Tak for det, og tak for den meget velvillige behandling af lovforslaget her i Folketinget og ikke mindst – vil jeg indlede med at sige – i forligskredsen.
For det er jo sådan, at det, når der stilles praktikpladspræmier eller andre former for præmier i udsigt i det danske samfund, er meget følsomt; netop fordi det har stor effekt, vil virksomhederne afvente, hvornår det træder i kraft, og ligesom ikke gøre det billigere end naboen, der måske venter, til en ny ordning kommer i gang.
Derfor har det været meget afgørende, at Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og regeringspartierne har bakket op om, at vi ikke alene har kunnet få en hurtig behandling i Folketinget, men at det også har haft en meget konstruktiv form i forligskredsen.
Det er jo ikke alting, vi kan blive enige om, men det, vi i hvert fald kan blive enige om i den brede forligskreds, er, at det er afgørende, at vi fortsætter de mange gode initiativer, vi i fællesskab har taget siden 2006 for at øge andelen af unge, som kommer igennem en ungdomsuddannelse, herunder også en faglig uddannelse.
Så vil jeg gerne korrigere SF og Enhedslisten.
Når man står på talerstolen og siger, at unge ikke kan få lov til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for det faglige område, altså erhvervsuddannelserne – det kan muligvis skyldes den situation, at man ikke har været med til at lave ungdomsuddannelsespolitikken gennem de seneste år, sådan som Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har det – begår man i hvert fald en ret alvorlig fejl i forhold til de unge.
For situationen er den, at der er en garanti for, at man kan gennemføre en uddannelse inden for alle erhvervsuddannelsesindgange – inden for alle erhvervsuddannelsesindgange har man adgang til skolepraktik, i hvert fald inden for ét fag, og det betyder i praksis, at ingen ung behøver at forlade en erhvervsuddannelse uden at have gennemført uddannelsen.
Der rystes på hovedet hos Enhedslisten, men det kan man så drøfte med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, som man agter at danne flertal med, hvis vælgerne vil det.
Der er en garanti for, at de gennemfører, og den måde, man mistænkeliggør erhvervsuddannelsessystemet på, er ikke fremmende, hverken for de unge mennesker, der har tilvalgt uddannelsen, eller for muligheden for at tiltrække nye, dygtige elever til de faglige uddannelser.
Så har jeg gode nyheder til Folketinget.
Jeg har ikke de endelige beregninger endnu, men det, vi ved, er, at frafaldet i grundforløbet er faldet med 5 procentpoint fra 26 pct.
til 21 pct.
Det viser de seneste tal, og det peger i den rigtige retning.
Noget andet, der peger i den rigtige retning, er, at der er et pænt dræn i statskassen til at betale taxameter i erhvervsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser, fordi der simpelt hen kommer flere i uddannelse i øjeblikket, end der var forudsat og forventet.
Og deraf kan man faktisk udlede noget interessant, og det er, at hvis der er noget som helst positivt, der kom ud af krisen, er det, at fordi det ikke er nemt for unge mennesker at gå ud og få et forholdsvis velbetalt ufaglært job, når de er færdige med skolen, bliver de tværtimod motiveret til at gå i uddannelse.
Det skal vi selvfølgelig glæde os over, samtidig med at vi selvfølgelig så også skal finansiere det, og det gør vi med stor glæde, når det går til, at flere får en uddannelse.
Der blev også sået lidt tvivl om, hvorvidt praktikpladspræmien virker.
Altså, der må jeg sige, at vi jo i det brede flertal i Folketinget har anerkendt, at økonomiske incitamenter har en stor effekt, hvis man ansætter en medarbejder, uanset om det er en lærling, en fuldtidsansat, eller det er en person, der har brug for fleksjob med andet.
Det kan man så bryde helt grundlæggende med i SF og Enhedslisten, hvis man får magt, som man har agt, men jeg vil dog beklage det, for det har stor betydning.
Dansk Folkeparti spørger, meget berettiget, til voksenlærlingeordningen.
En af grundene til, at vi 2009 var enige om ikke at tage voksenlærlingene med i det med praktikpladspræmien, var jo, at de i forvejen får et betydeligt løntilskud under et andet regelsæt.
Men vi er naturligvis villige til at drøfte med Dansk Folkeparti og andre – jeg vil dog formode, at det må være ovre hos beskæftigelsesministeren – hvordan man kan fremme det yderligere.
Så vil jeg lige ganske kort om de samlede initiativer, vi har taget i forligskredsen, sige, at man jo også har lov til at glæde sig, når der sker noget, der er vældig, vældig godt.
De samlede initiativer, som er taget i forligskredsen omkring praktikpladser, skønnes af regeringen – altså af de dygtige embedsmænd – samlet at give flere praktikpladser, svarende til 8.900 flere i 2011 end i 2009.
Jeg anerkender, at 2009 var et slemt år for praktikpladsområdet, men det skyldes jo praktikpladsmarkedet.
Når virksomhederne mangler ordrer, når de ikke kan afsætte deres varer i udlandet, fordi der er en international finanskrise, som rammer bredt, så er det jo, at de mister modet lidt i forhold til at ansætte faste medarbejdere, men altså også lærlinge.
Det har vi, synes jeg, med stor ansvarlighed taget hånd om i forligskredsen i 2010.
Vi har løftet betydeligt, i forhold til hvad der ellers ville være hændt, og i 2011 fortsætter vi ad samme vej.
Så vil jeg bare lige for at gøre det helt klart omkring diskussionen om offentlige udbud og krav om praktikplads helt kort sige, at det, jeg har stillet i udsigt i Uddannelsesudvalget, og som jeg vedgår, og som er en del af den aftale, vi har indgået, er, at der vil blive en klargøring, i hvilken Økonomi- og Erhvervsministeriet er primus motor, for det er deres regelsæt – men vi spørger ind til tingene ovre fra os – sådan at virksomheder og kommuner ved, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt, og sådan at virksomhederne, når de bliver stillet over for et sådant krav om, at de skal have elever, kan føle sig trygge ved, at det er et lovligt krav, og at kommunerne, når de benytter den mulighed, kan være trygge ved, at det også for dem er et lovligt krav.
For det er faktisk vanskeligt at gennemskue i øjeblikket.
Afslutningsvis vil jeg til diskussionen om, hvordan Danmark rasler ned, sige, at det er 2008-tal; det er simpelt hen tal fra et tidspunkt, hvor vi ikke har set effekterne af de mange, mange initiativer, som globaliseringsforligskredsen har taget.
Derfor er der grund til optimisme.
Den anden ting, der giver grund til optimisme, er, at vi i international sammenhæng og ikke mindst i europæisk sammenhæng er i den meget, meget privilegerede situation, at vi har en af verdens laveste ungdomsarbejdsløsheder.
Det kan vi, mener jeg, takke de faglige uddannelser for, fordi vi netop igennem elevuddannelserne, vekselsuddannelsesprincippet, bevæger elever hurtigt fra uddannelse og ud på arbejdsmarkedet.
Der bliver rystet på hovedet igen.
Godt, jamen så er det jo lige før, man skal invitere Uddannelsesudvalget til en gennemgang af, hvordan ungdomsarbejdsløsheden ser ud overalt i Europa.
Selv Sverige, som jo ellers klarer sig fornuftigt igennem krisen, har en højere ungdomsarbejdsløshed, end vi har.
I Spanien nærmer den sig 30-40 pct.
i regulær ungdomsarbejdsløshed.
Dér er vi ikke i Danmark.
Det er ikke lutter lagkage at befinde sig i en finanskrise; det er kompliceret.
Vi gennemfører også en økonomisk politik, som kræver, at vi reducerer i den offentlige sektor eller i hvert fald ikke tillader, at den vokser, og på den måde skiller vi os jo selvfølgelig meget ud fra S-SF, der bl.a.
vil hente 31,5 mia.
kr.
mere i skatter og afgifter hos borgere og virksomheder.
Jeg tror dog ikke, det er løsningen på det at skabe flere praktikpladser, at man vil gøre det dyrere at producere i Danmark.
Men jeg glæder mig over den velvillige behandling og siger mange tak til forligskredsen, for det var virkelig konstruktivt.
Tak.