I forlængelse af Dansk Pelsdyravlerforenings deputation onsdag den 17. november 2010sendes som aftalt et opfølgende notat, herunder foreningens synspunkter på L 26 samt svarpå udvalgsmedlemmernes spørgsmål under deputationen.

DP går klart ind for uddannelse af avlere/driftsledere og har selv foreslået det i 2004

sammen med Dyrenes Beskyttelse

Indledningsvist vil vi gerne slå helt fast, at erhvervet allerede i 2004 selv foreslog supplerendeuddannelse af pelsdyravlere i form af et ”kørekort” til nye avlere og efteruddannelse til deøvrige avlere. Vi foreslog et sådant krav indføjet i den dengang kommende bekendtgørelseom beskyttelse om pelsdyr. Forslaget blev endda formuleret i en konkret bestemmelse, derblev fremført i et fælles høringssvar med Dyrenes Beskyttelse. Se evt.http://www.kopenhagenfur.dk/files/Kopenhagen%20Fur/Corporate/Images/Corporate/Press/Fælles%20brev%20til%20JM%2018112004.pdf

Men krav om uddannelse til alle ansatte er skudt helt forbi målet

Nedenfor opsummeres de mest indlysende problemer og indbyggede systemfejl i et 100 %uddannelseskrav, herunder navnligøkonomiske konsekvenser af uddannelseskravetden sæsonbetonede arbejdskraft i branchennødvendigheden af fleksibilitet i arbejdsstyrkentyper af fejl/mangler på farmene – og om uddannelseskravet er en relevant løsningpå disseforskelsbehandling af minkfarme i forhold til øvrige husdyrhold

Ad 1) Økonomiske konsekvenser

Det er Videnscentret for Landbrugs vurdering, at der på en gennemsnitlig dansk minkfarm vilvære tale om, at der i løbet af et års cyklus er i størrelsesordenen 5-7 forskellige personer,der arbejder med besætningen – udover driftslederen (der skal opfylde særskilt uddannelses-krav). Den samlede beskæftigelse i årsværk er langt mindre, men store spidsbelastninger iafgrænsede aktivitetsperioder, så som parring, udsætning af hvalpe, sortering og pelsning,betyder, at der i disse perioder anvendes ekstra arbejdskraft i relativt stort omfang.Med ca. 1.500 aktive farme betyder dette, at 9.000 personer vil skulle have et kursus – hvisuddannelseskrav indføres som obligatorisk for alle, der arbejder med besætningen på mink-

farme. Jævnfør FVSTs rapport svarer det til en omkostning på 50 mio. kr. til selve uddannel-sen, hertil kommer medgået arbejdstid svarende til 43 mio. kr. ved en timesats på 150 kr.Det anslås samtidig, at ca. 1/3 af de omhandlede medarbejdere udskiftes årligt, hvorved derbliver tale om en fortløbende opgave med uddannelse af 3.000 personer hvert år fremover.Jævnfør FVSTs rapport svarer det til en omkostning på 17 mio. kr. til selve uddannelsen,hertil kommer medgået arbejdstid svarende til 14 mio. kr. ved en timesats på 150 kr.Kravet vil således medføre en ganske betydelig meromkostning for pelsdyrerhvervet. Menomkostningerne for det samlede landbrug vil være langt større, når princippet selvfølgeligvidereføres til alle andre husdyrbesætninger også.

Ad 2) Sæsonbetonet arbejdskraft

Detaljer om arbejdskraften på minkfarme.Ingen farme er helt identiske, men en gennemsnitsfarm (ca. 1.900 avlsdyr) giver et godt ind-tryk af den typiske sammensætning af arbejdskraft på minkfarme. På disse farme er der i dagen fastansat medarbejder til farmdriften. Den fastansatte har sammen med den driftsansvarli-ge den daglige gang på farmen – herunder de vigtige opgaver med tilsyn af dyrene og pas-ning.I forbindelse med produktionsårets arbejdsmæssige spidsbelastninger trækker erhvervet påfleksible løsarbejdere – typisk 3-5 personer ekstra. Der er ofte tale om familie, ungarbejdere,naboer, landbrugsmedhjælpere i oplandet eller udenlandsk arbejdskraft. Spidsbelastningerneer følgende:- Ved parring i marts suppleres det faste personale med en enkelt ekstra medarbejder typisk iomkring 10 dage.- I fødselsperioden fra slutningen af april og begyndelsen af maj indkaldes også en enkeltekstra medarbejder i en uges tid.- Ved udsætning af hvalpe i starten af juli får avlerne typisk hjælp fra to løsarbejdere i ca. 5dage. De hjælper med kuldene opdeles og flyttes ud i andre bure på farmen.- I starten af november forud for pelsning sorteres ungdyrene, så de bedste dyr vælges ud tilvidere avl. Sorteringen tager omkring 6 dage. 3 til 4 ekstra mand er ansat i denne periode.- Fra omkring den 10. november starter aflivning og pelsning af de dyr, som ikke er udvalgtsom avlsdyr. Aflivningerne foregår over flere dage i løbet af 2-3 uger, da minktyperne (farver)på farmene ikke pelsmodnes samtidigt. De fastansatte får i denne periode hjælp fra 3-5 løs-arbejdere.Som det fremgår ovenfor trækker pelsdyravlere på et variabelt antal løsarbejdere hen overåret. Disse løsarbejdere er kun ansat i korte perioder til specifikke særopgaver.

Ad 3) Fleksibilitet

Om Dansk Pelsdyravlerforening ser et generelt uddannelseskrav, som en umulighed for er-hvervet og om ikke uddannelse af de ansatte på længere sigt vil være en fordel for erhvervet.Uddannelse er naturligvis positivt. Det har foreningen aldrig modsagt. Det var derfor vi somnævnt ovenfor tidligere selv har foreslået dette sammen med Dyrenes Beskyttelse.Erhvervet bestemmer dog ikke selv over, hvem og hvornår løsarbejdere ønsker ”små jobs” påpelsfarme.Udover selve omkostningsbyrden vil et eventuelt uddannelseskrav til ansatte derfor ogsåbetyde, at fleksibiliteten i forhold til den fornødne arbejdskraft forringes. Det vil således ikkemed kort varsel være muligt at ansætte helt nødvendig arbejdskraft i afgørende spidsbelast-ningsperioder, idet sådanne medarbejdere først skal gennemføre uddannelsen.

Ad 4) Typer fejl på farmene

Plantedirektoratets seneste opgørelse over minkkontrollen peger klart på fejltyper, der relate-rer sig til driftsledelsen (tekniske/indretningsmæssige krav og logbogsføring), og ikke til selvehåndteringen af dyrene (sehttp://www.kopenhagenfur.dk/files/Kopenhagen%20Fur/News/2010/Oktober%202010/kontrol_2010.pdf.).Spørgsmålet er derfor, hvilket problem det nye uddannelseskrav egentlig skal løse?Vurderet ud fra formålet med uddannelseskravet er det oplagt at stille krav om uddannelse tildriftslederen, hvilket evt. kan suppleres af uddannelseskrav til personale i de tilfælde, hvoravleren har modtaget dom, bøde eller påbud for forkert håndtering af syge/skadede dyr. Derskal naturligvis være tale om forseelser, der direkte kan henføres til medarbejderne.Uddannelse af ansatte vil resultere i et enormt ressourceforbrug, der simpelthen rammer forbiformålet med et uddannelseskrav. Stort set alle konstaterede forseelser på pelsdyrfarme errelateret til driftsledelsen – ikke de ansatte.

Ad 5) Andre typer husdyr

Der må naturligvis ikke forekomme usaglig forskelsbehandling mellem husdyrsektorer. På-lægges pelsdyravlere og deres ansatte et uddannelseskrav ud fra den nuværende præmis, såskal andre landmænd og deres ansatte også uddannes efter tilsvarende regelsæt.

NOTAT