Tak for dit svar på vores henvendelse. Vi læser af dit svar, at du mener, atsprogcentrenes gratis danskundervisning udgør et tilstrækkeligt tilbud til indvandrere, ogat indvandrere med videregående uddannelser fra hjemlandene derfor problemfrit kansidestilles med danskere med videregående uddannelser på VUC.Svaret underforstår, at danskundervisningssystemet på sprogcentrene i alle tilfælde ertilstrækkeligt til alle. Det er det imidlertid ikke. Man kan gå 3 år på sprogcenter – og såikke mere.Mange indvandrere har et lidt uklart uddannelsesniveau uden særlig viden omfremmedsprog. De har i princippet en videregående uddannelse, men i praksis er denubrugelig i Danmark. En hel del af disse indplaceres på DU2 på sprogcentrene. Efter DU2skal man videre til VUC for at opnå et niveau, der er adgangsgivende til videreuddannelse. Man har ikke mulighed for at gå videre på DU3 og tage Studieprøven.Desuden søger mange indvandrere med ønske om videre uddannelse efter endtsprogcenterundervisning, DU2 eller DU3, på VUC. De går til dansk som andetsprog, menogså til andre fag på avu og hf.VUC kan, udover et forbedret danskniveau, bibringe disse grupper:

Studiekompetence.

Kursisterne følger et fuldt kursusforløb i en række fag, hvishovedsigte er at indlære dels faglige grundkvalifikationer, dels studiekompetence,så kursisterne efter endt VUC-forløb er rustede til videre uddannelse. Det danskeuddannelses- og læringsbegreb er væsensforskelligt fra mange ikke-europæiskelandes og kræver forarbejde ud over det rent sproglige.

Fagterminologi i de forskellige fag.

Mange følger undervisning i f.eks.matematik eller naturvidenskab som forberedelse til senere studier, fordi disse fagindlærer det fagspecifikke ordforråd og således sikrer en hurtigere tilegnelse afterminologien i de senere studier.

Engelsk,

som udgør et særligt problemfelt. Mange indvandrere, især fraMellemøsten, har aldrig haft engelsk i skolen, har ikke set engelske elleramerikanske udsendelser eller film og har ikke det funktionelle ”overfladesprog”som næsten alle danskere har.

Som eksempler på indvandrere med videregående uddannelser, der ikke kommer videreuden mulighed for at følge undervisning på VUC, nævner vi nedenfor en række konkreteKVUC-kursister, der alle har været igennem sprogcentersystemet. Vi har fået kursisternestilladelse til at nævne deres navne og livsvilkår.

Zara Bagheri,

uddannet bioanalytiker fra Iran, kan ikke bruge sin eksamen i Danmark ogønsker at tage en tilsvarende uddannelse her. For at kunne dette skal hendes dansk værevæsentligt forbedret. Hun har opbrugt sin kvote sprogcenterundervisning, og VUC erVognmagergade 8, 1120 København K, tlf 82 32 66 00, www.kvuc.dk, [email protected]

således hendes mulighed for at opnå de nødvendige forudsætninger for at realisereuddannelsesmålet.

Ashwak Hadi Kadhen,

der er kunsthistoriker fra Irak, har været hjemmegående efterundervisning på et sprogcenter og vil nu gerne i gang igen. Hun har ikke længere ret tilsprogcenterundervisning, men har svært ved dansk og bruger derfor VUC som etnødvendigt afsæt til at komme videre.

Rong Bin

fra Kina er ingeniør med deltidsarbejde som ingeniør, men med vigende timetalpga. finanskrisen. Hun bruger derfor tiden på at forbedre sit dansk for at optimere sineerhvervsmuligheder.Vi nævner gerne mange flere.

At rammen med de max. 3 års undervisning på sprogcentrene udgør et reelt problem – ogvel at mærke også for udlændinge med en videregående uddannelse – afspejles i detfaktum, at sprogcentrene rutinemæssigt henviser deres kursister til VUC efter endt DU-uddannelse. På KVUC har vi således gennem mange år haft et samarbejde medsprogcentrene omkring disse kursister.Det skal også nævnes, at mange erhvervsskoler i stigende grad forlanger dansk somandetsprog fra VUC som adgangsgivende niveau, fordi de ønsker studerende medallerede indøvet studiekompetencer og reel sprogbeherskelse.