Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Forhøjelse og ændring af bonus, forlængelse og ændring af ordningen om præmie og løntilskud til praktikvirksomheder og begrænsning af præmie og bonus for tredjelandsstatsborgere m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 14.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen er ikke til stede, og så er det hr. Kim Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Jeg siger tak – og så har jeg jo lidt ekstra tid.

Jeg vil starte med at tilkendegive, at Socialdemokratiet kan støtte dette lovforslag, som er en del af globaliseringsaftalen mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti. Men vi ser med stor alvor på, at flere unge må afbryde deres planlagte erhvervsuddannelse, alene fordi de ikke kan få en praktikplads. Ikke alene er det en skam for mange af de unge, det går ud over, det er også en skam for det samfund, der kommer til at mangle uddannet og kvalificeret arbejdskraft, og for det erhvervsliv, som mister indtjening og udviklingsmuligheder og derfor risikerer at måtte flytte deres produktion til udlandet.

I dag er der mere end 8.000 unge, der mangler en praktikaftale og derfor ikke kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig. Det er helt præcis 8.000 for mange, og derfor mener Socialdemokraterne, at der skal sættes en række nye initiativer i gang nu, så unge kan gennemføre deres praktik og dermed deres uddannelse.

Siden VKO kom til i 2001, har færre unge gennemført en uddannelse. En af årsagerne er netop det store frafald, der er i erhvervsuddannelserne, og de manglende praktikmuligheder. Det skal der laves om på, og vi ser initiativerne i dette lovforslag, som vi behandler nu, som en af vejene at gå.

Lovforslaget indebærer en forøget bonus til de virksomheder, der ansætter en ung elev i praktik, fra 50.000 kr. til 70.000 kr., og det gælder de lange praktikaftaler frem for de mange korte praktikaftaler, der er indgået. Det vil for os at se for det første skaffe flere praktikpladser og for det andet sikre langt flere uddannelsesforløb. Lovforslaget indeholder tillige en opstramning af adgangen til AER-finansieret praktik for uddannelsessøgende fra tredjelande, så AER-ordningen, altså Arbejdsgivernes Elevrefusion, ikke misbruges til billig arbejdskraft, men i stedet målrettes mod praktikstøtte til uddannelsessøgende fra Danmark og EU.

For Socialdemokraterne er der ingen tvivl om, at der venter et stort stykke arbejde for at genskabe tilliden til erhvervsuddannelserne. Vi ser alt for store frafald, vi ser erhvervsskoler, der mangler tusindvis af elever på hovedforløbene, og vi ser unge, der aktivt vælger erhvervsuddannelserne fra – og dette, på trods af at det er det modsatte, vi har brug for.

AER-ordningen sikrer, at de virksomheder, der ikke tager elever og lærlinge og dermed ikke er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, er med til at finansiere udgifterne for de virksomheder, der påtager sig denne vigtige opgave. Men selv om dette er en del af løsningen, er det ikke hele løsningen.

Inden for f.eks. industriens område virker AER-ordningen ikke, og som det også fremgår af DA’s høringssvar til dette lovforslag, bliver udvidelsen af AER-ordningen da også modtaget lunkent. Det er en skam, fordi erhvervsuddannelserne netop altid har baseret sig på, at arbejdsgiveren har haft en egeninteresse i at uddanne fremtidens arbejdskraft. Den fælles interesse har DA tilsyneladende svært ved at skaffe opbakning til. Og når Dansk Industri i dag tillige melder hus forbi og undsiger skolepraktikordningen, er der for os at se brug for at skabe enighed og opbakning i erhvervslivet om at tage del i denne vigtige samfundsopgave, ikke mindst når man samtidig har det problem, at mangelen på praktikpladser inden for industriens område er dobbelt så stor som inden for erhvervsuddannelserne generelt.

Jeg skal også på vegne af De Radikales ordfører, som ikke kunne være her i dag på grund af forhandlinger andre steder end i Folketingssalen, tilkendegive, at Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget. Og som sagt kan Socialdemokratiet også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det at stifte bekendtskab med en virksomhed gennem en praktikuddannelse er et meget vigtigt element i de danske erhvervsuddannelser. Den unikke kombination af praksis og skolebænk er med til at sikre erhvervsuddannelsernes høje kvalitet og bidrager til en højere beskæftigelse for de nyuddannede. Derfor har vi et stort ansvar for at sikre, at der er praktikpladser til alle, og dette lovforslag er med til at styrke virksomhedernes tilskyndelse til at indgå flere og længere uddannelses- og praktikaftaler ved at foreslå en forlænget præmie- og løntilskudsordning for hele 2011.

Det betyder, at satser og frister for udbetaling af både præmie og løntilskud forbliver de samme. Derudover foreslås en forhøjelse af bonusordningen fra højst 32.000 kr. til højst 52.000 kr. Og med præmien på op til 18.000 kr. i alt i selve prøvetiden vil det medføre, at en uddannelsesaftale kan udløse op til 70.000 kr. Den forlængede indsats skal være med til at skabe rammerne for yderligere 7.400 praktikpladser i 2011, i alt op til 8.900 pladser.

Lovforslaget bygger videre på regeringens massive indsats på praktikpladsområdet, og for at afbøde de negative konsekvenser af finanskrisens udvikling indgik regeringen i 2009 en række praktikpladspakker for at sikre de unge op til 5.000 ekstra praktikpladser i 2010. Hele 3.400 ud af disse 5.000 pladser var allerede realiseret ved udgangen af første halvår af 2010. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, for det er helt essentielt, at erhvervsuddannelsessystemet fortsat kan bestå, og at private og offentlige virksomheder fortsat har mulighed for at bistå med at uddanne Danmarks unge.

Derudover skal indsatsen naturligvis ses i et større perspektiv, der går ud på, at vi skal sikre de unge et liv i enten uddannelse eller job frem for et liv på forsørgelse. Praktikpladsområdet er en vigtig hjørnesten i målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor støtter Venstre forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi er ude af krisen. Alligevel er der stadig unge, som har problemer med at få en praktikplads, så de kan færdiggøre deres uddannelse. Derfor skal vi i Folketinget også støtte og hjælpe de unge ved bl.a. at skabe incitamenter til, at virksomhederne ansætter elever. Med lovforslaget, som vi står med her, bliver bonussen ved ansættelse af elever forhøjet. Efter lovforslaget kan man få udbetalt op til 52.000 kr. som arbejdsgiver afhængigt af praktikaftalens længde. Dette skal sikre, at virksomhederne har et økonomisk incitament til at hyre elever, hvilket vil betyde, at flere unge kan tage en erhvervsuddannelse. Det skal selvfølgelig også siges, at der også er en præmie på 18.000 kr., som kan udløses, og hermed kan en virksomhed få op til 70.000 kr. via den her præmie- og bonusordning. Samtidig bliver udbetalingen af bonussen også ændret, så der skabes incitament til netop at indgå de lange uddannelsesaftaler.

Der er forslag om at hastebehandle det her lovforslag, og det er vi i Dansk Folkeparti enig i er vigtigt, hvorfor vi selvfølgelig også støtter en hurtig behandling af forslaget. Men når det så er sagt, slutter indsatsen for at få flere praktikpladser jo ikke her. Forligspartierne er ved at forhandle en endelig aftale på plads, og i Dansk Folkeparti ser vi frem til, at vi snart kan nå til et resultat, således at alle relevante parter – især de unge – kender Folketingets indsats for 2011 angående praktikpladssituationen.

Men når også det er sagt, vil jeg nævne, at vi i Dansk Folkeparti er meget opmærksom på, at den oplysning om præmie- og bonusordningen, som i dag foregår igennem bl.a. ATP, skal blive meget bedre. Vi har i Dansk Folkepartis gruppe et indtryk af, at den her information om præmie- og bonusordningen ikke når ud til alle virksomheder, og det er rigtig synd. For hvis der er virksomheder derude, som rent faktisk kan tage elever, så må vi jo sørge for, at de rent faktisk får den information, så de rent faktisk kan hyre alle de elever, som de nu engang kan. Det er utrolig vigtigt for de unge mennesker.

Men jeg vil også nævne situationen for voksenlærlinge, som vi i hvert fald i Dansk Folkeparti vil stille nogle spørgsmål til ministeren om – ikke nødvendigvis via udvalgsbehandlingen, men i forligskredsen. For den fornemmelse, som vi får, når vi taler med voksne, som ønsker at være voksenlærlinge på en virksomhed, er, at de i forhold til de helt unge i øjeblikket har nogle ekstra udfordringer med at få en lærlingeplads. Det er selvfølgelig noget, som vi fra Folketingets side er nødt til at se på, og vi er først og fremmest nødt til at spørge: Hvordan kan det være, at de har de her ekstra udfordringer, og er der eventuelt noget, vi kan gøre der?

Men når det så er sagt, bakker vi i Dansk Folkeparti op om det her lovforslag. Vi ser også frem til de endelige forhandlinger om en ny praktikpladsaftale, for det er jo utrolig vigtigt, at de unge får en uddannelse. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig også støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Vi er bombet 10 år tilbage. Så mange år skal vi tilbage for at kunne konstatere, at så få mennesker i Danmark får en ungdomsuddannelse. Der er simpelt hen færre i dag, der gennemfører, end der var for 10 år siden, og der er kun to lande i OECD, der har oplevet samme glidebane. Danmark er desværre et af dem, og nu er vi endt på en 17. plads ud af 32 lande i OECD i forhold til evnen til at få unge til at gennemføre en uddannelse.

Efter 9 år med VKO er der på det her område i høj grad brug for en genopretningsplan. Mindre kan åbenbart gøre det, og i dag gælder det et af forslagene om at øge bonus til arbejdsgivere, der påtager sig en uddannelsesforpligtelse.

Uddannelse er jo fuldstændig nødvendigt for den enkelte for at kunne få et bedre liv, flere valgmuligheder og mere frihed. Men uddannelse er også vejen til vækst i samfundet, og faglige uddannelser bliver jo langt hen ad vejen også brugt som et solidt fundament, for at man kan tage en videregående uddannelse.

Men det, der er brug for, er en reel uddannelsesgaranti til ungdommen. Der er store styrker i det vekseluddannelsesprincip, vi har i de faglige uddannelser, hvor noget af tiden bruges på skole og noget af tiden bruges i praktik i virksomhederne. Så der er store styrker ved det, men der er også nogle store omkostninger. En af omkostningerne ved at have en vekseluddannelse er, at kvaliteten i de ordinære lærerhold ude i virksomhederne er meget svingende. En anden omkostning er, at antallet af praktikpladser går meget op og ned.

Det system stiller nogle meget store og ofte meget urimelige krav til den enkelte unge. For den situation, vi er endt i, er jo, at noget, der egentlig er en samfundsopgave, fællesskabets ansvar, altså det at skabe uddannelse til de unge, bliver en privatiseret og individualiseret opgave for den enkelte unge, der bliver sendt ud på en ørkesløs vandring i jagten på en praktikplads. Ungdommen, der har brug for en hjælpende hånd, får alt for ofte smækket en dør i hovedet.

For SF er der flere værktøjer, der skal bringes i spil, hvis vi virkelig skal gøre et indhug i forhold til de over 8.000 unge, der i dag leder efter en praktikplads. Om det forslag, der ligger på bordet her, siger direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov:

Det er et økonomisk ambitiøst forslag, men der er ingen nytænkning i det. Der er altså absolut brug for mere strukturelle løsninger snart, for vi har nogle unge, som ikke får praktikpladser, og vi har nogle virksomheder, som om føje tid mangler faglært arbejdskraft. Praktikpladsbonus løser ikke alle problemer, det er helt sikkert.

Dansk Arbejdsgiverforening har i deres høringssvar også sagt, at de foreliggende data viser, at effekten af præmieordningen har været marginal og har begrænset betydning i forhold til virksomhedernes indgåelse af uddannelsesaftaler.

Så når vi fra SF's side ser på det her forslag, siger vi, at vi støtter forslaget, fordi der så tydeligvis er brug for, at vi hjælper arbejdsgiverne til at vise indbyrdes solidaritet, ved at alle arbejdsgivere betaler til en ordning, og hvor vi så hjælper de virksomheder, der ønsker at tage unge i lære. Men der er også brug for andre værktøjer, og vi vil bringe andre ting i spil, i debatten i hvert fald – først og fremmest det, at praktikpladser kommer til veje, ved at der er arbejdspladser. Gennem vækst i samfundet og gennem offentlige investeringer, bl.a. i energirenoveringer, kan man få skabt arbejdspladser og derigennem praktikpladser.

Vi foreslår, at vi fra politisk hold tager et initiativ over for alle offentlige myndigheder – det er staten, det er regionerne, og det er kommunerne – om, at de til deres leverandører skal stille krav om, at hvis de ønsker at levere ydelser af den ene eller den anden art til det offentlige, skal de selvfølgelig forpligte sig til at bringe unge i uddannelse. Vi foreslår, at Folketinget tager kontakt til pensionskasserne og på samme måde laver en aftale med pensionskasserne om, at de til deres leverandører stiller de samme krav. Det gælder også boligselskaber, og det gælder også de selvejende institutioner.

SF mener også, at vi skal have en skolepraktik som tilbud til de unge, der ikke finder en praktikplads, men det skal være en skolepraktik af høj kvalitet. Det skal være en skolepraktik, der skal kunne konkurrere med de ordinære lærepladser. Og vi synes, at man i en skolepraktik skal have lov til at lave en egentlig produktion.

Så jeg vil altså som konklusion sige, at SF støtter det forslag, der ligger – dog lige med et par enkelte yderligere bemærkninger.

Den ene er, at vi kan se fra både Dansk Arbejdsgiverforenings og AER's høringssvar, at de godt kan se, at der her er en præmiering, der især hjælper til at få længere uddannelsesaftaler på plads, men alligevel mener de, at der nok fortsat er en skævvridning, sådan at man måske unødigt stadig væk støtter korte læreaftaler.

Den anden er, at Dansk Arbejdsgiverforening har en indvending, med hensyn til at uddannelsen skal være påbegyndt senest efter 3 måneder. Jeg synes faktisk, at Dansk Arbejdsgiverforening har en god pointe i at sige, at de jo oplever virksomheder lave aftaler med unge på et meget tidligt tidspunkt, faktisk før de starter på grundforløbet, og hvis de gør det, bliver de forhindret i at få bonussen. Men det kan være godt for den enkelte unge at være sikker på at have en praktikplads, og det kan være et godt samarbejde mellem den unge og en praktikvirksomhed, at man, allerede inden man starter på grundforløbet, er garanteret at få et læreforhold siden hen. Jeg synes, at man her skal tage højde for Dansk Arbejdsgiverforenings indvending.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren fra SF starter utrolig bombastisk og stærkt kritisk. O.k., det er så fair nok. Så sidder man og tænker, at der nok så kommer en hel masse, der vedrører lige præcis det konkrete lovforslag, men det gjorde der sådan set ikke, der kom en masse andre ting. Når det så endelig kom til, at ordføreren også skulle kommentere det konkrete forslag, viser det sig, at ordføreren fra SF støtter det foreliggende lovforslag. Så kunne vi andre, der var oppe før, have holdt en ordførertale om alle de andre gode ting, som vi har gennemført fra regeringens side i tidens løb og fortsat også har på paletten. Men det er sådan set ikke det, det handler om, for vi behandler den konkrete sag i den konkrete situation, og ja, det skal sættes sammen med en masse andre ting.

Vil ordføreren for SF ikke godt bekræfte, at det rent faktisk forholder sig sådan, at der er en stigning i antallet af unge mennesker, som går i gang med en uddannelse? Det viser de fakta, som i al fald jeg ligger inde med. Så har vi den udfordring at få skaffet nok praktikpladser, og det er selvfølgelig lige præcis det, det her lovforslag så også går ud på.

Ordføreren.

Jo, heldigvis har vi oplevet, at den dramatisk nedadgående kurve er blevet knækket, og det er godt at se, at der er flere virksomheder, der indgår praktikaftaler – det er rigtig godt.

Det, jeg brugte min ordførertale til, var at sætte det her lovforslag ind i en sammenhæng, og den sammenhæng er, uanset at vi her på det sidste har oplevet en forbedring, at Venstre i den tid, de har siddet i regering, nu må konstatere, at Danmark er bombet 10 år tilbage. Det svarer egentlig meget godt til den tid, Venstre selv har siddet i regering – gad vide, om der er en sammenhæng. Vi er i dag bombet 10 år tilbage, og Danmark er i dag rutsjet til en 17. plads i OECD i forhold til antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse.

Det her lovforslag kan være med til at hjælpe, men jeg tror bare ikke, at det kan stå alene, ganske som Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler siger det, og ligesom andre, der har med de her uddannelser i praksis at gøre; man tror ikke på, at det kan stå alene. Det kan være et af værktøjerne, og det kan være et af midlerne, og derfor stemmer vi for det. Man skal bare ikke bilde sig ind, at det er det her, der vender udviklingen.

Hr. Erling Bonnesen.

Nu skal man jo altid passe på med at lave sådan nogle store, fastlåste, forkromede, hårde diskussioner, for det er jo meget sjældent, at den slags kan stå sin prøve, når dagen er gået.

Der er ingen tvivl om, at Danmark lige såvel som alle andre lande er udfordret, så det synes at være en meget forkromet, hårdtslående konklusion at komme til, nemlig at man bare er bombet x antal år tilbage. Fakta er jo, at Danmark er udfordret, lige såvel som andre lande er det.

Vil ordføreren ikke også godt bekræfte, at man både i regeringen og i forhandlingerne med forligspartierne faktisk er i gang med at tackle den udfordring ved lige præcis at føre forhandlinger på en lang række forskellige felter inden for uddannelsesområdet for lige præcis stadig at sikre, at Danmark kan have et godt uddannelsestilbud til alle unge?

Ordføreren.

Jeg synes, at den nuværende regering har tacklet situationen ualmindelig dårligt ved bare at kigge på, at over 8.000 unge mennesker i dag ikke kan finde en praktikplads. Jeg vil da gerne bekræfte, at det her kan være noget af det, der kan komme til at gøre, at det kommer til at gå bedre, lige såvel som at jeg også har hørt, at man vil til at åbne mere op for skolepraktik. Det tror jeg da også på kan være med til at hjælpe.

Det er da klart, at der er ting her, hvor VKO har forsøgt at rette op på en i øvrigt fuldstændig katastrofal udvikling. En skandaløs udvikling over for ungdommen i Danmark retter man nu noget op, men det er i øvrigt med et meget, meget dårligt udgangspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal selvfølgelig meddele, at Det Konservative Folkeparti støtter det her forslag. Vi tager den her praktikpladssituation meget alvorligt. Det er en dybt ulykkelig situation, at der er mange tusinde unge i øjeblikket, som mangler en praktikplads. Det er spild af deres talent, og det medfører selvfølgelig frustrationer, at man ikke kan komme videre med sit liv, fordi man ikke kan få den praktikplads, som man har drømt om, og som er en vigtig del af ens uddannelse. Det er utilfredsstillende for de unge, det er utilfredsstillende for arbejdsmarkedet, og som sagt er det en situation, som vi meget gerne vil gøre noget ved. Det er det, vi gør nu.

Jeg skal også understrege over for SF's ordfører, at det jo ikke er sådan, at vi har siddet med hænderne i skødet i den forgangne periode. Den situation, vi har i øjeblikket på praktikpladsområdet, skyldes helt overvejende den økonomiske globale krise, som også har ramt Danmark, og som betyder, at der er en aktivitetsnedgang ude på arbejdspladserne, og derved har mange arbejdspladser simpelt hen ikke haft mulighed for at tage imod praktikanter. Men vi har jo allerede tredoblet det tilskud, som bliver givet til virksomheder, som tager imod praktikanter, og dermed gjort en stor indsats for at komme situationen i møde. Det har selvfølgelig også betydet, at situationen er bedre, end den ville have været, hvis ikke vi havde grebet ind.

Vi griber ind nu igen med det her initiativ, og det er jo en del af en stor pakke, hvor der er en lang række initiativer for netop at sørge for, at praktikpladssituationen bliver forbedret. Staten tager sit ansvar ved også at oprette praktikpladser, og så kigger vi især på det her tilskud, som bliver forøget og forlænget, således at der motiveres til de længere praktikophold, og således at virksomhederne i højere grad bliver ansporet til at tage imod lærlinge.

For os er erhvervsuddannelserne en meget vigtig del af det danske uddannelsessystem, og den her praktikpladssituation vil vi forsøge at rette op på. Jeg har stor tiltro til, at vi kan finde bred enighed om det her initiativ, eftersom alle har påpeget, at det er nødvendigt at gøre noget. Arbejdsmarkedets parter er også villige til at gå ind og støtte op om den her situation, fordi det er afgørende for, at vi i fremtiden får veluddannet arbejdskraft fra vores erhvervsuddannelser.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Hr. Rasmus Jarlov kom med en forklaring, så vidt jeg hørte, på, hvorfor der er så mange unge i Danmark, ja, faktisk over 8.000, der ikke kan finde en praktikplads. Der hørte jeg hr. Rasmus Jarlov komme med en forklaring om, at det skyldes den internationale krise. Kan ordføreren så give mig en forklaring på, hvorfor der så kun er to lande inden for OECD, der er gledet ned ad stigen. Der er kun to lande i OECD, der i forhold til for 10 år siden har færre unge, der tager en uddannelse, og Danmark er desværre et af dem. Hvordan kan det være, at der kun er to lande, og hvordan kan det være, at Danmark er et af dem?

Ordføreren.

Hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt, og det må hr. Karsten Hønge gerne uddybe, så omfatter de tal, som ordføreren refererer til, ikke blot erhvervsuddannelser, men ungdomsuddannelser generelt. Det er en lidt bredere problematik, som har mange aspekter i sig. Der er også nogle integrationsproblemer, og der er nogle problemer med at få danske drenge i uddannelse.

Vi har taget en lang række initiativer. Vi har i foråret implementeret en ungepakke, som er en meget stor satsning fra regeringspartiernes side for at sørge for, at vi får hævet den andel af unge, som får en ungdomsuddannelse. Vi sørger bl.a. for, at kommunerne nu har en pligt til at følge op, således at alle unge under 18 år har pligt til hele tiden at være i gang, og hvis ikke de er det, skal kommunen skride ind og give dem nogle relevante tilbud. Men det er en lidt bredere problematik, der ikke kun har med praktikpladssituationen at gøre. Jeg ligger ikke inde med tal på, hvor mange praktikpladser man står og mangler i andre lande, men jeg ville blive meget overrasket, vil jeg sige, hvis ikke også den her globale nedkøling af økonomien i andre lande har medført, at det er vanskeligere at skaffe praktikpladser til unge mennesker.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det er jo altid rart her i efterårskulden at kunne varme sig ved en gang varm luft fra en ordfører her, for det var jo hr. Rasmus Jarlov selv, der bragte det i spil og sagde, at grunden til, at situationen i Danmark er, som den er, skyldes den internationale krise. Hvis vi nu holder fast i det udsagn, som hr. Rasmus Jarlov helt af egen drift kom med, er det jo interessant at se, hvordan andre lande har klaret sig, når nu Danmark som det ene af to lande i OECD er rutsjet nedad, og Danmark i dag er placeret som nr. 17 ud af 32 lande, i forhold til hvor mange der får en ungdomsuddannelse. Og det er jo rigtigt, at ungdomsuddannelse er andet end de faglige uddannelser, men hvis man skyder skylden på den internationale krise og samtidig konstaterer, at Danmark klarer sig exceptionelt dårligt, hvad kunne forklaringen så være på det, andet end at vi har en elendig regering?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, er der en bred forklaring på, at vi skal have nogle flere unge igennem ungdomsuddannelserne, og det adresserer vi også først og fremmest med den ungepakke, som jeg refererede til før.

Jeg ved ikke, om hr. Karsten Hønge er uenig i præmissen om, at praktikpladssituationen helt overvejende skyldes den globale nedkøling af økonomien. Jeg opfatter det således, men det er et mærkværdigt udsagn, fordi det jo selvfølgelig er sådan, at virksomhederne ikke kan tage imod praktikanter, lærlinge, hvis de ikke har noget at lave til dem. Det er det, der er det helt overvejende problem, og det, der også gør, at vi fra vores side har angrebet det her problem på den måde, at vi faktisk ikke nærer stor mistillid til, at arbejdsgiverne gerne vil tage imod lærlinge. I modsætning til hr. Karsten Hønges parti har vi faktisk tiltro til, at det er i deres egen interesse, og derfor tager vi også diskussionen med arbejdsgiverne om, hvordan vi kan sikre, at flest mulige bliver uddannet fra erhvervsuddannelserne.

Men den helt brede diskussion om, hvorfor det er, at vi ligger for lavt i forhold til at få unge igennem ungdomsuddannelserne, når vi nok ikke at tage til fulde her, men jeg er fuldstændig enig i, at det er en problemstilling, som vi skal være bedre til at adressere her i Danmark.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Venstres ordfører sagde i sine kommentarer til SF's hr. Karsten Hønge, at Venstres ordfører havde valgt at koncentrere sig om det konkrete forslag frem for at komme med en tale om alt det gode, som den borgerlige regering har gjort på ungdomsuddannelsesområdet. Vi, der sidder bagest i salen, blev enige om, at det sandsynligvis også ville være blevet en meget, meget kort tale, der var kommet fra Venstres ordfører. Jeg vil endnu en gang minde om, at andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, under det borgerlige flertal er faldet. Det er en katastrofe, at man sidder passivt og tillader, at andelen af unge, der kommer igennem erhvervsskolerne, handelsskolerne og det almene gymnasium, falder. Jeg synes, det er uforståeligt, at man har ladet det ske.

Mangelen på praktikpladser er en af de absolut største udfordringer, vi står med. Og det er jo ulykkeligt, at et ungt menneske, der ønsker at uddanne sig, ikke får lov til det. Det er både af hensyn til den enkelte og bestemt også af hensyn til vores samlede økonomi, for der er som bekendt ikke noget der tyder på, at vi i fremtiden får flere ufaglærte arbejdspladser.

Derfor er det også et udmærket forslag, vi behandler i dag. Det er et forslag, der indeholder nogle gode initiativer, der forhåbentlig vil betyde flere praktikpladser. Vi synes også, at finansieringen er fin. Jeg synes absolut, at det er rimeligt, at virksomheder, der ikke løfter et uddannelsesansvar, bidrager noget mere. Det er jo nogle virksomheder, som meget gerne tager imod den færdiguddannede arbejdskraft, når den kommer ud på den anden side, og med det her forslag motiverer man altså de her virksomheder til at løfte et større uddannelsesansvar.

Jeg vil samtidig lige sige, at jeg jo synes, at vi godt kunne have fået høringssvarene i lidt bedre tid end i går, og særlig kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om, hvorvidt det her overhovedet virker. Vi stemmer for det, og vi har på fornemmelsen, at det virker, men vi ved jo ikke helt, om det virker. Det tror jeg heller ikke at regeringen gør. Det kunne være fornuftigt at få lidt mere viden på det område.

Jeg vil så sige, at selv om det her er udmærket, er det jo ikke nok. Der er omkring 8.000 unge, der lige nu mangler en praktikplads, altså 8.000 unge, der rigtig gerne vil uddanne sig, men som ikke får lov til at gøre deres uddannelse færdig. Det undrer mig meget, at regeringen ikke er villig til at sige, at når det offentlige køber ydelser af private virksomheder, skal man selvfølgelig sige til de private virksomheder, at de skal tage et uddannelsesansvar på sig. Det vil sige, at vi selvfølgelig forventer, at alle private virksomheder, der samarbejdes med, tager praktikanter og løfter en del af uddannelsesansvaret. Det undrer mig meget, at man ikke er villig til at tage det initiativ.

Derudover er der i den grad brug for, at vi får hævet kvaliteten i skolepraktikken. Hvis vi skal have en reel uddannelsesgaranti – og det er det, vi har behov for – så man ved, når man starter på en uddannelse, at man også har mulighed for at gøre den færdig, er det forslag, der ligger her, ikke nok. Det håber jeg at regeringen er klar over. Jeg synes faktisk, at det er pinligt, at regeringen ikke gør mere. Når regeringen har haft magten siden 2001 og har set, at vi går den forkerte vej, at der er færre unge, der uddanner sig, er det pinligt, at regeringen ikke kan levere mere end det, der ligger her. Det synes jeg er pinligt. Men vi stemmer for, fordi det er et lille skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Liberal Alliance kan støtte dette forslag. Vi mener, at der er brug for en ekstraordinær indsats i en ekstraordinær situation, og i modsætning til Enhedslisten er vi faktisk ret sikre på, at det virker. Vi er tilfredse med, at denne ordning bliver fremskyndet, og at det ser ud til at gå stærkt, for der er rigtig god brug for den i erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak for det, og tak for den meget velvillige behandling af lovforslaget her i Folketinget og ikke mindst – vil jeg indlede med at sige – i forligskredsen. For det er jo sådan, at det, når der stilles praktikpladspræmier eller andre former for præmier i udsigt i det danske samfund, er meget følsomt; netop fordi det har stor effekt, vil virksomhederne afvente, hvornår det træder i kraft, og ligesom ikke gøre det billigere end naboen, der måske venter, til en ny ordning kommer i gang.

Derfor har det været meget afgørende, at Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og regeringspartierne har bakket op om, at vi ikke alene har kunnet få en hurtig behandling i Folketinget, men at det også har haft en meget konstruktiv form i forligskredsen. Det er jo ikke alting, vi kan blive enige om, men det, vi i hvert fald kan blive enige om i den brede forligskreds, er, at det er afgørende, at vi fortsætter de mange gode initiativer, vi i fællesskab har taget siden 2006 for at øge andelen af unge, som kommer igennem en ungdomsuddannelse, herunder også en faglig uddannelse.

Så vil jeg gerne korrigere SF og Enhedslisten. Når man står på talerstolen og siger, at unge ikke kan få lov til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for det faglige område, altså erhvervsuddannelserne – det kan muligvis skyldes den situation, at man ikke har været med til at lave ungdomsuddannelsespolitikken gennem de seneste år, sådan som Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har det – begår man i hvert fald en ret alvorlig fejl i forhold til de unge. For situationen er den, at der er en garanti for, at man kan gennemføre en uddannelse inden for alle erhvervsuddannelsesindgange – inden for alle erhvervsuddannelsesindgange har man adgang til skolepraktik, i hvert fald inden for ét fag, og det betyder i praksis, at ingen ung behøver at forlade en erhvervsuddannelse uden at have gennemført uddannelsen. Der rystes på hovedet hos Enhedslisten, men det kan man så drøfte med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, som man agter at danne flertal med, hvis vælgerne vil det. Der er en garanti for, at de gennemfører, og den måde, man mistænkeliggør erhvervsuddannelsessystemet på, er ikke fremmende, hverken for de unge mennesker, der har tilvalgt uddannelsen, eller for muligheden for at tiltrække nye, dygtige elever til de faglige uddannelser.

Så har jeg gode nyheder til Folketinget. Jeg har ikke de endelige beregninger endnu, men det, vi ved, er, at frafaldet i grundforløbet er faldet med 5 procentpoint fra 26 pct. til 21 pct. Det viser de seneste tal, og det peger i den rigtige retning.

Noget andet, der peger i den rigtige retning, er, at der er et pænt dræn i statskassen til at betale taxameter i erhvervsuddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser, fordi der simpelt hen kommer flere i uddannelse i øjeblikket, end der var forudsat og forventet. Og deraf kan man faktisk udlede noget interessant, og det er, at hvis der er noget som helst positivt, der kom ud af krisen, er det, at fordi det ikke er nemt for unge mennesker at gå ud og få et forholdsvis velbetalt ufaglært job, når de er færdige med skolen, bliver de tværtimod motiveret til at gå i uddannelse. Det skal vi selvfølgelig glæde os over, samtidig med at vi selvfølgelig så også skal finansiere det, og det gør vi med stor glæde, når det går til, at flere får en uddannelse.

Der blev også sået lidt tvivl om, hvorvidt praktikpladspræmien virker. Altså, der må jeg sige, at vi jo i det brede flertal i Folketinget har anerkendt, at økonomiske incitamenter har en stor effekt, hvis man ansætter en medarbejder, uanset om det er en lærling, en fuldtidsansat, eller det er en person, der har brug for fleksjob med andet. Det kan man så bryde helt grundlæggende med i SF og Enhedslisten, hvis man får magt, som man har agt, men jeg vil dog beklage det, for det har stor betydning.

Dansk Folkeparti spørger, meget berettiget, til voksenlærlingeordningen. En af grundene til, at vi 2009 var enige om ikke at tage voksenlærlingene med i det med praktikpladspræmien, var jo, at de i forvejen får et betydeligt løntilskud under et andet regelsæt. Men vi er naturligvis villige til at drøfte med Dansk Folkeparti og andre – jeg vil dog formode, at det må være ovre hos beskæftigelsesministeren – hvordan man kan fremme det yderligere.

Så vil jeg lige ganske kort om de samlede initiativer, vi har taget i forligskredsen, sige, at man jo også har lov til at glæde sig, når der sker noget, der er vældig, vældig godt. De samlede initiativer, som er taget i forligskredsen omkring praktikpladser, skønnes af regeringen – altså af de dygtige embedsmænd – samlet at give flere praktikpladser, svarende til 8.900 flere i 2011 end i 2009.

Jeg anerkender, at 2009 var et slemt år for praktikpladsområdet, men det skyldes jo praktikpladsmarkedet. Når virksomhederne mangler ordrer, når de ikke kan afsætte deres varer i udlandet, fordi der er en international finanskrise, som rammer bredt, så er det jo, at de mister modet lidt i forhold til at ansætte faste medarbejdere, men altså også lærlinge. Det har vi, synes jeg, med stor ansvarlighed taget hånd om i forligskredsen i 2010. Vi har løftet betydeligt, i forhold til hvad der ellers ville være hændt, og i 2011 fortsætter vi ad samme vej.

Så vil jeg bare lige for at gøre det helt klart omkring diskussionen om offentlige udbud og krav om praktikplads helt kort sige, at det, jeg har stillet i udsigt i Uddannelsesudvalget, og som jeg vedgår, og som er en del af den aftale, vi har indgået, er, at der vil blive en klargøring, i hvilken Økonomi- og Erhvervsministeriet er primus motor, for det er deres regelsæt – men vi spørger ind til tingene ovre fra os – sådan at virksomheder og kommuner ved, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt, og sådan at virksomhederne, når de bliver stillet over for et sådant krav om, at de skal have elever, kan føle sig trygge ved, at det er et lovligt krav, og at kommunerne, når de benytter den mulighed, kan være trygge ved, at det også for dem er et lovligt krav. For det er faktisk vanskeligt at gennemskue i øjeblikket.

Afslutningsvis vil jeg til diskussionen om, hvordan Danmark rasler ned, sige, at det er 2008-tal; det er simpelt hen tal fra et tidspunkt, hvor vi ikke har set effekterne af de mange, mange initiativer, som globaliseringsforligskredsen har taget. Derfor er der grund til optimisme.

Den anden ting, der giver grund til optimisme, er, at vi i international sammenhæng og ikke mindst i europæisk sammenhæng er i den meget, meget privilegerede situation, at vi har en af verdens laveste ungdomsarbejdsløsheder. Det kan vi, mener jeg, takke de faglige uddannelser for, fordi vi netop igennem elevuddannelserne, vekselsuddannelsesprincippet, bevæger elever hurtigt fra uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Der bliver rystet på hovedet igen. Godt, jamen så er det jo lige før, man skal invitere Uddannelsesudvalget til en gennemgang af, hvordan ungdomsarbejdsløsheden ser ud overalt i Europa. Selv Sverige, som jo ellers klarer sig fornuftigt igennem krisen, har en højere ungdomsarbejdsløshed, end vi har. I Spanien nærmer den sig 30-40 pct. i regulær ungdomsarbejdsløshed. Dér er vi ikke i Danmark.

Det er ikke lutter lagkage at befinde sig i en finanskrise; det er kompliceret. Vi gennemfører også en økonomisk politik, som kræver, at vi reducerer i den offentlige sektor eller i hvert fald ikke tillader, at den vokser, og på den måde skiller vi os jo selvfølgelig meget ud fra S-SF, der bl.a. vil hente 31,5 mia. kr. mere i skatter og afgifter hos borgere og virksomheder. Jeg tror dog ikke, det er løsningen på det at skabe flere praktikpladser, at man vil gøre det dyrere at producere i Danmark. Men jeg glæder mig over den velvillige behandling og siger mange tak til forligskredsen, for det var virkelig konstruktivt. Tak.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen af dette lovforslag sluttet.

Jeg foreslår, at det henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.