Tak for de faldne kommentarer til forslaget, som drejer sig om pris- og lønreguleringen, og som er en del af implementeringen af aftalen om genopretningen af dansk økonomi.
Jeg vil gerne konstatere, at det jo er en genopretning af dansk økonomi, som følge af at verden er blevet ramt af en international økonomisk krise.
Et flertal, der sidder ovre på højre side af Folketingssalen, ved, at det er det, der er sket, mens den venstre side af salen er fuldstændig overbevist om, at det er mig og de øvrige kumpaner i regeringen, der er årsag til, at verden er kastet ud i en international krise.
Men den genopretningsplan, som vi nu søger at få igennem Tinget og også vil få held med, da vi har et flertal bag os, retter sig simpelt hen mod at kompensere for de massive investeringer, som regeringen bakket op af det samme flertal har gennemført for at imødegå de alvorlige konsekvenser, som den internationale krise ellers kunne have haft for vores samfund.
Vi har brugt ekstraordinært mange penge i 2009 og i 2010 for at imødegå effekterne; for, at sikre folk mod arbejdsløshed; for at sikre at virksomhederne ikke gik nedenom og hjem, f.eks.
er der store problemer inden for byggebranchen.
Derfor sendte vi milliarder ud i den offentlige sektor med henblik på at skabe aktivitet.
Så det er det, vi samler op nu, nemlig regningen for det.
Vi er nødt til at spænde livremmen ind, og det gør vi så ganske givet jo i forhold til den offentlige sektor.
Vi forsøger at stoppe vokseværket i den offentlige sektor.
Situationen er simpelt hen den, at vi har verdens største offentlige sektor målt på procentandel af BNP.
Der er så nogle, der mener, at det skal vi bare fortsætte med, for jo dyrere det bliver at producere i Danmark, desto bedre bliver det nok for den danske befolkning.
Vi har en anden opfattelse i regeringen.
Derfor har vi bl.a.
dette forslag, som beklageligvis betyder, at offentlige og private arbejdsgivere tilsammen skal bidrage til at betale for voksen- og efteruddannelsesindsatsen i en lille smule højere grad end hidtil.
Dertil kan man tilføje, at vi ligger i verdensklasse i forhold til offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse.
Jeg har haft besøg af EU-kommissæren, som roste den danske tradition og det fortsatte arbejde, den nuværende regering gør, for at sikre livslang læring.
Så vi vedgår gerne arv og gæld, også de mange, mange milliarder kroner mere, vi bruger hvert år på offentlig service nu, end da Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre tidligere havde regeringsmagten.
Jeg hæfter mig ved, at der generelt er opbakning til, at private arbejdsgivere godt må bidrage til denne opgave, men jeg hæfter mig også ved, at man i den venstre side af salen så ikke er enig i, at offentlige arbejdsgivere skal være med til at finansiere det.
Det tegner et meget klart billede af, hvor forskelligt vi egentlig ser på det at udvikle et samfund.
For venstrefløjen, for S og SF, er det hele tiden et spørgsmål om, hvordan vi kan pumpe noget mere styrke og kraft ind i den offentlige sektor, mens vores målsætning er at skabe vækst, arbejdspladser og økonomi til at betale den offentlige sektor med, nemlig ved hjælp af privatsektoren.
Så vi ser meget forskelligt på det.
Nu synes jeg, at tiden var så fremskreden, at jeg ikke ville benytte mig af lejligheden i dag, og jeg har jo heller ikke rigtig lejlighed til det som minister, men det kunne have været interessant, hvis jeg fortsat havde været ordfører, at spørge bl.a.
Enhedslistens og SF’s og Socialdemokraternes ordførere om, om de mener, at alle skatteomlægninger, denne regering har gennemført, skal tilbageføres, hvorefter man så henter 31 mia.
kr.
ekstra ind i skatter.
For det synes jeg bare man skal huske at fortælle de LO-familier, som ligger i omegnen af ca.
20.000 kr.
mere i husstandsindkomst nu, end de ville have gjort, hvis ikke det var, fordi vi havde lavet de nødvendige skatteomlægninger, hvilket den konservative ordfører ganske rigtigt var inde på faktisk bidrager til at finansiere den offentlige sektor og ikke omvendt.
Der er ikke en krone i de skatteomlægninger, vi har lavet, som den offentlige sektor skal betale, for kort sagt er situationen den, at det bidrager til, at flere kommer i arbejde; det kan bedre svare sig at arbejde; det kan dårligere betale sig at bruge energi og forurene.
Og på den måde troede vi egentlig, at vi var imødekommende over for venstrefløjen, der jo i mange år har fablet om det uden dog at gøre noget ved tingene.
Tak.