Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
L 33 Bilag 10
Offentligt
Organisation for erhvervslivet
November 2010
155.000 KAN MISTE FODFÆSTETPÅ ARBEJDSMARKEDETAF CHEFKONSULENT INGE STEEN MIKKELSEN, [email protected]
For omkring hver tiende, som arbejder som ufaglærte og faglærte på de dan-ske arbejdspladser, bliver det væsentligt dyrere at gennemføre efteruddan-nelse i fremtiden. Det er en af virkningerne af Genopretningsaftalen. Risi-koen er, at disse medarbejdere glider over i ledighed, og tiltaget går samtidigimod virksomhedernes og samfundets behov for at få opkvalificeret arbejds-styrken.
Det kan blive markant dyrere for virksomhederne at opkvalificere en stordel af de medarbejdere, der arbejder på ufagligt og faglært niveau.Det sker, hvis planerne om at fjerne taxametertilskuddet til deltagelse iefteruddannelse under videregående niveau for personer, der har afslut-tet en videregående uddannelse, føres ud livet.
Beskæftigede på de ufaglærte og faglærtejobområder fordelt på uddannelseHøjeste fuldførte uddannelseGrundskole og uoplystGymnasialErhvervsuddannelseVideregående uddannelseI altAntal626.925177.050717.255155.5281.676.758Andel, pct.37,410,642,89,3100
<KildeSpecialkørsel Danmarks Statistik og DI-beregninger.
155.000 KAN MISTE FODFÆSTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
DI INDSIGTNOVEMBER 10
SIDE 2
Eksempelvis vil prisen for et chaufførkursus på en erhvervsskole, som i dagkoster 3.480 kr. stige til ca. 33.000 kr. for en person, der har en videregåendeuddannelse. Uanset, at denne person arbejder som ufaglært eller faglært.En række personer med en videregående uddannelse arbejder på ufag-lært eller faglært niveau. Det kan for eksempel være medarbejdere meden forældet eller aldrig anvendt videregående uddannelse.1Det er denne gruppe af personer med en videregående uddannelse, derer en del af målgruppen for AMU-kurserne. De er netop beskæftiget påsamme jobniveau som medarbejdere uden nogen formel uddannelse udover folkeskolen eller med en erhvervsuddannelse.DI’s analyse viser, at afskaffelsen af det såkaldte taxametertilskud poten-tielt berører mere end 155.000 ud af de 1,7 millioner beskæftigede, derarbejder på ufaglært og faglært niveau.Det svarer til, at 9,3 pct. af de beskæftigede, som arbejder med hånd-værksmæssige og kontoradministrative funktioner samt operationelservice mv., har en videregående uddannelse. Eller at næsten hver femtemed en videregående uddannelse arbejder på ufaglært eller faglærtniveau.Det er vigtigt for både virksomhederne og for samfundsøkonomien, atder foregår en løbende beskæftigelsesrettet opkvalificering af alle påarbejdsmarkedet – uanset deres uddannelsesmæssige baggrund.Behovet for den løbende opkvalificering viser sig også ved, at virksom-hedernes behov for arbejdskraft skifter over tid. En tendens i dette skifter, at virksomhederne fremover overvejende vil rekruttere medarbejderemed en erhvervsfaglig eller videregående jobrelevant uddannelse. Detviser analyser fra DI’s virksomhedspanel.Virksomhedernes kompetencebehovændres
1
Gruppen rummer dog også personer, som midlertidigt har beskæftigelse på området og efterfølgende får beskæftigelse påhøjere niveau, f.eks. i forbindelse med studieafslutning..
155.000 KAN MISTE FODFÆSTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
DI INDSIGTNOVEMBER 10
SIDE 3
Der efterspørges flest med videregåendeuddannelseForventninger til rekrutteringer og afskedigelser i 2. kvartal 2010, fordelt på faggrupper
<Rekrutteringer
Pct.
Ufaglærte
AfskedigelserAnmærkningVirksomhederne kan have svaret ja til fleretyper arbejdskraft.KildeDI’s virksomhedspanel. Survey blandt 508medlemsvirksomheder afsluttet primo april2010.05101520
AdministrativtpersonaleFaglærte
Videregåendeuddannelse
Uddannelse er således et middel for den enkelte til at gøre sig attraktiv påarbejdsmarkedet, men det er samtidig også en forsikring mod ledighed ogdermed en sikring af grundlaget for fremtidig indkomst.Det viser flere analyser fra bl.a. de økonomiske vismænd, som også kon-kluderer, at der er samfundsmæssige gevinster ved uddannelse.Nytilgangen til arbejdsstyrken kan imidlertid ikke dække behovene forkompetencer. De organisatoriske og teknologiske forandringer foregåri dag så hurtigt, at de færreste kan gennemføre et helt arbejdsliv på bag-grund af den uddannelse, som de opnåede i ungdomsårene.Voksen- og efteruddannelse er et vigtigt element i at sikre vedligeholdelseog udvikling af den enkeltes kompetencer. På den måde kan den enkelteog de danske virksomheder gøre sig attraktive som leverandører og pro-ducenter på det globale marked.Efteruddannelse kan foregå i mange forskellige sammenhænge, nogle for-melle, andre uformelle. En del af kvalificeringen af medarbejderne på deufaglærte og faglærte jobområder sker igennem AMU-systemet, som fordisse medarbejdergrupper står centralt i den videre kvalificering.AMU-systemet leverer efteruddan-nelse til mange
155.000 KAN MISTE FODFÆSTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
DI INDSIGTNOVEMBER 10
SIDE 4
Målgruppen for deltagerne på AMU-kurserne er de medarbejdere, somer beskæftiget på ufaglært og faglært niveau. Det ufaglærte og faglærteniveau dækker funktioner som f.eks. de håndværksmæssige og kontorad-ministrative funktioner samt operationel service mv., hvor nogle forud-sætter en erhvervsfaglig uddannelse, mens andre ikke gør.Det er ca. 60 pct. af de beskæftigede, som arbejder inden for de ufaglærteeller faglærte områder, og gruppen udgør i alt 1,7 mio. beskæftigede.Samtidig er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved at værefleksibelt. Det betyder bl.a., at der på de fleste jobområder er det ud-gangspunkt, at medarbejderen er beskæftiget inden for et område, somvedkommende kan bestride, og ikke med udgangspunkt i hvilken formeluddannelse, vedkommende har gennemført.
60 pct. arbejder som ufaglærte ellerfaglærte
Ikke alle beskæftigede anvenderderes uddannelse i jobbet
Beskæftigede fordelt efter jobkompleksitet
<Militært arbejdeLedelse på øverste plan i virksomheder, orga-nisationer og den offentlige sektor
Arbejde, der forudsætter færdigheder påhøjeste niveau inden for pågældende område
Arbejde der forudsætter færdigheder påmellemniveau
Arbejde, der forudsætter færdigheder påufaglært og faglært niveauNoteDet ufaglærte og faglærte område er defineretsom hoveddiscogrupperne 4 – 9.KildeSpecialkørsel Danmarks Statistikog DI-beregninger..
Mange medarbejdere er beskæftiget inden for områder, som svarer tilderes kvalifikationsniveau, men der er også mange medarbejdere, sombeskæftiges på områder, som enten ligger over eller under deres formellekvalifikationsniveau.
155.000 KAN MISTE FODFÆSTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
DI INDSIGTNOVEMBER 10
SIDE 5
Taxametertilskuddet til personer med en afsluttet videregåendeuddannelse fjernes på:– Erhvervsrettede kurser, f.eks. AMU-kurser eller enkeltfag på er-hvervsuddannelser– Almene fag, f.eks. HF-enkeltfag eller fag under almen voksenud-dannelse (folkeskolens fagrække)
Samlet har regeringen i sin Genopretningsplan vurderet, at den øgededeltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse vil sparestaten for udgifter i størrelsesordenen 250 mio. kr. dels som følge af min-dre aktivitet for personer med en videregående uddannelse og dels somfølge af, at det i stedet er virksomhederne, som finansierer denne udgift iforbindelse med kvalificeringen af medarbejderne.Sker der ingen reduktion i aktiviteten, vil virksomhederne dermed ståmed en ekstra omkostning til voksen- og efteruddannelse på 250 mio.kr. som følge af den øgede deltagerbetaling. Hertil kommer de ekstra op-gaver, som ligger i at skulle holde rede i hvilket niveau, medarbejdernesuddannelser ligger på.Fordyrelsen af efteruddannelsen kan være specielt problematisk i forholdtil de jobområder, hvor lovgivning opstiller krav om, at medarbejdereskal have certifikater, f.eks. ved kørsel med gods, arbejde med fødevarer,svejsning og opstilling af stilladser. Her betyder kravet om bestemte kur-ser, at personer med en videregående uddannelse vil stå svagere, når jobskal besættes eller arbejdskraften fastholdes.Fjernelsen af taxametertilskuddene vil kunne berøre de 155.000 medar-bejdere med en videregående uddannelse, som arbejder på det ufaglærteeller faglærte område. Det kan få meget uheldige konsekvenser i forholdtil fastholdelse og rekruttering af disse medarbejdere. Der kan såledesvære risiko for, at disse medarbejdere vil glide over i ledighed, fordi dervil være for store omkostninger forbundet med at opkvalificere dem.Trods en afsluttet videregående uddannelse, har mange af disse men-nesker ikke anvendt uddannelsen erhvervsmæssigt igennem flere år,hvorfor deres kvalifikationer på videregående niveau må anses for ikke atvære ajourførte. Det vil derfor være urealistisk for dem at opnå beskæfti-gelse på et niveau, som svarer til deres formelle uddannelsesniveau.
Staten vurderes at spare 250 mio. kr
155.000 medarbejdere berøres
155.000 KAN MISTE FODFÆSTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
DI INDSIGTNOVEMBER 10
SIDE 6
Om datagrundlagetAnalysen er gennemført med baggrund i den Registerbaserede Arbejds-styrkeStatistik og arbejdsfunktionskoden fra lønstatistikken.De beskæftigede er fordelt på højest fuldførte uddannelse og hoved-discogruppe (hovedarbejdsfunktionsgruppe).De individer, hvis discokode er uoplyst, er for hver uddannelseskategorifordelt forholdsmæssigt på discogrupperne 1 – 9.De individer, hvis højest fuldførte uddannelse er uoplyst, antages ikkeat have en videregående uddannelse.De individer, som har anført mere end en discokode, er indplaceret pådet laveste disconiveau.Det ufaglærte og faglærte niveau er defineret ved discohovedgrupperne4 – 9, som dækker :4. Kontorarbejde,5. Detailsalg, service- og omsorgsarbejde,6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, derforudsætter viden på grundniveau,7. Håndværkspræget arbejde,8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde9. Andet arbejde.
ARTIKLEN UDGIVES AF DII SAMARBEJDE MED FIH
>DI
1787 KØBENHAVN V
TLF. : 3377 3377
FAX : 3377 3300
DI.DK
SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER
Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen for-venter, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derforprioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand.Vær med i debatten på opinion.di.dk
