L 26 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr(Uddannelseskrav til pelsdyravlere m.v., egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og for-enkling af gebyropkrævning)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr (Uddannelseskrav til pelsdyravlere og egen-kontrol ved gruppevis levering af slagtesvin) har været i offentlig høring i perioden fra den 5. juli til den13. august. Endvidere har forslaget været i høring i Grønlands Selvstyre.Desuden har et revideret udkast til lov om ændring af lov om hold af dyr (Uddannelseskrav til pelsdyr-avlere, egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin og forenkling af gebyropkrævning) indeholden-de et supplerende forslag til forenkling af lovens gebyrbestemmelse været udsendt i høring fra den 16.juli ligeledes til den 13. august 2010.I det følgende angives et resumé af de indkomne høringssvar. Bemærkningerne til høringssvarene er an-ført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra:Advokatrådet, Veterinærmedicinsk Industriforening, Rigspolitiet, Kræftens Bekæmpelse, GrønlandsSelvstyre, Landbrug & Fødevarer, International Transport Danmark og Dansk Transport og Logistik,Dansk Pelsdyravlerforening, Det Veterinære Sundhedsråd, 3F og Institut for Basal Husdyr- og Veteri-nærvidenskab (KU Life).Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, Veterinærmedicinsk Industriforening, Rigspolitiet og KræftensBekæmpelse anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Generelle bemærkningerGrønlands Selvstyre har ingen egentlige bemærkninger til forslaget, men har stillet spørgsmålstegn ved,hvorfor der i rigslovgivningen gives mulighed for, at loven skal kunne gælde i Grønland, da erhvervs-mæssigt opdræt af dyr i Grønland er reguleret i landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug.Dansk Pelsdyravlerforening bakker op om forslaget vedrørende uddannelseskrav til pelsdyravlere ogfinder det glædeligt, at man i lovgivningsarbejdet har taget udgangspunkt i de betragtninger, drøftelserog den rapport, som den af Fødevarestyrelsen nedsatte arbejdsgruppe er fremkommet med.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om egenkontrol ved gruppevis levering af slagtesvin i den nyebestemmelse i § 61 a.International Transport Danmark (ITD) og Dansk Transport og Logistik (DTL) støtter forslaget ogtransportørens medvirken til at sikre, at reglerne overholdes.

Bemærkninger til de enkelte høringssvarDe specifikke indvendinger i høringssvaret fra International Transport Danmark (ITD) og DanskTransport og Logistik (DTL)ITD og DTL henviser i deres høringssvar til det høringssvar de afgav 22. juli 2010 ved høringen om nybekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v. I nævnte høringssvar gør orga-nisationerne opmærksom på, at de finder det uforståeligt, at der anvendes forskellige principper for op-gørelse af betalingen for henholdsvis kødkontrol i store slagterier og veterinærkontrollen på samlesteder,som organisationerne betragter som sammenlignelige ydelser. Organisationerne gør samtidig opmærk-som på, at de finder at bekendtgørelsens satsstigninger var voldsomme, og derfor vil udgøre en stor eks-traudgift for dyretransportører.De forhold, der berøres i svaret fra ITD og DTL er gennemført under den gældende lovgivning og vil ik-ke ændres af de administrative forenklingsmuligheder, som lovforslaget indeholder. Det er i øvrigt ikkeFødevareministeriets opfattelse, at kontrollen på slagterier og samlesteder kan sammenlignes for så vidtangår omkostningsstruktur, hvorfor det heller ikke er urimeligt, at der er forskellige måder at opgørebetalingen på. De takststigninger, som organisationerne påtaler, er primært en følge af at der er sket enmere korrekt beregning af hvilke omkostninger til overhead og støttefunktioner, der skal medtages itakstkalkulationen.

ITD og DTL bemærker, at forslaget vedr. egenkontrol hos besætningsejer og transportør ved gruppevislevering af slagtesvin til slagteri er fremsat på opfordring af svineproducenterne, der ved at undgå øre-mærkning og skinketatovering af slagtesvin vil opnå en stor økonomisk og administrativ besparelse.Henset til transportørens beskedne rolle mener ITD og DTL, at myndighedernes krav til transportørensegenkontrolprogram, om nogen, samt kontrollen heraf, bør være meget simpel.Fødevareministeriet er enig i, at kravene til egenkontrol og kontrol heraf bør tilrettelægges simpelt. Al-lerede eksisterende kontroldata og kontrolpapirer vil derfor blive genanvendt i videst muligt omfang, li-gesom myndighedskontrol så vidt muligt skal udføres i forbindelse med anden pligtig myndighedskon-trol.De to organisationer finder det dog stærkt kritisabelt, at der stilles forslag om lovpligtig egenkontrol forbåde besætningsejer og transportør med deraf følgende administrative byrder for transporterhvervet. Derhenvises til, at der hidtil kun har været afholdt møde med Landbrug og Fødevarer. ITD og DTL ønskerderfor at deltage i det videre arbejde med at fastlægge de specifikke krav, der skal stilles til egenkontrol-programmerne.Fødevareministeriet finder, at den lovmæssige pligt til egenkontrol nødvendigvis må omfatte alle led,der bidrager ved transporten af slagtesvin. ITD og DTL vil blive hørt i forbindelse med fastsættelse afkravene til transportørens egenkontrol.

De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Dansk PelsdyravlerforeningDansk Pelsdyravlerforening har i sit høringssvar tilkendegivet, at foreningen bakker op om den foreslåe-de § 3 a, stk. 1 vedrørende uddannelseskrav til pelsdyravlere, men at foreningen anbefaler, at den forslå-ede § 3 a stk. 2 vedrørende uddannelseskrav til andre, som er beskæftiget med hold af pelsdyr, trækkestilbage.Dansk Pelsdyravlerforening anfører i den forbindelse bl.a.,- at et krav om uddannelse til andre end den ansvarlige for et pelsdyrhold står i misforhold til det konsta-terede behov,- at sådanne krav vil være langt mere indgribende end den lovgivning, der gælder for andre sammenlig-nelige former for husdyrbrug, hvor der alene stilles uddannelseskrav til den person, der er ansvarlig forpasning af dyrene,- at pelsdyrhold er forholdsmæssigt blandt de former for husdyrhold, hvor der er færrest egentlige pro-blemer med pasning af dyrene,Dansk Pelsdyravlerforening finder det endvidere problematisk, at der for så vidt angår den foreslåede § 3a, stk. 2, er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, som ikke tænkes udnyttet i den nære fremtid, og somikke beskrives nærmere i udkastet til lovforslag.

Det er korrekt, at Fødevareministeriet ikke har aktuelle planer om at udnytte den foreslåede § 3 a, stk. 2,men at denne er medtaget i lovforslaget for at tage højde for et eventuelt kommende behov for at fastsæt-te nærmere regler om uddannelseskrav til personer, som er beskæftiget med hold af pelsdyr uden selv atvære ansvarlig herfor.Tilsvarende giver den eksisterende § 15 i lov om hold af dyr Fødevareministeren mulighed for at fast-sætte regler om, at personer, som er beskæftiget med hold af de i § 13 omhandlede dyrearter, skal havedeltaget i et af ministeren godkendt kursus. Denne bemyndigelse er udnyttet i en række bekendtgørelserom opdræt af henholdsvis fjervildt, hjortedyr, ræve og strudsefugle, men er trods sin brede formuleringalene udnyttet til at stille uddannelseskrav til personer, der forestår driften af sådanne opdræt.På denne baggrund opretholder Fødevareministeriet det foreslåede § 3 a, stk. 2.De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer har i sit høringssvar anført, at de støtter, at der indføres et uddannelseskrav forpelsdyravlere. Derimod ønsker Landbrug & Fødevarer, at § 3 a, stk. 2 slettes, idet det anføres, at der hid-til på landbrugsområdet alene har været stillet krav til driftsansvarlige, og at indførelse af krav til andreansatte derfor ikke kan accepteres uden forudgående grundige overvejelser herom.Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til høringsvaret fra Dansk Pelsdyravlerforening.Om adgangen i § 53 a til at forenkle gebyradministrationen anfører Landbrug & Fødevarer, at princippetherom og intentionerne er fornuftige, men at det er vigtigt at der ved udmøntningen er stor fokus på gen-nemskueligheden, da man gennem samling af flere ordninger i én ordning kan risikere mindre gennem-skuelighed.Hensigten med denne bestemmelse er at muliggøre en yderligere forenkling af Fødevarestyrelsens ge-byradministration i forlængelse af de forenklinger, der allerede i 2010 er sket indenfor de gældende lov-givnings rammer. Der indgår heri en målsætning om at opnå en væsentlig større gennemsigtighed i ord-ningerne til gavn både for virksomhederne og den offentlige administration. Fødevareministeriet er enigi, at gennemsigtighed i reguleringen og de bagved liggende beregninger fremdeles skal være et fokus-område.De specifikke indvendinger i høringssvaret fra 3F3F anfører i sit høringssvar, at de hilser forslaget velkommen, men at de er uforstående overfor, at dekommende kurser vedrørende hold af pelsdyr lægges i pelsdyravler-regi. 3F foreslår i stedet, at kurserneafholdes i AMU-regi således, at parterne har indflydelse på kursernes kvalitet, og således at finansierin-gen af kurserne forbedres.3F foreslår endvidere, at det kommende grunduddannelseskursus skal have en varighed af fem dagefrem for de i bemærkningerne nævnte fire dage.

Fødevareministeriet har ikke taget endeligt stilling til relevante kursusudbydere, men som det fremgår afpkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forventes kurserne at kunne udbydes af DanskPelsdyravlerforening, den praktiserende dyrlæge eller andre kursusudbydere. Indholdet af kurserne skalkvalitetssikres af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, og den endelige ud-formning af kurserne godkendes af Fødevarestyrelsen.Ligeledes har Fødevareministeriet ikke taget endeligt stilling til kursernes varighed, men ministeriet fin-der, at arbejdsgruppens forslag om et grunduddannelseskursus af fire dages varighed og et efteruddan-nelseskursus af en dags varighed er et passende udgangspunkt.De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Det Veterinære SundhedsrådDet Veterinære Sundhedsråd har i sit høringssvar anført, at den foreslåede § 3 a omfatter alle dyrearterog at begrebet husdyr ikke er specifikt defineret i lov om hold af dyr.På den baggrund foreslår Det Veterinære Sundhedsråd følgende formulering af § 3 a:”§ 3 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav til perso-ner, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til andre personer end de i stk. 1 nævnte, somer beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.”Fødevareministeriet er ikke enig i, at den foreslåede § 3 a omfatter alle dyrearter. Den foreslåede § 3 aomfatter pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, i modsætning til dyrearter, der ikke tra-ditionelt holdes som husdyr i Danmark, som er omfattet af lovens §§ 13-19 (kapitel 4).Den foreslåede formulering er valgt for ikke at skabe et overlap mellem den foreslåede § 3 a og lovens §15, som bl.a. er udnyttet som hjemmel til at udstede bekendtgørelse nr. 1151 af 4/10/2007 om opdræt afræve1. Ræve betragtes, i modsætning til f.eks. mink, som et pelsdyr, der ikke traditionelt holdes som hus-dyr i Danmark.Fødevareministeriet fastholder derfor den forslåede formulering af § 3 a, dog således at ”landbrugs-mæssigt” indsættes før ”hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.”De specifikke indvendinger i høringssvaret fra Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab(KU Life)Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab (KU Life) har i sit høringssvar anført, at lov om holdaf dyr omfatter alle dyrearter, og at begrebet husdyr ikke er specifikt defineret i lov om hold af dyr.1