Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Ændring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 14.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første er hr. Troels Christensen, ordfører for Venstre.

Det lovforslag, vi skal i gang med her, handler om selve genopretningsplanen. Der er jo en stribe lovforslag, vi skal have igennem systemet her for at implementere, for at gennemføre genopretningsplanen fra foråret.

Det her område drejer sig om selve deltagerbetalingen på voksenuddannelser og videregående uddannelser. Her justerer vi lidt op, og vi justerer lidt ned, vi målretter faktisk deltagerbetalingen for de forskellige fag, således at man sikrer sig, at der på det, man kalder kernefagene, altså dansk, matematik, engelsk og dansk som andetsprog, bliver en lav deltagerbetaling sammen med naturvidenskab, historie og samfundsfag, tysk og fransk.

Det gør vi for at målrette selve indsatsen, sådan at dem, der har en kort uddannelse, har mulighed for at gå ind og sikre sig en fleksibilitet ved lige at give den en ekstra skalle i forbindelse med de kernefag, de mangler. Omvendt går vi hen og hæver betalingen på en række andre fag, idræt, latin, livsanskuelse, psykologi samt samarbejde og kommunikation.

Det kan selvfølgelig være ærgerligt nok, og man kan spørge: Hvorfor skal de så hæves? Men som sagt: Når riget fattes penge og vi skal sikre os, at så mange som muligt kommer i arbejde, må vi altså koncentrere os om kernefagene. Og det er egentlig det, vi gør. Vi får også den tillægsgevinst, hvis man kan kalde det det, at vi får en bedre balance mellem det, det koster at gå på et kursus i et oplysningsforbund, og så det, det koster at gå på VUC-kursus. Man kan jo se, hvis man går deltagerne igennem, at det faktisk er sådan, at der også er rigtig mange pensionister, der går på VUC, og det er jo vældig fint, men omvendt ser vi jo helst, at kompetenceudviklingen sker der, hvor man er sikker på, at man kan komme videre, hvis man får mulighed for at få et enkelt ekstra fag.

Samtidig ser vi også, at der er mange, som har en videregående uddannelse, som tager de her fag. Der siger vi altså så, at når situationen er, som den er, og man vil uddanne sig på et lavere niveau end det, samfundet har betalt for en, må man selv betale noget mere.

Det er sådan set det, der er filosofien i det her. Samtidig samler vi så også 300 mio. kr. op, da vi jo ansvarligt skal samle den regning op, som finanskrisen har efterladt sig. Her bidrager så den del af områderne til selve genopretningsplanen og til at sikre, at vi får en solid økonomi, og at ikke alt for mange arbejdspladser flytter ud af landet, altså sikre, at vi får en solid og bæredygtig samfundsøkonomi. Det har alle områder bidraget til, også det her område.

Loven træder i kraft den 1. januar 2011, og Venstre tilslutter sig forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Per Clausen.

Jeg kan forstå, at hr. Troels Christensen synes, det er et ansvarligt forslag. Jeg vil godt spørge hr. Troels Christensen, om han mener, at det, vi har brug for i Danmark i dag med stigende arbejdsløshed og den viden, vi har om, at dem, der arbejder i Danmark, og også de arbejdsløse, har et stærkt, stærkt behov for få fornyet og forbedret deres kvalifikationer, er, at man skærer ned på efteruddannelsen? Er det ansvarligt?

Ordføreren.

Nu er det der med at skære ned sådan noget underligt noget. Jeg kan fortælle, at fra 2007 og frem til nu er investeringen i videreuddannelser i Danmark steget fra 5,5 mia. kr. til 7,4 mia. kr., så man kan ikke kalde det særlig begrænsende eller besparende. Nej, det er sket, fordi vi i regeringen har villet det med livslang læring.

Nu står vi altså bare i en situation, hvor vi skal samle regningen op, fordi vi agerer ansvarligt modsat dem ovre på den anden side, som jo bare lader det hele sejle. Det vil vi ikke være med til. Vi skal samle regningen op, og så målretter vi i stedet for uddannelserne til kerneområderne, det, som vi er sikre på er det, der er vigtigst, når man skal videre med sit fag, når man lige trænger til en ekstra lille kompetence og den fleksibilitet, det giver.

Derfor styrker vi de fag, mens vi siger, at med hensyn til de mere oplysende fag kan man sammenligne med oplysningsforbundene og tage på kursus dér i stedet for – specielt dem, som slet ikke går til eksamen i faget.

Hr. Per Clausen.

Det, hr. Troels Christensen sådan betegner som lidt hobbyvirksomhed, sådan må man forstå hans udtalelse, er f.eks. it-kurser. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Troels Christensen, om han og Venstre ikke er opmærksom på, at der faktisk er rigtig mange mennesker, som har et meget stort behov for at få opkvalificeret deres it-kompetencer. Det er det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Når hr. Troels Christensen har gennemgået statsbudgettet og er nået frem til, at der er brug for penge, mener han så virkelig, at det er vigtigere at beholde skattelettelserne til de 10 pct. rigeste danskere, end det er at sikre, at der er penge til at gennemføre en yderligere oprustning af efteruddannelsesindsatsen? Det må han jo mene, siden han når frem til, at lige præcis den måde, vi i hvert fald skal finde nogle penge på for at vise, at vi er rigtig ansvarlige, er ved at skære ned på efteruddannelsen – det, alle ellers hævder er en forudsætning for, at der kan komme økonomisk vækst i Danmark i fremtiden.

Ordføreren.

Hr. Per Clausen har åbenbart ikke hørt efter, hvad det var, jeg sagde. For jeg sagde rent faktisk, at vi bruger flere og flere penge på videreuddannelse, og det er, fordi vi satser på videreuddannelse. Det var det, jeg sagde.

Så bliver det nævnt, om ikke it-uddannelse er vigtig. Jo, det er meget vigtigt, og det kan man få alle mulige steder, og stort set alle de andre fag har jo en eller anden form for it i sig. Det er rigtigt, at de grundlæggende it-fag er med på den der hylde af fag, som man selv skal til at betale noget mere for. Det er jeg godt klar over. Men nu er vi jo i den her situation.

Nu kommer vi så til det der med skattelettelser til de rige. Det er, som om hele oppositionen har fået sat sådan en chip op i hjernen, der får dem til at sige skattelettelser til de rige, hver eneste gang man kommer med en omprioritering af samfundsøkonomien. Jeg ved ikke, hvad det er for noget vrøvl, for det er jo rent faktisk sådan, at mange ganske almindelige LO-familier har fået glæde af de skattelettelser. Så hvad er det for noget sludder at komme med! Det er jo sådan, at alle danskere har fået glæde af de her skattelettelser, og det, at vi har fået glæde af de her skattelettelser, er jo også noget af det, der skal sikre, at ikke alle arbejdspladser flyver ud af landet.

Ja tak, så er taletiden udløbet.

Den næste er hr. Kim Mortensen.

Man kan sige meget, men det var i hvert fald en lang forklaring. For at gøre den lange forklaring kort, vil jeg sige, at det her jo er et lovforslag, der har til formål at sørge for, at der er færre, der tager en uddannelse, og sådan tror jeg også at forslaget kommer til at virke. Det, der er sørgeligt, er jo sådan set bare, at vi har mere brug for, at der var flere, som tog mere uddannelse, og at der var flere penge til rådighed, så medarbejdere på virksomheder kunne opkvalificere sig ved hjælp af voksen- og efteruddannelse.

Man kan jo læse i regeringens lovforslag her, at et af argumenterne for at indføre den her deltagerbetaling netop er, at der har været en stigning i udgifterne til voksen- og efteruddannelse, og derfor skal man have en øget deltagerbetaling – underforstået, at så skal der være færre, der tager en uddannelse. Og konsekvensen bliver så målt til at være 68,5 mio. kr. i besparelser i 2014, fordi der er færre, der tager en uddannelse.

Kan Venstres ordfører, hr. Troels Christensen, bekræfte, at formålet med hele det her lovforslag er at sørge for, at der er færre medarbejdere på virksomheder og i den offentlige sektor, som tager en voksen- eller efteruddannelse?

Ordføreren.

Nej, vi er sandelig meget interesserede i, at så mange som muligt efteruddanner sig, men vi er også, når riget fattes penge, interesserede i at gå ind og kigge på: Er der nogle områder her, hvor vi kan se at der er mange, der går på et kursus uden f.eks. at melde sig til eksamen, uden at gå op til eksamen? Hvorfor kan de ikke lige så godt tage deres kurser ved oplysningsforbundene, når de sådan set udbyder de samme kurser, sådan at der bliver flere penge, så vi kan sætte prisen ned på kernefagene, sådan at der er flere af de kortuddannede, der kan få sig en uddannelse? Det er sådan set det, der er filosofien.

Så der er faktisk meget rigtig god fornuft i det her forslag, når vi er en tid, hvor vi ikke bare kan øse ud af pengene.

Hr. Kim Mortensen.

Det var en fantastisk god sammenligning, og jeg må sige, at efter tidligere at have været ansat 10 år i et oplysningsforbund er jeg selvfølgelig glad for den omsorg, som Venstre lige pludselig føler for oplysningsforbundene, hvor man siger, at nu skal man hæve deltagerbetalingen her, så det kan blive lige så dyrt som hos oplysningsforbundene, for ellers er det synd for de oplysningsforbund, som Venstre har været med til at fjerne tilskuddet til, og hvor deltagerprisen derfor er blevet så dyr. Det er jo en fantastisk argumentation, vi her hører fra Venstres ordfører.

Men spørgsmålet var egentlig: Når man i lovforslaget direkte argumenterer på den måde, at der skal være færre, der tager en voksen/efteruddannelse, matcher det så med de krav, som vi ellers går rundt og taler om, når vi siger, at der er brug for, at der er flere, der tager en voksen/efteruddannelse, og at der kommer et kompetenceløft på de danske virksomheder og på det danske arbejdsmarked?

Ordføreren.

Det, vi har brug for i det her land, er, at der er styr på økonomien, og at vi samler regningen op. Det vil oppositionen åbenbart ikke være med til. Det vil vi gerne være med til, og vi vil tage ansvaret for det. Og nogle steder kommer det til at gøre lidt ondt, men her målretter vi det altså simpelt hen mod mulighederne for at få en kompetencegivende uddannelse og komme et skridt videre, ved at vi lader kernefagene blive billigere og de mere oplysende fag blive dyrere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Kim Mortensen fra Socialdemokraterne.

Det lovforslag, vi står med her, er en del af regeringen og Dansk Folkepartis nedskæringspakke fra i foråret, som skal betale regningen for regeringens rødvinsreformer og regeringens tidligere forsømmelser. Denne del af regningen skal så betales af kursister og studerende eller af de virksomheder, som stadig væk sender deres medarbejdere på efteruddannelse, og det skal ske igennem en højere deltagerbetaling.

Dette lovforslag betyder sammen med de øvrige nedskæringer på voksen- og efteruddannelsen, at voksne kortuddannede f.eks. nu ikke længere får mulighed for i tide, mens de er beskæftiget, at omskole sig til et andet fag, sådan som vi eksempelvis har kunnet se det for medarbejdere på det nu lukkede Lindøværft. Der har medarbejderne i en kombination af kurser inden for almen voksenundervisning, ordblindeundervisning samt hf-fag kunnet efteruddanne sig til socialrådgivere, til pædagoger eller til fængselsfunktionærer for nu at nævne tre helt konkrete eksempler på, hvad voksen- og efteruddannelse kan bruges til. Lovforslaget vil nu ramme en række andre, der er i brancher, hvor de er enten fyringstruede eller fyringsvarslede. De får nu ikke længere mulighed for at omskole sig, medmindre der kommer en rig onkel med en stor pose penge.

Høringssvarene peger jo også helt entydigt på de konsekvenser, det her lovforslag vil få. Det vil betyde, at vi får mindre kompetenceudvikling, det vil betyde, at vi får en dårligere uddannet arbejdsstyrke, det vil betyde, at vi får en reduceret mobilitet på arbejdsmarkedet, for blot at nævne nogle af de konsekvenser, der peges på.

Ud over øget brugerbetaling gennemfører Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i øvrigt yderligere også en halvering af den tid, man kan modtage statens voksenuddannelsesstøtte. Man gennemfører nedskæringer i statens voksenuddannelsesstøtte, og man gennemfører nedskæringer på 20 pct. i arbejdsgivernes godtgørelse.

For Socialdemokratiet er det helt uforståeligt, hvorfor det netop er den fleksible arbejdsmarkedsmodel med mulighed for omskoling og opgradering af kompetencer, som nu skal undermineres – tilmed af den samme regering, som rejser rundt i de øvrige EU-lande og netop bryster sig af Danmarks fleksible arbejdsmarkedsmodel. Jeg synes, det er uforståeligt, og jeg synes, det er uforståeligt, at regeringen på trods af alle de her advarselslamper holder fast i nedskæringer – på trods af at alle lige fra arbejdsgiverorganisationer over fagforbund til uddannelsesforbund mener, at det er dybt betænkeligt at reducere uddannelsesindsatsen på den måde. Der er brug for mere voksen- og efteruddannelse, der er ikke brug for mindre voksen- og efteruddannelse.

Det gælder for flere uddannelser, f.eks. arbejdsmarkedsuddannelserne og almen voksenuddannelse, at de er etableret for at give kortuddannede voksne mulighed for at opnå bedre kompetencer, ikke mindst på arbejdsmarkedet, men også hvad angår personlige kompetencer. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har det oven i købet vist sig, at personer med videregående uddannelse deltager i kurser, der ligger under deres generelle uddannelsesniveau. Det gælder for 15 pct. af deltagerne i AMU-kurserne og 10 pct. af deltagerne i almen voksenuddannelse. Det er alligevel for meget, så derfor ønsker regeringen med dette lovforslag at stoppe det og vil derfor indføre fuld brugerbetaling for personer med en videregående uddannelse på almen og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det virker, som om forslaget indeholder den logik, at det at uddanne sig er en form for luksus, som den enkelte medarbejder eller den enkelte arbejdsgiver går og sukker efter at få lov til at betale. Men det er jo ikke en luksus, det er noget, som er nødvendigt, og som vi alle sammen har brug for.

Socialdemokraterne synes, at det her lovforslag, sammen med den øvrige nedskæringspakke, er noget makværk. Vi synes, det er uigennemtænkt, vi synes, det er kortsigtet, og vi synes, det rammer socialt skævt. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget, og jeg har på vegne af Det Radikale Venstres ordfører, der sidder i forhandlinger et andet sted i huset, lovet at sige, at hun er enig med Socialdemokratiet, og at De Radikale heller ikke kan støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

I en anden økonomisk situation ville jeg være meget enig i de bemærkninger, som hr. Kim Mortensen kom med om forslaget. For sagen er jo selvfølgelig, at der ikke bliver skåret ned, fordi vi morer os ved det. Her bliver der skåret ned, fordi vi har en økonomisk situation, hvor vi bruger flere penge, end vi har.

Det er der jo flere måder at forholde sig til på, og det ærgrer mig egentlig lidt, at hr. Kim Mortensen slet ikke kommer ind på det, for hvis man tager Socialdemokraternes forslag, vil de mennesker, som bliver ramt af den her besparelse, blive ramt langt hårdere, end de bliver med regeringens politik. Her skal man betale mellem 200 kr. og 800 kr. mere for et fag på en voksenuddannelse. Socialdemokraternes skattepolitik betyder, at hver dansker skal betale 5.700 kr. mere i skatter og afgifter. Så jeg vil spørge hr. Kim Mortensen, om han tror, at folk vil betale mellem 200 kr. og 800 kr. for voksenuddannelse, eller om de hellere vil beskattes med 5.700 kr. ekstra.

Ordføreren.

Jeg tror, at både den danske befolkning og virksomhederne er fuldt bevidste om, at det her land har brug for, at der er flere og ikke færre, der tager en uddannelse. Det her forslag betyder ifølge lovforslagets egne bemærkninger, at der vil være færre, der tager en uddannelse, og færre, der gennemfører en uddannelse, og at der dermed bliver færre på det danske arbejdsmarked, der har de kvalifikationer, der er brug for.

Det tror jeg er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage på os, også selv om man sidder lukket inde her i Folketingssalen og kan referere lidt fra planer og skattepolitik, åbningsdebatter og finanslovdebatter.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man overhovedet ikke forholder sig til de økonomiske realiteter. Vi er jo sådan set enige om, at vi gerne vil have flere mennesker til at uddanne sig. Og det er jo forkert, når hr. Kim Mortensen siger, at der netop bliver skåret ned på det her område. Det gør der jo sådan set ikke. Der bliver jo skåret ned på en lang række områder. Det er også sådan, at kommunerne bliver bedt om at holde deres budgetter i ro, og staten skal, så vidt jeg husker, spare omkring 4 pct. på det samlede budget, hvilket vil gå ud over en lang række aktiviteter.

Så det eneste, der skiller os ad, er jo faktisk økonomien, og derfor synes jeg, det er ærgerligt, at hr. Kim Mortensen slet ikke forholder sig til økonomien, og at jeg slet ikke fik svar på mit spørgsmål, nemlig om hr. Kim Mortensen mener, at folk er dårligere stillet ved at skulle betale 200-800 kr. mere for et fag, eller om han mener, at det for de samme mennesker ville være et større problem i gennemsnit at skulle lægge 5.700 kr. ekstra som følge af Socialdemokraternes skattepolitik.

Ordføreren.

I den første runde spurgte den konservative ordfører, om jeg troede, at de folk, der har brug for de her uddannelser, ville foretrække, at der er uddannelse til rådighed, eller ville foretrække regeringens skattelettelser.

Det, jeg tror befolkningen er optaget af, er selvfølgelig, at vi har styr på de indtægter og de udgifter, som staten har. Nu har vi en regering, som har formået på ganske få år at vende et overskud på 80 mia. kr. til et underskud på 80 mia. kr. Det kan man så beskylde mange andre for at være årsag til, men vi har en regering, der har foræret mange milliarder kroner væk i skattelettelser.

En anden prioritering kunne måske have medført, at man havde investeret nogle flere penge og noget mere opmærksomhed i de uddannelser, som skulle være med til at sikre, at vi har et samfund og dermed også et erhvervsliv, som gør det her land i stand til at leve i fremtiden. Det tror jeg den danske befolkning er optaget af – og ikke så meget af, om man nu kan skære lidt ned på uddannelsesaktiviteten for at redde nogle penge til statskassen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går til næste ordfører i rækken. Det er fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Da Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg fremføre talen på Dansk Folkepartis vegne.

Dansk Folkeparti har aftalt en plan om genopretning af dansk økonomi med regeringen. Vi står i en økonomisk svær tid, en økonomisk krise har været over Danmark og resten af verden, og krisen har sat sine spor. I Danmark har vi taget flere initiativer for at modvirke krisens konsekvenser, men der er også en regning oven på krisen, som skal betales.

I Dansk Folkeparti har vi derfor medvirket til at finde de 24 mia. kr. og yderligere 10 mia. kr. De 24 mia. kr. går direkte til regningen, mens de 10 mia. kr. er midler, der prioriteres til andre områder som sundhed, udsatte grupper og uddannelse.

Med dette lovforslag finder vi midler, der omprioriteres til andre områder. Det sker ved at hæve deltagerbetalingen for visse hf- og stx-enkeltfag samt på tilbudsfag på avu. Derudover skal personer med en videregående uddannelse fremover selv betale for fag på hf, stx eller avu, men der er også fag, hvor deltagerbetalingen bliver lettet, og hvor prisen dermed sættes ned, hvilket sker for fagene naturvidenskab, historie, samfundsfag, tysk og fransk.

Når det er sagt, så vi i Dansk Folkeparti helst ikke, at det var nødvendigt at finde disse penge, men vi er også økonomisk ansvarlige, så selv om smalkost økonomisk set ikke nødvendigvis er populært, er det nødvendigt for at genoprette dansk økonomi oven på krisen.

I ethvert regnskab, uanset om det er statens eller den private husholdnings, skal indtægter og udgifter hænge sammen. Dette forslag medvirker til, at statens regnskab hænger sammen, og til, at den ekstra udgift for krisen dermed kan betales.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Jeg skal også sige, at Det Konservative Folkepartis ordfører ikke har mulighed for at være til stede, og derfor også sige, at De Konservative støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Det ser ikke ud til, at han er her. Så prøver vi med hr. Per Clausen, Enhedslisten. Vi venter lige lidt.

Vi går i gang igen. Hr. Per Clausen er kommet, og så må vi se, om hr. Karsten Hønge på et eller andet tidspunkt dukker op, ellers tager vi den derfra. Hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg skal starte med at undskylde, at jeg havde fejlvurderet Enhedslistens størrelse og dermed, hvor hurtigt vi kunne komme på, eller de andre partiers mulighed for at være til stede. Det er jeg selvfølgelig ked af, men det ændrer jo ikke noget ved, at jeg så skal holde min ordførertale til det her lovforslag.

Jeg synes jo, at den tilgang, man har til spørgsmålet om, at det, der udvises her, er ansvarlighed, er spændende. Det må åbenbart være sådan, at man mener, at en politik, der går ud på, at færre mennesker får efteruddannelse, er udtryk for ansvarlighed. Det har jeg meget, meget svært ved at se fornuften i. Jeg troede faktisk, vi var enige om, at noget af det, der var nødvendigt, var, at flere mennesker fik mere efteruddannelse. Derfor må jeg sige, at hvis det er sådan, at man mener, det er en del af løsningen på den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed, der er i Danmark, at man sørger for, at færre mennesker får efteruddannelse, så er man efter min mening ikke ansvarlig, men fuldstændig uansvarlig.

Selvfølgelig ville man, hvis man ønskede det, være i stand til at finde de 340 mio. kr., som man forventer at spare på det her område, hvis man havde en anden prioritering. For det er jo rigtigt nok, at det her selvfølgelig er et spørgsmål om, hvorvidt man i sidste instans prioriterer skattelettelser højere end at have et ordentligt tilbud om efteruddannelse.

Forslaget kommer jo sammen med en række andre angreb på efteruddannelsesområdet, som også ligger i regeringens såkaldte genopretningspakke. Man forkorter statens voksenuddannelsesstøtte, og man skærer på VEU-godtgørelsen.

Der er jo heller ikke nogen tvivl om, at forringelsen af mulighederne for efteruddannelse vil ramme de grupper, der i forvejen har fået mindst ud af uddannelsessystemet, nemlig de ufaglærte og de borgere, der har en kort uddannelse. Når vi står midt i en krise, hvor tusindvis af faglærte og ufaglærte job forsvinder, sådan som vi f.eks. har set det med Vestas' nedlæggelse af 2.000 arbejdspladser, så er det helt uansvarligt at forringe mulighederne for, at folk kan opkvalificere og omkvalificere sig.

Jeg synes faktisk også, at den del af forslaget, der handler om, at man vil indføre fuld brugerbetaling for personer med en videregående uddannelse, er en rigtig, rigtig dårlig idé, for det, der må ligge bag, er, at det åbenbart er regeringens holdning, at så snart man har en uddannelse, er der ikke behov for at opkvalificere sig yderligere i løbet af et helt arbejdsliv. Det virker, som om regeringen mener, at personer med videregående uddannelse f.eks. kun tager fat på hf-niveau for hyggens skyld, men det er jo faktisk sådan, at det her forslag vil ramme den sygeplejerske, der har brug for matematik og kemi for at kunne læse til læge, eller ingeniøren, der har brug for et engelskkursus for at kunne søge bredere i sin jobsøgning.

Der er faktisk rigtig mange mennesker, der, på trods af at de har en høj og en langvarig uddannelse, har brug for det, man kan kalde bedre sidekvalifikationer. De er ikke alle sammen forgyldt økonomisk. Mange af dem har måske, netop fordi de mangler nogle sidekvalifikationer, svært ved at få et arbejde.

Vi kan læse i regeringens bemærkninger til lovforslaget, at man er bekymret over, at udgifterne til området er steget, fordi danskerne efteruddanner sig i stort og stigende omfang på almene og erhvervsrettede uddannelser og kurser, altså, regeringen er bekymret, fordi danskerne efteruddanner sig i stort og stigende omfang. Det er en bekymring, som jeg har meget, meget svært ved at forstå, og at den bekymring så oven i købet fører til, at man skærer ned på området, vil jeg karakterisere som direkte uansvarligt.

I Enhedslisten synes vi ikke, det er noget problem, at folk efteruddanner sig mere. Tværtimod er det meget fornuftigt at tilegne sig nogle ekstra kompetencer i en periode, hvor ordrebøgerne kan være lidt tomme og der ikke er så meget arbejde at få ude på virksomhederne. Vi er helt enige med LO, FTF og GL, som i deres høringssvar slår på, at der ikke er behov for nedskæringer, men for ekstra fokus på efteruddannelse. Det er godt for den enkelte, og det er godt for fremtidens arbejdsmarked, og alle er enige om, at der bliver færre ufaglærte arbejdspladser og behov for et højere uddannelsesniveau.

Derfor er det et fuldstændig forkert tidspunkt at skære i efteruddannelsessystemet, og i stedet for at skære i efteruddannelsesmulighederne burde man benytte denne periode til at tilskynde folk til at opkvalificere sig og til at tage efteruddannelse. Når man tænker på de mange penge, som der jo er ført dokumentation for bruges på meningsløs aktivering, kan det være underligt at se, at der, hvor man tager fat på at skære ned, er der, hvor folk rent faktisk får nyttig uddannelse.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Tak for det, og tak for behandlingen af lovforslaget. Det glæder mig naturligvis, at der er et flertal – det er ikke overraskende – bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der bakker op om forslaget, som er en del af den store genopretningspakke, som har været nødvendig for dansk økonomi for at sikre en sund balance mellem de offentlige indtægter og de offentlige udgifter.

Det er sådan, at regeringen er af den opfattelse, at vi ikke kan betale gæld med ny gæld. Vi har sådan en snusfornuftig tilgang, nemlig at vi ikke kan blive ved med at gældsætte det danske samfund, fordi det på sigt uundgåeligt vil koste velstand og velfærd. Og på den måde er skillelinjen i dansk politik, hvad angår den økonomiske politik, jo tegnet meget klart op, idet der er et flertal i den ene side af Folketingssalen, som tager ansvar for fremtiden. Om end det er ubehageligt og det er kedeligt at skulle skære i de offentlige udgifter, er det nødvendigt og dermed også ansvarligt og værdigt.

Så er der mindretallet – det er det jo i hvert fald indtil videre – i den anden side, som mener, at løsningen på alle de problemer, som den internationale krise har medført og pålagt Danmark, simpelt hen er, at vi tager 31,5 mia. kr. mere i skat ude i virksomhederne og hos borgerne, for så er problemet løst. De 31,5 mia. kr. har været noget forkætret, i og med at fru Helle Thorning-Schmidt i en direkte tv-duel med statsministeren jo ikke ville vedkende sig sin egen politik og sit eget forslag og faktisk ved åbningsdebatten her heller ikke ville vedkende sig de 31,5 mia. kr., som ellers står sort på hvidt i S-SF's eget udspil.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det ikke på nogen måde er med glæde, at vi henter penge i uddannelsessektoren. Når vi alligevel gør det, skyldes det, at regeringen har besluttet, at selv om vi nedbringer den offentlige gæld, og selv om vi sikrer, at underskuddet på de offentlige finanser kommer i en størrelsesorden, så de også godkender det i det EU, som venstrefløjen, den del herovre i hvert fald, normalt bidrager til at sige at vi skal være en del af, har vi stadig væk friholdt kommunerne. De vil ikke blive omfattet af besparelser, selv om vi er blevet ramt af en international økonomisk krise. Vi giver flere penge til regionerne, hvor bl.a. sygehusene får en yderligere saltvandsindsprøjtning, og samlet set bliver der vækst i det danske samfund, både i den private og i den offentlige sektor.

Men når vi har friholdt både kommuner og regioner, er der kun staten tilbage til at løfte de besparelser, der nødvendigvis må følge af, at der bruges for mange penge i det danske samfund. Der har jeg et meget stort driftsbudget, og derfor bliver der også placeret besparelser i undervisningssektoren. Dette lovforslag målretter imidlertid helt konkret besparelserne mod netop personer, som har fået meget uddannelse. Det er folk med en videregående uddannelse. Samtidig reducerer vi faktisk deltagerbetalingen for en række kernefag i voksen- og efteruddannelsessystemet.

Men inden oppositionen nu svinger sig helt op til at tale om nedskæringsregering, og hvor forfærdeligt det dog er, at VKO har haft flertal i så mange år – hvilket mange af borgerne heldigvis fortsat glæder sig over – kan jeg sige, at den offentlige finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, som Venstres ordfører var inde på, er steget fra 5,5 mia. kr. i 2007 til 7,4 mia. kr. i 2009. Jeg har ikke de endelige beregninger endnu, men jeg kan berolige oppositionen, der er meget optaget af, at verdens største offentlige sektor skal være endnu større, med, at jeg kan garantere, at når tallene for 2010 kommer, vil de heller ikke være udtryk for besparelser på uddannelsesområdet.

Så er der tilbage den gode nyhed, at regeringen jo snart barsler med et folkeskoleudspil, der også skal sikre, at vi får flere unge ud af folkeskolen med de nødvendige kvalifikationer til at gennemgå en ungdomsuddannelse.

En anden god nyhed er jo, at vi kan se på de seneste tal fra ungdomsuddannelserne, at flere og flere uddanner sig. Vi kan se, at frafaldet i ungdomsuddannelserne er faldet med 5 procentpoint inden for det seneste års tid, fra 26 pct. til 21 pct., og vi kan ligeledes se, at den store indsats, vi i fællesskab gør for at skabe praktikpladser, og som vi så sent som i dag har godkendt her i salen ved anden og tredje behandling, har effekt i 2010. Og vi forventer, at den vil have endnu større og endnu bedre effekt i 2011.

Tak til undervisningsministeren. Der er et par enkelte spørgsmål. Det første er fra hr. Kim Mortensen.

Tak for gennemgangen. Jeg er glad for, at undervisningsministeren lige til allersidst også nåede at beskæftige sig med det her lovforslag, som vi diskuterer i Folketingssalen nu. Det var fint, at der blev tid til det.

Engang var det faktisk sådan, at der var en undervisningsminister til at lave uddannelsespolitik, og så havde vi en finansminister, der klarede noget finanspolitik. Nu skal man ikke skyde på budbringeren, og jeg synes, det er fint, at finansministeren så har sendt undervisningsministeren over for at læse op, så vi kan få den polemik, vi plejer at have her i Folketingssalen.

Men det ændrer jo ikke ved, at vi nu står her med et lovforslag inden for undervisningsministerens ressortområde, som ifølge lovforslagets egne bemærkninger betyder, at der er færre, der får en uddannelse, altså gennemfører en uddannelse. Der bliver mindre voksen- og efteruddannelse på danske arbejdspladser. Der bliver dårligere opkvalificering af virksomhederne.

Så skal vi høre på, at undervisningsministeren beskæftiger sig med fremtiden. Jamen er Danmarks muligheder for at overleve, for at få vækst og for at skabe beskæftigelse ikke netop, at vi investerer i uddannelse og investerer i de medarbejdere, som skal løfte de job, der kommer på fremtidens virksomheder? Var det ikke det – det er så spørgsmålet til undervisningsministeren – undervisningsministeren burde være optaget af rent faktisk sker, i stedet for at læse finansministerens papirer op her i Folketingssalen?

Undervisningsministeren.

Jeg synes, hr. Kim Mortensen skulle anerkende, at jeg ikke læste op, jeg kunne det faktisk helt udenad, og det kan jeg, fordi det faktisk er vigtigt at blive ved med at understrege, hvorfor vi laver de tiltag, vi gør, på uddannelsesområdet, for det er klart, at det ikke er sjovt – det er på ingen måde sjovt.

Hr. Kim Mortensen sagde også, at det forekom helt uforståeligt, og jeg kan godt forstå, det er helt uforståeligt for hr. Kim Mortensen og Socialdemokraterne, som jeg sådan set i nyere tid ikke har oplevet tage et økonomisk ansvar på sig forstået sådan, at de anerkender, at det er privatsektoren, der samlet set skal løfte dansk økonomi, dels skabe deres egne job og dels finansiere de job, der er i den offentlige sektor. Derfor er vi nødt til at skærme dansk erhvervsliv af over for nye udgifter. Der er kun dem og deres medarbejdere til at betale for offentlig service, og det er derfor, at vi nu søger at begrænse væksten i den offentlige sektor. Vi har verdens største offentlige sektor. Vi mistede næsten 200.000 private job under finanskrisen. Det er på tide at bremse op og sige: Vi har ikke kun en forpligtelse som Folketing over for offentligt ansatte og over for den offentlige service, vi har også en kæmpestor forpligtelse til at sikre private erhvervsvirksomheder mod nye skatter og afgifter og økonomiske byrder i en tid, hvor alt for mange job – også i hr. Kim Mortensens område – flyttes til udlandet.

Hr. Kim Mortensen.

I hvert fald fremgik det tydeligt, at det sidste her kunne undervisningsministeren næsten udenad, men det havde ikke ret meget med det her lovforslag og det her med uddannelserne at gøre. Nu har vi jo kun et minut til hver af de her replikker, og det er lidt kort til en gennemgang af landets finanspolitik.

Det, som spørgsmålet jo egentlig går på, er, at når nu der er færre, der får mulighed for at få en voksen/efteruddannelse, betyder det så i undervisningsministerens optik, at vi får en bedre kvalificeret arbejdsstyrke ud af det, eller at vi får en dårligere kvalificeret arbejdsstyrke ud af det? Og når nu vi er ved det med pengene, så er cirka halvdelen af det danske arbejdsmarked jo det offentlige arbejdsmarked, og cirka halvdelen af dem, der skal benytte sig af de her voksen/efteruddannelsestilbud, er beskæftiget på det offentlige arbejdsmarked, bl.a. i landets kommuner. Så betyder det her jo, for at bruge undervisningsministerens egne ord, at man faktisk bare vælter den her udgift over på kommunerne, fordi de jo så skal betale en højere deltagerbetaling for deres medarbejdere, når de skal på kursus. Og det er vel stadig væk finansieret af de skattepenge, som undervisningsministeren gjorde meget ud af at beskæftige sig med lige før.

Undervisningsministeren.

Hvis den internationale krise ikke var kommet, hvis vi ikke havde den kæmpestore udfordring med, at vi bruger flere penge i den offentlige sektor, end vi tjener, hvis dansk erhvervsliv ikke var presset udefra på grund af en global afmatning og hårde konkurrenceforhold, så ville dette lovforslag ikke være fremkommet.

Derfor er det en relevant diskussion i forhold til det pågældende lovforslag. Det giver jo sig selv, at når man fjerner offentlig finansiering til et område, så vil det give mindre aktivitet, og det betyder kort sagt, nøjagtig som det fremgår af lovforslaget, at det vil give mindre aktivitet inden for voksen/efteruddannelse.

Så er spørgsmålet, om det vil give en dårligere eller en bedre kvalificeret arbejdsstyrke. Jeg vil sige, at med de ressourcer, der er givet under et til den offentlige sektor, forudsat at man skal følge EU's konvergenskrav og i øvrigt forhindre rentestigninger, som koster dyrt ude på de private arbejdspladser, så tror jeg faktisk på, at det her er det bedst mulige. For alternativet havde været, at jeg skulle finde ressourcer i ungdomsuddannelserne; det har jeg ikke villet gøre. Der har vi kun foretaget de almindelige effektiviseringer, som ikke er ukendte, heller ikke fra Socialdemokraternes regeringstid. Der har vi ikke pålagt ekstra byrder, fordi vi grundlæggende tror på, at det afgørende er at satse på, at de unge får en ungdomsuddannelse, og at få kvalificeret den efterspørgsel, der er på voksen- og efteruddannelse. Men selv med dette lovforslag er vi jo langt, langt fra det lave niveau, der var for voksen- og efteruddannelsesaktiviteten under den tidligere regering.

Tak. Det næste spørgsmål er fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil gerne rose ministeren for det klarsyn, hun har vist, med hensyn til hvor flertallet burde være placeret; ministeren har sikkert allerede forudskikket, hvordan det vil komme til at gå efter et folketingsvalg. Det har vi ikke endnu, vi erkender, at tingene er, som de er. Men jeg synes alligevel, det er lidt ærgerligt, når vi står her og diskuterer et uddannelsespolitisk spørgsmål, at ministeren så vil diskutere, hvorfor man har givet skattelettelser til de rigeste. Det synes jeg simpelt hen ikke er godt nok.

Vi ved jo, at det her forslag ikke var med i regeringens forslag til genopretningspakken, og derfor er mit spørgsmål: Hvem har fundet på det her? Jeg har på det seneste lagt mærke til, at hvis der er noget, der går godt – og det er lige meget, om vi taler om efterskoler eller noget andet – bruger man den begrundelse, at det simpelt hen går for godt, så det skal simpelt hen stoppes, det skal der skæres ned på. Det, at folk dygtiggør sig, kan vi simpelt hen ikke have, så det skal vi have skåret ned på. Så derfor vil jeg gerne have at vide, hvem det er, der har fundet på det her, og hvorfor der skal skæres ned.

I forhold til ministerens problemer vil jeg gerne erindre om, at det siden 2001, og det er i alt for lang tid, udelukkende er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der har haft ansvaret for den økonomiske politik, også omkring det offentlige forbrug i Danmark. Det kan vi vel ikke være uenige om.

Undervisningsministeren.

Det er pudsigt, at det med at diskutere overordnet politik blev indledt af ordførerne undervejs. Det var hr. Kim Mortensen, der som ordfører indledte med at nævne, at det her var en del af vores nedskæringspakke. Og når nu den socialdemokratiske ordfører indledte med det, så er det jo meget naturligt, at ministeren følger op på samme diskussion. Jeg kan godt forstå, at hr. Bjarne Laustsen mener, det er lidt ærgerligt, at jeg inddrager den overordnede økonomiske politik i diskussionen om det her lovforslag, men det er den overordnede økonomiske politik, som har nødvendiggjort, at vi laver en fornuftig prioritering af de offentlige ressourcer. Hvis det bare gik derudad, og hvis vi var komplet ligeglade med, om vi havde sunde offentlige finanser, sådan som Socialdemokraterne er, så kunne vi da lade være med at lægge det her lovforslag frem.

Jeg tror, at flere og flere borgere i dette samfund er fuldstændig klar over, at når man som minister fra VK-regeringen igen og igen – og det anerkender jeg – står hernede og skal forklare, hvorfor vi er nødt til at bremse de offentlige udgifter op, så kan befolkningen jo godt se, at vi ikke gør det for sjov. Det er nøjagtig, som når man hjemme i den almindelige husholdning siger: Det går lidt for godt med vores forbrug, vi bruger simpelt hen flere penge, end vi tjener. Hvad er løsningen så? Er det så at gå ned i banken og låne nogle flere penge eller at tage til udlandet og låne nogle flere penge, som den offentlige sektor er nødt til at gøre i Danmark? Skal man gøre det, eller skal man sætte udgifterne efter de indtægter, der er? Vi vælger altså det sidste, uagtet at det er ganske ubehageligt, men dog en del behageligere end at blive ved med at se danske virksomheder lukke danske arbejdspladser.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan forstå, at uddannelse er vigtigt, men jeg kan så forstå, at det ikke er vigtigt for ministeren. Jeg fik ikke helt fat i, om det er ministeren selv, der har foreslået den her nedskæringspolitik.

Med hensyn til hvad der er klogt, vil jeg sige, at jeg tror, det er klogt at uddanne Danmarks befolkning, men det er ikke klogt – og det har vi jo sagt mange gange – at skattelettelser til den rigeste del af befolkningen skal betales med øget brugerbetaling for dem, der forsøger at dygtiggøre sig; det er ikke klogt. Når man giver skattelettelse til en enkelt bankdirektør på 0,5 mio. kr. om året i fremtiden, mener vi simpelt hen ikke, det er klogt. Det er ikke klogt, at den almene befolkning bliver mindre kloge, fordi der er nogle enkelte, der skal have en meget stor skattelettelse. Det er det, der er problemet.

Derfor vil jeg gerne spørge: Kan ministeren ikke bekræfte, at med det, man er i gang med her, er der færre, der får uddannelse, end der ellers ville være?

Undervisningsministeren.

Altså, ordføreren bliver ved med at snakke om skattepolitik, men klandrer mig for at tale om økonomisk ansvarlig politik. Nu prøver jeg at dele sol og vind lige.

Vi har ikke lavet skattelettelser. Vi har lavet en skatteomlægning, som gør det bedre og billigere at gå på arbejde. Det er faktisk noget, som f.eks. SF's formand mente var inden for skiven, da det blev foreslået i Skattekommissionen, men han ændrede så mening siden hen.

En typisk LO-familie har fået ca. 20.000 kr. i skattelettelse i den omlægning, der er sket, og finansieringen vil blive hentet ind. Men vi har jo ikke lagt skjul på, at skatteomlægningen skulle være med til at kickstarte dansk økonomi i 2010. Det havde vi alvorligt brug for for at imødegå den voldsomme arbejdsløshed, vi kunne se i mange andre europæiske lande.

Så når spørgsmålet drejer sig om, hvem der er kommet frem med forslagene, vil jeg sige, at regeringen jo er et kollektiv, men jeg tager da det fulde ansvar for, at der bliver sparet, og der bliver også sparet væsentligt på Undervisningsministeriets konto. Hvis man går ind og ser på de enkelte dele, så er f.eks. dette da en besparelse. Og når hr. Bjarne Laustsen viser opmærksomhed igen, vil jeg svare på resten af spørgsmålet.

Det er da en besparelse, men pengene går jo primært til at betale for ny aktivitet inden for uddannelsesområdet. Det er simpelt hen undgået Socialdemokraternes opmærksomhed, at der er flere og flere, der uddanner sig. Og selv om taxametrene ikke er blevet højere, udløser hver eneste ny elev og studerende jo penge, også til SU, også til godtgørelse. Så samlet set bruger vi rigtig, rigtig mange af pengene til meraktivitet på uddannelsesområdet.

Tak. Så er det fru Christine Antorini.

Jeg vil prøve at holde mig til lovforslaget. Det er et led i den stribe af forslag, som rammer de kortuddannede hårdest, og det drejer sig om øget brugerbetaling på en række grundlæggende fag, herunder grundlæggende it, som man skal betale langt mere for, hvis man ønsker at dygtiggøre sig i forhold til det arbejdsmarked, hvor vi har brug for højtuddannede folks kompetencer for at være rustet til den vækst, som jeg håber at Venstre trods alt også er optaget af skal komme.

Derfor har jeg et spørgsmål, for jeg lagde mærke til, at ministeren brugte som argumentation, at nu skulle al fokus være på private virksomheder og deres muligheder for at genskabe vækst. Betyder det, at ministeren ikke anerkender den fuldstændig klare sammenhæng, der er mellem et meget fleksibelt voksen/efteruddannelsessystem, hvor man ikke skal betale en formue for at efteruddanne sig, og hvor man har mulighed for at få voksen-SU – som regeringen jo i øvrigt også beskærer – og så, at man som kortuddannet kan omstille sig til at få job der, hvor fremtidens job er? Tager det noget fra de private virksomheder, hvis man også støtter voksen/efteruddannelsesområdet? Sådan må man jo forstå ministeren. Men sagen er jo her, at samtlige erhvervsorganisationer kritiserer regeringen dybt for, at det lige præcis er de kortest uddannede, der skal betale den regning, for virksomhederne ved, at det rammer deres mulighed for at få kompetente medarbejdere i fremtiden.

Undervisningsministeren.

Jamen dette forslag, som fru Christine Antorini mener at hun vil tale om, er faktisk målrettet folk med en videregående uddannelse. Hovedelementet i lovforslaget er jo sådan set, at det er voksne med en videregående uddannelse, der skal betale fuld deltagerbetaling. Så er der nogle kurser, hvor der bliver forhøjet deltagerbetaling, men der, hvor der bliver en lavere deltagerbetaling, er for de basale kernefag. Så man kan ikke sige, at dette lovforslag, som fru Christine Antorini ønsker at drøfte, er rettet mod de kortuddannede, for det er det faktisk ikke. Det er faktisk rettet mod personer med en videregående uddannelse; det er sådan set deres rettigheder, der forringes.

Fru Christine Antorini.

Jeg håber, ministeren kan bekræfte, at grundlæggende it er noget, som regeringen i hvert fald ikke mener er grundlæggende, og at det derfor får en voldsom forøgelse med hensyn til brugerbetaling.

Mit spørgsmål til ministeren er: Anerkender ministeren, at der er en sammenhæng mellem, hvordan man ruster fremtidens arbejdsmarked, herunder ikke mindst den private sektor, og at der er en mulighed for, at folk kan omskole sig til nye job, og at det kræver, at de har adgang til kurser uden forhøjet deltagerbetaling med mulighed for, at de kan få voksen-SU, og at dette forslag forringer de private virksomheders muligheder for i fremtiden at rekruttere voksne medarbejdere med de nødvendige kompetencer?

Undervisningsministeren.

Jamen det er klart, at det her lovforslag berører adgangen til voksen- og efteruddannelse, det har jeg overhovedet ikke forsøgt at skjule, men jeg forsøger at sætte det ind i den kontekst, der handler om årsagen til, at vi vælger at spare her. Altså, Socialdemokraterne erindrer jeg da som et parti, der også godt kunne forstå, at indtægter og udgifter skal hænge sammen. For situationen er jo den, at vi bruger flere penge i den offentlige sektor, end vi får ind i indtægter. Så er der to muligheder, det er jeg nødt til at sige til fru Christine Antorini: Enten henter vi flere indtægter ind, øger indtægterne – det er så det forslag, der ligger fra S og SF om, at man henter langt, langt flere skatter ind, og det mente de ville give en provenufordel i forhold til den offentlige økonomi; det mener jeg ikke, for jeg mener, det simpelt hen vil gøre det endnu dyrere at producere i Danmark, og hvis der er noget, vi ikke har brug for, er det at gøre det dyrere at producere i Danmark – eller også reducerer vi udgifterne. Der er de to mulige veje i økonomi. Og den vej, vi har valgt, er, at vi har sagt: Udgifter og indtægter hænger ikke sammen, og derfor er vi nødt til at reducere det offentliges udgifter, og det er så det, vi gør, bl.a. med dette lovforslag.

Men det er klart, at det har konsekvenser for voksen- og efteruddannelsen, og derfor er det utrolig dejligt, at det under VK-regeringen er lykkedes i de tidligere år faktisk at få gjort op med den store gældsætning, der var fra tidligere, sådan at vi har fået en massiv voksen/efteruddannelsesindsats. Det er næsten en stigning på 2 mia. kr. på 3 år, et beløb, som nu bliver reduceret, men ikke til det niveau, det var på tidligere. Tak.

Ministeren skal også forsøge at overholde taletiden. Hr. Per Clausen.

Jeg deler sådan set ministerens synspunkt, nemlig at det kan være vanskeligt at diskutere et forslag, alle synes er dårligt, medmindre man diskuterer det i en samfundsøkonomisk sammenhæng. Det er jeg med på.

Så vil jeg bare have bekræftet, at det, undervisningsministeren mener, er, at det ville være så katastrofalt for samfundsøkonomien, hvis de mennesker, der tjener over 0,5 mio. kr. om året, skulle betale den samme andel af deres løn i skat i 2011, som de gjorde i 2009, at ministeren hellere gennemfører en række omfattende besparelser på uddannelsesområdet end at fastholde den beskatning, der var i 2009. Det var jo efter 8 års borgerlig regering, så det kan ikke være fuldstændig katastrofalt.

Undervisningsministeren.

Jeg synes, hr. Per Clausen har fat i noget rigtigt, forstået på den måde, at han jo peger på, at indtægter og udgifter immer væk har en sammenhæng. De skattelettelser, hr. Per Clausen henviser til, kan vi bare ikke høste effekten af en gang mere og sige, at dem kunne vi bare have ladet være med at indfase, for vi har brugt finansieringen. Vi finansierer jo andre tiltag med andre indtægter, bl.a. fra energiområdet. Det har vi også gjort med de to andre skatteomlægninger, vi har lavet. Beklageligvis er der jo ikke så mange bankdirektører i Danmark, at 0,5 mia. kr. her og der vil kunne løse de omfattende økonomiske problemer, som hele Europa er blevet sendt ud i som følge af den internationale økonomiske krise.

Det er klart, at selv om vi har det ene lovforslag efter det andet, der retter sig mod at genoprette dansk økonomi, vil man jo altid kunne spørge: Ville det være en katastrofe at trække netop dette lovforslag tilbage? Nej, det ville det givetvis ikke, men så er der så et andet område, som skal levere mere. Inden for mit område, uddannelsesområdet, har jeg i hvert fald forsøgt at friholde de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, fordi jeg mener, at det afgørende for vores samfund er, at vi får uddannet vores unge. Det er det helt afgørende for mig, at jeg har kunnet friholde dem fra de generelle besparelser.

Tak. Så er det hr. Per Clausen.

Nu vælger jeg nogle store klumper på indtægtssiden, fordi det bliver alt for svært at finde klumper, der er små nok, til at de modsvarer det her lovforslag. Men det er også, fordi det jo er et led i et større hele. Det, jeg må forstå på ministeren, er, at hun mener, at det, at man har været i stand til at friholde indtægter på jord og fast ejendom fra beskatning siden 2001, og det, at man er i stand til at sikre, at de mennesker, der tjener over 0,5 mio. kr. om året, ikke skal betale den samme andel af deres løn i 2011 som i 2009, er så vigtigt og så betydningsfuldt for samfundet, at vi for at få råd til det skærer ned på uddannelse og her altså konkret på efteruddannelse.

Ministeren.

Det er jeg simpelt hen helt grundlæggende uenig i. Altså, vi har verdens største offentlige sektor i Danmark. Enhedslistens svar på udfordringerne i dag er at gøre den offentlige sektor større, og det er helt i orden, for det ved jeg er en ideologi og en tilgang, som Enhedslisten bekender sig til. Det siger jeg ikke engang ironisk. Det er jo helt i orden at have den filosofiske tilgang til økonomi.

Vi har en helt anden tilgang i regeringen. Vi tror ikke på, at vi kan finansiere den offentlige sektor med en større offentlig sektor. Vi tror simpelt hen på, at det er den private sektor, som skal skabe velstand, og at det så er den offentlige sektor, som i høj, høj grad kanaliserer velfærd til borgerne. Det er vores målsætning også i fremtiden at sikre, at der er økonomi til rådighed for det. Det er ikke en given sag. Altså, hvis vi i dag bruger penge, som det danske samfund ikke har, så er der kun den mulighed at låne dem og at låne dem i udlandet. Hvem skal så betale dem tilbage? Ja, det bliver jo ikke nødvendigvis hr. Per Clausen og mig, men så bliver det muligvis vores børn og generationerne derefter.

Tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og da der ikke er det, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.