Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven og integrationsloven (Revision af reglerne om uledsagede mindreårige ud-

lændinge, m.v.)

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte ved e-mail af 26. august 2010 en række myndigheder og orga-nisationer over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behand-lingen af sager om uledsagede mindreårige udlændinge – opfølgning på aftale om serviceef-tersyn af udlændinge- og integrationspolitikken).Pr. dags dato har Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Insti-tut for Menneskerettigheder, Færøernes Landsstyre, KL, Komitéen Flygtninge Under Jorden,Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Stats-forvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland ogStatsforvaltningen Syddanmark afgivet bemærkninger til lovforslaget.Advokatrådet, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,Flygtningenævnet, Grønlands Selvstyre, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten forØstre Landsret og Retslægerådet har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato (endnu) ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, BoligselskabernesLandsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes FællesudvalgCFU, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Byggeri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Social-rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Almindelige Danske Lægefor-ening, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskri-mination, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Håndværks-rådet, Knud Vilby (på vegne af Fredsfronten), Landsforeningen Adoption & Samfund, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Reden Stop Kvin-dehandel, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Trykkefrihedsselskabetog UNHCR.UNHCR har ved brev af 25. august 2010 rettet henvendelse til integrationsministeren omhjemsendelse af uledsagede mindreårige fra Afghanistan. Der er tale om en generel hen-vendelse, som UNHCR har rettet til de lande, som UNCHR og Afghanistan har indgået tre-partsaftale med om udsendelse. UNHCRs henvendelse og integrationsministerens besvarel-se heraf er sendt Folketingets Integrationsudvalg samtidig hermed.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg samtidig hermed.

2. Generelle bemærkninger

Børnerådet og Børns Vilkår finder, at lovforslaget bygger på en lang række formodninger,som Rådet ud fra et retssikkerhedsmæssig synsvinkel ikke mener kan danne grundlag for deforeslåede initiativer. Børnerådet og Børns Vilkår henviser i den forbindelse til, at det fremgåraf lovforslaget, at ”der er en formodning for, at mange af de udlændinge, der indrejser somangiveligt mindreårige reelt er over 18 år”, og at ”der er en formodning for, at de uledsagedemindreårige frivilligt er rejst fra deres hjemland for at komme hertil, og/eller at børnene ersendt af sted af deres forældre i håb om, at de kan opnå opholdstilladelse i Europa”.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der i 2009 blev gennemført 120 al-dersundersøgelser i tilfælde, hvor der var tvivl om en udlændings alder, og at det i 73 % aftilfældene viste sig, at udlændingen var 18 år eller ældre, jf. lovforslagets afsnit 1 og 3.6. In-tegrationsministeriet skal endvidere henvise til lovforslagets afsnit 3.1.2, hvori konklusioner-ne i den norske rapport ”UngKul-rapport nr. 1: Når hverdagen normaliseres. Psykisk helseog sosiale relasjoner blant flyktninger som kom til Norge uten foreldrene sine” (2008) ogUNHCRs rapport ”Trees only move in the wind, A study on unaccompanied Afghan childrenin Europe” (juni 2010) omtales. Disse undersøgelser peger på, at mange af de uledsagedemindreårige, der søger asyl i Europa, er i kontakt med deres familie i hjemlandet og ofte ersendt af sted af deres familie for at opnå opholdstilladelse i Europa. Derudover kan der hen-vises til lovforslagets afsnit 3.1.1, hvor de nederlandske myndigheders erfaringer med hjem-sendelse af uledsagede mindreårige til særlige modtage- og omsorgscentre omtales. Heraffremgår det, at hovedparten af de mindreårige blev hentet af deres familie ved eller kort efterankomsten til hjemlandet.

3. Etablering af modtage- og omsorgscentre i hjemlandene

Børns Vilkår, Red Barnet og SOS mod Racisme, Danmark, anfører bl.a., at Danmark ikke villeve op til forpligtelserne efter Børnekonventionen, herunder artikel 3 og 6, om at sikre enSide 2

varig løsning baseret på hensynet til barnets tarv gennem en procedure, hvor barnet høresog er repræsenteret af en værge og en advokat, hvis barnet udsendes til et modtagecenter,alene fordi der er mulighed for ophold på et sådant.Dansk Flygtningehjælp finder det stærkt bekymrende, hvis et barn meddeles afslag på op-holdstilladelse i Danmark uden en forudgående grundig vurdering af det enkelte barns behovog tarv.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det fremgår af Børnekonventionens ar-tikel 3, stk. 1, at barnets tarv skal komme i første række i forhold til alle foranstaltninger ved-rørende børn. Efter stk. 2 skal deltagerstaterne sikre barnet den beskyttelse og omsorg, derer nødvendig for dets trivsel. Af konventionens artikel 6, stk. 1, fremgår det, at deltagersta-terne anerkender ethvert barns naturlige ret til livet. Efter stk. 2 skal deltagerstaterne i videstmulige omfang sikre barnets overlevelse og udvikling.Udlændingelovens regler bliver administreret i overensstemmelse med Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder Børnekonventionen. Med lovforslaget foreslås det, at der ikke vilkunne gives opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, der i hjemlandet har adgang tilpassende modtage- og omsorgscentre, fordi barnet dermed ikke vil blive stillet i en reel nød-situation ved en tilbagevenden. Der vil normalt være tale om børn, der er opvokset i hjem-landet, taler sproget og har deres kulturelle baggrund i det pågældende land. Barnets tarv vilblive varetaget i forbindelse med afgørelsen af, om barnet kan gives opholdstilladelse, ogopholdstilladelse vil ikke blive givet, hvis der i hjemlandet findes et passende modtage- ogomsorgscenter, således at barnet ved tilbagevenden vil have adgang til social omsorg, her-under f.eks. gennem en personlig omsorgsperson, sundhedsydelser, juridisk bistand, ud-dannelse eller erhvervsmæssig træning samt daglige nødvendigheder til f.eks. personlig hy-giejne og tøj. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.1.2, vil der blive ført tilsyn med mod-tage- og omsorgscentre for at sikre, at faciliteterne er af en vis varighed og bliver ved med atleve op til rimelige og forsvarlige standarder.Integrationsministeriet bemærker endvidere, at alle uledsagede mindreårige får udpeget enpersonlig repræsentant så hurtigt som muligt efter ankomsten til Danmark. Formålet hermeder at sikre barnet en fast personlig voksenstøtte. Den personlige repræsentant har til opgaveat støtte barnet i forbindelse med behandlingen af barnets sag hos myndighederne, men og-så i mere personlige forhold. Derudover gælder der for uledsagede mindreårige særlige reg-ler om advokatbeskikkelse i forbindelse med og efter asylsagsbehandlingen, jf. lovforslagetsafsnit 2.2.2 og 2.2.5. Lovforslaget ændrer ikke de gældende regler på disse punkter.Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at man i nogle nærmere angivne lande vil etableremodtage- og omsorgsfaciliteter for børn og unge, men at det kræver grundig overvejelse ogfaciliteter af høj kvalitet, hvor barnets sikkerhed, basale behov samt skole-gang/kompetenceudvikling kan garanteres, hvis afslag på opholdstilladelse skal begrundes imuligheden for ophold på modtage- og omsorgscentre.Børnerådet, Dansk Røde Kors, Komiteen Flygtninge under Jorden og SOS mod Racisme,Danmark, er betænkelige ved, om der vil være den fornødne sikkerhed til stede på centrene.Side 3

Børnerådet stiller sig tvivlende over for, om et land som f.eks. Afghanistan, der er i væbnetkonflikt og præget af store samfundsmæssige uroligheder, kan tilbyde børnene en sikkerbase. Børnerådet anfører, at det ikke er nærmere beskrevet i lovforslaget, hvordan den dan-ske stat vil garantere for sikkerheden på centrene. Dansk Røde Kors anfører bl.a., at det kanvære vanskeligt at integrere mange af de unge i de samfund, de kommer fra, fordi der imange tilfælde vil være tale om områder, hvor der er væbnet konflikt og meget usikre for-hold.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at ordningen om etablering af modtage-og omsorgscentre i oprindelseslandene tænkes udmøntet således, at det bliver sikret, at fa-ciliteterne er af en rimelig og forsvarlig standard, og at der er adgang til reintegrationsfacilite-ter, herunder uddannelse og om muligt praktik mv. Ordningen vil endvidere blive tilrettelagtsåledes, at der vil være mulighed for ophold på centeret i en længere periode efter udrejsen,hvorunder den pågældende vil få bistand fra centerets personale mv. med henblik på ud-slusning i det omkringliggende samfund. Det er hensigten med centrene, at de kan udgøreen tryg og stabil ramme om de tilbagevendtes hverdag, således at de bliver rustede til atkunne klare sig selv i deres voksenliv.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at spørgsmålet om sikkerhed er et centraltelement i arbejdet med den praktiske etablering af centrene, og at det vil blive et krav til ope-ratører af centrene, at der er tale om sikre forhold ved ankomsten, og at selve opholdet påcenteret er sikkert. Hvis operatøren ikke selv er en myndighed, forudsættes de lokale myn-digheder inddraget i at tilvejebringe den fornødne sikkerhed. I den forbindelse skal det un-derstreges, at det er en forudsætning for, at et modtage- og omsorgscenter kan betragtessom havende rimelige og forsvarlige standarder, at personer, der opholder sig her, vil være isikkerhed. Dette er en helt grundlæggende forudsætning for børnenes tarv. Integrationsmini-steriet skal derudover bemærke, at det generelt er sådan, at når en udlænding er meddeltafslag på opholdstilladelse og – efter grundig vurdering af non-refoulementsprincippet – bli-ver udsendt til hjemlandet, kan de danske myndigheder ikke garantere for forhold, der opstårefter en tilbagevenden.Institut for Menneskerettigheder anfører, at uledsagede mindreårige udlændinge, der sendestilbage til et dansk kontrolleret og drevet modtagecenter beliggende i et andet land, efter In-stituttets opfattelse må antages fortsat at befinde sig under dansk jurisdiktion, og at Danmarkderfor som udgangspunkt må antages fortsat at være bundet af danske menneskeretligeforpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 1, artikel 2,stk. 1, i FNs Børnekonvention og artikel 2, stk. 2, i FNs Torturkonvention, i forhold til i forholdtil de pågældende. Instituttet henviser i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols (EMDs) afgørelser i bl.a.Bankovic 12/12 2001ogAl-Saadoon and Mufdhi30/6 2009.Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at hvis der er tale om udsendelse af enudlænding til et dansk kontrolleret og drevet modtage- og omsorgscenter, er det uvist, påhvilket tidspunkt udlændingen forlader dansk jurisdiktion og refoulementsforbuddet i udlæn-dingelovens § 31 bliver relevant. Instituttet anfører i den forbindelse bl.a., at det må overve-

jes, hvordan en risiko for de pågældende unge udlændinge kan foregribes såvel ved over-førslen fra Danmark til centret i hjemlandet og senere.Institut for Menneskerettigheder anfører derudover med henvisning til EMRK artikel 3, hvor-efter ingen [under statens jurisdiktion, jf. art 1] må underkastes tortur, umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf, at myndigheder har en positiv forpligtelse til at føreskærpet tilsyn med mindreårige uledsagede udlændinge – særligt helt unge – som befindersig i et modtage- eller asylcenter på statens territorium, samt sikre, at de pågældende min-dreårige udlændinge modtager den fornødne menneskelige og professionelle hjælp og bi-stand. Samme forpligtelse må antages at gøre sig gældende i forhold mindreårige udlæn-dinge der befinder sig på et dansk kontrolleret og drevet modtagecenter i udlandet. Instituttetanfører også, at forholdene på modtage- og omsorgscentrene også bør sikres i forhold tiludgifter til uddannet personale, således at forholdene er i overensstemmelse med EMRK ar-tikel 3. Instituttet henviser i den forbindelse bl.a. til EMDs afgørelse iMubilanzila Mayeka12/10 2006 pr 50-58,om en femårig pige, der i to måneder var anbragt på et asylcenter iBelgien. Selvom hun var uledsaget mindreårig udlænding, blev ingen pålagt at tage sig sær-ligt af hende og se efter hende, ligesom hun ikke modtog særlig rådgivning, hjælp og bistandfra personale uddannet dertil. EMD udtalte, at et 5-årigt barn uden kontakt med sine forældreog overladt til sig selv er totalt desorienteret. Den omstændighed, at pigen modtog juridiskbistand og havde daglig telefonkontakt med sin mor i Canada, samt at personalet på asyl-centret gjorde deres bedste for at tage sig af hende, var ikke tilstrækkeligt til at tilgodese en5-årigs behov for støtte og hjælp. Myndighederne havde været bekendt med den 5-årige pi-ges situation, og kunne have taget en række foranstaltninger for at forbedre pigens situation.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af EMRK artikel 1, at staterne ”skalsikre enhver person under deres jurisdiktion” de rettigheder, der følger af konventionen. Ud-øvelse af jurisdiktion er således en betingelse for, at en stat kan ifalde ansvar efter konventi-onen.Udøvelse af ”jurisdiktion” er efter EMDs praksis som udgangspunkt begrænset til medlems-statens territorium. I helt særlige situationer kan staten imidlertid også være ansvarlig forhandlinger, der foretages eller har virkning uden for dens territorium (seBankovic mod Bel-gien m.fl.,præmis 61 og 67, ogAl-Saadoon og Mufdhi mod Storbritannien,præmis 84-85).Således følger det af EMDs praksis, at der vil være tale om udøvelse af jurisdiktion i tilfælde,hvor en stat som følge af en (lovlig eller ulovlig) militæraktion udøver effektiv kontrol over etområde uden for dets territorium. (SeLoizidou mod Tyrkiet,dom af 23. marts 1995, præmis62, ogBankovic,præmis 70). Staten vil derfor også have pligt til at sikre overholdelse afkonventionsrettighederne i et sådant område.Andre tilfælde af udøvelse af jurisdiktion uden for medlemsstatens territorium kan være di-plomatiske og konsulære repræsentanters aktiviteter i udlandet og om bord på fartøjer ogskibe indregistreret i den pågældende stat. I disse særlige tilfælde bygger staternes udøvel-se af jurisdiktion uden for territoriet på folkeretligt anerkendte tilfælde (seBankovic,præmis73, ogAl-Saadoon,præmis 85). Endvidere har EMD i sagenIssa m.fl. mod Tyrkiet,dom af16. november 2004, udtalt, at en medlemsstat kan ifalde ansvar for krænkelser af konventio-nen over for personer, der befinder sig på en anden stats område, når sådanne personer be-Side 5

finder sig under medlemsstatens myndighed og kontrol gennem myndighedspersoner, deropererer i den pågældende anden stat (præmis 71).Endelig følger det af EMDs praksis, at (bl.a.) konventionens artikel 3 har eksterritorial an-vendelse i tilfælde, hvor en person udleveres eller udsendes til en anden stat. I sådanne til-fælde opstår udleverings-/udsendelsesstatens ansvar imidlertid som følge af statens hand-ling vedrørende den omhandlede person på et tidspunkt, hvor denne opholder sig på statensterritorium og således klart er undergivet statens jurisdiktion, og disse tilfælde vedrører såle-des ikke egentlig udøvelse af statens kompetence eller jurisdiktion i udlandet (seBankovic,præmis 68).Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke haft anledning til at tage stilling til, omen medlemsstat har udøvet jurisdiktion i forbindelse med driften af et modtage- og omsorgs-center som omhandlet i lovforslaget. Spørgsmålet må derfor vurderes ud fra ovennævntegenerelle retningslinjer.Ved etableringen af modtage- og omsorgscentre i nærmere bestemte lande vil der ikke væretale om, at Danmark som følge af en militæraktion udøver effektiv kontrol over området. Her-ved adskiller situationen sig fra situationen i sagenAl-Saadoon og Mufdhi mod Storbritanni-en,som Institut for Menneskerettigheder henviser til i sit høringssvar.Sagen omhandlede udlevering af to irakiske statsborgere, der var anholdt og frihedsberøvetaf britiske styrker i Irak, til de irakiske myndigheder. Domstolen lagde vægt på, at Storbritan-nien oprindeligt var besættelsesmagt, og at de faciliteter, hvor de pågældende personer varfrihedsberøvet, var etableret ved brug af militær magt. Storbritanniens udøvelse af kontrol ogmyndighed over de personer, der blev tilbageholdt i faciliteterne, skete oprindeligt udeluk-kende som resultat af brugen af eller truslen om militær magt. Efterfølgende blev denne fak-tiske kontrol over faciliteterne afspejlet i lovgivningen, som fastslog, at de pågældende facili-teter var undergivet de multinationale styrkers eksklusive kontrol og myndighed. På denbaggrund konkluderede Domstolen i lyset af den totale og eksklusive faktiske og efterføl-gende også juridiske kontrol, som Storbritannien udøvede over de omhandlede faciliteter, atde personer, der var tilbageholdt dér, var undergivet britisk jurisdiktion (præmis 87-88).Den foreliggende situation adskiller sig endvidere fraAl-Saadoon og Mufdhi-sagenderved,at der ikke vil være tale om nogen form for dansk myndighedsudøvelse i modtage- og om-sorgscentre i udlandet.Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.1.2, tænkes ordningen om modtage- og omsorgs-centre tilrettelagt således, at de danske myndigheder som udgangspunkt udpeger en inter-national organisation, en NGO eller andre til enten at drive centret eller forestå samarbejdemed de lokale myndigheder eller andre operatører, som måtte drive centret. Der vil såledesikke være tale om ”dansk kontrollerede og drevne” centre. De påtænkte centre forventesderimod at være lokalt ejede og undergivet lokal lovgivning.Der vil ikke være tale om centre med personale bestående af diplomatiske eller konsulærerepræsentanter eller i øvrigt af personer ansat af den danske regering og dermed undergivetSide 6

instruktionsbeføjelse fra den danske stat. Endvidere vil det tilsyn, der på dansk foranledningvil blive ført med centrene have til hensigt at sikre, at faciliteterne er af en vis varighed ogbliver ved med at leve op til rimelige og forsvarlige standarder.Hertil kommer, at uanset at der er tale om en tvangsmæssig udsendelse til f.eks. Afghani-stan, ophører dansk myndighedsudøvelse ved ankomsten til hjemlandet. Et efterfølgendeophold i et modtage- og omsorgscenter vil alene være ettilbudtil den pågældende, som pået hvilket som helst tidspunkt kan vælge at forlade centret.Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke, at personer, der opholder sig på sådan-ne centre, kan antages at være undergivet dansk jurisdiktion i konventionens forstand.Derimod vil de danske myndigheder efter EMRK artikel 3 have pligt til, at der forindentvangsmæssig udsendelse af en uledsaget mindreårig – ligesom ved tvangsmæssig udsen-delse af alle andre udlændinge – foretages en vurdering af, om der er vægtige grunde til atantage, at udlændingen ved udsendelsen til det pågældende land vil være i reel risiko for atblive udsat for tortur eller for umenneskelig eller nedværdigende behandling.Som det er tilfældet i dag, vil denne vurdering skulle foretages i alle tilfælde, hvor en uledsa-get mindreårig udsendes tvangsmæssigt, herunder hvor den pågældende udsendes til etland, hvor der samtidig er tilbud om ophold i et modtage- og omsorgscenter.Da den danske stat som nævnt ikke kan antages at udøve jurisdiktion i konventionens for-stand i forbindelse med de omtalte modtage- og omsorgscentre, opstår der ikke spørgsmålom foretagelse af en ny vurdering efter EMRK artikel 3 på det tidspunkt, hvor den pågæl-dende forlader centret.Red Barnet anfører bl.a., at det er vanskeligt at se, hvordan Danmark kan sikre beskyttelsenaf børnene, herunder hvordan de kan blive sikret tilstrækkelig pleje og omsorg, når de ervendt tilbage til hjemlandet. Rådet for Etniske Minoriteter påpeger vigtigheden at, at der fø-res kontrol med centrene, således at centrene ikke misbruges af korrupte myndigheder.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det vil indgå i ordninger om etableringaf modtage- og omsorgscentre, at det skal sikres, at Danmark har mulighed for at føre tilsynmed, at faciliteterne på centret og sikkerheden på centeret omkring de uledsagede mindre-årige bliver ved at være passende.

4. Ændring af reglerne om opholdstilladelse som uledsaget mindreårige

Red Barnet anfører bl.a., at det i forhold til vurderingen af, om en uledsaget mindreårig vilblive stillet i en ”reel nødsituation” ved en tilbagevenden til hjemlandet, ikke kun bør indgå,om barnet har familiemæssigt/socialt netværk i hjemlandet.Integrationsministerietbemærker hertil, at reglerne om opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig ikke ændres på dette punkt. Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr. 1, at det som i dag fortsat vil være en betingelse for opholdstilladelse, at den uledsa-Side 7

gede mindreårige ikke i hjemlandet eller det tidligere opholdsland har forældre eller andetfamiliemæssigt netværk, der kan tage sig af barnet, og at en eventuel offentlig omsorg, somudlændingen var undergivet før udrejsen, ikke kan genetableres. Integrationsministeriet kanendvidere henvise til lovforslagets afsnit 2.3, hvor de gældende regler om opholdstilladelsesom uledsaget mindreårig er beskrevet. Det fremgår bl.a. heraf, at det i vurderingen af, omder kan gives opholdstilladelse, indgår, om barnet har familie eller andet socialt netværk ihjemlandet, eller om barnet vil blive stillet i en reel nødsituation ved en tilbagevenden dertil.

4.1. Tidsbegrænsning af opholdstilladelse til det 18. år

Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og Komiteen Flygtninge under Jor-den anfører bl.a., at uledsagede mindreårige er en uhyre sårbar gruppe, der har behov forstabilitet, omsorg, tryghed og forudsigelighed, og at en hjemsendelse ved det fyldte 18. årstår i kontrast hertil, fordi barnet vil stå i en uholdbar position præget af faktorer som stress,usikkerhed, nervøsitet og ubesvarede spørgsmål. Red Barnet anfører bl.a., at det vil være istrid med Børnekonventionens artikel 6 (barnets ret til livet, overlevelse og udvikling) at tids-begrænse opholdstilladelsen.Børns Vilkår finder det bl.a. bekymrende, at en 18-årig kan være tvunget til at afbryde en ud-dannelse for at rejse hjem. KL finder ikke, at det vil give mening, at en uledsaget mindreårigudlænding lærer dansk eller deltager i en uddannelse, der måske ikke kan færdiggøres, in-den den pågældende fylder 18 år og skal rejse tilbage til sit hjemland. Dansk Røde Kors ogKL anfører bl.a., at der med en midlertidig opholdstilladelse kun vil være ringe incitament forde pågældende til at udnytte tiden i Danmark til at dygtiggøre sig, og at det kan være van-skeligt for kommunerne til at finde passende uddannelsestilbud til de pågældende. DanskFlygtningehjælp og KL finder de eksisterende muligheder i folkeskole, ungdomsskole og in-tegrationslov utilstrækkelige, og at det manglende fremtidsperspektiv for udlændingen her ilandet gør det vanskeligt for kommunerne at give de pågældende relevante uddannelsestil-bud. KL foreslår på den baggrund en nytænkning af integrationsindsatsen, således at derlægges mere vægt på tilbagevendelsesperspektivet frem for integrationsperspektivet. KL an-fører også, at det kan øge vanskelighederne ved at sammensætte et relevant tilbud, hvis deuledsagede mindreårige spredes på flere kommuner, så den enkelte kommune skal udviklerelevante og omkostningstunge tilbud til ganske få unge, og foreslår endvidere, at fordeling,boligplacering m.v. af uledsagede mindreårige nyovervejes, så der skabes muligheder for ensammenhængende indsats, hvor den enkelte unge også kan bevare netværk til ligestilledejævnaldrende. Rådet for Etniske Minoriteter er bekymret for, om udlændingen vil miste mo-tivationen for at blive integreret i Danmark, når den pågældende ved, at han/hun skal rejsehjem. SOS mod Racisme, Danmark, anfører bl.a. at, at opholdstilladelse også efter det 18.år er den eneste måde at sikre, at udlændingen får en uddannelse.Dansk Flygtningehjælp anfører, at der vil være behov for en særlig tosporet kommunal ind-sats, der på den ene side giver mening i forhold til en tilværelse i Danmark, dvs. en koordine-ret indsats med skolegang (folkeskoleloven), bosted og social omsorg (lov om social ser-vice), fritidsliv og sociale relationer, støtte efter integrationsloven etc., og på den anden side iforhold til at give barnet i fornødne ressourcer til at klare sig i hjemlandet efter det 18. år.Dansk Røde Kors anfører, at det vil være helt nødvendigt, at opholdet i Danmark udnyttes tilSide 8

at bibringe de unge kompetencer, som de kan anvende direkte til at skabe en tilværelse ihjemlandet.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at det fremgår af Børnekonventionens artikel6, stk. 1, at deltagerstaterne anerkender ethvert barns naturlige ret til livet, og af artikel 6,stk. 2, at deltagerstaterne i videst mulige omfang skal sikre barnets overlevelse og udvikling.Udlændingelovens regler bliver administreret i overensstemmelse med Danmarks internatio-nale forpligtelser, herunder Børnekonventionen. Integrationsministeriet er enigt i, at uledsa-gede mindreårige udlændinge er en særligt sårbar gruppe, og udlændingeloven indeholderderfor særlige regler herom, ligesom sager om uledsagede mindreårige bliver behandlet ef-ter særlige procedurer. Formålet med et særligt regelsæt er at sikre, at der på forsvarlig vistages hånd om denne gruppe børn, der befinder sig i et fremmed land uden forældre ellerandet netværk. Baggrunden for de særlige regler om opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig er således bl.a. at sikre barnet tryghed og stabilitet for en god udvikling i barndom-men.Integrationsministeriet skal endvidere henvise til lovforslagets afsnit 3.2.2, hvoraf det bl.a.fremgår, at det er en afgørende del af grundlaget for opholdstilladelse som uledsaget min-dreårig, at udlændingen er et barn, og at dette grundlag ikke længere er til stede, når udlæn-dingen fylder 18 år, fordi der dermed vil være tale om et voksent menneske, som ikke harsamme omsorgs- og støttebehov som et barn.Integrationsministeriet bemærker desuden, at uledsagede udlændinge under 18 år, dermeddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk.3, har en række muligheder for at modtage hjælp og støtte, herunder tilbud om skolegang,ungdomsuddannelse og kurser, under opholdet i Danmark. Efter Integrationsministeriets op-fattelse er det muligt inden for rammerne af de eksisterende tilbud – i skole- og ungdomsud-dannelsesregi eller efter integrationsloven – at lave målrettede tilbud med henblik på at for-berede udlændingens tilbagevenden og reintegration i hjemlandet bedst muligt.I forhold til uledsagede udlændinge under 18 år, der meddeles tidsbegrænset opholdstilla-delse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 3, har kommunalbe-styrelsen mulighed for – afhængig af den enkeltes baggrund og kompetencer mv. – at tilret-telægge tilbuddene sådan, at udlændingen opnår de bedst mulige forudsætninger for atkunne klare sig ved en tilbagevenden til hjemlandet efter udløbet af opholdstilladelsen. I enrække tilfælde vil undervisning i folkeskole mv. være det mest hensigtsmæssige tilbud, såle-des at udlændingens uddannelsesmæssige kompetencer styrkes under opholdet i Danmarkfor på den måde at bibringe udlændingen et godt udgangspunkt for genetablering i hjemlan-det ved en tilbagevenden. I nogle tilfælde vil f.eks. beskæftigelsesrettede tilbud efter integra-tionsloven, f.eks. opkvalificerende kurser, kunne bidrage til at give udlændingen et forsørgel-sesgrundlag i hjemlandet og dermed et godt grundlag for en tilbagevenden.Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af tilbuddene tilden enkelte uledsagede mindreårige udlænding bør tage højde for tidsperspektivet i de fore-slåede tilbud, således at det sikres, at udlændingen kan nå at færdiggøre et eventuelt opkva-

lificerings- eller uddannelsesforløb inden for de tidsmæssige rammer af den pågældendesopholdstilladelse.Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at det er muligt inden for rammerne af den ek-sisterende lovgivning at tage konkrete og individuelle hensyn ved afgørelser om boligplace-ring. Ved boligplacering har Udlændingeservice mulighed for at fravige udgangspunktet omen jævn geografisk spredning og placere uledsagede mindreårige udlændinge i grupper,hvis særlige hensyn gør sig gældende.

4.2. Opholdstilladelse efter det fyldte 18. år

Børns Vilkår og Red Barnet anfører, at det ikke giver uledsagede børn, der kommer til Dan-mark i deres tidlige barndom, garanti for et ophold, der kan give dem beskyttelse og udvik-ling i deres opvækst, at der kan gives opholdstilladelse efter det 18. år, hvis der foreliggersærlige omstændigheder. Dansk Flygtningehjælp finder, at der bør gives dispensation tilpersoner, der er fyldt 18 år. Dansk Røde Kors udtrykker tilfredshed med, at lovforslaget tagerhøjde for situationer, hvor den unges personlige forhold bevirker, at den pågældende kan fåopholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ved det fyldte 18 år. Institut for Men-neskerettigheder anfører bl.a., at der i forbindelse med vurderingen af, om en udlænding, dertidligere har haft opholdstilladelse som uledsaget mindreårige efter udlændingelovens § 9 c,stk. 3, skal meddeles opholdstilladelse af helt særlige grunde ved det 18. år, bør foretagesen indgående prøvelse af, om det vil være i overensstemmelse med Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 at udsende den pågældende af Danmark,henset til den pågældendes familiemæssige tilknytning hertil kontra hjemlandet. RetspolitiskForening anfører bl.a, at spørgsmålet om, hvorvidt en opholdstilladelse bør forlænges udover det fyldte 18. år, bør afgøres ud fra andre præmisser end større tilstrømning og omgå-else af aldersgrænser.Integrationsministerietskal herom samlet henvise til lovforslagets afsnit 3.2.2, hvori de særli-ge omstændigheder, der kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,ved det fyldte 18. år til en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse som uledsagetmindreårig efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, er beskrevet. Det fremgår bl.a. heraf, at så-danne særlige grunde f.eks. vil foreligge, hvis udlændingen har haft opholdstilladelse sidenhan eller hun var helt lille, har stærk tilknytning her til landet og meget ringe tilknytning tilhjemlandet og er velintegreret i det danske samfund. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. blivelagt vægt på, om udlændingen taler dansk, har erhvervet en dansk uddannelse under ophol-det her i landet, har opholdt sig hos en dansk plejefamilie og har danske venner og lignende.Det vil ligeledes indgå i vurderingen, om udlændingen har familie her i landet, som udlæn-dingen har nær kontakt med. Ved vurderingen skal udlændingens vilje og evne til integrationindgå med betydelig vægt. Børn, der er meddelt opholdstilladelse som ganske små, f.eks. dade var under 12 år, vil typisk have opnået en stærkere tilknytning til Danmark – og have langtringere tilknytning til hjemlandet – end unge udlændinge, der f.eks. meddeles opholdstilla-delse som 16-årige. Det vil dog altid afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag, omder foreligger sådanne særlige omstændigheder, at opholdstilladelse efter det fyldte 18. årundtagelsesvist kan komme på tale. Integrationsministeriet skal endvidere henvise til lovfors-

lagets afsnit 9, hvoraf det fremgår, at vurderingen af, om der skal gives opholdstilladelse, fo-retages i overensstemmelse med EMRK artikel 8.Integrationsministeriet bemærker, at det i det fremsatte lovforslag – i forhold til det lovudkast,der blev sendt i høring – er præciseret, hvornår der typisk vil foreligge sådanne særlige om-stændigheder, der kan føre til opholdstilladelse efter det fyldte 18. år.Institut for Menneskerettigheder anfører, at når det indgår i vurderingen af, om der foreliggersådanne helt særlige grunde, om udlændingen er integreret i det danske samfund, vil myn-dighedernes integrationsindsats være afgørende, og at der ved tilrettelæggelsen af integrati-onsindsatsen derfor bør tages højde for de særlige behov, som uledsagede mindreårige ud-lændinge har.Integrationsministerietskal henvise til ministeriets bemærkninger til de refererede hørings-svar i afsnit 4.1.

5. Ændring af eftersøgningsordningen

Dansk Flygtningehjælp finder, at de foreslåede regler ikke vil lade barnets interesse væreafgørende for, hvorvidt der skal igangsættes en eftersøgning af forældrene.Institut for Menneskerettigheder anfører, at bestemmelsen om eftersøgning bør administre-res i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at forpligtelsen i Bør-nekonventionens artikel 22 er uafhængig af, om der er etableret et modtage- og omsorgs-center i barnets hjemland. Red Barnet anfører bl.a, at ingen børn bør udsendes af Danmark,før barnets familiemedlemmer er eftersøgt, og at eftersøgning af forældre efter Børnekon-ventionens artikel 22 bør ske, uanset om barnet har mulighed for at tage ophold på et mod-tage- og omsorgscenter i hjemlandet.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at reglerne om eftersøgning af forældreeller slægtninge til uledsagede mindreårige fortsat vil blive administreret sådan, at der tagesbehørigt hensyn til barnets tarv. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3, er der efter re-geringens opfattelse en formodning for, at en uledsaget mindreårig kender forældrenes op-holdssted og ikke ønsker at samarbejde med myndighederne, hvis barnet ikke vil samtykketil eftersøgning. Den pågældende bør ikke kunne forhale eller blokere sagsbehandlingen vedat undlade at meddele samtykke til eftersøgning. Det foreslås derfor at ændre Udlændinge-services eftersøgningspligt, således at eftersøgning som udgangspunkt kun skal iværksæt-tes, hvis barnet samtykker til det. Det fremgår endvidere, at eftersøgning fortsat vil blive sativærk – uanset samtykke – hvis der er tale om et handlet barn, jf. artikel 10, stk. 4, i Europa-rådets konvention om indsatsen mod menneskehandel, hvorefter eftersøgningspligten er ob-ligatorisk, dog ikke, hvis der er kommet oplysninger frem om, at de pågældende familiemed-lemmer har medvirket til handlen. Derudover vil eftersøgning fortsat blive sat i værk uansetsamtykke, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler for det.Integrationsministeriet kan endvidere henvise til lovforslagets afsnit 9, hvoraf det fremgår, atefter Børnekonventionens artikel 22 skal deltagerstaterne tage passende forholdsregler til atSide 11

sikre, at et barn, som søger flygtningestatus, eller som anses som flygtning i overensstem-melse med gældende international eller national ret og praksis, uanset om det kommer aleneeller er ledsaget af sine forældre eller af en anden person, får passende beskyttelse og hu-manitær bistand og nyder de rettigheder, som er angivet i denne konvention og i andre inter-nationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder eller humanitære forhold, hvori denpågældende stat deltager. Med dette mål for øje skal deltagerstaterne i det omfang, de an-ser det for passende, samarbejde om enhver bestræbelse udfoldet af FN og andre ansvarli-ge mellemstatslige organisationer eller private organisationer, der samarbejder med FN,med henblik på at beskytte og bistå et sådant barn og på at spore forældrene eller andremedlemmer af familien til ethvert barn, der er flygtning, med det formål at få de oplysninger,der er nødvendige, for at barnet skal kunne genforenes med sin familie.Integrationsministeriet finder, at de foreslåede regler om eftersøgning af forældre eller andrefamiliemedlemmer er i overensstemmelse med Børnekonventionen. Som det fremgår af lov-forslagets afsnit 3.3, finder regeringen, at den foreslåede ordning om etablering af modtage-og omsorgscentre i de uledsagede mindreåriges hjemlande betyder, at der ikke vil være be-hov for en ordning om pligtmæssig eftersøgning, fordi det dermed sikres, at der tages håndom barnet og dets tilværelse ved en tilbagevenden. Det fremgår endvidere, at hvis et barnfra et sådant land ønsker at få eftersøgt sin familie, vil udlændingemyndighederne bistå bar-net gennem vejledning om mulighederne for at gøre brug af eksisterende eftersøgningsord-ninger, f.eks. Internationalt Røde Kors’ eftersøgningstjeneste.Alle uledsagede mindreårige vil således – som i dag – kunne benytte sig af InternationaltRøde Kors’ eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed – dvs. at Røde Kors ikke vil videregiveeftersøgningsresultatet til myndighederne – kan bistå barnet med at finde forældrene.Integrationsministeriet kan endelig oplyse, at der i forbindelse med konkrete projekter ometablering af modtage- og omsorgscentre vil blive arbejdet for at sikre, at der parallelt medtilbuddet om ophold på et center findes et eftersøgningstilbud. Efter at barnet har taget op-hold på centeret i det enkelte land, vil det under alle omstændigheder fortsat kunne benyttesig af Internationalt Røde Kors' eftersøgningsordning.Integrationsministeriet bemærker, at det i det fremsatte lovforslag – i forhold til det lovudkast,der blev sendt i høring – er præciseret i lovforslagets § 3, stk. 3, at eftersøgninger af foræl-dre eller andet familiemæssigt netværk, som Udlændingeservice har igangsat uden barnetssamtykke før lovens ikrafttræden den 1. januar 2011, og som ikke er afsluttet på lovensikrafttrædelsestidspunkt, alene skal fortsættes, hvis barnet efter den 1. januar 2011 samtyk-ker til det.

6. Repræsentantordningen

6.1. Øget mulighed for at anvende professionelle repræsentanter

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Red Barnet finder det positivt, godt og fleksi-belt, at den nuværende frivillige ordning efter aftale kan suppleres med ansættelse af lønne-de repræsentanter.Side 12

Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps, Dansk Røde Kors’ og RedBarnets holdning.Red Barnet anfører, at det bør sikres, at det ikke stiller en professionel repræsentant i en po-tentiel vanskelig situation, at den pågældende er ansat hos Dansk Røde Kors, som driverasylcentrene, hvis der opstår uenighed om, hvad der er barnets tarv i en konkret situation.Integrationsministerietbemærker hertil, at der med lovforslaget, jf. afsnit 3.5.1, lægges op til,at den gældende repræsentantordning kan justeres, hvis der fremover opstår behov for det,således at Dansk Røde Kors efter aftale med integrationsministeren kan ansætte personer tilvaretagelse af repræsentanthvervet. Personlige repræsentanter kan træffe de beslutningerom en uledsaget mindreårigs forhold, som en forældremyndighedsindehaver normalt kantræffe. Kompetencen til at træffe sådanne beslutninger er placeret hos repræsentanten per-sonligt. Den pågældende er ikke i den forbindelse underlagt instruktionsbeføjelse fra DanskRøde Kors’ side. Dansk Røde Kors har tilkendegivet, at Dansk Røde Kors ikke blander sig ide beslutninger, som repræsentanterne skal træffe i de konkrete sager.SOS mod Racisme, Danmark, finder, at den personlige repræsentant bør være en advokatmed særlig erfaring i udlændingelovgivningen og børns udvikling og rettigheder.Integrationsministerietkan hertil bemærke, at den personlige repræsentants opgave er atudgøre en fast personlig støtte for barnet under opholdet her i landet. Det gælder i forhold tilat yde barnet støtte i forbindelse med sagsbehandlingen hos myndighederne, herunder gen-nem deltagelse i f.eks. asylsamtaler, men også i relation til andre personlige spørgsmål,f.eks. omsorgsbehov. Det er ikke repræsentantens opgave at yde barnet juridisk rådgivning.Integrationsministeriet kan endvidere henvise til lovforslagets afsnit 2.2.5, hvor uledsagedemindreårige asylansøgeres udvidede adgang til advokatbistand er beskrevet. Uledsagedemindreårige asylansøgere er efter de gældende regler således både sikret en fast voksen-støtte på det personlige plan og fornøden advokatbistand.

6.2. Hurtigere udpegning af repræsentant

Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Sjælland og Statsforvaltningen Syddan-mark anfører, at udpegningen af repræsentanter kan overlades til den organisation, der ergodkendt til at indstille en repræsentant, dvs. i praksis Dansk Røde Kors, da Dansk RødeKors forestår den forberedende sagsbehandling, og da statsforvaltningen ikke har særligetilsynsbeføjelser i forbindelse med udpegningen. En sådan ændring vil lette sagsekspeditio-nen. Statsforvaltningen Hovedstaden anfører, at mange involverede instanser i sig selv for-sinker kommunikationen, og at elektronisk kommunikation fra statsforvaltningen i praksis harvist sig vanskelig, fordi modtagerne enten ikke er forberedt herpå, eller e-posten bortkom-mer. Statsforvaltningen Hovedstaden finder endvidere, at den gældende fremgangsmåde,hvorefter straffe- og børneattester indhentes af Dansk Røde Kors fungerer udmærket.Statsforvaltningen Nordjylland er overordnet enig i det foreslåede om, at den formelle ud-pegning af repræsentanter bør foretages af en offentlig myndighed.Side 13

Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at den personlige repræsentant har kompe-tencen til at træffe de afgørelser om barnets forhold, som en forældremyndighedsindehavernormalt har. Det er statsforvaltningerne, der udpeger midlertidige forældremyndighedsinde-havere for børn, herunder for uledsagede mindreårige, der meddeles opholdstilladelse iDanmark. Efter Integrationsministeriets opfattelse bør afgørelser om udpegning af personligrepræsentanter – i overensstemmelse med afgørelser om midlertidig forældremyndighed –af retssikkerhedsmæssige grunde derfor fortsat træffes af en offentlig myndighed. Integrati-onsministeriet finder, at det er en myndighedsopgave at sikre, at udpegning sker, ligesommyndigheden som led i afgørelsen om udpegning af den konkrete repræsentant skal påse,at der foreligger fornøden straffe- og børneattest vedrørende den pågældende. I den forbin-delse finder Integrationsministeriet ikke, at der bør gælde forskellige procedurer for udpeg-ning af hhv. personlig repræsentant og midlertidig forældremyndighedsindehaver for et barn.Statsforvaltningen Hovedstaden har ingen bemærkninger til at udpege personlige repræsen-tanter i alle sager, hvis det fortsat ønskes, at udpegningen skal ske af en offentlig myndig-hed. Statsforvaltningen Sjælland er enig i, at det vil være mest hensigtsmæssigt at samle al-le udpegninger hos én statsforvaltning, fordi der dermed vil være bedre mulighed for specia-lisering inden for et relativt lille sagsområde.Statsforvaltningen Nordjylland og Statsforvaltningen Syddanmark finder, at opgaven bør pla-ceres hos den stedlige statsforvaltning, fordi denne også udpeger midlertidige forældremyn-dighedsindehavere for uledsagede mindreårige, der efterfølgende meddeles opholdstilladel-se i Danmark. Statsforvaltningen Nordjylland foreslår – hvis forslaget om at placere udpeg-ningen af repræsentanter hos en offentlig myndighed opretholdes – at opgaven placeres hosStatsforvaltningen Nordjylland, som allerede har de nødvendige kompetencer til at varetageopgaven.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at forslaget om at samle kompetencen tilat udpege personlige repræsentanter hos Statsforvaltningen Hovedstaden er begrundet i etønske om at effektivisere sagsbehandlingen og dermed sikre, at repræsentanten udpegesså hurtigt som muligt efter ankomsten til Danmark, jf. lovforslagets afsnit 3.5.2. Af hensyn tilbørnene er hurtig udpegning meget væsentlig.Uledsagede mindreårige bliver indledningsvist indkvarteret på et asylcenter, der hører underStatsforvaltningen Hovedstaden, men flyttes efterfølgende ofte til andre centre bl.a. belig-gende uden for hovedstadsregionen, og ofte før den personlige repræsentant er udpeget.Det betyder, at sagen om udpegning af repræsentant i praksis videresendes statsforvaltnin-gerne imellem, hvilket forsinker sagsbehandlingen. Statsforvaltningen Hovedstaden har i dagstor erfaring med opgaven. At samle opgaven hos Statsforvaltningen Hovedstaden vil sikreet højt fagligt niveau og et kontinuerligt fokus på opgaven, og det vil kunne undgås, at sa-gerne skal videresendes fra én statsforvaltning til en anden i tilfælde af, at den uledsagedemindreårige flytter opholdssted, før den personlige repræsentant er udpeget.

7. Aldersundersøgelser

Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at adgangen til at foretage aldersundersøgelsermed de foreslåede regler kommer til at fremgå direkte af loven.Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Institut for Menneskerettigheder,Komiteen Flygtninge under Jorden og SOS mod Racisme, Danmark, anfører bl.a., at der erstore usikkerhedsmomenter ved denne type undersøgelser, at dette ikke bør komme udlæn-dingen til skade, og at der ved fortolkningen af resultatet af aldersundersøgelser bør tageshensyn hertil, således at risikoen af forkerte aldersvurderinger minimeres. Dansk Flygtninge-hjælp henviser i den forbindelse til en kendelse fra Højesterets af 27. august 2009 om Rets-lægerådets aldersvurderinger og citerer følgende: ”I en sag om opholdstilladelse i medfør afudlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et ugift mindreårigt barn, hvor der er usikkerhed om,hvorvidt ansøgeren på ansøgningstidspunktet opfyldte aldersbetingelsen, må der lægges be-tydelig vægt på retslægerådets aldersvurdering, der bygger på objektive fund. Vurderingener imidlertid undergivet en vis usikkerhed, og sandsynligheden for den ved vurderingenfundne alder må derfor sammen med de i øvrigt foreliggende beviser tages i betragtning vedden samlede bevisbedømmelse”. Institut for Menneskerettigheder anfører med henvisning tilførnævnte kendelse, der omhandlede en familiesammenføringssag, at de danske myndig-heders praksis om anvendelse af aldersundersøgelser bør vurderes i lyset heraf.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at udlændingemyndighedernes afgørelser omaldersfastsættelse træffes på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag. I dennevurdering indgår alle sagens oplysninger. Retsmedicinsk Instituts sagkyndige vurdering afudlændingens alder indgår således som et moment blandt flere ved myndighedernes afgø-relse. Udlændingemyndighederne lægger altid den laveste alder – inden for det alders-spænd, som Retsmedicinsk Institut vurderer, at udlændingen med størst sandsynlighed be-finder sig i – til grund. Hvis det fremgår af Retsmedicinsk Instituts sagkyndige udtalelse, atudlændingen mest sandsynligt er mellem 17 og 21 år, bliver det lagt til grund, at udlændin-gen er 17 år.Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, der var meget konkret begrundet, bemær-ke, at der var tale om en familiesammenføringssag, hvor der forelå flere andre oplysningerom udlændingens aldersforhold. I den konkrete sag tillagde Højesteret de øvrige oplysningerbetydelig vægt og udtalte på den baggrund, at den statistiske usikkerhed i selve aldersun-dersøgelsen måtte vige for sagens øvrige beviser.Red Barnet finder, at der kun bør foretages aldersundersøgelser, når der er en faglig be-grundet formodning om, at en udlænding er over 18 år.Integrationsministerietbemærker hertil, at det i praksis har vist sig, at et stort antal udlæn-dinge, der ved indrejsen oplyser at være mindreårige, efterfølgende viser sig at være voks-ne. I 2009 blev der gennemført 120 aldersundersøgelser, og i 73 % af disse angav resulta-tet, at udlændingen var 18 år eller ældre. Det fremgår af lovforslagets afsnit 3.6, at den prak-sisændring, der blev sat i værk i slutningen af 2009, hvorefter aldersundersøgelser iværk-sættes hyppigere end førhen, indebærer, at aldersundersøgelse som udgangspunkt undla-Side 15

des, når det ud fra en umiddelbar bedømmelse er åbenbart, at en udlænding er mindreårigeller voksen. Der er således ikke tale om, at alle uledsagede udlændinge, der oplyser at væ-re mindreårige, skal gennemgå en aldersundersøgelse, f.eks. ikke i tilfælde, hvor det eråbenbart, at udlændingen er et barn.

8. Øvrige bemærkninger

Færøernes Landsstyre har anført, at lovforslagets § 2 vedrørende ændring af integrationslo-ven, ikke kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig resolution, fordi integrationsloven ikkeer gældende på Færøerne, da integrationsområdet er et færøsk særanliggende.Integrationsministerietbemærker hertil, at det fremsatte lovforslag er ændret på dette punkt iforhold til det lovudkast, der blev sendt i høring, således at det fremgår af lovforslagets § 4,at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de foreslåede ændringer af udlæn-dingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-land med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.