Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. (Behandling af klager over bedømmelse af prøven i teoretisk pædagogikum, anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer og afskæring af klageadgang).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Første del af dette lovforslag foreslår en ændring af vilkårene for behandling af klager over bedømmelse af prøven i teoretisk pædagogikum, og anden del handler om anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer.

Forslaget til ændring af behandling af klager foreslås at træde i kraft og få virkning pr. 1. januar 2011 og vil med de foreslåede ændringer ligestille pædagogikumkandidater med øvrige elever og studerende. Faktisk betyder lovforslaget, at hvis en pædagogikumkandidat klager over eksempelvis de retlige forhold, eksaminationsgrundlaget eller eksamensforløbet, kan en eventuel ombedømmelse eller omprøve føre til en lavere karakter end oprindelig. Denne praksis er allerede tilfældet for Undervisningsministeriets uddannelser i de almene studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Som reglerne er i dag, kan konsekvensen af en klage over en bedømmelse i værste fald være status quo og i bedste fald være en højere karakter. Det er så at sige en gratis omgang at klage. Med lovforslaget ønsker vi at sikre, at der klages på baggrund af en reel og saglig begrundelse, og dermed at lægge mere ansvar for egen handling over på klageren. Det handler på ingen måde om, at vi ønsker at afskære klagemuligheden. Vi mener dog, at det kun kan være rimeligt, at såfremt der klages, sker den nye bedømmelse på et uvildigt grundlag og uafhængigt af tidligere bedømmelser.

Derudover ligger det i lovforslagets anden del, at Styrelsen for International Uddannelse får lovfæstet deres ret til at tildele kandidater med udenlandsk uddannelse kompetence til at undervise på de gymnasiale uddannelser. Der gives på den måde hjemmel til den praksis, der faktisk allerede er gældende, om anerkendelse af udenlandsk arbejdskraft, og der er alene tale om en ændring i forhold til at afskære klageadgangen til Undervisningsministeriet.

I en globaliseret verden, hvor viden er et helt essentielt råstof, og hvor udsynet mod resten af verden er et nøgleelement for at klare sig i den internationale konkurrence, giver det rigtig god mening at lade lærerstillinger besætte af udenlandske lærere med de rette kompetencer.

Hos høringsparterne er der bred opbakning til lovforslaget, og også i Venstre støtter vi forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christine Antorini som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Socialdemokraterne kan også støtte L 42. Den tidligere ordfører gennemgik så udmærket indholdet, så her bliver det bare ganske kort.

Socialdemokraterne støtter de generelle ændringer, der sker, sådan at hvis man klager over en karakter for en prøve, man har været oppe til, skal det også være sådan, når det bliver vurderet, at der selvfølgelig er mulighed for, at der findes ud af, at man skulle have haft en højere karakter, men man kan jo også risikere, at det går den modsatte vej. Det har vi vedtaget i forhold til andre uddannelser, og det støtter vi også i forhold til pædagogikumuddannelsen, som er det, vi aktuelt tager stilling til her.

Jeg vil dog også nævne, som vi har gjort det, hver gang vi har haft det oppe i forbindelse med andre uddannelser, at Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at der bliver indført en studenterombudsmand på de videregående uddannelser, sådan at de studerende har en mulighed for hjælp i forhold til hele viften af ting, man kan blive udsat for, og hvor det kan være svært at finde rundt i den jungle af systemer, der er, herunder også, hvad der egentlig er klagevejen osv. Og der ville en sådan ombudsmand jo også kunne være den hjælp, der ville være til studerende i forhold til dette forslag.

Den anden del af forslaget går ud på at give mulighed for, at kandidater, der har udenlandske uddannelser, også kan undervise dels på de gymnasiale uddannelser, dels i folkeskolen, altså hvis de har en uddannelse som lærer fra udlandet.

Vi synes, at begge forslag er fornuftige, og støtter samlet L 42.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er jo dejligt, at der for en gangs skyld er et lovforslag, vi behandler, som der er opbakning til, også fra venstrefløjen i Folketinget.

Med det her lovforslag får undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at ombedømmelse og omprøve i teoretisk pædagogikum kan føre til en lavere karakter. Det kan det ikke i dag, og vi synes sådan set, det er meget rimeligt, at det også kan føre til en lavere karakter. Som andre ordførere har bemærket heroppefra, kan det jo også det på andre uddannelser, hvor vi jo netop også har taget det initiativ. Så det er udmærket.

Der er et par andre ændringer angående anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer. I dag er det sådan, at det er Styrelsen for International Uddannelse, som kan anerkende en lærer med udenlandske kvalifikationer til at undervise i folkeskolen, hvis altså uddannelsen er fra et EU- eller et EØS-land. Styrelsen for International Uddannelse har jo tidligere ligget under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, men i dag ligger styrelsen under Undervisningsministeriet, og det kommer til at stå meget mere klart i lovgivningen i det her lovforslag.

Lovforslaget betyder, at kompetencen til at godkende personer med udenlandske lærerkvalifikationer til at varetage undervisningen i 1.-10. klasse fremover også kommer til at være under Styrelsen for International Uddannelse. Med andre ord kan Styrelsen for International Uddannelse efter det her lovforslag godkende, at lærere kan varetage undervisningen i 1.-10. klasse i folkeskolen, såfremt de ikke har gennemført den danske læreruddannelse til lærer i folkeskolen eller ikke har fået godkendt en anden dansk læreruddannelse.

Herudover bliver ministeren bemyndiget til at fastsætte nogle nærmere regler om krav til godkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer. I forhold til de krav mener vi jo i Dansk Folkeparti, at det er uhyre vigtigt, at et væsentligt krav, for at man kan godkendes, selvfølgelig skal være, at man kan tale og skrive dansk, og at det selvfølgelig forudsættes, at undervisningssproget, uanset om man skal undervise i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse, er dansk.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti i udvalgsbehandlingen stille spørgsmål om netop det her til ministeren, med henblik på at de svar så kan blive optrykt i den betænkning, som vi kommer til at afgive i udvalget.

Men vi kan i Dansk Folkeparti støtte ændringerne og lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører fra SF. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er dejligt, at vi for en gangs skyld er enige om at gøre det her lidt mere effektivt med hensyn til pædagogikum og anerkendelsen af udenlandske lærerkvalifikationer. Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget, så det skal vi ikke koge meget suppe på. Vi mener, at pædagogikum skal have samme regler for behandling af klager som alle andre uddannelser, og vi mener, at anerkendelsen af udenlandske lærerkvalifikationer skal foregå på en effektiv måde.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som radikal ordfører.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg på hendes vegne fremføre Det Radikale Venstres holdning.

Det Radikale Venstre kan støtte L 42, der sidestiller pædagogikumkandidater, der klager over prøven i teoretisk pædagogikum, med studerende på andre uddannelser, der klager over en prøve, og at de får tilbudt en ombedømmelse, og siger de ja til det tilbud, kan de risikere at få en lavere karakter end den oprindelige. Vi støtter også hjemmelen til, at Styrelsen for International Uddannelse kan godkende udenlandske kandidater og lærere til at virke som undervisere på de gymnasiale uddannelser og i folkeskolen.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten støtter vi naturligvis helt klart intentionen om at få lovfæstet udenlandske læreres mulighed for at få anerkendt deres uddannelse i Danmark. Det er vældig, vældig fornuftigt, men desværre indeholder det her forslag jo også en indskrænkelse af klagemulighederne for prøver i teoretisk pædagogikum. Det handler jo om, at studerende, der klager, skal kunne sættes ned i karakter. Ligesom på andre områder, hvor den her regel er blevet indført, mener vi altså i Enhedslisten, at det er en vældig dårlig idé, hvilket de studerende jo også selv har påpeget, fordi det betyder, at man skræmmer studerende fra at klage, og adgangen til at klage er en helt central del af de studerendes retssikkerhed, som vi i Enhedslisten ikke mener at det er rimeligt at man forringer.

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at få en forklaring fra ministeren på, hvorfor man ikke mener, at man skal kunne klage over afgørelser om anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer. Det er jo også en del af forslaget, og jeg synes egentlig, det er underligt, at det er sådan.

Så vil jeg også gerne have et svar på, hvorfor man dog har klasket de her to ting sammen i et samlet lovforslag. Hvorfor skal vi både forholde os til det her med klageadgangen og anerkendelsen af udenlandske læreres kvalifikationer i et samlet forslag? De to ting har jo ikke noget sådan umiddelbart med hinanden at gøre. Så det undrer mig, fordi jeg vældig gerne vil stemme for den del, der handler om, at vi skal anerkende udenlandske læreres kvalifikationer – selvfølgelig. Men vi er modstandere af, at man forringer de studerendes retssikkerhed i forhold til at klage. Så det undrer mig meget, må jeg sige til ministeren.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak for den venlige modtagelse af lovforslaget her i Folketinget. Det er jo selvfølgelig rart, at vi indimellem kan gøre noget med så bredt et flertal, som der lægges op til her.

Lovforslaget, vi har til behandling, har til formål at ligestille pædagogikumkandidater med studerende på hovedparten af Undervisningsministeriets øvrige uddannelsesområder, når man ønsker at klage over en skriftlig karakter. Lovforslaget har desuden til formål at lovfæste den hidtidige praksis for anerkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer på folkeskole- og gymnasieområdet og at afskære klageadgangen til Undervisningsministeriet over afgørelserne.

Der blev fra Enhedslistens side spurgt til det, og hvilken grund der er til, at det figurerer i samme lovforslag. Der må jeg nok støtte mig til mit bedste bud, og det er faktisk, at der er lidt trængsel også i Folketingssalen med at komme igennem med lovforslag, så vi har nok gjort det, fordi det simpelt hen har givet mening for huset. Men jeg er simpelt hen nødt til at grave lidt dybere i det, fordi jeg faktisk er tilbøjelig til at give fru Johanne Schmidt-Nielsen ret i, at det måske kunne have givet meget fin mening, hvis de var adskilt. Så det vil jeg gerne lige have lov til at reflektere over sammen med mine folk.

Tak til ministeren. Ja, der er jo altid teknisk mulighed for at dele lovforslaget.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.