Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om maritime uddannelser. (Økonomiske og administrative forhold m.v. for visse uddannelsesinstitutioner).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 27.10.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Peter Madsen som ordfører.

Venstres ordfører i denne sag har desværre ikke mulighed for at være til stede, og jeg har derfor påtaget mig at redegøre for vores synspunkter. Det primære formål med lovforslaget er at tilpasse lov om maritime uddannelser. De forslag, som de tværministerielle arbejdsgrupper er fremkommet med som opfølgning på rapporten fra 2009 om selvejende institutioner, følges, og der ændres på regler omhandlende økonomiske og administrative forhold. Med lovforslaget tilpasses rammerne for den økonomiske og administrative styring af de maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud og er underlagt tilsyn af Søfartsstyrelsen.

Lovforslaget indeholder mere klare regler om bestyrelsens sammensætning, udpegning, ansvar, vedtægter og vilkår i forbindelse med ophør, sanktioner m.fl. Disse instrumenter giver Søfartsstyrelsen mulighed for at sikre samarbejde på alle niveauer og fremme høj kvalitet i de maritime uddannelser. Samtidig skabes klarhed om rammerne for bestyrelsesarbejdet, hvorved en effektiv og professionel ledelse sikres.

Lovforslaget indfører desuden adgang til at yde maritime uddannelsesinstitutioner lån i særlige tilfælde. Denne nye mulighed for lån skal ses i sammenhæng med lovforslagets bestemmelser om bestyrelsesarbejde. Disse bestemmelser sikrer, at Søfartsstyrelsen har mulighed for at skride ind over for institutioner, hvor uddannelseskvaliteten eller økonomistyringen er utilfredsstillende.

Hensigten med forslaget er at bevare et maritimt uddannelsessystem, der omfatter en bred vifte af institutioner. Grundprincipperne i den gældende lov fastholdes således, herunder kravene til uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet. Med lovforslaget sikres det, at statslige midler anvendes til at løse opgaver på højeste kvalitetsniveau og så effektivt som muligt, samtidig med at de selvejende institutioners bestyrelser har et reelt råderum til selv at bestemme institutionens virksomhed og opgavevaretagelse.

Med disse ord kan Venstre tilslutte sig det samlede lovforslag.

Tak til hr. Peter Madsen. Så er det hr. Niels Sindal som ordfører for Socialdemokratiet.

Lovforslaget vedrørende ændring af lov om maritime uddannelser har som udgangspunkt Socialdemokratiets støtte. Jeg skal ikke redegøre for lovforslaget som sådan; det har min kollega lige gjort på ganske ypperlig vis. Der er dog nogle høringssvar, som jeg godt vil drøfte lidt i udvalget. For det første er der sammensætningen af bestyrelsen, og for det andet er der Søfartsstyrelsens hjemmel til at fastsætte regler for samarbejde med de maritime uddannelsessteder. Det har der været stillet nogle spørgsmål om i høringssvarene, og det jeg kunne godt tænke mig at vi drøftede videre i udvalget.

Vi ser ikke forslaget som noget kontroversielt, nærmest som noget teknisk, men på de nævnte punkter vil vi gerne drøfte sagen. Vi tilslutter os.

Tak til hr. Niels Sindal. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag drejer sig mest af alt om ren teknik og er en del af en række lovforslag, der følger op på et omfattende udvalgsarbejde. Baggrunden er det udvalgsarbejde, der startede i juni 2006 og sluttede i foråret 2009 med den tværministerielle rapport »Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet«.

I rapporten er der fremsat en række forslag til justeringer af de organisatoriske og økonomiske rammer for driften af selvejende institutioner, som også berører de maritime uddannelser på ca. 30 institutioner. Det er f.eks. Svendborg Søfartsskole, Stiftelsen Georg Stages Minde og forskellige fiskeriskoler.

Ændringerne drejer sig bl.a. om bevillingsregler, regnskabs- og revisionsforhold og ansvarsplacering for driften af disse institutioner, der modtager statsligt tilskud og er underlagt Søfartsstyrelsens tilsyn. Som det også fremgår af lovforslaget, vedrører det ikke selve uddannelsernes indhold. Vi støtter, at rammerne for driften af de selvejende institutioner reguleres, så der bliver bedre styr på økonomien og driften.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er godt for institutionerne at få nogle generelle principper og nogle klare regler at styre efter. Det vil kunne give mulighed for at forbedre kvaliteten i de maritime uddannelser. Og det bliver nu med lovforslaget lidt tydeligere, hvilke bøjer der skal tages bestik af i fremtiden. Derfor støtter SF forslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Undskyld, er fru Marianne Jelved ordfører for Det Radikale Venstre? Der var et ja i erkendelse af, at det er tilfældet. Jeg spurgte kun, fordi jeg har hr. Morten Østergaard stående som ordfører.

Så er det først fru Carina Christensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg takker. Vi er dog større – endnu.

Formålet med det her lovforslag er at tilpasse lov om maritime uddannelser. Bevillingsreglerne og reglerne for regnskab og revision m.v. kommer nu til at harmonere med de nye regler, som gennemføres på alle de ministerområder, hvor der er selvejende institutioner.

Når al lovgivning er på plads, får vi således én fælles overordnet model for reguleringen af alle selvejende institutioner, der modtager statstilskud. I Det Konservative Folkeparti hilser vi det her nye regelsæt velkommen. Vi synes, at det er nogle fornuftige justeringer, og vi kan således støtte forslaget.

Tak til fru Carina Christensen. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den ordfører for Det Radikale Venstre, der normalt er ordfører på dette område, ikke kan være til stede i dag på grund af andre gerninger i huset her, skal jeg meddele fra Det Radikale Venstres folketingsgruppe, at vi støtter forslaget. Vi har været igennem en meget lang proces i uddannelsessektoren om selveje, og derfor er det også naturligt, at vi tager fat på det her område.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Der var lidt rod i ordførerrækken. Jeg kunne jo forstå, at De Konservative holder fast i, at de taler før Det Radikale Venstre, og det er jo korrekt. Der kom en interessant bemærkning fra den konservative ordfører, nemlig at Det Konservative Folkeparti endnu er større end De Radikale. Jeg kan fortsætte og sige, at det er i orden, at Det Radikale Venstre taler før Enhedslisten, da Det Radikale Venstre endnu er større end Enhedslisten.

Til selve lovforslaget vil jeg sige, at der er meget fornuft i det lovforslag, så vidt vi kan se. Men der er to ting, vi ikke er tilfredse med.

Den ene er, at der ikke skal være medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelserne. Men ethvert aktieselskab i det her land har medarbejdervalgte repræsentanter i bestyrelsen. Jeg mener også, at det bør være sådan her. Desværre har vi en generel tendens inden for udviklingen af styringen af uddannelsesinstitutioner, at de afdemokratiseres. Hvor vi for nogle år siden havde en meget høj grad af valgte repræsentanter, dels valgte blandt eleverne, dels valgte blandt medarbejderne, dels blandt lærerne, der valgte ledelsen, får vi mere og mere udpegning og fravær af valgprocesser.

Det synes vi er en dårlig udvikling, og det synes vi også er dårligt at man lægger op til her, nemlig at der skal være færre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, end der hidtil har været, sådan læser jeg forslaget. Det er den ene ting.

Den anden ting er fravær af offentlighed i forvaltningen. Det synes jeg altså heller ikke at vi bare skal acceptere, så det er også en ting, vi vil tage op under udvalgsbehandlingen.

Så jeg er altså ikke sikker på, at vi ender med at stemme for det her lovforslag med de to ting, som jeg har nævnt her.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Villum Christensen.

Tak for det. Jeg vil også følge op på hr. Frank Aaens tale og sige, at vi er tilfredse med at komme efter Enhedslisten, da vi endnu er mindre end Enhedslisten.

Der er ingen tvivl om, at den styreform, vi vælger for vores institutioner i staten, kan være helt afgørende for effektiviteten i den daglige drift. Selvejende institutioner med deltagelse af berørte interessenter i bestyrelsen kan med fuld ret siges at udgøre hele krumtappen i den måde, vi administrerer velfærdssamfundet på. Det er derfor meget hjælpsomt, at vi nu får en mere ensartet opbygning af styringssystemerne i vores institutioner. Når alt kommer til alt, handler det jo om to hovedinteresser. Det er på den ene side at kunne ansvarliggøre bestyrelserne og de daglige ledelser og på den anden side at sikre, at der etableres nogle få, men velvalgte opfølgningsprocedurer fra statens side, hvis det skulle gå galt.

Hele den opbygning bygger i virkeligheden på et tillidssystem, hvor man fra statens side har en forventning om, at bestyrelsen i samarbejde med den daglige ledelse og medarbejderne vil sikre en effektiv opgavevaretagelse og en høj kvalitet. Vi tror på, at man i de faglige miljøer og lokalt er langt bedre til reelt at kunne sikre kvalitet end bureaukrater og centrale politikere, der skal sidde og sætte flueben ved nogle processer og nogle procedurer. Dybest set kan man kun kontrollere processer fra statens side, mens faglig kvalitet kun kan vurderes af de professionelle.

Derfor er det vigtigt, at staten gør det så lidt besværligt at drive en institution som overhovedet muligt, således at alle de symbolske kontroller reduceres til fordel for reelt fagligt arbejde – også så medarbejderne får lov til at lave de ting, de er uddannet til. Kvalitetskontrol giver altid bureaukrati som det sikre resultat, men det sikrer efter vores opfattelse ikke kvalitet i sin substans. Det har Danmarks Evalueringsinstitut selv erkendt. De kan aldrig sikre den egentlige kvalitet i ydelsen, kun proceskrav, kun flueben, hvis man må udtrykke det sådan lidt bramfrit.

Når det er sagt, hviler der også et gevaldigt ansvar på institutionsledelserne, således at vi får de velfærdsydelser, de faglige ydelser for pengene, som er nødvendige, og ikke bureaukrati. Desværre har vi set, at mængden af bureaukrati ofte kan nærme sig mellem en tredjedel og halvdelen af de årsværk, der er på en institution. Derfor kunne vi godt tænke os, at man fra statens side fortrinsvis fokuserede på, at udviklingskontrakterne opfylder et bestemt krav om andelen mellem bureaukrati og faglige ydelser, sådan at vi ikke bruger krudtet forkert, sådan at staten lader institutionerne lave det, som de er bedst til, nemlig at udføre de faglige opgaver, som de nu engang er sat til. Og så holder staten ellers fingrene væk og skrider kun i alleralleryderste nødstilfælde ind i forbindelse med opgavevaretagelsen.

Med de her bemærkninger støtter vi lovforslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil godt takke for de mange positive bemærkninger fra så godt som alle Folketingets partier. Det eneste parti, der har udtrykt en sådan lidt tøvende holdning til forslaget, er Enhedslisten.

Det er rigtigt, som den radikale ordfører, fru Marianne Jelved, nævnte, at baggrunden er, at der har været et større ministerielt udvalgsarbejde omkring de selvejende institutioner, som så er udmøntet i en konkret model for en fremtidig regulering af de institutioner. Det her lovforslag er en opfølgning på det arbejde.

Vi ønsker i regeringen på tværs af ressorter at indføre mere ensartede styringsrammer for selvejende uddannelsesinstitutioner, og det skal selvfølgelig også gælde for de maritime uddannelser. Der ændres ikke på de maritime uddannelsers faglige indhold, kvalitet og struktur. Forslaget justerer derimod rammerne for styringen af de maritime uddannelsesinstitutioner, f.eks. regler, vedtægter, tilskud, regnskab og tilsyn.

Der er det selvfølgelig vigtigt, som ordføreren for Liberal Alliance også var inde på, at vi hele tiden sikrer, at organisationsformen for statsligt finansierede opgaver er tilrettelagt således, at fordelene udnyttes bedst muligt, mens ulemperne reduceres mest muligt. Det er det, som lovforslaget vil være med til at sikre.

Vi ønsker fra regeringens side, at den statslige styring af de maritime uddannelsesinstitutioner kan sikre, at institutionerne løser deres opgaver på et så højt kvalitetsniveau som muligt og med anvendelse af så få ressourcer som muligt. Samtidig er det vigtigt, at institutionerne får et reelt råderum til selv at bestemme, hvordan deres virksomhed og opgavevaretagelse tilrettelægges.

Jeg ser derfor frem til udvalgets velvillige behandling af forslaget og svarer naturligvis gerne i udvalget på yderligere opklarende spørgsmål.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.