De faglige foreninger for sprogfagene i gymnasiet og HF har drøftet situationen på VUC, efterregeringens forslag til finanslov for 2011 om indførelse af fuld brugerbetaling på VUC for kursistermed en videregående uddannelse.Man forestiller sig, at mennesker, der har en videregående uddannelse, skal erlægge mange tusind kr.for at tage bare ét kursusfag på HF.Regeringen kan næppe reelt forestille sig at nogen vil (eller kan) betale mange tusind kroner for étkursusfag. Det, der vil ske, er, at aftenundervisning på VUC vil blive umulig at gennemføre, fordiholdene bliver alt for små. (Et HFhold på VUC skal i gennemsnit have 25 kursister ifølge detnuværende taxametersystem).Denne politik vil ramme de små og mellemstore fag, sprogfagene og andre fag. Det er ganskesandsynligt, at regeringens sparekatalog også vil ramme mange valgholdsfag om dagen på demellemstore og mindre VUCer. Kursister på valgholdsfag om dagen er typisk en blanding af yngre,modne og/eller ældre kursister. Og hvis de to sidste kategorier ikke melder sig, bliver det svært atoprette mange valgfag på mange af de omtalte institutioner. Og uden valgfag – ingen fuldHFeksamen.Let og lige adgang til uddannelse har længe været højt prioriteret i det danske samfund.Efteruddannelse ligeså. Forslaget går desværre imod forestillingen om livslang læring og om fortsatkompetenceudvikling. Forslaget vil ramme mange sproghold, men ikke kun sproghold,Undervisningsministeriet nævner også fx IT, filosofi, billedkunst, som rammes af forslaget, da deangiveligt har et ”mere fritidsorienteret perspektiv”. Ifølge forslaget er sprog ikke en afgørende, hårdkompetence, det vil ikke opmuntre til opgradering af kvalifikationer, tværtimod vil det skræmmekursister væk, og uanset at nogle kursister måtte anses for ”kun” at læse fx et sprog ”con amore”, erdet også med til at øge befolkningens dannelse, viden og kompetencer, der igen har enspredningseffekt ift andre dele af befolkningen. At kursisterne skulle uddanne sig angiveligtpå etniveau under deres nuværende uddannelsesniveauer en noget kunstig argumentation, da kursisten jonetop ønsker at højne sit kvalifikationsniveau inden for et bestemt felt, men han/hun skal altså nuskræmmes væk med fuld brugerbetaling.Forslaget kan vække forundring, ikke mindst i en tid, hvor man taler om at forlænge arbejdsalderen;behovet for efteruddannelse vil ikke mindskes fremover, tværtimod må man formode. Hertil kommerat Dansk Industri og erhvervslivet til stadighed efterlyser folk med f.eks. sprogkompetencer, der,kombineret med relevante interkulturelle kompetencer, kan sikre DK markedsandele i verden og enfortsat konkurrencedygtighed. Omstillingsparathed, fleksibilitet og konkurrencedygtighed går hånd ihånd med efteruddannelse, ikke mindst med den, der leveres på VUC.At frasortere de kursister, der har en videregående uddannelse, er slemt nok i sig selv, men hvad derer lige så slemt, eller værre, er, at det kan føre til at holdene slet ikke oprettes. Dermed undergravesikke blot befolkningens dannelse og kvalifikationsniveau generelt, men VUC-ernes eksistens ogholdoprettelse trues også, og på den baggrund skabes en nedadgående og desværreuddannelsesskadelig spiral med negative virkninger for alle slags kursister og for samfundet somhelhed.Det uddannelsesmæssige perspektiv rækker således meget længere end ”blot” fuld brugerbetaling forkursister med en videregående uddannelse. For hvad vil regeringen?

Afskaffe enkeltfagsundervisningen på VUC?Nedlægge de små og mellemstore VUC’er?Hvad har man tænkt sig m.h.t. voksenuddannelsen i de såkaldte udkantsområder, hvor netop mangesmå og mellemstore VUC’er findes?Vi frygter for fremtiden for VUC’erne, og det flotte begreb, livslang læring, mister desværre sinmening. Vi håber, at der bliver både tid og råd til besindelse og revurdering af forslagets fatalekonsekvenser.De faglige foreninger for sprogfagene inden for GLs område,Med venlig hilsenFor GymsprogFrank Østergaard, Bringetoften 25, 3500 VærløseTlf 40578062, mail:[email protected](Gymsprog består af Dansklærerforeningen, Engelsklærerforeningen, Fransklærerforeningen,Italiensklærerforeningen, Japansklærerforeningen, Klassikerforeningen, Russisklærerforeningen,Spansklærerforeningen, Tysklærerforeningen).Bilag:Undervisningsministeriet erkender at fuld brugerbetaling bliver meget dyrt for kursister med envideregående uddannelse, ministeriet skriver på sin hjemmeside:

Fuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse

Personer med en videregående uddannelse skal fremover selv betale det fulde beløb, hvis de ønskeruddannelse på et niveau under deres nuværende uddannelsesniveau.Personer med en videregående uddannelse, der i dag betaler 110-600 kroner for et 45 timers kursusi fag som it og sprog på niveau med folkeskolens ældste klasser eller tilsvarende skal fra 2011 betale4.500 kroner.Et AMU-kursus på 37 timer vil i 2011 koste 1.800-9.200 kroner per uge for personer med envideregående uddannelse, mens prisen for de kortuddannede fastholdes på et lavt niveau på mellem590-880 kroner per uge.Den fulde deltagerbetaling indføres for at målrette de statslige midler til voksen- og efteruddannelsetil kortuddannede personer, der har et reelt behov for efteruddannelse, hvis de skal kunne fastholdederes tilknytning til arbejdsmarkedet eller have de fornødne kompetencer til at påbegynde enuddannelse.I dag anvendes en væsentlig del af midlerne således til, at personer med en videregående uddannelsefor samme lave deltagerbetaling som kortuddannede kan deltage i uddannelser, der er målrettetkortuddannede, for eksempel hf-enkeltfagskurser og AMU-kurser. Især på det almene områdedeltager mange med en videregående uddannelse i fag med et mere fritidsorienteret perspektiv (somfor eksempel fransk, spansk, italiensk, filosofi, billedkunst mv.).