L 34 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 6: Betænkning afgivet 2. december

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2011[af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 14. oktober 2010 og var til1. behandling den 28. oktober 2010. Lovforslaget blev efter1. behandling henvist til behandling i Færøudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring. Den 14. oktober 2010 sendte finansministerenen kommenteret høringsoversigt til udvalget. Den 30. novem-ber 2010 sendte finansministeren den endelige rigslovsind-stilling til udvalget.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af TF) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (TF) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling.Tjóðveldisflokkurins medlem af udvalget opfordrer endnuen gang Folketinget til at støtte en proces, hvor der optagesforhandlinger mellem den danske regering og den færøske re-gering om en civiliseret afvikling af de politisk-økonomiskestrukturer, som det såkaldte tilskud til det færøske hjemme-styre er en del af.Færøerne har så sent som i år 2000 forhandlet med dendanske regering om en civiliseret selvstændighedsproces,hvor Færøerne gradvis kunne afskaffe de danske tilskud ogtage ansvaret for alle områder af det færøske samfund, og hvordet færøske folk ved folkeafstemning kunne tage stilling til envelordnet proces mod selvstændighed.Det lykkedes som bekendt ikke at få en reel forhandling oget resultat. Budskabet var meget enkelt fra den danske rege-ring: »Hvis I vil være selvstændige, så kapper vi alle bånd meddet samme – og så får det økonomiske konsekvenser med detsamme.« Det skræmte nogle af de færøske partier og dele afden færøske befolkning fra at støtte en proces, som der ellersvar stor støtte til.Det er først og fremmest det såkaldte bloktilskud til Fæ-røerne, som der skrues på i magtforholdet. Og det er jo egentligikke så svært at forstå, hvis man ser på realiteten og propor-tionerne i dette forhold mellem landene.Det såkaldte bloktilskud dominerer desværre al tale omfremtidens udfordringer i færøsk politik. Det fremmanes ogoppustes i folks bevidsthed som den akse, hvorom verdendrejer. Det er et mikroskopisk beløb på den danske finanslovog udgør årligt: 0,1 pct. = 1 promille af det danske statsbudget.Men når det projiceres til Færøerne, får det stor økonomiskbetydning og bliver en prisme, hvorigennem sociale spørgs-mål, uddannelse, forskning, sundhedspolitik og andre vigtigepolitiske udfordringer ses og afspejles. Det er næsten sommagi og overtro. Folkevalgte færøske politikere og hele partierargumenterer i ramme alvor for, at det er det danske bloktil-skud, som er afgørende for, hvor meget vi i fællesskab ogsolidaritet skal betale til ældre, handicappede, uddannelse,sundhed og forskning.Bloktilskuddet er således et redskab til at fastholde politiskmagt for de partier i Færøerne, som kæmper for dets eksistens– og det er samtidig det vigtigste redskab til at fastholde detdanske riges magt over for Færøerne.Det skaber ansvarsløshed og manglende fokus på egne til-tag og strategier for at udvikle det færøske samfund på etdemokratisk grundlag.Men initiativet til at ændre tingenes tilstand skal selvføl-gelig komme fra Færøerne selv. Og efter de mislykkedeforhandlinger med Danmark i år 2000 har vi i Færøerne påeget initiativ skåret en tredjedel af bloktilskuddet væk. Vi harsagt nej tak til et beløb på 366 mio. kr. om året, og vi harstoppet finanslovens pristalsregulering af beløbet, der sendestil Færøerne. I dag er bloktilskuddet på 615,5 mio. kr. årligt.Hvis det havde fortsat uændret og med pristalsregulering siden2001, havde det været på 1,4 mia. kr. årligt. Så der er tale omen reel halvering.I samme periode er de sociale ydelser, bevillingerne tilsundhedsvæsenet og satsningen på uddannelse øget kraftigt iFærøerne – fordi man har taget ansvar for disse områder selv.

Hvis Danmark skulle gøre det samme målt i betydningen ogstørrelsen af økonomierne og befolkningstallet, så skulle Dan-mark have sagt nej tak til et beløb på 70-80 mia. mia. kr. omåret direkte til statskassen.I dag udgør bloktilskuddet blot 5 pct. af det færøske brut-tonationalprodukt. Med en rimelig overgangsordning er derderfor helt realistisk, at den færøske økonomi snart står påegne ben.Og ikke mindst: Med en selvstændig udenrigspolitik ogmuligheden for at indgå handelsaftaler med andre lande villeden færøske økonomi få endnu større muligheder. I dag agererFærøerne mere og mere som en selvstændig økonomi, menhar ikke fordelene af at være en international aktør.Vi har således i Færøerne overtaget hele debetsiden i øko-nomien, men har ikke overtaget kreditsiden.At der er grundlag for at indlede forhandlinger om bloktil-skuddets afvikling og færøsk selvstændighed afspejles, ogsåi, at intet parti i Færøerne har fremlagt noget konkret forslagi det færøske parlament om at forhøje tilskuddet eller indføreregulering af beløbet i forhold til pris- og lønudviklingen.

Selv Sambandspartiet har i den nuværende regeringsaftalei Færøerne skrevet under på, at tilskuddet skal udfases i taktmed fremtidig vækst i den færøske økonomi. Godt nok i etmeget sindigt snegletempo, men det er dog stadig en politiskerkendelse af, at tilskuddet skal udfases.Hvis den færøske regering havde fulgt sin egen regerings-aftale, så ville tilskuddet i 2011 skulle reduceres med ca. 0,5mio. kr.Derfor er det en uværdig situation for både Færøerne ogDanmark, at der med det foreliggende forslag igen lægges optil status quo i det økonomiske og politiske forhold mellemlandene.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tids-punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret medmedlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til atkomme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-ningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.