Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste og nedsættelse af tilskuddet til høreapparater).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 13.10.2010. 1. behandling 04.11.2010. Betænkning 09.12.2010).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Anne Baastrup.

Med det her lovforslag lægges der et loft over forældrenes mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis deres barn bliver handicappet, hvis deres barn udsættes for en alvorlig ulykke, eller hvis deres barn får en alvorlig sygdom.

Vi har i Folketingets Socialudvalg haft rigtig mange deputationer, og det er ikke mennesker, der selv rammes af det. Det er mennesker, som selv har haft glæde af at få dækket tabt arbejdsfortjeneste uden loft. Det er mennesker, som fortæller, hvor alvorligt det er for hele familien at opleve, at ens barn pludselig får en alvorlig sygdom, pludselig skal på hospitalet to-tre gange om ugen, pludselig skal have særlig hjælp, en hjælp, som kun forældrene kan give, døgnet rundt. De her mennesker kommer i Folketingets Socialudvalg, ikke for at slås for deres egen sag, men for at slås for de mennesker, der efter den 1. januar 2011 får et barn med handicap, får et barn, der løber ud foran en bil, får et barn med en alvorlig sygdom, som bliver nødsaget til på en eller anden måde at blive passet i døgndrift. Disse forældre slås for nogle, der ikke ved, at de udsættes for den her alvorlige begivenhed. Disse forældre slås for de søskende til de fremtidige børn, der får et alvorligt handicap, som kan få smadret deres barndom.

Det, vi jo også hører, er, at hele familien kommer ind i en turbulent periode. Forældrene kan få svært ved at samarbejde, stadig væk elske hinanden. Forældrene kan få svært ved at tage hånd om de andre søskende. Forældrene kan simpelt hen få svært ved at håndtere deres liv, og det, de så derudover skal, er, at de skal udsættes for at finde et andet sted bo, fordi de ikke har råd til at bo der, hvor de bor nu. De skal lave om på hele familiens tilværelse.

Mange af dem kan så vælge at anbringe deres barn på en døgninstitution. Så er det, jeg spekulerer på, hvor finansministeren har været henne, når man har lavet lovforslag, hvor man ikke under nogen omstændigheder kan dokumentere, at det er et besparelsesforslag. Ministeren har selv forsøgt at beregne den. 307 mio. kr. regner man med at kunne spare – 307 mio. kr. – men vi kan ikke få at vide, hvad det kommer til at koste af merudgifter for de familier, der ikke kan håndtere at have deres alvorligt handicappede barn hjemme. Hvad kommer det til at koste med brudte familier, ekstra børnetilskud, og hvad ved jeg, der lægges oveni, fordi familien ikke kan håndtere at holde sammen, når de her ulykker sker? Hvad siger Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne? Vi er ligeglade!

Vi står i en situation, hvor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne stemmer det her lovforslag igennem uden at kende konsekvenserne, vel vidende at det formentlig slet ikke er et besparelsesforslag, vel vidende at det kommer til at koste disse familier rigtig, rigtig meget sorg og ulykke. For nogle år siden sagde fru Henriette Kjær:

Det er én ting, at man ikke er på arbejdsmarkedet, men det kan ikke passe, at man også stilles ringere, når man sparer samfundet penge. Det giver ikke mening, hvis vi gerne vil have, at forældre beholder deres børn hjemme.

Det var fru Henriette Kjærs begrundelse for at støtte, at vi hævede ydelsen for den tabte arbejdsfortjeneste til at dække den fulde tabte arbejdsfortjeneste. Det, der sker nu, er, at vi, et flertal her i Folketinget, sender børn på døgninstitution med deraf afledede ekstraudgifter for kommunerne, får splittet nogle familier. Det her er ikke et lovforslag, som er i orden.

Tak til fru Anne Baastrup. Fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører.

I Radikale Venstre stiller vi os også meget uforstående over for, at regeringen stædigt vælger at fastholde det her forslag om at lægge et meget lavt loft over den tabte arbejdsfortjeneste, som udbetales til forældre til et barn med alvorlig sygdom eller handicap. Vi har haft adskillige foretræder i Socialudvalget og modtaget utallige henvendelser om, hvordan og hvor hårdt det her forslag risikerer at ramme familier, som allerede er voldsomt udfordret.

For mange af de her familier er det allerede i dag en sej kamp at få hverdagen til at hænge sammen, en hverdag, som bliver meget anderledes, den dag man oplever at få et barn, som konstant kræver ens fulde opmærksomhed i form af omsorg og pleje.

Lovændringen kan få fatale konsekvenser for både børn – de børn, det drejer sig om – deres forældre og børnenes søskende. Med al sandsynlighed vil det føre til, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, at familier må flytte, hvorfor eventuelle søskende ikke blot vil opleve, at deres forældre bruger utrolig meget tid på deres bror eller søster, men måske også, at de bliver revet ud af deres vante hverdag og må flytte skole, skifte venner m.v.

Regeringens vigtigste argument har hele vejen igennem været ønsket om besparelser. Det er et argument, der svækkes kraftigt af den betydelige usikkerhed, der er om økonomien i forslaget. En række aktører på området, og dermed også eksperter, har udtrykt stor skepsis over de forventede besparelser. Mange frygter endda, at forslaget ligefrem vil medføre øgede udgifter til dette område. Bekymrer det slet ikke regeringen?

De beregninger, som ligger til grund for forslaget, er yderst sparsomme. Og at regeringen ikke har gjort sig de store overvejelser om konsekvenserne af forslaget, blev kun endnu mere tydeligt, da vi bad ministeriet regne på vores forslag til et ændringsforslag – desværre, for vi ville virkelig gerne have medvirket til at afbøde nogle af de værste konsekvenser af loftet over tabt arbejdsfortjeneste.

Vores ønske til et ændringsforslag bestod hovedsagelig i at kunne fordele omkostningerne mere ligeligt mellem familierne, så de familier, som modtager fuld tabt arbejdsfortjeneste, ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt. Men på så spinkelt et grundlag er det simpelt hen for risikabelt at begynde at lave ændringsforslag. Gid regeringen var kommet til samme konklusion. Det giver sig selv, at vi ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

Jeg håber, og det kan jo nås endnu, at der er en ordfører fra Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti, der går op og forsvarer, at man mener, at det er nogle af de familier, der har det allerallersværest i forvejen, som med det her forslag skal betale, fordi man mener, at de allerrigeste i dette land skal have skattelettelser. Hvis man virkelig mener, at det er den rigtige måde at indrette samfundet på, bør man da gå op og forsvare det.

Vi synes fra Enhedslistens side, at man godt kunne tillade sig at sige, at de 10 pct. rigeste i dette land, de, der tjener over 0,5 mio. kr. om året, skulle betale det samme i skat næste år, som de betalte sidste år. Det synes vi ikke er noget urimeligt krav, og det ville gøre, at det ikke var nødvendigt med de her voldsomme nedskæringer, man laver rundtom. Dertil kommer så, som de foregående ordførere har været inde på, at resultatet formentlig ender med at blive, at der ikke samlet set er besparelser for det offentlige med det her forslag. Tværtimod risikerer vi, at de samlede udgifter for stat og kommune bliver langt højere, fordi mange familier må opgive at tage sig af deres barn.

Når man får et barn, der er alvorligt sygt, har et alvorligt handicap, er det i forvejen en kæmpe omvæltning i en familie. Hidtil har man så haft muligheden for at kunne tage sig af sit barn. Man har kunnet få penge, så det faktisk har været muligt at gå hjemme og tage sig af barnet. Men fremover bliver man altså stillet over for et valg, især hvis man har andre børn i forvejen, om man skal flytte fra hus og hjem til en meget lille lejlighed, hvor der måske slet ikke er plads til det hjælpeudstyr, der skal være til et barn med et alvorligt handicap, om man skal flytte søskende fra skole, kammerater og omgivelser, fordi man ellers ikke kan klare sig for det meget lave beløb, som regeringen og Dansk Folkeparti mener at de her familier fremover skal have.

Det er virkelig, virkelig svært at forstå, at man går i så små sko, at man synes, det er nødvendigt at ramme de her få familier så hårdt, som man lægger op til med det her forslag. Jeg kan simpelt hen ikke nogen som helst steder se, hvad regeringen og Dansk Folkepartis begrundelse er for, at det lige præcis er de her børnefamilier, man vil ramme så hårdt, dem, som i forvejen er hårdt ramt, og som gør en kæmpe indsats.

Vi har haft flere af dem i foretræde i Socialudvalget, hvor de har fortalt om, hvordan deres hverdag er, har fortalt om, hvor meget det er, de skal hjælpe med, i forhold til deres barn. Mange skal op mange gange i løbet af natten, og de skal konstant kunne tage med til forskellige læger og behandlinger osv. Der er rigtig mange ting, som man skal kunne gå ind og gøre, og som jo betyder en stor aflastning for samfundet, for ellers var det jo nogle ansatte, der skulle løfte den opgave.

Men man værdsætter altså overhovedet ikke fra regeringen og Dansk Folkepartis side, at der er nogle forældre, der faktisk løfter den kæmpe opgave. Tværtimod synes man altså nu, at de skal ned og leve på et langt ringere niveau. Det håber jeg meget at der er nogle der vil komme og forsvare: Hvorfor er det, at man synes, det er de her familier, der skal betale for skattelettelserne til de allerrigeste?

Tak til ordføreren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget

Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.