Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af toldloven. (Kontrol med likvide midler, kontrolanlæg ved landfaste forbindelser til udlandet og hjemmel til anvendelse af kropsscannere i forbindelse med personeftersyn).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Karsten Lauritzen som ordfører.

Tak. Lovforslaget, vi i dag behandler i Folketingssalen, handler jo, som titlen anfører, om ændringer i toldloven med henblik på ændring af kontrol med likvide midler, kontrolanlæg ved landfaste forbindelser til udlandet og hjemmel til anvendelse af kropsscannere. Lovforslaget er vigtigt, fordi det går ind og styrker muligheden for bl.a. at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, som desværre er voksende.

Baggrunden for lovforslaget er, at der foregår en betydelig hvidvaskning af penge og andre likvide midler, og der har derfor inden for de sidste 10 år også været en omfattende indsats på området for at forhindre hvidvaskning af penge. Med det nye lovforslag får man forbedret SKATs muligheder for at bekæmpe den form for kriminalitet, for lovforslaget er nemlig med til at sikre nye og mere effektive redskaber i SKATs arbejde i forbindelse med den grænseoverskridende kriminalitet, og det kan vi i Venstre kun bakke op om.

Jeg vil lige fremhæve tre af lovforslagets enkelte dele.

Den første omfatter kontrol af likvide midler. I dag er det sådan, at der ved indrejse til eller udrejse af det danske toldområde er en maksimumgrænse på 10.000 euro. Det er de likvide midler, man må medtage. Hvis man medtager mere, skal man indberette det. Hvis man laver en uledsaget forsendelse, dvs. sender pengene med kurer, er der ingen grænse. De to ting kommer nu til at hænge sammen.

Derudover øger man SKATs muligheder for at tilbageholde midler, hvis det befrygtes – hvis nogen er i tvivl, betyder befrygte at være bange for – at midlerne stammer fra eller vil blive brugt til overtrædelse af straffeloven. Med lovforslaget udvider man som sagt SKATs muligheder for at undersøge angivelsen af likvide midler, og derfor foreslås det i lovforslaget, at likvide midler kan tilbageholdes administrativt i op til 72 timer med henblik på nærmere undersøgelse af, om pengene kan sættes i forbindelse med kriminalitet.

Ved lovforslaget om ændring af toldloven udvides ikke kun tidsrummet for tilbageholdelsen, men også selve betingelserne. Tidligere gjaldt det kun dele af lovgivningen, men nu bliver det generelt, altså at man, hvis man frygter, at pengene kan sættes i forbindelse med kriminalitet eller andet, kan lave den her administrative tilbageholdelse i 72 timer.

Grænseoverskridende kriminalitet er et stort problem, og hvis vi skal komme problemet til livs, må vi først og fremmest samarbejde på tværs af grænserne, og her hjælper EU's direktiv, så de danske toldmyndigheder f.eks. kan samarbejde med de tyske og svenske om kontrol af overførsel af likvide midler. Men Venstre har vi den holdning, at vi selvfølgelig skal gøre alt, hvad vi kan.

Anden del af lovforslaget omhandler etablering af kontrolanlæg ved landfaste forbindelser. Det foreslås at indføre hjemmel til, at SKAT uden udgift for disse kan kræve, at der stilles egnede indretninger til rådighed ved landfaste forbindelser mellem Danmark og udlandet med henblik på fysisk undersøgelse af transportmidler, varer, personer m.v. Årsagen hertil er, at der i gældende ret ikke er sidestillede regler for landfaste forbindelser og regler for havne og lufthavne, og det må antages – det gør vi i hvert fald i Venstre – at behovet for kontrol er det samme, uanset hvilket befordringsmiddel der anvendes, og derfor bakker vi også op om de ændringer.

Sidst, men ikke mindst, indeholder lovforslaget hjemmel til at anvende kropsscannere i forbindelse med personeftersyn. Efter gældende ret kan eftersyn, der ikke begrænses til ydre påklædning, kun foretages, hvis der eksisterer rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer skjult på sin person. Men i dag er det muligt med nye og mere effektive metoder at gøre det lettere, og hvorfor skulle vi så ikke gøre det? Det er nu teknisk muligt at foretage scanninger af personer i stedet for at kropsvisitere. Først og fremmest vil en scanning anses for at udgøre et mindre indgreb end en kropsvisitering, da scanning hverken indebærer berøring eller nødvendigheden af at afklæde sig, og derved er en kropsscanning jo mindre tidskrævende. Med forslaget om anvendelse af kropsscannere giver vi hjemmel til, at SKAT kan anvende nye og bedre teknologiske hjælpemidler, men vi sikrer også muligheden for et hurtigere og mere effektivt tilsyn af de personer, det handler om.

Jeg vil gerne pointere, at vi i Venstres folketingsgruppe er glade for, at der med lovforslaget om den her hjemmel til kropsscannere vil være mulighed for, at folk også kan sige nej og gå tilbage til den oprindelige form, hvor det altså er fysisk, det foregår. Det er også sådan, at det som sagt kun er en hjemmel; der er ikke indkøbt nogen kropsscannere, og der er ikke nogen planer om at tage dem i brug, men nu står det altså klart og tydeligt i lovgivningen. Selvfølgelig skal vi sikre os, at de data, der kommer, bliver behandlet forsvarligt, og at der er helt klare regler for, hvem der må få lov til at bruge dem, så der er retssikkerhed der. Det har jeg tillid til at vi vil sikre, ellers kan vi jo se nærmere på det i udvalgsbehandlingen.

Men jeg skal sige, at det er en række yderst fornuftige ændringer af toldloven, som Venstres folketingsgruppe kan bakke op om, og vi håber, der er bred opbakning til i Folketinget.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Og så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører.

Lovforslaget indeholder, som hr. Karsten Lauritzen også sagde, tre forskellige elementer, som alle har det tilfælles, at de sigter mod at bekæmpe kriminalitet.

Det første handler om kontrol med likvide midler. I dag er det sådan, at der er pligt til at anmelde det over for SKAT, hvis man ind- eller udfører likvide midler svarende til 10.000 euro eller derover. Med lovforslaget bliver den her pligt udvidet til også at omfatte forsendelser af penge, og så udvides der nogle adgange til administrativt at tilbageholde likvide midler, og der gives hjemmel til, at SKAT kan registrere oplysninger om det. I den gode sags tjeneste, nemlig bekæmpelse af kriminalitet, er de tiltag fornuftige, og dem kan Socialdemokratiet støtte.

I lovforslaget er det imidlertid anslået, at administrationen af lovgivningen vil kræve et merforbrug på ca. to årsværk. Når det betænkes, hvor presset man i tolden er på ressourcerne i øjeblikket, er det hovedløst at give dem nye opgaver uden at sikre, at ressourcerne følger med, for konsekvensen er, at ressourcerne til den øgede kontrol med likvide midler – som er fornuftigt – flyttes fra nogle af de andre kontrolting, som vi også har brug for at sikre, f.eks. kontrol med indførelse af våben, narko, cigaretter, fødevarer, medicin, udryddelsestruede dyr, kopivarer, miljøfarligt affald, for at nævne nogle af de sager, som har været oppe i de seneste år, og her ved vi at der er en problematisk stor indførelse af ulovlige varer.

Det andet element i lovforslaget er et forslag, som giver SKAT hjemmel til at indføre kropsscanning med røntgen i stedet for kropsvisitering. I lovforslaget er det anført, at det er en god idé, fordi det er mindre indgribende og mindre tidkrævende, men lige så effektivt som kropsvisitering. Også det her forslag virker fornuftigt. Socialdemokratiet kan støtte det, men det rejser jo, som det også blev antydet før, bl.a. en række sundhedsspørgsmål: Hvordan er det med den røntgenfotografering? Er det helt forsvarligt? Og det er spørgsmål, som vi må få boret ud under udvalgsbehandlingen.

Desværre, kan man sige, er forslaget om kropsscannere så bare tanker på et papir. Det får efter lovforslaget ingen som helst betydning i virkeligheden, fordi der, som det er anført i bemærkningerne, og jeg citerer: »ikke i forslaget er taget stilling til, hvorvidt kropsscannere faktisk skal anskaffes«. Det er således også uoplyst i forslaget, hvad kropsscannerne koster, og hvilken effektivisering der kan knyttes til deres anvendelse. Og det ville jo være rart for os, for befolkningen, at kunne tage stilling til, om det er noget, der er effektivt i et omfang, så man skulle sætte det i værk og gøre det med det samme. Men det lader lovforslaget altså helt uomtalt – det er bare tanker.

Så er der det tredje og sidste element, som er indeholdt i lovforslaget, nemlig et forslag om at sidestille brug af tunnelforbindelser med havne og lufthavne med hensyn til pligten til at stille lokaler til rådighed for SKATs kontrol af de rejsende. Det er et forslag, som i realiteten drejer sig om Femernforbindelsen, og Socialdemokratiet kan også støtte det forslag.

Men netop det her forslag sætter fingeren på et af de måske mest ømme punkter i forhold til toldsituationen i Danmark i øjeblikket, nemlig det forhold, at der ved den faste landegrænse til Tyskland er 12 grænseovergange, og at Danmark i øjeblikket har 10 uniformerede toldbetjente til at tage sig af dem. Hvis man nu forestillede sig, at man ville have toldere hele tiden, 365 dage om året 24 timer i døgnet, der skulle være på den her grænse, så ville vi kun lige kunne være til stede ved en af grænseovergangene. Jeg siger det ikke, fordi det er noget, man skal gøre, jeg siger det for at illustrere, hvad ressourcesituationen er, nemlig at der hele tiden er mindst 11 grænsesteder ved grænsen til Tyskland, som står pivåbne for indførelse af nogle af de ulovlige varer, som vi ved der bliver smuglet ind, våben, narko, cigaretter, fødevarer, miljøfarligt affald osv. osv. Og i den situation kommer skatteministeren så med et forslag om kontrolfaciliteter ved en bro, som ikke er bygget endnu. På det her område som på så mange andre af SKATs områder er det Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis endeløse reduktioner, som betyder, at ressourcerne er utilstrækkelige.

De foreliggende forslag er ganske udmærkede isoleret betragtet – der skal arbejdes lidt med dem osv., men de kan sagtens komme inden for skiven – men de er slet, slet ikke svaret på den udfordring, som Danmark står over for på toldområdet.

Tak til hr. Nick Hækkerup. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Lovforslaget her består af de tre elementer, som de to foregående ordførere allerede har været ganske grundigt inde på. Allerførst er der forslaget om, at likvide midler, som indføres til eller udføres af Danmark, ikke kun når de fragtes af en person som en del af vedkommendes bagage, men også penge, som fragtes som en form for kurerpost eller i en forsendelse, skal kunne være genstand for undersøgelse og skal anmeldes til toldmyndighederne og kunne tilbageholdes i op til 72 timer med henblik på en undersøgelse af, om der er tale om penge til kriminelle formål eller penge, der stammer fra kriminelle formål. Så det er en ganske udmærket idé.

Vi undrer os bare i Dansk Folkeparti over, at den beløbsgrænse, der er angivet i lovforslaget, er angivet i euro. Os bekendt er det da danske kroner, som er valutaen her i landet, og det undrer os såre, at det åbenbart ikke er noget, der er nået frem til regeringskontorerne endnu, at den tilstand fortsat er gældende, at danske kroner er valutaen her i landet. Man kunne frygte, at det var en form for disrespekt for resultatet af folkeafstemningen for 10 år siden, hvor danskerne meget klart sagde nej tak til at få euro som valuta her i landet. Meningsmålinger igennem lang tid har jo vist, at der slet ikke er opbakning til at indføre euroen som valuta her i landet, så vi betragter det som en fejl, at det har sneget sig ind i lovgivningen her, at beløbsgrænsen er angivet i euro og ikke i danske kroner. Jeg vil da gerne bede ministeren om at redegøre for, hvordan det kan være, når han kommer herop på talerstolen lidt senere.

Jeg må da sige, at man kunne frygte, at det er, fordi regeringen pønser på at indføre euro som valuta her i landet, og når man alligevel er i gang, forbereder man lovgivningen, så der ikke er så meget, der skal ændres, når euroen er indført. Men så må jeg da bare bede om, at man lige spekulerer over, hvilken af de to valutaer, danske kroner eller euro, der har størst chance for ikke at være lagt i graven om 25 år – hvis man ser helt nøgternt på situationen. Der må jeg sige, at jeg nok betragter euroen som den valuta, der har størst risiko for at ende sine dage inden for de næste 25 år, langt større risiko end kronen, i og med at euroen er en kolos på lerfødder. Det har vi jo fået illustreret her for et halvt års tid siden, hvor hele eurosamarbejdet var ved at bryde sammen.

Et andet element i lovforslaget handler om, at SKAT gerne vil have lov til at have toldfaciliteter ved de faste forbindelser til udlandet. Her tænkes der nok på Femernforbindelsen, men vi kunne også godt tænke os, at der var det ved Øresundsbroen. Det er jo altid relevant at have toldkontrol ved landegrænser, og derfor kan vi da godt bakke op om, at der også indføres adgang til det ved de faste forbindelser. Vi kunne også godt savne, at der i langt højere grad var det ved den dansk-tyske grænse.

Den foregående ordfører var inde på, hvor mange grænseovergange der er, og hvor få toldere der er ansat, og så kan jeg da berolige med, at Dansk Folkeparti i de igangværende finanslovforhandlinger har fremført et ønske om at få ansat flere toldere. Vi håber meget, at det vil bære frugt, så vi kan få nogle flere toldere og en bedre grænsekontrol.

Jeg vil da gerne give opbakning til, at vi får toldfaciliteter ved Øresundsbroen også. Det kan virke lidt paradoksalt, at når man kører fra Sjællandssiden til den skånske side af Øresundsbroen, bliver man mødt af flotte toldanlæg på den skånske side, mens man, når man kører den modsatte vej, knap nok opdager, at man har passeret en landegrænse – andet end ved et enkelt skilt, der er sat op.

Det sidste element i lovforslaget handler om kropsscannere, og det kan være en glimrende idé, at man indfører kropsscannere som et alternativ til den traditionelle kropsvisitering. Jeg kan sagtens se, at der kan være et element af effektivitet over, at man kan tage et hurtigt snapshot, hvis man kan sige det sådan på dansk, af en person frem for at skulle i gang med en længere proces med afklædning og fysisk undersøgelse af personen af en tolder, så på den måde kan det være en fordel for begge parter. Vi hæfter os ved, at der er tale om en frivillig ordning, hvor en person, som ellers skulle have været kropsvisiteret, i stedet kan vælge at gå en tur igennem kropsscanneren. Så det kan være rationelt i sig selv.

Vi håber så – det håber jeg at ministeren kan bekræfte – at der bliver en form for etisk regelsæt, som sørger for, at resultater af scanningerne ikke bliver brugt – eller misbrugt – til underlødige eller irrelevante formål, som der har været eksempler på andre steder fra. For det er jo ganske intime detaljer, der kan ses på sådan nogle kropsscannerbilleder, og hvis der ikke er et etisk kodeks, kan man frygte, at der sker et misbrug af de data, der kommer ud.

Men jeg skal sige, at i Dansk Folkeparti kan vi godt støtte det materielle indhold af lovforslaget her, men vi agter at stille et ændringsforslag om, at beløbsgrænserne her i lovforslaget i stedet for at være angivet i euro skal være angivet i den rigtige valuta, nemlig danske kroner.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Når jeg har bedt om ordet, er det, fordi jeg synes, at vi lige så godt allerede på nuværende tidspunkt i behandlingen af lovforslaget kan slå fast, at der jo er faciliteter ved Øresundsbroen. De står bare ovre på den svenske side, men der er også danske faciliteter.

Det, der imidlertid skete, var, at da man byggede broen, sagde man, at der nok skulle være en bemanding på omkring 18 toldere. Men de besparelser, som Dansk Folkeparti kontinuerligt har hjulpet regeringen med at gennemføre på SKATs område, har betydet, at der ingen danskere sidder ovre i de faciliteter, vi har bygget på den anden side. Mon ikke det kommer til at gå på samme måde med de faciliteter, der nu skal bygges ved den bro, som på et eller andet tidspunkt kommer?

Ordføreren.

Jeg kan sige, at i Dansk Folkeparti kerer vi os meget om, hvor mange toldere der er. Vi har igennem flere år opfordret regeringen til at ansætte flere toldere inden for den samlede ramme af personale i SKAT, og det er også derfor, vi fremfører ønsket denne gang ved finanslovforhandlingerne, nemlig at vi ønsker, at der bliver ansat flere toldere, helt eksplicit flere toldere til at løse den opgave. For vi vil gerne have en bedre grænsekontrol, ikke bare af passagen af mennesker, men også hvad angår passagen af varer ved landegrænserne.

Vi tror også, der kan være en effekt af, at når der alligevel er toldere, der kontrollerer varer, kan de også lige kontakte politiet, hvis de mener, der er nogle mistænkelige personer, som er ved at snige sig over grænsen.

Samlet set vil toldbemandingen også give en bedre kontrol med de personer, der passerer grænsen, så jeg tror faktisk, det er noget, vi er enige med hr. Nick Hækkerup om, nemlig at vi gerne vil have flere toldere.

Hr. Nick Hækkerup.

Når det samarbejde, som ordføreren refererer til, nemlig told-politi-samarbejdet, som det bl.a. fungerer ved den dansk-tyske grænse i øjeblikket, hvor det fungerer udmærket, ikke kan udvides dernede, er det, fordi der ikke er flere toldere at tage af i området, igen en konsekvens af besparelserne.

Men hvis vi er enige her, vil jeg da gerne på stående fod give den invitation, at her behøver Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis være halehæng til regeringen. Her er jeg sikker på at vi sagtens kan finde et flertal uden om regeringen, der pålægger regeringen at sikre, at der kommer flere toldere, og at toldindsatsen ved de danske grænseovergange bliver bedre. Så spørgsmålet til Dansk Folkepartis ordfører er: Er det bare snak, eller er Dansk Folkeparti også klar til at handle, når det kommer til bekæmpelsen af indsmugling af ulovlige varer i Danmark?

Ordføreren.

Altså, den store forskel på Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis engagement eller deltagelse i det parlamentariske arbejde gennem de sidste 10 år her i Folketinget har været, at Socialdemokratiet snakker og Dansk Folkeparti arbejder og skaffer resultater, så det forventer jeg da bestemt også at Dansk Folkeparti gør i den her sammenhæng.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører.

Som de andre ordførere på området har sagt, er det egentlig nogle fine ændringer, der er i det her lovforslag, som består af tre dele.

Den første del er en ændring af toldloven, så likvide midler, ledsagede eller uledsagede, kan tilbageholdes administrativt i 72 timer, hvis der er frygt for, at de kan sættes i forbindelse med noget, der er ulovligt. Det er vi i SF selvfølgelig positivt indstillet over for. Det er dog vigtigt, at befolkningen oplyses om den her ændring, så der ikke er nogen, der uforvarende kommer til at bryde loven. I bemærkningerne til lovforslaget har vi ligesom hr. Nick Hækkerup set, at der står, at der skal bruges to årsværk ekstra hos SKAT, og vi synes, at det er rigtig vigtigt, at skatteministeren så er opmærksom på, at der enten skal fjernes nogle opgaver fra eller tilføres nogle ekstra midler til SKAT. Og fra SF’s side vil vi faktisk rigtig gerne vide, hvad skatteministerens holdning er til det.

Ligeledes er der i bemærkningerne en kommentar om, at det elektroniske indberetningssystem, som skal bruges til registrering af de her likvide midler, vil koste cirka 0,5 mia. kr. SF vil faktisk gerne vide, om det er realistisk, at et sådant elektronisk indberetningssystem kan være klar til lovens planmæssige ikrafttræden pr. 1. januar 2011; det er sådan primært set i lyset af, at andre it-systemer er blevet forsinket en del gange, ikke mindst i SKAT.

Den anden del af lovforslaget sidestiller landfaste grænseovergange med havne og lufthavne. Den kontrol, der i dag foretages af SKAT, af personer og last i lufthavne og havne, skal altså også kunne finde sted ved landfaste forbindelser, f.eks. ved bro- og tunnelovergange, og for at SKAT kan udføre kontrollen, skal der stilles indretninger til rådighed af ejeren. Som det også tidligere er blevet nævnt, vil det egentlig konkret kun få betydning for Femern Bælt-forbindelsen, og i den forbindelse vil vi gerne vide, hvad det her lovforslag vil komme til at betyde både økonomisk og i forhold til planlægningen af Femern Bælt-forbindelsen, som jo allerede nu ser ud til at blive noget dyrere end tidligere planlagt.

Den sidste del af lovforslaget giver mulighed for at erstatte kropsvisitering med kropsscanning af dem, som allerede i dag vil blive underlagt en kropsvisitering; dette, for at indgrebet bliver så lidt indgribende som muligt for den rejsende, da det kan være meget grænseoverskridende at skulle gennemgå en kropsvisitering. Ligeledes er det mindre tidkrævende at udføre en kropsscanning, end det er at udføre en kropsvisitering.

Som de andre ordførere på området har nævnt, er det selvfølgelig vigtigt, at man sørger for, at retssikkerheden er i orden på dette område, og samtidig kan det være relevant at belyse det, som hr. Nick Hækkerup også gjorde opmærksom på, nemlig hvor meget en kropsscanner koster, og hvornår det kan lade sig gøre at få de her kropsscannere opsat.

Generelt ser SF positivt på lovforslaget, og vi ser frem til at få belyst de ovennævnte forhold af skatteministeren.

Tak til fru Malene Søgaard-Andersen. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Kurt Scheelsbeck som ordfører.

Denne tale er på vegne af vores skatteordfører, hr. Mike Legarth, som ikke kan være til stede.

De tre elementer i lovforslaget kan kort beskrives som værende sund fornuft i en tid, hvor der er behov for at foretage en effektiv kontrol, både med store likvide midler og med varer, som føres ind i eller ud af Danmark. Når der allerede i dag er krav om, at det skal angives til SKAT, hvis en person fører, hvad der svarer til en værdi på 10.000 euro – og her vil jeg da bemærke, at det jo er godt, hvis det nu er en udlænding, der skal føre disse penge ind i landet, at han så er kendt med valutaen – ind i eller ud af Danmark, så er det sund fornuft, at kravet også gælder, hvis der føres pengebeløb af samme størrelsesorden pr. post eller pr. kurer ind i eller ud af Danmark. Det skal så angives.

Når SKAT i dag kan kræve, at der uden udgifter for SKAT skal stilles egnede lokaler til rådighed for kontrol af varer m.v., er det også sund fornuft, at det samme krav kan stilles i forbindelse med bro- og tunnelforbindelser ud af Danmark.

Endelig er det sund fornuft, at SKAT får en hjemmel i lovgivningen til at foretage kropsscanninger, forudsat at den pågældende, der skal udsættes for denne undersøgelse, har accepteret det. Hvis det ikke er tilfældet, skal det jo foregå på den traditionelle måde.

Alt i alt et godt lovforslag, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til hr. Kurt Scheelsbeck. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Det første element i forslaget om at udvide pligten til anmeldelse til også at gælde for uledsagede forsendelser, altså forsendelser pr. post eller med kurer omfattende større pengebeløb, kan jeg helt tilslutte mig. Det er mit parti enig i.

Det andet element om at indføre hjemmel til at sidestille broforbindelser og tunnelforbindelser med havne og lufthavne er også, så vidt jeg kan se, uproblematisk. Jeg vil gerne sætte et spørgsmålstegn ved ønsket om at give en bemyndigelse til at erstatte kropsvisitering med kropsscanning. Det er der flere grunde til. For det første undrer det mig, at denne del af forslaget tilsyneladende ikke har været sendt til høring, der er i hvert fald ingen høringssvar på det. Jeg synes, det i hvert fald ville være relevant at vide, hvad lufthavnsmyndighederne mener, og også rejsebranchen kunne have problemer med det. Det forekommer, som om der slet ikke har været høring om dette forslag, der er i hvert fald ingen bemærkninger om det i lovforslaget.

Her ønsker man så – og det er det næste – en bemyndigelse til at indføre noget, som man ikke ved om man vil indføre, som man ikke ved hvornår man i givet fald vil indføre, og ikke ved hvad det vil koste at indføre. Og der synes jeg, det er lidt problematisk at give ministeren en bemyndigelse, ikke af mistillid til ministeren, men fordi Folketinget, når det så bliver anskaffet – hvis det på et tidspunkt bliver anskaffet – så jo altså ikke får mulighed for at diskutere det til den tid, når det er aktuelt. Derfor forekommer det lidt præmaturt at give en bemyndigelse til at bruge noget, som man ikke ved om man vil bruge, og ikke ved,hvornår man i givet fald vil bruge.

Så vi ønsker grundigt at diskutere med ministeren under udvalgsarbejdet, om det er nødvendigt at give en sådan bemyndigelse på dette tidspunkt.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Vi er – som andre ordførere – positivt indstillet over for lovforslaget. Vi er selvfølgelig åbne over for, om der skulle komme nogle bemærkninger under udvalgsbehandlingen, der gør, at vi må ændre vores stilling, men i udgangspunktet er vi positive.

Det får mig til at stille et enkelt spørgsmål. Vi er her meget optaget af, når folk fører likvider over grænserne, og vi kan alle sammen se filmen for os med kufferten med dollarsedler, der vælter ud, når man åbner den. Og jeg synes, det er en god ting, at vi sørger for at få kontrol, når store pengebeløb bliver ført over grænsen. Men hvad med de elektroniske overførsler? Nu har vi jo set det i forbindelse mod kreditkortundersøgelsen fra SKAT, vi har set det i den såkaldte money transfer-sag, og der kommer nu også sager vedrørende de multinationale, hvor vi strammer reglerne op på et senere tidspunkt. I nogle af de sager har det altså været ganske besværligt og nærmest umuligt at få oplysningerne ud af de forskellige lande og af de forskellige banker for at føre kontrol med millionbeløb, der bliver overført med et tryk på en knap, altså uden at der på nogen måde er personer involveret i selve den fysiske transport. Det synes jeg måske man skulle overveje om ikke der er brug for. Jeg siger ikke i dag, at det er et forslag, vi fremsætter. Jeg siger bare, at jeg synes, man skulle overveje, om ikke der er brug for at få en tilsvarende nem adgang til at kunne kontrollere overførsler, når det drejer sig om overførsel via elektronik. Det kan ministeren måske svare på, ellers kan vi jo stille et spørgsmål om det i udvalgsarbejdet, sådan at vi også lige får den side af problemstillingen belyst.

Altså, selve forslaget er vi positive over for.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det skatteministeren.

Tak for de mange bemærkninger til lovforslaget, som jo meget rigtigt, som det er gennemgået, består af tre dele. Jeg synes, at stort set alle partier er kommet med nogle helt fornuftige betragtninger, og jeg synes også, at der selvfølgelig er ting, som skal diskuteres under udvalgsbehandlingen. Jeg kan sige, at lovforslaget har været i høring. Vi kan i Skatteministeriet kun notere os de høringssvar, der kommer. Det er i forhold til spørgsmålet fra hr. Niels Helveg Petersen. Men der har været en mulighed for at komme med de indvendinger, som hele spørgsmålet omkring scannerne kan kalde på.

Jeg vil så også gerne fra Folketingets talerstol slå fast, at jeg selv er meget opmærksom på, at det, hvis man måtte benytte kropsscannere, er helt afgørende, at man har styr på, hvordan dataene bruges, og ikke mindst, hvordan man undgår, at de bliver misbrugt, samtidig med at vi også i den forbindelse – og det er derfor, at vi ikke har planer om at indføre kropsscannere, hverken i dag eller i morgen – er i en situation, hvor det sundhedsmæssige aspekt er det, der i øjeblikket bliver belyst og i efterhånden flere år har været belyst. Der håber jeg, vi kan nå en konklusion i 2011. Jeg kan sige, at når den konklusion er der, vil Skatteudvalget selvfølgelig blive inddraget i den diskussion. Så jeg er med på, at man kan mene, at diskussionen skal finde sted i Folketingssalen, men jeg mener nu, at den diskussion også kan tages andre steder.

Det eneste parti, der jo med, om man så må sige, nærmest nidkær præcision har nejhatten på, er Socialdemokratiet. Det er der jo ikke noget nyt i. Det er altid med nejhatten på, når man diskuterer SKAT. Alle andre partier er fremkommelige. Jeg må bare sige, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu skal have en stor diskussion om, hvorvidt SKAT er i stand til at udføre sine opgaver. Det mener jeg Skatteministeriet er. Det kan jo også oplyses til hr. Nick Hækkerup, at SKAT har fået løftet sine bevillinger i 2010 og 2011, i forhold til hvad der var lagt op til.

Derfor kan jeg også forsikre SF om, at der selvfølgelig er de årsværk, der skal til. Nu er det ikke 500 mio. kr., men 500.000 kr. men lad nu det være. Der er de rammer, der skal til, for at lovforslaget kan gennemføres.

Så kan jeg til sidst sige til Dansk Folkeparti, at vi under udvalgsbehandlingen må se på, om vi også skal sørge for, at det ikke kun er eurobeløb, det står i, men også danske kroner.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Nick Hækkerup.

Det var skatteministerens bemærkning om, at SKAT jo tilføres ekstra ressourcer i 2010 og 2011. Næh, det, der sker, er, at besparelserne ikke gennemføres lige så hurtigt, som man oprindelig havde tænkt sig. Men der er stadig væk på SKATs område tale om et fald i antallet af årsværk år for år for år hvert eneste år, fra den her regering kom til, og helt frem til så langt som der er overslagsår på finansloven. Så lad os nu lade være med det der med, at der er kommet ekstra ressourcer til. Næh, der er nogle besparelser, der ikke har været gennemført lige så hurtigt, som regeringen ønskede sig det. Men der bliver stadig væk færre årsværk hvert eneste år – give and take – en medarbejder om dagen hver eneste dag inklusive ferier, helligdage osv., siden den her regering kom til. Og det er klart, at de færre ressourcer selvfølgelig sætter sig i ringere kontrol, og det er det, jeg bare gør opmærksom på. Vi får hele tiden henvendelser ude fra landet, bl.a. jo fra de toldfunktionærer, der tager sig af det her, om, at vores grænser står pivåbne. Det kan man godt kalde nejhat, man kan også kalde det at se på, hvad der er virkeligheden uden for Christiansborgs tykke mure. Og der er det altså, at vi har problemer med massiv indsmugling af ulovlige varer i landet.

Skatteministeren.

Nu forstod jeg ikke spørgsmålet – det var nok, fordi der ikke var noget. Der var ikke andet end en oplæsning af, hvordan Socialdemokratiet ser på den politiske situation. Det er jo også altid meget nyttigt at høre en holdning til det. Så kunne man gå ind og slå op i Socialdemokratiets finanslovforslag og se på, hvor mange toldere der så er sat penge af til. Jeg nåede ikke frem til nogen. Når man går ind og ser på, hvad det er, Socialdemokratiet vil på toldområdet, vil man se, at det ikke fremgår. Og jeg må sige, at det luftige finansieringsforslag, der er lagt frem af S og SF, jo er fuldstændig uden for rækkevidde, fordi det hverken siger noget om alle de ønsker, man har, eller hvordan det skal finansieres. Jeg medgiver, at der er skatter og afgifter, der kommer til at stige fra 31,5 mia. kr., men jeg savner at se noget mere konkret om, hvor mange toldere der så lægges op til.

Så vil jeg sådan set bare slutte af med at sige, at det jo er lykkedes SKAT at lave en effektivisering og en digitalisering, som har betydet, at skattegabet ikke er vokset, til trods for at vi har fået færre medarbejdere. Det synes jeg også man skulle glæde sig over i den her tid, hvor vi alle sammen gerne vil have den offentlige sektor til at køre længere på literen.

Hr. Nick Hækkerup.

Indledningsvis vil jeg bare gøre opmærksom på, at efter forretningsordenen er der sådan set ikke noget krav om, at der skal stilles et spørgsmål – bare så vi er sikre på, hvad det er for en bane, vi er på, nemlig den, der gælder i Folketingets forretningsorden. Det er den ene ting.

Den anden er, at skatteministeren, hvis han ville bruge den tid, det tager at orientere sig om vores finanslovforslag, kunne konstatere, at der er et forslag om at bruge 500 mio. kr. ekstra på at styrke præcis SKAT, styrke præcis toldindsatsen, men også nogle af de andre meget nødlidende områder, som vi ved vi står med i øjeblikket, og ikke bare gøre som skatteministeren, der er i gang med at lave sådan en stoleleg, hvor man, hver gang der opstår et problem, flytter nogle ressourcer derover; tager en prop ud af et af hullerne og stikker den i et andet hul, hvorefter vandet vælter ud, synderne vælter ud af det hul, man har taget proppen ud af.

Jeg kan godt forstå, at skatteministeren vælger at svare retorisk med henvisninger til alt mulig andet end det, det drejer sig om. Men skatteministerens ressortområde bliver år for år, mens ministeren er minister, reduceret, indsatsen bliver år for år dårligere.

Skatteministeren.

Det er jo en lang diskussion om, hvorvidt det er afgørende altid at se på, hvor mange årsværk man har, eller om man også godt kan se på, hvordan effekten er. Og der må man jo bare sige helt nøgternt, når man ser på, hvordan Skatteministeriet har forstået og også formået at omstille sig, at man jo er i den lykkelige situation, at man er lykkedes med at effektivisere gennem digitalisering og gennem en lang række andre ting, som gør, at vi i dag har et meget effektivt skattevæsen.

Men når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg har været inde at se i finanslovforslaget. Det står ikke tydeligt for mig, hvor mange toldere der helt præcist er afsat penge til i det finanslovforslag. Men det er måske, fordi det er taget af hjemmesiden. Jeg kan forstå, at når lovforslag eller forslag fra Socialdemokratiet begynder at blive meget konkrete, så bliver de taget af hjemmesiden. Men jeg vil glæde mig til så at kunne få oplyst, hvor mange toldere Socialdemokratiet eksplicit har sat penge af til.

Så er der ønske om en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for det. Det er bare sådan lige ganske kort vedrørende det, skatteministeren nævner om digitaliseringen og den deraf følgende effektivisering i SKAT. Som jeg har forstået, er den digitalisering forsinket, eller der er i hvert fald noget af det, der er forsinket. Så kan jeg bare ikke helt følge, at der så allerede nu skulle være en effektivisering i SKAT, idet det ikke er alle de digitale systemer, der er oppe at køre nu.

Skatteministeren.

Jeg kan bekræfte, at der er en løbende digitalisering, en løbende effektivisering af vores skatteadministration. Vi har jo allerede gennemført en lang række initiativer, men der vil også fremadrettet løbende blive taget initiativer, som kommer til at hjælpe SKAT, ikke bare hvad angår måden at udføre arbejdet på, men også i forhold til den enkelte borger, og det synes jeg vi skulle glæde os over, for det er med til at sikre en større tilfredshed.

Fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak for svaret. Vi fik i går at vide, at der skal bruges nogle ekstra skattemedarbejdere til at lave en ekstra indsats mod folk eller firmaer, der snyder i skat bl.a. i skattelylande. Der skulle afsættes ekstra 75 skattemedarbejdere. I den her lovgivning bliver der lagt op til, at det er to ekstra årsværk, der også skal bruges på det. Det kan godt være, at to ekstra årsværk ikke er ret meget, men når man lægger det sammen med 75 medarbejdere, så synes jeg, at vi begynder at komme dertil, hvor det må gøre ondt for den enkelte medarbejder i SKAT. Mener skatteministeren ikke, at der samlet set skal tilføres ekstra ressourcer til SKAT, for at de kan løfte de her opgaver?

Skatteministeren.

Jeg mener, at SKAT skal have de nødvendige ressourcer, for at man kan løse de opgaver, som Folketinget pålægger SKAT, og som ministeren er med til at udstikke retningslinjerne for. Det er også derfor, at der i det finanslovforslag, som bliver forhandlet nu, er lagt op til, at SKAT får flere penge i 2011, end der var lagt op til tidligere, og det er også derfor, at Finansudvalget har givet en ekstra tillægsbevilling for 2010. Så vi er i den situation, hvad enten man kan lide det eller ej, at SKAT i øjeblikket har flere ressourcer, end der var lagt op til for et år siden.

Tak til skatteministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om korte bemærkninger, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.