Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2011.

Af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 14.10.2010. 1. behandling 28.10.2010. Betænkning 02.12.2010. 2. behandling 09.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Edmund Joensen beder om ordet.

Her ved tredjebehandlingen af forslaget om bloktilskud til Færøerne for 2011 vil jeg benytte lejligheden til at kvittere for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om forslaget. Bloktilskuddet er særdeles vigtigt for Færøernes økonomi og velfærd. Det sikrer normalt en god levefod, der tåler sammenligning med det, vi kender fra vores del af verden. Her i mit korte indlæg vil jeg gå konkret ind i den aktuelle færøske økonomi og den betydning, bloktilskuddet har for velfærden, også set i lyset af at vi befinder os midt i en krise.

I en årrække har Færøernes økonomi været præget af stagnation og tilbagegang. Så sent som i sidste uge oplevede vi en erhvervsmæssig tragedie, der har fået arbejdsløsheden til at stige drastisk. Øernes største fiskerivirksomhed, Faroe Seafood, gik konkurs, og alle 800 medarbejdere står nu uden arbejde. Det er en stor del af den samlede færøske arbejdsstyrke på ca. 20.000 personer. Hvis vi overfører det til danske forhold, svarer det til, at ca. 80.000 danskere blev arbejdsløse i et hug. Dimensionerne er til at føle på.

I øjeblikket ligger Færøernes arbejdsløshed over den danske, der er på ca. 6,2 pct. Bedre er situationen ikke blevet af, at Færøernes største bank, Eik Bank, som bekendt er gået ned. Hvis det ikke var for rigsfællesskabet, bankpakkerne og Færøernes deltagelse i det fælles danske banksystem, ville der herske islandske tilstande på Færøerne, og det ved alle på Færøerne.

De økonomiske fremtidsudsigter tegner til at blive mindre gode. Fiskebestandene, vores økonomiske grundlag, har haft det bedre, og det, Færøernes Økonomiske Råd dog har registreret som et spirende opsving, har ikke bidt sig fast. Alt i alt er der store udfordringer for økonomien og velfærdsskabelsen, og situationen påvirker naturligvis det offentlige budget for 2011. Budgettet viser et planlagt underskud på 500-600 mio. kr. Efter færøske standarder er der tale om et stort underskud for tredje år i træk, og vi skal huske, at hele budgettet er på godt 4 mia. kr. Der er planlagt store besparelser, både i drift og investeringer, og det går primært ud over Færøernes velfærd.

Problemet er ikke kun, at vi er ramt af en international krise. Nej, problemet er også, at vi nu står og mangler den store del af bloktilskuddet, der blev skåret væk tilbage i 2002 i en tid med usædvanlig højkonjunktur. I dag er bloktilskuddet nede på 615,5 mio. kr. om året. Hvis man fra færøsk side ikke havde begået den store dumhed at skære ned i tilskuddet og droppe pristalsreguleringen, ville tilskuddet have været oppe på over 1 mia. kr. årligt. Det ville nok kunne gøre en stor forskel for Færøernes budget i dag.

Hovedarkitekten bag nedskæringen af bloktilskuddet er min gode kollega, hr. Hoydal, der er til stede i salen. Han ved godt, at nu, hvor vi er kommet i en krise, sætter nedskæringen af bloktilskuddet velfærden på Færøerne under pres. Faktisk er det sådan, at nedskæringerne i bloktilskuddet forværrer krisen og dens konsekvenser.

Lad os kaste et blik på Færøernes velfærd her i 2010. Billedet er ganske alvorligt. Lad mig blot nævne sygehusvæsenet, socialvæsenet og skolevæsenet. Den grundlæggende velfærd er under hårdt pres. Efter nytår bliver det ikke bedre, for der skal spares yderligere. Alligevel står hr. Høgni Hoydal her i dag og foreslår at smide velfærd for mere end 600 mio. kr. ud af vinduet hvert år. Det ville slå bunden fuldstændig ud af Færøernes landskasse. Kun hr. Hoydals nationalistiske støtter kan se nogen logik i det her. Der er ingen realitetssans. Hvor skal pengene komme fra? Og hvis der ikke er ekstra indtægter, hvilke besparelser vil hr. Hoydal så foreslå gennemføres på Færøerne? Hvem skal betale regningen? Vi mangler at få et svar fra hr. Høgni Hoydal på dette.

Sandheden er, at bloktilskuddet i disse økonomisk udfordrende dage er med til at sikre en vis minimumsvelfærd på Færøerne. Derfor vil jeg endnu en gang kvittere for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om forslaget. Tak.

Tak til hr. Edmund Joensen. Og så har hr. Høgni Hoydal også bedt om ordet.

Jeg anbefaler at stemme imod det her forslag, ikke for at ville kaste Færøerne ud i en økonomisk krise, som min ærede kollega her påstod, men for i stedet at anbefale, at man indleder civiliserede forhandlinger mellem Danmark og Færøerne om at afvikle det her bloktilskud over en årrække.

Det her såkaldte bloktilskud til Færøerne er jo på den danske finanslov et minimalt beløb, det svarer præcis til 0,1 pct., altså 1 promille, af den årlige danske finanslov, men når dette beløb sendes til Færøerne, projiceres det op og bliver faktisk omdrejningspunktet i færøsk økonomisk politik, som vi lige hørte min ærede kollega her beskrive det så godt. Det vil sige, at det faktisk er et beløb, som bruges af visse partier på Færøerne og visse interessegrupper, specielt de stærkeste, til at købe sig magt på Færøerne. Det er ganske enkelt det, som bloktilskuddet i sin essens er i færøsk politik.

I 2001 afgjorde et flertal i Færøerne ensidigt at skære en tredjedel af bloktilskuddet og fastfryse det på samme kronebeløb, altså på samme nominelle beløb, og det svarer jo egentlig til, at vi over de sidste 8 år har mere end halveret tilskuddet. I samme periode er det færøske bruttonationalprodukt næsten fordoblet, og det vil sige, at alle de rædselsscenarier, som vi har fået opridset her, jo har vist sig aldeles ikke at holde stik. Problemerne i færøsk økonomi i øjeblikket skyldes ikke manglende bloktilskud, problemerne i færøsk økonomi i dag skyldes manglende ansvarlighed, og at man har brugt for mange penge, hvor der ikke var belæg for det i den færøske egenproduktion. Det vil sige, at bloktilskuddet egentlig fungerer ligesom bankernes udlån, kan man sige, der ikke har basis i en økonomi – bloktilskuddet udgør på samme måde bare et element, der pumper en økonomi op, som ikke er i stand til at betale tilbage på det, som pumpes ud i samfundet.

Jeg regner med, at jeg vil blive den eneste, der stemmer imod det her forslag, men det vil jeg gøre, indtil vi kan få en forhandling mellem den danske regering og den færøske regering om at få afviklet dette bloktilskud, der egentlig bare er et politisk redskab for Danmark, selvfølgelig, til at fastholde sin suverænitet over Færøerne, men også for de her politiske partier og de stærkeste interessegrupper i Færøerne til at købe sig magt for danske penge. Det er ganske enkelt det, det handler om. Og jeg kan lige indskyde, at hr. Edmund Joensens parti, som har regeret i 8 år, jo aldrig har bedt om at få bloktilskuddet forhøjet. Problemerne i færøsk økonomi skyldes ene og alene mangel på ansvarlighed og skyldes en fuldstændig uansvarlig økonomisk politik, som er ført af de regerende partier, og denne uansvarlighed vil forøges drastisk, hvis man tænker på den ulykke, der vil ske, hvis bloktilskuddet bliver forhøjet.

Så jeg anbefaler at stemme imod forslaget, og det vil jeg gøre.

Tak til hr. Høgni Hoydal.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 112 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og SP), imod stemte 2 (TF og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.