematik omkring, som bliver belyst i høringssvarene, denne gang af Ældre Sagen, der beskriver det uhensigtsmæssige i, at uadresseret post ikke bliver bragt til døren. Det vil altså sige, at den, der er visiteret til ordningen, ikke kan få reklamer, telefonbøger og uadresserede magasiner bragt til døren. SF synes, at det er meget uheldigt, og vi vil gerne have, at transportministeren vurderer mulighederne for at tilpasse loven, så der bliver taget højde for denne problematik.

Lovforslaget giver faktisk også mulighed for geografisk differentierede portopriser på bl.a. dagblade, og det kan jo have en rigtig uheldig virkning, f.eks. i forhold til Udkantsdanmark. SF vil gerne vide, hvordan transportministeren har tænkt Udkantsdanmark ind i denne del af lovforslaget samt en vurdering af, hvilke konsekvenser lovforslaget kan få for denne del af Danmark.

SF forholder sig jo så selvsagt ikke positivt til lovforslaget, men vi vil afvente udvalgsbehandlingen, før vi træffer den endelige beslutning.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er fru Henriette Kjær.

Som flere ordførere har nævnt, behandler vi jo det her lovforslag, dels fordi vi har oplevet en dalende postmængde gennem de seneste år og dermed færre penge i postens kasse, dels fordi vi skal liberalisere posten, som vi er blevet enige om i EU, og det kan der også være meget fornuft i, sådan at man lukker op for konkurrence på det her område. Men det er klart, at vi, når vi kan se, at der kommer en dalende postmængde, også bliver nødt til at ændre på servicen, for den bliver selvfølgelig påvirket af, at der er færre penge at bruge.

Flere ordførere har også nævnt nogle af de ændringer, der vil ske i form af højere porto for at sende et almindeligt brev og et B-brev, der så dog bliver nemmere at sende for almindelige postkunder, ligesom det også bliver pligtigt at stille sin postkasse ude ved skellet for dem med huse og villaer, der er bygget før 1973. Årsagen til den her ændring er jo, at det på den måde bliver meget nemmere for postbudet at få afleveret posten. Man kan sige sig selv, at hvis postbudet skal stille cyklen eller knallerten eller parkere bilen, gå ind ad en længere havegang og bukke sig ned for at levere posten i en brevkasse, så tager det sin tid, og derfor er den her ændring faktisk utrolig effektiv og god. Det gælder både i forhold til den tid, posten bruger på at levere breve, og fordi den er med til at sikre et bedre arbejdsmiljø. Huse, der er bygget efter 1973, er jo allerede omfattet af de her regler, ligesom lejligheder har fået fælles postkassesystemer i indgangspartierne.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at gangbesværede naturligvis kan få bragt posten direkte til døren, og der arbejdes på en ordning, der er smartere end den nuværende, hvor vi har et mærkat, der hedder »Post til døren«, som man kan sætte på sin postkasse. Det vil så blive erstattet af en løsning, der ikke er synlig, sådan at folk med skumle bagtanker såsom tyve og andre, der vil ind og benytte sig af, at der er svage mennesker, på den måde ikke kan lure af, hvem der er nemme ofre.

Lovforslaget handler jo også om, at postmarkedet skal liberaliseres og konkurrenceudsættes, og vi Konservative ser gerne, at der kommer konkurrence på det her område og måske dermed også nogle bedre løsninger for postkunderne. Men det kræver, at man er parat til at påtage sig befordringspligten, som jo betyder, at alle skal have post 6 dage om ugen, uanset om postkunderne bor i København K eller på Læsø. Så det bliver selvfølgelig en stor opgave at løfte. Der er dog mulighed for at prøve sig af som virksomhed, der vil ind at konkurrere med posten ved at udvælge sig et mindre distrikt, men det betyder jo så, at man skal betale til den udligningsfond, der bliver lavet, så man dermed er med til at bidrage til, at der også kan blive delt post ud i tyndtbefolkede egne, hvor der ikke er så store gevinster at hente, men hvor det faktisk kan være en udgift at komme af med brevene.

Så at lave både liberaliseringen og at lave de tilpasninger, der er nødvendige, for at posten kan hvile i sig selv, så der ikke skal gives statsstøtte, har ikke været ubetinget nemt, men jeg vil gerne sige tak til de af mine kolleger, der er en del af postforliget. Det er jo aldrig populært at skære ned på servicen, men det har været nødvendigt i det her tilfælde, og jeg synes, vi er landet meget fornuftigt, så vi Konservative kan naturligvis stemme for lovforslaget her.

Der er en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Det er jo ved at blive en tradition det her. Jeg er jo nok ikke den eneste, der har læst Jyllands-Posten i dag, hvor fru Henriette Kjær er citeret for at sige, at hun vil se på den her udligningsfond i forhold til private pakkepostfirmaer, som kan blive ramt hårdt økonomisk. Jeg vil gerne lige her i salen have fru Henriette Kjærs kommentar til, hvordan hun har tænkt sig at vi skal arbejde videre med den del af lovforslaget.

Så er det ordføreren.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at drøfte sagen med transportministeren og høre, hvilke konsekvenser det her eventuelt kan få for de virksomheder, der i dag bringer pakker ud. Der er jo en god, fri konkurrence, som det ser ud lige nu, og den skulle vi nødig ødelægge. Vi skal selvfølgelig sikre os, at de kan blive ved med at konkurrere og have en sund konkurrence på det område og ikke pludselig skal betale en masse penge til en udligningsfond. Sådan som jeg har hørt det, er det på ingen måde heller aktuelt, men vi skal da lige sikre os, at den fri konkurrence kan fortsætte.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak. Jeg synes faktisk, det er rigtig aktuelt. Jeg ved ikke helt, om det var en kommentar til, at det ikke står i lovforslaget. Men der står faktisk i § 19, stk. 2, at postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligten, og som skal tilbyde en eller flere af de i § 3, stk. 15, nr. 1 eller 3, anførte tjenester eller ydelser, yder et økonomisk bidrag til udligningsfonden, og det er bl.a. pakkepostfirmaer.

Betyder det så, at fru Henriette Kjær vil komme med et ændringsforslag til den her lovgivning?

Så er det ordføreren.

Nej, det vil jeg naturligvis ikke. Og når jeg siger, at det ikke er aktuelt, er det, fordi det ikke bliver sådan, når den her lov træder i kraft, at man vil opkræve et gebyr til udligningsfonden fra de her pakkefirmaer. Sådan er det ikke ment.

Det er jo sådan i dag, at mængden af pakkepost, der bliver sendt rundt i Danmark, er stigende. Vi bestiller flere og flere varer over internettet, og vi sender flere og flere ting til hinanden, og derfor oplever posten også, at de får flere og flere pakker, der skal sendes rundt, ligesom de private firma har flere og flere pakker at køre med. Derfor er det på ingen måde aktuelt. Hvis der en dag skulle komme den situation, hvor der vil være meget få pakker, præcis ligesom vi nu har meget få breve, skal vi til at diskutere, om der skal indbetales til udligningsfonden.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den radikale ordfører, og det er fru Erika Lorentsen.

Jeg kan tilslutte mig mange af de positive bemærkninger, der har været om den nye postlov. I Det Radikale Venstre har vi været med til at forhandle lovforslaget på plads, og derfor er vi selvfølgelig også som udgangspunkt positive over for det. Vi vil kigge meget grundigt på alle høringssvarene og se på, hvor der kan indarbejdes nogle ændringer, som kan forbedre lovforslaget, og vi vil selvfølgelig gå åbent ind i det arbejde i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg må indrømme, at jeg er en lille smule skuffet over den fuldstændige mangel på begejstring, der er fra de borgerlige ordføreres side, og jeg er dybt forundret over, at Liberal Alliance ikke er her i dag, for i dag kan man da møde op og konstatere, at liberalisering virkelig er lykkedes på et område. Vi står med en total liberalisering af posten i Danmark, og det burde da være en festdag for alle liberalister i det her Folketing, for nu vil vi jo for alvor kunne se, hvordan man har ret, nemlig at liberalisering fører til langt, langt bedre service og lavere priser. Det er jo den historie, vi altid hører.

Af en eller anden grund må man vel konstatere, at begejstringsudbruddene har været forholdsvis spagfærdige, og at de, der burde være allermest begejstrede, af fornuftige grunde har undladt at møde op her i dag, fordi det måske ville være vanskeligt at bruge denne sag som en forklaring på, at liberalisering er noget rigtig godt. Til gengæld holdt den socialdemokratiske ordfører en rigtig god og præcis tale, da han sagde, at det her er noget rigtig skidt – ikke selve lovforslaget, for det har han jo selv været med til at lave, så det måtte han selvfølgelig tale relativt pænt om – men hele denne tankegang om, at EU har gennemført en liberalisering af posten i hele Europa, og at vi så også vil gennemføre den i Danmark. Det er en rigtig, rigtig dårlig liberalistisk idé, og jeg er helt enig med den socialdemokratiske ordfører i, at sådan er det.

Realiteten er jo, at hvis man spørger danskerne, om de vil nævne et rigtig godt eksempel på et område, hvor det er gået støt tilbage, og hvor det hele tiden bliver rigtig, rigtig meget dyrere, kan jeg garantere for, at så skal man ikke spørge ret mange, før posten topper op som det bedste eksempel, man kan nævne på det. Kendsgerningen er da også, at hvis man ser på det lovforslag, der ligger her i dag, er det jo ikke sådan, at bemærkninger og høringssvar genlyder af begejstring over, at det nu bliver bedre og billigere. Jo, der er én ting, der bliver bedre og nemmere, og det er at sende B-post. Det er jo rigtig godt, at man nu igen, ligesom man kunne tilbage i min ungdom, kan putte et B-brev i postkassen, og så når det frem i løbet af tre-fire dage. Det er, ligesom det var i min ungdom.

Det interessante er, at det at sende dette B-brev fremover vil være dyrere, end det i dag er at sende et A-brev, så direkte at betragte det som en serviceforbedring tror jeg er meget, meget vanskeligt. Nej, kendsgerningen er, at forslaget her kun har én effekt, som man måske kan beskrive som positiv, nemlig at det vil fremme digitaliseringen af vores samfund. Forslaget vil gøre, at de, der endnu ikke har valgt internetløsninger, vil blive presset til at gøre det, og også fordi portostøtteordninger osv. er bortfaldet, er jeg sikker på, at i de små foreninger, der er rundtomkring i landet, er digitalisering nu endegyldigt sat på dagsordenen: Fremover kommunikerer vi kun med vores medlemmer via internettet. Så er der godt nok nogle af medlemmerne, man ikke kommunikerer så godt med, men det jo mennesker, som vi i forvejen ikke behandler så godt i vores samfund, så det er vel bare en logisk konsekvens.

Man kan sige, at forslaget her jo heller ikke er skabt – det har man heller ikke indtryk af, når man læser det og læser bemærkningerne til det – i nogen rigtig begejstring. Man skal faktisk helt om i EU-papirerne, før man finder det med, at det her er indført, for at det skal blive billigere og bedre.

Når alt kommer til alt, er lovforslaget her et forsøg på at gennemføre et EU-direktiv, som nogle kom til at støtte engang, men som de fleste i dag synes er en rigtig dårlig idé. Men så skal man begrænse skaderne, og lad mig igen sige, at man har været omhyggelig med at begrænse skaderne. Det er rigtig, rigtig fornuftigt, at man sørger for at begrænse den fri konkurrence på området ved at sige, at alle skal betale til befordringspligten; det er rigtig godt og fornuftigt.

Men til gengæld må man så sige, at vi her ser et andet mønstereksempel på, hvad liberalisering fører til, nemlig at selvfølgelig fører mere liberalisering og et frit marked til mere bureaukrati. I bemærkningerne til lovforslaget er man så venlig at sige, at man ikke helt kan overskue, hvor meget ekstra bureaukrati det offentlige skal betale til det her, men noget bliver det.

Enden på det her bliver altså, at vi er så glade for liberalisering, vi er så glade for markedsgørelse, og vi er så glade for, at ting skal hvile i sig selv, at vi selvfølgelig ikke vil give noget tilskud til dem, der stadig væk har brug for et velfungerende postvæsen, når det handler om breve. Det kunne vi ikke drømme om, det må hvile i sig selv, og det ville jo blive frygtelig dyrt. Men til gengæld er vi villige til at betale for bureaukrati, kontrolforanstaltninger og andre indgreb, som er nødvendige, for at liberaliseringen ikke skal ødelægge det hele fuldstændigt.

På den måde minder det her jo bare om liberaliseringen af elsektoren og energisektoren og om liberaliseringen af telesektoren: Lovgrundlag, som er uigennemskuelige og uforståelige, og et større og større og stadig stigende bureaukrati. Det er det, der kommer ud af liberalisering, så Enhedslisten må, på trods af at flere ordførere har nævnt, hvilken heroisk indsats de har udført for at begrænse skaderne, sige, at noget rigtig skidt ikke bliver godt af, at man bruger meget bureaukrati på ligesom at lette lidt på problemerne.

Tak til ordføreren. Og så er det transportministeren.

Det er næppe nogen hemmelighed, at postmængderne gennem de senere år har været faldende. Jeg kunne forstå på den sidste ordfører, at det kan man henføre til en ideologisk tankegang – at det, der gør, at postmængderne falder, har noget at gøre med, hvilken ideologisk tankegang man har. Altså, det forsøg har jeg da alligevel aldrig hørt før, men man må jo gribe til, hvad man synes man kan finde. Overraskende er det jo.

Men en af årsagerne er jo den teknologiske udvikling, fordi vi i stigende grad sender e-mails og sms'er på bekostning af det traditionelle brev. Jeg kan også godt høre, at nogle ønsker sig tilbage til en tilstand, hvor det ikke var sådan, men det er nok en stor opgave, at man skal rulle det tilbage. Og den udvikling er jo tværtimod blevet forstærket som følge af finanskrisen og har øget det årlige fald i brevmængderne fra 3-4 pct. de senere år til ca. 10 pct. i 2009. Tankevækkende var det jo også, at der godt kunne blive holdt nogle varme indlæg om, hvilken god tid der var engang, men at der ingen bud var på, hvordan man så kan få det igen. Det er jo sådan set lidt fantastisk, at man kan bruge megen tid på at stå og tale om noget, som man så slet ingen bud har på.

Det har til gengæld forligspartierne, og det vil jeg gerne starte med at rose forligspartierne for, for de er gået ind her og har taget ansvar. Det kan være hårdt, for så kan man jo ikke køre med de populistiske temaer og sætninger, men er nødt til at forholde sig til den virkelighed, der er uden for murene her på Christiansborg. At nogen har meget svært ved det helt generelt, har jeg da en forståelse for, men det gør det jo ikke mere rigtigt. Så nogen skal altså gøre det, og det vil jeg godt kvittere for at forligspartierne har gjort.

Vi skal heller ikke være kede af den teknologiske udvikling, der jo i virkeligheden betyder, at den enkelte virksomhed og de enkelte borgere hele tiden får nye og bedre muligheder for at kommunikere, både med hinanden og med de offentlige myndigheder. Man skal vænne sig til det, det skal vi jo alle sammen, men nedgangen i brevmængderne har imidlertid meget stor betydning for posten og altså særlig for Post Danmarks økonomi og for virksomhedens muligheder for at levere en postservice af fortsat høj kvalitet.

Når man sidder og lytter til nogle af indlæggene, kan man jo høre, at det simpelt hen er svært for nogle at forstå, at udgifter kan være svære at afholde, når man ikke har indtægter. Men der må jeg bare sige, at det altså er set før, og man må ikke lade det komme som et chok. Det kan godt være noget, man kommer til at opleve flere gange: at når man ikke har indtægter, er det svært at blive ved med at have de samme udgifter. Og det er jo det, det drejer sig om her, mere indviklet er det ikke.

For at sikre, at vi så også fremadrettet kan have en økonomisk robust befordringspligtig virksomhed, der kan sikre en landsdækkende postbefordring – for det er jo det, vi taler om – af høj kvalitet, var det nødvendigt at lave tilpasninger i lovgivningen, og det er det, vi har gjort. Og jeg er som sagt meget glad for, at partierne bag postaftalen anerkender den udfordring og har valgt at tage et medansvar for at fremtidssikre postbefordringen. Det vil jeg så vende tilbage til til sidst. Og jeg vil også sige, at det synes jeg også debatten i dag har båret præg af at der er mange der har villet. Det er meget vigtigt for mig, at der er bred opbakning til de rammer for postsektoren, som vi nu har lagt frem for Folketinget.

Nu er der heldigvis også meget andet i lovforslaget end dystre økonomiske udsigter, for faktisk indeholder det også en række forbedringer, som vil være til gavn for såvel den enkelte borger som erhvervslivet. Lovforslaget indeholder en gennemførelse af tredje postdirektiv, som fastslår, at der skal ske en fuld liberalisering af postmarkedet inden den 1. januar 2011, og det indebærer, at den eneret, som Post Danmark hidtil har haft på breve op til 50 g, ophæves. Derfor er jeg jo slet ikke overrasket over Enhedslistens indlæg, for så snart man ser noget, der bare minder om noget, der har med EU at gøre, kommer der selvfølgelig et langt indlæg om, at så er det pr. definition noget skidt. Der er ikke så meget om, hvad forslaget indeholder; det er jo ikke så aktuelt, men det, at det har noget med EU at gøre, er simpelt hen bare skidt. Og det er selvfølgelig festligt nok, men det har jo bare ikke ret meget at gøre med dagligdagen for mange borgere rundtom i landet, og jeg var selvfølgelig lidt ked af, at det ikke så meget var borgerne, man kom ind på, men at det mere var sådan en ideologisk tale.

Den fulde åbning af markedet giver jo nogle muligheder for nye postvirksomheder til at komme ind på markedet, hvorved der kan skabes en god og sund konkurrence. Det er der jo nogle af os der synes er en god idé, og andre kan slet ikke udstå det. Jeg tror, det kan være med til at give et endnu mere dynamisk marked, så markedet i endnu højere grad kan tilpasse sig og ændre servicetilbuddene efter postbrugernes behov. Og der vil med lovforslaget samtidig blive skabt helt ens vilkår for postmodtagere. Forslaget fastsætter, at alle, der ikke selv kan afhente deres post i brevkassen, sikres levering af post til døren. Og den ordning er uafhængig af modtagerens alder og boligens type, og omfatter også personer i landdistrikter, der ikke selv kan afhente deres post. Det synes jeg altså er en god ting. Pligten til levering til døren er i disse tilfælde en pligt, der gælder for alle postvirksomheder, og i dag gælder den jo kun for Post Danmark, og derfor er det godt, at vi får den udbredt til at komme til at gælde for alle postvirksomheder.

For parcelhusejere bliver der indført et krav om placering af postkassen i skel, for ældre parcelhuse og villaer opført før 1973, og for landbrugsejendomme og lignende skal brevkassen være placeret i et naturligt skel til ejendommen, dog maksimalt 50 m fra boligen.

Det er vigtigt at understrege, at der med liberaliseringen af postmarkedet ikke sker ændringer i postservicen, det, vi kalder befordringspligten. Der vil fortsat blive bragt pakker og breve ud 6 dage om ugen, mandag til lørdag, og Post Danmark skal fortsat anvende en landsdækkende enhedstakst for breve og pakker, der indleveres som enkeltforsendelser. Det er typisk dem, som den almindelige borger og den lille virksomhed sender.

Med hensyn til taksterne vil det bærende princip fremover være, at priserne skal være omkostningsægte. Der skal man huske, at hvis ikke de skal være omkostningsægte, er det jo ikke sådan, at det så pludselig bliver billigere. Den måde, hvorpå nogle får noget billigere, er jo, at man kan få nogle andre til at betale. Altså, det er jo ikke sådan, at det pludselig bliver billigere, fordi vi i Folketinget beslutter, at nu skal det være billigere. Nej, vi kan beslutte os for, at der er nogle andre, der skal betale. Her har vi altså besluttet os for, at det skal være omkostningsægte, det vil sige, at prisen skal afspejle de omkostninger, der er forbundet med distributionen.

Det betyder også, at prisen på et almindeligt brev, der omdeles fra dag til dag, fremover vil stige fra 5,50 kr. til 8 kr. For at sikre forbrugerne et godt og prisbilligt alternativ vil det imidlertid blive gjort nemmere at sende de såkaldte B-breve, som jo i dag skal afleveres på posthuset. Her tror jeg altså at mange vil finde en løsning på deres problem, for fremover kan man aflevere et B-post-brev som et almindeligt brev. B-brevet omdeles på 2-3 dage, og prisen vil være ca. 6 kr. Og jeg tror altså, at det trods alt er de færreste almindelige breve, vi sender, som er af så hastende karakter, at de skal være ude dagen efter. Jeg noterede mig, at der var en enkelt ordfører, SF's ordfører, der sagde, at det var et famøst postkort. Det gik aldrig helt op for mig, hvori det bestod, men alligevel tror jeg sådan helt generelt, at mange postkort kan klare at være 1 dag eller 2 mere undervejs.

Men jeg medgiver, at hvis man absolut vil have budskabet frem, må man betale de 8 kr. Og jeg synes, vi skal huske på, at man altså nu kan putte B-brevet i en postkasse, man skal ikke længere på posthuset med det. Det er en lettelse, hvilket jeg også har hørt flere sige, og det glæder mig.

Som en yderligere forbrugerbeskyttelse skal Transportministeriet godkende enhedstaksterne på B-breve. Det er jo, fordi det formentlig vil blive noget af det, der er det mest eftertragtede at bruge, og det vil sige, at når man sender B-brevet som en frimærkefrankeret forsendelse, er enhedstaksten godkendt af Transportministeriet.

For pakkeforsendelser indføres der ligeledes valgmuligheder for forbrugerne. Fra den 1. april 2011 vil Post Danmark tilbyde to pakkeprodukter: et pakkeprodukt, hvor pakken omdeles til modtageren, sådan som man kender det i dag, og et nyt og billigere produkt, hvor pakken ikke omdeles, men hvor man får besked om, at pakken er ankommet til posthuset. Det er Post Danmarks vurdering, at det vil betyde, at lette pakker med omdeling vil blive dyrere at sende, mens lette pakker uden omdeling vil blive billigere at sende. Og tunge pakker vil tilmed blive billigere, både med og uden omdeling, end de priser, vi kender i dag. Sådan er vurderingen.

For at sikre forbrugernes rettigheder på et liberaliseret marked bliver det fremover muligt at klage til Trafikstyrelsen over alle postvirksomheder, og ikke som i dag kun over Post Danmark, men altså over alle. Og da det er et vigtigt hensyn, at alle de postvirksomheder, der opererer på markedet, leverer postydelser af høj kvalitet, vil der blive indført en licensordning. Ordningen indebærer, at virksomhederne for at kunne operere på markedet skal leve op til nogle grundlæggende krav til eksempelvis økonomi. De skal også oplyse, præcis hvilken service forbrugeren kan forvente af virksomheden. Alt i alt er det selvfølgelig forbrugerbeskyttende og fornuftigt, og samtidig vil kontrollen med virksomhederne blive styrket, således at det sikres, at virksomhederne overholder gældende vilkår.

Det er min opfattelse, at lovforslaget vil medvirke til at sikre, at vi også fremover vil have en økonomisk robust befordringspligtig virksomhed, så vi som forbrugere fortsat kan forvente postydelser af høj kvalitet. Jeg tror ikke, at der er nogen i Tinget, der kunne tænke sig, at man satte takster op, hvis man kunne undgå det. Sandheden er jo bare, at ser vi uden for murene af Folketinget her, kan vi jo se et marked, hvor det gælder om, at vi i tide får indrettet et system, sådan at vi også har et postvæsen i fremtiden. Det er det, vi har gjort med det her, og det vil jeg endnu en gang gerne kvittere for over for forligspartierne. Jeg synes, det er flot, at man har taget det ansvar på sig, og jeg håber derfor på Tingets velvillige behandling af forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Malene Søgaard-Andersen, værsgo.

Tak for det. Nu nævner transportministeren, trafikministeren – jeg ved simpelt hen ikke, hvad der er galt med mine talegaver i dag – virkeligheden uden for murene på Christiansborg, og det er jo lige nøjagtig dem, som jeg nævnte i forhold til høringssvarene, bl.a. fra Danske Handicaporganisationer, som jo meget klart og præcist gør opmærksom på, at den høje porto på selvfølgelig A-post, men også på B-post, som jo også stiger og bliver dyrere end den A-post, som man kan sende i dag, altså kommer til at ramme de personer, som ikke kommer til at have adgang til internettet, f.eks. af handicapmæssige årsager. Hvordan forholder transportministeren sig til det?

Ministeren.

Nu har vi jo netop sikret, at folk med handicap, uanset alder og ikke som det er i dag, får bragt posten til døren. Jeg vil da gerne sige, at hvis der skulle være nogle ting her, som vi kan imødekomme over for handicaporganisationerne, ser jeg gerne på det. Det ligger i en fuldstændig lige linje af det, vi plejer at gøre, så det gør jeg også gerne her. Jeg tror, at langt hen ad vejen vil problemerne løse sig, når vi ser på, hvordan man kan indrette sig, men jeg er altid imødekommende over for at kigge på det. Jeg synes, at det er nogle mennesker, som vi skal tage et særligt hensyn til, fordi de har det noget mere besværligt end mange af os andre. Så det er jeg altid imødekommende over for og tager gerne en debat i udvalget og svarer på spørgsmål, man måtte stille der.

Fru Malene Søgaard-Andersen.

Nu var det jo egentlig ikke det med at få bragt posten til døren, der var den problematik, jeg lige nævnte her. Det var det med at skulle sende post. Jeg kan sende en e-mail til min mor, hvis jeg gerne vil give hende en besked. En person, som har et handicap, der ikke er i stand til at benytte internettet, er afskåret fra den mulighed og derfor tvunget – i anførselstegn – til at benytte sig af den almindelige post. Dermed kommer der til at ligge en større økonomisk byrde på den her person, og det er det, der bliver nævnt i de Danske Handicaporganisationers høringssvar, og det er det, jeg gerne vil have at transportministeren forholder sig til.

Ministeren.

Det er nødt til at være noget mere præcist, fordi den diskussion, der bliver rejst her, er jo, at man ikke kan bruge internettet, men godt kan anvende almindelig post, og jeg kan ikke vurdere, hvilke handicap man har der. Men som sagt er regeringen altid af den opfattelse, at den kreds af borgere gør vi gerne en ekstra indsats for, så jeg imødeser gerne spørgsmål og kommer gerne i udvalget, hvor vi kan diskutere det. Det er ikke noget, der bliver et kardinalpunkt i den her lov.

Tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er så sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Trafikudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.