Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 27 Bilag 1
Offentligt
901742_0001.png
901742_0002.png
901742_0003.png
901742_0004.png
901742_0005.png
901742_0006.png
901742_0007.png
901742_0008.png
901742_0009.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
30. september 2010Dyrevelfærdskontoret2008-5401-0047KAB40856

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

udkast til lov om hold af slagtekalkuner

1. Høringen

Den 9. juni 2010 sendte Justitsministeriet en rapport om hold af slagte-kalkuner i høring. Rapporten, som er udarbejdet af Arbejdsgruppen omslagtefjerkræ (kalkuner), indeholder bl.a. et udkast til en lov og en be-kendtgørelse om hold af slagtekalkuner.Arbejdsgruppens rapport har været sendt i høring hos følgende myndig-heder, organisationer mv.:Aktive Dyrerettigheder, Aktive Dyrevenner, Alle Dyrs Ret, Daniche,Dansk Erhverv, Danske Regioner, Danske Slagterier, Den Danske Dyr-lægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyre-nes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsorganisationer-nes Samarbejdsorganisation DOSO, Dyreværnsrådet, Fagligt Fælles For-bund – 3F, Kommunernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd,Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land,OASA – Organisation Against the Suffering of Animals, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger(SALA), Slagteriernes Forskningsinstitut, WSPA Danmark, Det Biovi-denskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet, FødevareøkonomiskInstitut v/ Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fa-kultet v/ Aarhus Universitet.Endvidere har Økologisk Landsforening afgivet høringssvar.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført medkursiv.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til arbejdsgrupperapporten

Fagligt Fælles Forbund – 3F

har ingen bemærkninger til rapporten.

Dyrenes Beskyttelse

finder det overordnet set positivt og nødvendigt, atder fastsættes minimumsregler til beskyttelse af slagtekalkunernes vel-færd, da den danske slagtekalkunproduktion er meget intensiv.

Dyreværnsrådet

støtter op om rapportens anbefalinger og de foreslåederegler, som efter rådets opfattelse vil forbedre vilkårene for slagtekalku-ner i Danmark.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

bemær-ker, at arbejdsgrupperapporten – til trods for, at der kun findes begrænsetdokumentation for indflydelsen af forskellige miljøfaktorer på dyrenesvelfærd – giver en grundig og seriøs gennemgang af problemstillingerne iforbindelse med hold af kalkuner.

Landbrug & Fødevarer

anerkender de særlige krav til aktørerne, somden opdelte produktion med udrugning og slagtning i Tyskland indebæ-rer. Landbrug & Fødevarer henviser samtidig til, at de produktionskrav,som følger af det frivillige certificeringssystem QS (Qualität und Sicher-heit), og som det tyske slagteri kræver efterlevet, er betydeligt strengereend den gældende lovgivning i flere lande. Landbrug og Fødevarer adva-rer derfor mod, at der stilles strengere krav end kravene i QS.

Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation DOSO

udtryk-ker utilfredshed med, at arbejdsgruppen ikke har udarbejdet anbefalingerom reproduktion og avl, transport, slagtning og aflivning. Efter DOSOsopfattelse burde arbejdsgruppen have udtalt sig kritisk om forholdene –selvom det er forhold, som enten er reguleret ved EU-lovgivning (trans-port, slagtning og aflivning), eller som ikke forekommer i Danmark (re-produktion og avl) – idet arbejdsgruppens anbefalinger ville kunne haveindgået i EU-arbejdet med lovgivning til beskyttelse af dyr.

Økologisk Landsforening

beklager, at økologisk kalkunproduktion ikkeer beskrevet i rapporten. Økologisk Landsforening ønsker undersøgt, omder er forhold i det økologiske regelsæt, som kan påvirke anbefalingerne– f.eks. anbefalinger, som er mindre relevante i produktioner, hvor dyre-2
ne har adgang til udeforhold – eller om der stilles krav, som ikke kanimødekommes under det økologiske regelsæt.For så vidt angår Økologisk Landsforenings bemærkning om, at det børundersøges, om der stilles krav, som ikke kan imødekommes under detøkologiske regelsæt, bemærkes, at Plantedirektoratet, der forvalter reg-lerne om økologi, har oplyst, at direktoratet ikke har bemærkninger tilarbejdsgrupperapporten og høringssvaret fra Økologisk Landsforening.

2.2. Belægningsgrader

Dyrenes Beskyttelse

tilslutter sig arbejdsgruppens mindretals anbefalingom belægningsgrader på maksimalt 45 kg/m2for høner og 50 kg/m2forhaner. Blandt andet i lyset af den manglende mulighed for systematisketilbagemeldinger fra slagterier – som skyldes, at kalkuner ikke slagtes istørre omfang i Danmark – finder Dyrenes Beskyttelse en højere belæg-ningsgrad uforsvarlig.

Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation DOSO

finderde foreslåede belægningsgrader for høje.

Det Dyreetiske Råd

kan som udgangspunkt tilslutte sig anbefalingen fraarbejdsgruppens mindretal, idet en højere belægningsgrad vanskeliggørtilsynet og kontrollen med de enkelte dyr. Desuden er mange velfærdsre-laterede problemer såsom strøelseskvalitet og ventilation svære at undgå,når belægningsgraden er høj.Rådet er opmærksomt på det pres, der følger af den internationale pris-konkurrence, og den ifølge rapporten manglende dokumentation for, athøjere belægningsgrader forringer dyrevelfærden. Medlemmerne af DetDyreetiske Råd er imidlertid enige om, at der er behov for en opstram-ning i forhold til det forslag, der støttes af arbejdsgruppens flertal.Nogle rådsmedlemmer foreslår en model, hvorefter producenterne pånærmere angivne betingelser fastsat med udgangspunkt i QS-systemet ogunder forudsætning af, at producenterne underlægges en mere intensivkontrol, kan opnå tilladelse til at producere med en højere belægnings-grad end et maksimalt udgangspunkt på 45 kg/m2for høner og 50 kg/m2for haner. Andre rådsmedlemmer finder en intensiveret kontrol belasten-de for kalkunerne og ressourcekrævende for avlerne, hvorfor belæg-3
ningsgraden efter deres opfattelse ikke bør overstige 45 kg/m2for hønerog 50 kg/m2for haner.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at produktionens økonomi er megetpåvirket af belægningsgraden.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

henvisertil, at der ikke foreligger dokumentation, der begrunder konkrete anbefa-linger til belægningsgrad ud fra en dyrevelfærdsmæssig synsvinkel.Belægningsgraden i kalkunhusene har indflydelse på en række velfærds-parametre. Forsøg har imidlertid vist, at belægningsgraden skal væremeget høj, før man har kunnet påvise en negativ velfærdsmæssig effektfor kalkunerne. Der henvises til kapitel 5, afsnit 2, i arbejdsgruppensrapport.Bl.a. på den baggrund er lovforslaget udformet i overensstemmelse medanbefalingen fra flertallet i arbejdsgruppen, således at der fastsættes enmaksimal belægningsgrad på 52 kg/m2for høner og 58 kg/m2for hanerfor det enkelte hold og et maksimalt gennemsnit på 48 kg/m2for høner og55 kg/m2for haner over tre hold.Justitsministeriet lægger i den forbindelse også vægt på, at det er dissebelægningsgrader, der i dag er det praktiske udgangspunkt efter det ty-ske certificeringssystem QS, som størstedelen af de danske avlere følger.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og pkt. 4.2 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger.

2.3. Næbtrimning

Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation DOSO

mener,at næbtrimning skal forbydes, da amputation af dele af dyr er stærkt kriti-sabel og unødvendig. Opfedning af kalkuner i Danmark medfører et mo-ralsk og etisk ansvar for dyrene, hvorfor DOSO finder arbejdsgruppensanbefaling om næbtrimning utilstrækkelig. DOSO henstiller i stedet til, atder med henblik på at begrænse problemet med fjerpilning stilles krav tilbelægning, indretning af stalden og uddannelse af de ansvarlige for hus-dyrholdet.
4
Som det fremgår af arbejdsgruppens rapport foretages næbtrimning forat forebygge skader som følge af kannibalisme, jf. rapportens kapitel 5,afnit 13.Næbtrimning af kalkuner foretages ikke i Danmark, da der ikke er kal-kunrugerier i Danmark, men foretages på daggamle kalkunkyllinger pårugerier i Tyskland som en rutinemæssig foranstaltning.Arbejdsgruppen foreslår, at der fastsættes krav om, at næbtrimning afkalkuner skal ske inden 10 dage efter udrugning, og at der maksimalt måtrimmes 1/3 af kalkunkyllingens næb målt fra næseborets yderste del tilnæbspidsen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det herved sikres, atder ikke efter de 10 dage vil blive foretaget næbtrimning af kalkuner iDanmark, hvis f.eks. en kalkunkylling ikke skulle være blevet næbtrimmetinden levering fra Tyskland.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling. Der hen-vises til pkt. 4.7.1.2 og 4.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4. Avlsarbejdet

Det Dyreetiske Råd

finder, at der – på trods af, at der ikke foregår avls-arbejde i Danmark – skal holdes fokus på avl, og henviser i den forbin-delse til principperne Code-EFABAR, som er udviklet af sammenslut-ningen af europæiske virksomheder for husdyravl.Justitsministeriet er enig i, at eventuelle yderligere initiativer med hen-blik på at afhjælpe negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser som føl-ge af målrettet fremavl af dyr bør overvejes.Justitsministeriet har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, somnærmere skal overveje, hvordan det bedst muligt sikres, at avl af dyr fin-der sted på en måde, der er etisk og dyrevelfærdsmæssig forsvarlig. Ar-bejdsgruppen skal overveje, hvordan de negative dyrevelfærdsmæssigekonsekvenser af avl af dyr kan begrænses, samtidig med at der tageshensyn til de positive aspekter ved målrettet avl af dyr. Arbejdsgruppenskal overveje spørgsmål vedrørende avl af såvel produktionsdyr som fa-milie- og hobbydyr. Arbejdsgruppen skal ifølge sit kommissorium så vidtmuligt afslutte sit arbejde inden udgangen af juni 2012.
5

2.5. Kontrol, påbud og straf

Rigspolitiet

opfordrer til, at den direkte adgang til strafsanktionering afovertrædelser af lov om hold af slagtekalkuner – og ikke alene strafsank-tionering af overtrædelser af påbud og regler udstedt i medfør af loven,jf. lovudkastets § 19, stk. 1 og 2 – overvejes nærmere.Rigspolitiet opfordrer endvidere til, at det overvejes, om politiet skal til-lægges selvstændig kontrolbeføjelse, og om en kontrolbeføjelse i givetfald bør være primær eller sekundær i forhold til den fagligt kompetentemyndighed, jf. herved formuleringen af lovudkastets § 17.Arbejdsgruppen har foreslået en ordning, hvorefter myndighederne i til-fælde af overtrædelse af reglerne i loven eller af regler fastsat i medføraf loven kan give den ansvarlige for bedriften et påbud om at rette op påde forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, inden for ennærmere fastsat frist. Efterkommes et påbud ikke inden for den frist, sommyndighederne har fastsat, kan den driftsansvarlige straffes herfor medbøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. § 18, stk. 1.Ordningen svarer til ordningerne i lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold afheste med senere ændringer og lov nr. 520 af 26. maj 2010 om hold afmalkekvæg og afkom af malkekvæg.Med påbudsordningen får den ansvarlige for driften mulighed for at retteop på de ulovlige forhold, før der kan blive tale om at gennemføre eneventuel straffesag.Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefaling om, at denbeskrevne påbudsordning anvendes ved sanktionering af overtrædelseraf lov om hold af slagtekalkuner. Justitsministeriet har dog bl.a. i lyset afRigspolitiets høringssvar på ny overvejet spørgsmålet om, hvem der skalhave adgang til at meddele påbud efter loven. Justitsministeriet finderherefter ikke grundlag for at tillægge politiet kompetence til at meddelepålæg i sager om overtrædelse af lov om hold af slagtekalkuner. Justits-ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at afgørelser om påbudsom udgangspunkt bør træffes af de personer, der foretager den alminde-lige kontrol med dyrevelfærden, og at politiet allerede efter dyreværnslo-vens § 21 har adgang til at meddele den ansvarlige pålæg om et dyrs be-handling i tilfælde, hvor et dyr behandles uforsvarligt.6
Justitsministeriet foreslår, at lov om hold af heste og lov om hold af mal-kekvæg og afkom af malkekvæg samtidig ændres, således at påbudsord-ningerne i disse love affattes på samme måde som den foreslåede ord-ning efter lov om hold af slagtekalkuner. Der henvises til lovforslagets §§20 og 21 og pkt. 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.6. Bemærkninger til øvrige emner

Den Danske Dyrlægeforening

bemærker, at passende behandling af sy-ge og tilskadekomne dyr ikke i alle tilfælde består i aflivning, men ogsåovervejelser om behandling, vaccinationsmuligheder samt efterfølgendeovervejelser om årsagsforhold, jf. lovudkastets § 15, hvorefter syge dyrskal aflives, og døde dyr skal fjernes.Justitsministeriet er enig i, at behandling af syge og tilskadekomne dyrbør overvejes, inden der træffes beslutning om aflivning. Det fremsattelovforslag er rettet i overensstemmelse hermed. Der henvises til § 12 ogpkt. 4.6.1.1 og 4.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

oplyser,at de danske producenter er underlagt kontrolbesøg fra de tyske slagteri-er, og at kontrollen omfatter både dyr og udstyr. Det Jordbrugsvidenska-belige Fakultet foreslår dog, at det overvejes, om trædepudesvidningerkan begrænses yderligere gennem andre tiltag.Fakultetet finder det ønskeligt, at der fastsættes mindstekrav til ædepladsfor fodertrug, der ikke er runde, selvom sådanne fodertrug i praksis ersjældne i dag. Fakultetet finder kravet om imitation af skumring og dæm-ring hensigtsmæssigt og deler arbejdsgruppens opfattelse af, at der kanblive behov for at stille krav om jævn lysfordeling, hvis der opstår pro-blemer i praksis.Der anvendes i dag almindeligvis runde fodertrug og runde vandere ihuse med kalkuner. Justitsministeriet vil som anbefalet af arbejdsgrup-pen i en bekendtgørelse om hold af slagtekalkuner fastsætte krav til plad-sen omkring runde vandere og runde fodertrug.Justitsministeriet finder derimod ikke på nuværende tidspunkt grundlagfor at fastsætte specifikke krav til pladsen omkring fodertrug med andreudformninger. Pladsen omkring sådanne fodertrug vil i stedet blive regu-leret af bestemmelserne i lovforslagets § 11, dyreværnslovens § 3, stk. 1,7
2. pkt., samt § 15 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse aflandbrugsdyr. Det følger heraf, at det skal sikres, at et dyr har den for-nødne bevægelsesfrihed under optagelse af foder og drikke, og at udstyrtil fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på ensådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vandog for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellemdyrene. Hvis vandere og fodertrug, der ikke er runde, vinder større ud-bredelse, vil Justitsministeriet genoverveje, om der bør fastsættes nærme-re krav til disse.

3. Lovforslaget

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget følgende ændringer i forhold tillovudkastet i arbejdsgrupperapporten, der har været sendt i høring:

1.

Bestemmelsen om maksimal belægningsgrad er ændret, således at detfremgår af lovteksten og ikke som foreslået af arbejdsgruppen i en be-kendtgørelse om slagtekalkuner, hvordan den gennemsnitlige belæg-ningsgrad skal beregnes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, 2. pkt.

2.

Bestemmelsen om støj er ændret, således at pludselig udefrakommen-de støji videst muligt omfangskal undgås, jf. lovforslagets § 10.

3.

Bestemmelsen i arbejdsgruppens udkast om kalkuners adgang til fo-der- og drikkevandsanlæg med tilstrækkelig kapacitet, jf. lovudkastets §14, er ikke medtaget, idet bestemmelsens indhold må anses for omfattetaf lovforslagets § 11 om uhindret adgang til foder og frisk vand.

4.

Bestemmelsen om aflivning af syge dyr er bragt i overensstemmelsemed artikel 25, stk. 1, i Europarådets rekommandation om kalkuner,hvoraf det følger, at kalkuner skal aflives på bedriften, hvis de er sygeeller kommet til skade i en sådan grad, at behandling ikke længere er mu-lig, og transport vil medføre yderligere lidelse, jf. lovforslagets § 12, stk.1, 2. pkt. Ændringen er bl.a. foretaget i lyset af Den Danske Dyrlægefor-enings høringssvar.

5.

Det foreslås, at alene personer ansat i eller under Ministeriet for Føde-varer, Landbrug og Fiskeri kan meddele påbud om overholdelse af reg-lerne i lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovforslagets § 16 sammenholdtmed lovudkastets § 17. Hermed sikres det, at afgørelser om påbud somudgangspunkt træffes af de personer, der foretager den almindelige kon-8
trol med dyrevelfærden. Politiet har efter dyreværnslovens § 21 adgangtil at meddele den ansvarlige pålæg om et dyrs behandling i de tilfælde,hvor dyret behandles uforsvarligt. Ændringen er bl.a. foretaget i lyset afRigspolitiets høringssvar.

6.

Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg samt lov om holdaf heste foreslås ændret, således at bestemmelserne om pålæg i de to lovesvarer til den foreslåede bestemmelse om pålæg i lov om hold af slagte-kalkuner.

7.

Der er tilføjet en ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder ikraft den 1. januar 2012, jf. lovforslagets § 19.

8.

Herudover er der foretaget visse sproglige og lovtekniske ændringer iforhold til arbejdsgruppens lovudkast.
9