Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ophævelse af lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik. (Afskaffelse af bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Vi venter lige, til medlemmerne er gået ud i god ro og orden, før vi går videre.

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Som led i regeringens genopretningspakke fra maj 2010 indgår dette lovforslag om afskaffelse af ordningen om bonus til elever over 18 år i ungdomsuddannelser.

Altså, der er udmærkede sofaer inde ved siden af og kaffe og det hele, så hvis man vil snakke, anbefales det, at man går derind i stedet for. Vi skal også lige have styr på lyden.

Vi fortsætter. Ordføreren må starte forfra.

Mange tak. Som led i regeringens genopretningspakke fra maj 2010 indgår dette lovforslag om afskaffelse af ordningen om bonus til elever over 18 år i ungdomsuddannelserne. Ordningen gælder for elever, som er i lønnet praktik, og der har været en bonus på op til 1.000 kr. årligt før skat, som udbetales, når eleven afslutter sin uddannelse.

Nu er jeg jo ikke i tvivl om, at alle, der lytter med i dag, efterhånden har fået tudet ørerne fulde om, hvorfor regeringen har taget initiativ til, at aftalen om genopretningen af dansk økonomi overhovedet er kommet i stand. Alligevel vil jeg for god ordens skyld lige slå fast, at formålet med genopretningspakken jo er, at vi skal have en bedre sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Og formålet bliver så derfor også, at vi skal lave prioriteringer og justeringer, som går mindst muligt ud over den uddannelsesindsats, som er så fundamentalt vigtig for Danmarks fremtidige vækst, velstand og velfærd.

Det vurderes, at denne afskaffelse ikke får en stor negativ konsekvens og heller ikke en negativ konsekvens med hensyn til opfyldelsen af 95-procents-målsætningen, som jo er en kernepille i det uddannelsespolitiske billede. Og det skyldes primært to ting:

Ordningen hører i forvejen med til et område, hvor eleverne er bedre stillet end de øvrige elever, vi har i vores uddannelsessystem. Der er 2.000 kr. til forskel mellem den laveste elevløn og den højeste SU-sats, altså sådan at eleverne her, som har lønnet praktik, har 2.000 kr. mere til rådighed, end vores SU-modtagere har, og alligevel har de altså haft dette ekstra, at de har fået en bonus, når de har færdiggjort deres ungdomsuddannelse.

Det har derfor ikke nogen reel betydning for de unges økonomi. Det ser også ud til, at de unge først bliver bekendt med ordningen, når den reelt udbetales. Så tilgangen til erhvervsuddannelserne forventes altså ikke at være en reguleret konsekvens, hvis de ved, at de ikke får denne bonus udbetalt. For som sagt var det en ukendt ting, der pludselig kom til dem, efter at de var færdige med deres uddannelse.

Så forslaget er altså derfor med til at målrette de statslige midler på et uddannelsesområde, hvor vi har brug for at vi sikrer indsatsen og at vi løfter uddannelsesniveauet i Danmark, og derfor kan Venstre støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Christine Antorini.

Tak. Jeg lagde mærke til, at Venstres ordfører som argumentation brugte, at det var godt at skære de penge væk, fordi det ville styrke uddannelsen. Det er jo ikke det, der kommer til at ske. Man fjerner pengene, så de ryger helt væk fra området, de skal finansiere nogle af de andre ting, som er i regeringens nedskæringspakke. Jeg håber, at Venstres ordfører kan bekræfte, at der netop ikke sker en omprioritering, sådan at de penge, man tager fra bonusordningen, går til erhvervsuddannelserne.

Derfor vil jeg også høre, om Venstres ordfører har lagt mærke til de høringssvar, der ligger, bl.a. fra Håndværksrådet og fra Rådet for erhvervsuddannelser, som giver en meget skarp kritik af hele den vifte af nedskæringer, der lige præcis rammer erhvervsuddannelserne, og derfor også anbefaler, at det provenu, der findes ved at fjerne bonusordningen, selvfølgelig bør øremærkes til at løfte kvaliteten i erhvervsuddannelserne generelt.

Ordføreren.

Jeg har læst alle høringssvarene og har i hvert fald hæftet mig ved, at der er indtil flere høringssvar, der siger, at man overhovedet ikke ser, at denne ændring vil have nogen som helst konsekvens, fordi der stadig væk vil være det samme optag, og at det for nogle af deres elever faktisk kom som en stor overraskelse, at de modtog et beløb fra staten, efter de var færdige med deres uddannelse.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg vil så også høre nu, hvor Venstres ordfører forholder sig til to af de konkrete høringsforslag, der er, nemlig det fra Håndværksrådet og det fra Rådet for erhvervsuddannelser, om Venstres ordfører kan bekræfte, at begge disse organisationer, som vi jo i den grad må sige har fingeren på pulsen på erhvervsuddannelsesområdet, anbefaler, at den bonusordning skal forblive i de midler, man bruger til erhvervsuddannelserne, så man løfter kvaliteten generelt der, i stedet for at man bare fjerner pengene fra erhvervsuddannelsesområdet.

Ordføreren.

Vi skal have hele Danmarks økonomi på fode. Vi er nødt til at tage det som en samlet pakke, vi er også nødt til at se på det som en samlet dansk økonomi. Derfor vil det være nødvendigt at sige, at vi altså har mulighed for med genopretningspakken at komme ind på flere områder og derefter lave en omformulering af, hvordan pengene så skal bruges. Det betyder altså ikke, at vi fastlåser noget som helst, for det giver overhovedet ikke noget med hensyn til at få hele Danmarks økonomi på fode. Så bliver det et enkelt område, ikke et lille, men et enkelt område, og det ville ikke være rimeligt.

Jeg har læst alle høringssvar, ja, og jeg har også noteret mig, at det er en anke, man har, men det er altså ikke noget, jeg går ind og ændrer på her.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det er jo vanskeligt at diskutere lærlingeforhold med Venstre, uden at man skal have den her misundelsesvinkel på, hvor man prøver at lægge det ud, som om lærlinge og elever her i landet har de her fuldstændig forgyldte forhold. Og så sammenligner man det med SU, selv om enhver ved, at en lærling jo ofte møder klokken 7 om morgenen og har fri måske klokken kvart over tre om eftermiddagen og derfor ikke er sammenlignelig med en på SU, der på helt anden vis har mulighed for at have et job ved siden af. Det var det ene.

Det andet, jeg godt vil spørge ordføreren om, er: Kender ordføreren baggrunden for, at man overhovedet fik den her bonus?

Ordføreren.

Lige nu forholder jeg mig til, at vi aktivt er nødt til fremadrettet og ikke historisk bagudrettet at kigge på, hvordan forholdene er, og fremadrettet har vi behov for at få Danmarks økonomi på fode. Vi har lavet en genopretningspakke, hvor vi samlet går ind og finder, hvordan vi på 3 år kan komme ud af den globale økonomiske krise, der kom ind over hele verden, og som også fik en konsekvens i Danmark.

Så jeg ser på det store hele og siger her, at hvis der er så stor økonomisk forskel på en lønnet praktikant og en SU-modtager, så synes jeg altså ikke, at det lyder som noget, der fuldstændig smadrer en ungs situation, at vedkommende ikke modtager en bonus, når den pågældende er færdig med sin uddannelse og er klar til at få fast job, da den pågældende ikke vidste, at han eller hun fik en bonus på 1.000 kr. Så jeg kan med sindsro sige, at de penge i meget højere grad kan gøre gavn et andet sted.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, jeg tror da heller ikke, at de her par tusind kroner smadrer de unges økonomi. Det, jeg bare synes er lidt træls ved det hele, er at forestille sig, at lærlingenes penge nu ryger over i en statskasse, hvorefter Venstre i øvrigt bruger pengene til at dele ud til skattelettelser til de bedst stillede her i landet. Det er mere den triste skæbne for pengene, jeg har lidt svært ved at affinde mig med.

Men jeg kan jo hjælpe ordføreren på vej, i forhold til hvad historien bag det her er. Den er faktisk, at man i år 2000 ville lave en finansiering af en pakke, som skulle hjælpe ældre her i landet. For at hjælpe de ældre ville man lave en særlig afgift for de mennesker, som var fuldtidsarbejdende på arbejdsmarkedet uden at være forsikret i en a-kasse. Her kom man så fuldstændig utilsigtet til også at ramme lærlingene, som jo er fuldtidsarbejdende og fuldtidslønnede, men som ikke kan være medlem af en a-kasse. Og for at undgå, at de skulle være med til direkte at finansiere en ældrepakke i år 2000, fandt man en teknisk vej, som betød, at man lavede den her bonusordning. Det er på den måde, det skal forstås. At det så efterfølgende har fået den betydning, at det er for at fastholde unge i erhvervsuddannelserne, er sådan set noget andet, men det her var et spørgsmål om at friholde lærlingene fra at skulle finansiere en ældrepakke.

Ordføreren.

Jeg har bare ikke det billede. Jeg deler ikke SF's synspunkt, at det er en fastholdelse af unge i erhvervsuddannelserne. Det er en bonus, der udbetales, efter de er færdige, og de har ikke anet, at den ville komme til dem. Vi har endda landbrugsstuderende, der siger, at det overhovedet ikke har nogen betydning for deres uddannelse. Så det synspunkt, Socialistisk Folkeparti her ønsker at bringe ud til borgerne, køber jeg altså ikke.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokraterne.

Det lovforslag fra regeringens side, som ligger her, er endnu et eksempel på en stribe af lovforslag, vi vil møde, hvor regeringen afsøger enhver afkrog i uddannelsessystemet for at finansiere den nedskæringspakke, som regeringen har fremlagt som en del af sit finanslovoplæg. Det, der er karakteristisk, når det handler om uddannelsesområdet, er, at hele den verden, der er dybt afhængig af at have unge mennesker, som får både en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, ganske enkelt ikke forstår den nedprioritering af uddannelse, der ligger i viften af forslag.

Det gælder også det helt konkrete forslag, der er her, hvor man finder et antal millioner ved at fjerne den bonusordning, der er for unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse. Man kan godt diskutere, om pengene kunne bruges på en anderledes måde, en bedre måde, og det er også nogle af de tilbagemeldinger, der kommer i de høringssvar, der er. For det er en ordning, der er dyr at administrere, og det er et relativt lille beløb, som hver enkelt ung på erhvervsuddannelsen får i bonus for at færdiggøre sin uddannelse. Men ikke desto mindre er sagen den, at regeringen bare fjerner pengene fra et område, som i den grad har brug for et økonomisk løft.

Jeg vil derfor gerne henvise til to af de høringssvar, der ligger, bl.a. fra Håndværksrådet, som siger det ganske tydeligt. Der ligger en anbefaling af, at de millioner selvfølgelig skal blive i forhold til erhvervsuddannelsesområdet , så man kan give det kvalitetsløft, der i høj grad er brug for, sådan at frafaldet bliver mindre og langt flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.

Selv om det er lidt usædvanligt, vil jeg alligevel vælge at bruge den sidste del af ordførertalen på Socialdemokraternes vegne til at læse en lille smule op fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelsers høringssvar, for der er en meget præcis kritik af, hvad det er, regeringen er i gang med af nedskæringer, der rammer lige præcis erhvervsuddannelsesområdet. Bare for god ordens skyld skal jeg da også sige, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser selvfølgelig anbefaler, at det provenu, der findes ved at fjerne bonusordningen, øremærkes til erhvervsuddannelsesområdet. Det, som REU skriver, er følgende:

»Finanslovforslaget« – fra regeringen – »lægger op til meget væsentlige besparelser på taksametrene.« – Og det er på erhvervsuddannelserne. – »Således falder taksametertilskuddet pr. elev med ca. 3 pct. Dette skyldes dels de generelle effektiviseringskrav, besparelser knyttet til administrative fællesskaber, besparelser knyttet til ambitiøs anvendelse af IT, dels flere mindre poster. Nedskæringen betyder, at taksametrene bringes ned på et niveau, der er lavere end 2005.«

Det er på erhvervsuddannelsesområdet, som regeringen ellers altid går ud og hylder i festtaler, hvor man siger, at det er rigtig vigtigt at løfte det. Nu er man nede under 2005-niveau, og så ligger der endnu et nedskæringsforslag her. Og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser fortsætter:

»Dette rammer særlig hovedforløbene hårdt, da disse er karakteriseret ved forholdsvis små hold med store krav til investeringer i tidssvarende udstyr og materialer. Da det er meget tvivlsomt, om de besparelser, der ligger til grund for taksameterreduktionen, faktisk kan realiseres, vurderer REU, at der er en meget stor risiko for, at konsekvensen bliver, at de initiativer, der er iværksat de seneste 5 år med flerårsaftalemidler og kvalitetsudviklingsmidler til styrkelse af erhvervsuddannelserne og bl.a. forøge kvaliteten og mindske frafaldet, må bremses for at kunne gennemføre den nødvendige undervisning.

Samtidig vil REU pege på, at det er nødvendigt at sikre den nødvendige økonomi til, at skolerne fortsat kan udvikle nye tiltag med henblik på at fastholde elever både på grund- og hovedforløb samt udvikle og udbyde undervisning på niveauer, der passer til alle elever. I den forbindelse gør REU opmærksom på, at Erhvervsskolerne bærer en uproportional andel af besparelsen ved ambitiøsere IT anvendelse, hvilket i særlig grad rammer de mindre erhvervsskoler.«

Jeg ville ikke være stolt, hvis jeg var fra et af regeringspartierne eller jeg var undervisningsminister, over at få sådan en tilbagemelding fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser, som jeg vil understrege er et råd, hvor alle parter, der har en dyb interesse i veluddannede unge på erhvervsuddannelserne, sidder, både fra arbejdsgiverside og fra lønmodtagerside. Det, der er meldingen, er, at vi har en regering, der laver en grov nedprioritering af et uddannelsesområde, der i den grad har brug for et løft, og det er i den sammenhæng, at det her forslag også kan ses. I stedet for at bruge det til at løfte erhvervsuddannelserne bliver det fjernet til at finansiere nogle helt andre dele af regeringens nedskæringspakke.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Skatterne stiger med 31,5 mia. kr., når Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne kommer til – det er det klare billede – for fru Christine Antorini ønsker ikke forandringer, ønsker simpelt hen ikke, at denne bonus skal ændres, og dermed skal der stadig væk udbetales en bonus til nogle, der er færdig med en lønnet praktik.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod, hvori spørgsmålet fra Venstres ordfører bestod, så Venstre er velkommen til at følge op.

Sagen er, at man her fjerner bonusordningen og tager pengene væk fra erhvervsuddannelsesområdet, og det, man kunne have gjort, var at øremærke pengene til en indsats, der løftede kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Så man bekræfter sådan set ved ikke at besvare spørgsmålet: Ja, skatterne stiger med 31,5 mia. kr., fordi der ikke må ske forandringer på noget som helst område. Det synes jeg er en uansvarlig politisk ledelse af et land. Jeg håber, det aldrig bliver virkelighed.

Ordføreren.

Jeg vil minde Venstres ordfører om, at det, vi snakker om her, er et konkret forslag på uddannelsesområdet. Finanslovdebatten har været der, og derfor vil jeg holde mig til det lovforslag, som regeringen har fremsat. Der kommer til at ske en besparelse på 13 mio. kr. i 2011, 38 mio. kr. i 2012, 50 mio. kr. i 2013 og 54 mio. kr. i 2014. Det er den besparelse, der kommer.

Vil regeringen overveje, om det skal gå til erhvervsuddannelsesområdet som sådan? Nej, det vil regeringen ikke, pengene ryger direkte ned i regeringens nedskæringspakke.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak, fordi jeg får ordet, for jeg vil meget gerne høre Socialdemokraternes ordfører om, hvor stejlt man egentlig står på, at den her elevbonus altså ikke skal afskaffes. Derfor vil jeg gerne stille et konkret spørgsmål: Hvis fru Christine Antorinis parti efter næste valg får flertal med resten af venstrefløjen, vil man så tilbagerulle dette forslag, som der i dag er flertal for?

Ordføreren.

Af S og SF's finanslovforslag fremgår det, at vi annullerer de uddannelsesnedskæringer, som der ligger i regeringens – med Dansk Folkepartis støtte – nedskæringer på uddannelsesområdet. Det er jo i størrelsesordenen flere milliarder kroner, der bliver skåret ned hele vejen rundt på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, højskoler, efterskoler. Vi annullerer de nedskæringer, der er på uddannelsesområdet.

Fru Marlene Harpsøe.

Tak. Det er jo rart at få det at vide. Men når det er sagt, vil jeg da gerne lige høre Socialdemokraternes ordfører om, hvorvidt man har lagt mærke til, at de penge, der bl.a. findes i forbindelse med, at den her elevbonus afskaffes, rent faktisk er midler, der omprioriteres til bl.a. unge, der så kan komme i uddannelse. Er det noget, man har lagt mærke til fra Socialdemokraternes side, eller har man bare taget et bind for øjnene?

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg simpelt hen ikke ved, hvorfra Dansk Folkepartis ordfører har fået den opfattelse. Det står højt og tydeligt i indledningen til lovforslaget, at nedskæringen på det her område og på erhvervsuddannelserne for de unge er et led i regeringen og Dansk Folkepartis såkaldte genopretningspakke. De penge bliver ikke øremærket til erhvervsuddannelserne, de bliver fjernet fra erhvervsuddannelsesområdet. Det er også det, der går igen i de høringssvar, som jeg bl.a. har refereret til her fra talerstolen.

Hr. Rasmus Jarlov.

Tak for ordet. Jeg forstår godt, at ordføreren ikke ønsker, at vi snakker om Danmarks overordnede økonomi, men det bliver vi nødt til, for hver gang vi står hernede i salen, hører vi den samme sang, nemlig at man siger nej til nedskæringer og vil bruge flere penge.

Det er jo velkendt, selv om ordførerens partiformand ikke kunne huske det i tv-debatten forleden, at Socialdemokraterne ønsker at hæve skatterne med 31,5 mia. kr. Har Socialdemokraterne overhovedet nogen nedskæringsforslag i de her sparetider, eller vil man bare bruge flere penge? Jeg har ikke hørt det. Jeg har hørt, at man vil hæve skatterne, at man vil gøre statens budget større, at man vil brandbeskatte vores erhvervsliv og dermed ødelægge vores konkurrenceevne. Har Socialdemokraterne overhovedet nogen substantielle besparelsesforslag, eller handler det altid om, som vi oplever hernede i salen, at man blot vil bruge flere penge og siger nej til alle omprioriteringer i samfundet?

Ordføreren.

Jeg ved, at hr. Rasmus Jarlov selvfølgelig har læst S og SF's finanslovforslag. Der vil den konservative ordfører også have set, at der er en hel række anderledes prioriteringer, herunder også nedskæringer. Nogle af de nedskæringer, der er, betyder, at vi til gengæld øremærker penge til et løft på uddannelsesområdet. Vi tager fra bankerne og giver til børnene – for at sige det meget enkelt.

Der bliver taget nogle penge der, for vi mener, at hvis vi snakker om fremtidsinvesteringer, er uddannelsesområdet et af de vigtigste. Så der sker en omprioritering. Der er nogle, der skal betale mere, men det er helt rigtigt, at det er nogle helt andre end dem, som bl.a. De Konservative ønsker at tage fra. Den profil, der ligger i De Konservatives nedskæringer, rammer bl.a. de kortest uddannede benhårdt.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg må tage det som en bekræftelse på, at Socialdemokraterne ikke kan pege på et eneste sted, hvor man vil skære ned – en skattestigning er ikke en besparelse – og det betyder, at statens udgifter bliver større. Jeg spurgte, om Socialdemokraterne har nogen som helst besparelsesforslag, eller om det er sådan i Socialdemokraternes verden, at de offentlige udgifter kun kan stige, og at man aldrig kan omprioritere på den måde, at der også er nogle områder, hvor man vælger at bruge færre penge?

Ordføreren.

Der sker også effektiviseringer og besparelser i SF og Socialdemokraternes finanslovforslag, bl.a. ved at noget af alt det bureaukrati, som den borgerlige regering har hældt ud over den offentlige sektor, bliver fjernet. Det er ikke noget, der vil kunne mærkes på de ydelser, som den offentlige sektor giver de konkrete mennesker, elever, eller hvem vi nu taler om. Men det betyder, at der vil være færre administrationsudgifter, og hermed er der også en besparelse i S-SF-forslaget.

Jeg håber i øvrigt, at ordførerne fra regeringspartierne snart vil forholde sig til det konkrete lovforslag og høre, hvad Socialdemokraterne mener om det, i stedet for igen at rejse en generel finanslovdebat og ikke en debat om, at regeringen rent faktisk skærer ned på erhvervsuddannelsesområdet for at finansiere nogle helt andre ting, herunder de skattelettelser, som De Konservative har været med til at finde frem til.

Hr. Troels Christensen.

Jeg skal lige være sikker på noget, når Socialdemokraternes ordfører jo kører al skytset frem i forbindelse med det her lovforslag, som om det er meget, meget alarmerende forhold, der er under behandling her. Er Socialdemokraternes ordfører bekendt med, at vi i genopretningsplanen har sat 5 mia. kr. af til uddannelse? Er man bekendt med det forhold?

Jeg synes, det lyder, som om vi skal høre herfra med den svada, der kommer, og den der retorik, at det er nedskæring, nedskæring og atter nedskæring. Vi har prioriteret uddannelse, vi vil godt bare have lov til at møblere lidt om på tingene, så tingene bruges mere fornuftigt.

Er ordføreren klar over, at der altså ligger 5 mia. kr., som vi investerer i uddannelse her i de kommende år?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor de 5 mia. kr. kommer fra, bortset fra at vi har en bred forligskreds om globaliseringspuljen, og der har vi nogle midler til at investere i uddannelse. Det, jeg kan konstatere, er, at i regeringen og Dansk Folkepartis udkast til finanslov, som ligger her, sker der samlet set en besparelse på knap 5 mia. kr. på uddannelse og forskning.

Dette er – medgiver jeg – et af de små nedskæringsforslag, der er. Der er nogle, der er langt mere alvorlige, nemlig hele nedskæringen på voksen- og efteruddannelsesområdet med mere brugerbetaling og kortere periode til at modtage voksen-SU, for at man kan omskole sig til andre job, men samlet set sker der en besparelse på knap 5 mia. kr. med finanslovforslaget.

Hr. Troels Christensen.

Det, jeg godt vil bede om, er, at vi får lidt styr på proportionerne i det her. Derfor synes jeg, at jeg vil sige, at den retorik og det angreb, der her kommer fra Socialdemokraternes ordførers side, helt er ude af trit med forholdene.

Det, vi lægger op til fra regeringens side, er jo at gå de forskellige lommer igennem og finde ud af, hvor der er nogle muligheder for at skaffe de penge, der skal sikre, at vi får styr på økonomien i det her land. Men jeg ved jo godt, at Socialdemokraterne ikke er nede i maskinrummet, man flyver jo rundt oppe på dækket og synger sine sange. Prøv hellere at tage lidt ansvar for de ting, der foregår i det her land, i stedet for at bilde folk alt muligt ind om bare at bruge flere og flere penge.

Jeg tror næppe, at vores konkurrenceevne og vores betalingsbalance og i det hele taget den arbejdskraft, vi har i landet, bliver bedre af, at man sætter skatten op med 31,5 mia. kr.

Ordføreren.

Jeg vil tillade mig her bare at være en anelse polemisk, men alligevel tage afsæt i en vigtig ting, som Venstres ordfører sagde, nemlig at det handler om at prioritere. Det er rigtigt, der er en helt forskellig prioritering i S-SF-planen i forhold til det, som regeringen har lagt frem med Dansk Folkeparti. Regeringen har valgt at gennemføre massive skattelettelser. Det er bl.a. derfor, at vi nu står med et kæmpe hul og ikke har mulighed for at lave den uddannelsesinvestering, som alle efterlyser. Det er det, som mange henviser til her i det konkrete lovforslag. Alle efterlyser en investering i uddannelse for unge og for voksne, og det er lige præcis der, regeringen skærer ned, vælger skattelettelser og f.eks. begunstiger landbruget. Så kan man spørge, hvorfor det lige er landbruget, der skal begunstiges, men det mener Venstre så er vigtigt. Vi synes, det er vigtigere at investere i uddannelse.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har sammen med regeringen aftalt en plan for genopretning af dansk økonomi. Vi har stået med en økonomisk krise, og et flertal i Folketinget har taget flere initiativer for at sikre, at den økonomiske krise ikke skulle ramme Danmark for voldsomt. Men krisen har kostet, og regningen skal betales, så vi kan komme videre.

Dansk Folkeparti har derfor sammen med regeringen bidraget til at finde 24 mia. kr. samt 10 mia. kr. De 24 mia. kr. skal betale regningen for den økonomiske krise, og de 10 mia. kr. er penge, som skal omprioriteres til andre formål. De 10 mia. kr. går til socialt udsatte grupper, sundhed og uddannelse. De økonomiske midler, som findes ved afskaffelse af bonusordningen, som vi jo netop drøfter i dag, er derved midler, som omprioriteres, og som bl.a. kommer til at gå til, at unge kan komme i uddannelse.

Af lovforslaget fremgår det, at det formodes, at det kun er et fåtal af eleverne, som kender til ordningen, før de får udbetalt bonussen og står med checken i hånden eller pengene på deres Nemkonto. Dansk Folkeparti har helt samme opfattelse. Vi er også enige i, at en afskaffelse af den her ordning ikke vil have indflydelse på opfyldelsen af målsætningen om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, for de unge ved reelt ikke, at de får den her check i hånden.

I en økonomisk svær tid må vi jo som politikere prioritere statens økonomiske midler. Det er hverken en nem eller en morsom øvelse, men den er nødvendig. Den er nødvendig for at rette op på dansk økonomi, og for at vores velfærd ikke skal lide skade. Dansk Folkeparti har endvidere noteret sig høringssvarene, hvor ingen organisationer eller andre er direkte modstandere af at afskaffe den her bonusordning. Derfor kan vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Hvordan har ordføreren det med, at den her sag nu skal føje sig til den lange liste af sager, hvor Dansk Folkeparti lader de dårligst stillede og de dårligst lønnede finansiere det underskud, som er opstået på grund af skattelettelser til de bedst stillede?

Ordføreren.

Det synes jeg er en forkert måde at stille det op på. Når det så er sagt, tager vi jo i Dansk Folkeparti ansvaret på os. Tit bliver vi af Socialistisk Folkeparti, som netop er hr. Karsten Hønges parti, beskyldt for at løbe fra det hele, løbe fra ansvaret. Men vi tager ansvaret på os, for der har været en økonomisk krise i Danmark, og der var nogle ekstra penge, som skulle findes, for at vi kunne betale regningen. I Dansk Folkeparti må vi så sige: Vi er et ansvarligt parti, vi må se på, om vi kan finde nogle midler, og om vi derudover kan finde nogle midler, som skal omprioriteres. Det gør vi også med afskaffelse af den her bonusordning. Man finder nogle penge, man finder en del millioner, som faktisk bl.a. bliver omprioriteret til, at unge kan tage en uddannelse. Det synes jeg ikke er skidt.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, jo, det er gået op for mig, at der mangler nogle penge. Der mangler bl.a. nogle penge, fordi man har været med til at dele rundhåndet ud af skattelettelser til de absolut bedst stillede, men hvorfor er det, Dansk Folkeparti synes, det er så vigtigt at tage ansvar for at gå så målrettet efter de dårligst stillede lønmodtagere og lærlinge?

Ordføreren.

Jeg synes igen, at det er en meget forvrænget måde at sige det på. Selvfølgelig er der en hel del af de her elever, som ved endt uddannelse modtager de her penge på deres konto, og det er selvfølgelig dejligt som elev at modtage de her penge, men hvis pengene reelt ikke rigtig gør nogen nytte i forhold til opfyldelsen af 95-procents-målsætningen, mener vi, at hvis man skal tage dem nogle steder fra, hvor der sker mindst skade, så er det fint, at man så kan tage nogle penge her.

For vi må i en økonomisk krise se på de midler, vi har, og så prioritere dem rigtigst. Det er selvfølgelig svært, det er ikke nemt, og det er hverken sjovt eller morsomt, men det skal gøres, fordi vi netop er ansvarlige politikere. Det håber jeg da også at Socialistisk Folkeparti vil være, selv om deres planer er underfinansierede.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

I 2000 var jeg ikke medlem af Folketinget, men jeg var på anden vis faktisk centralt placeret, da den her ordning kom til verden. Det, der var forhistorien, var, at man i 2000 ville finansiere en særlig hjælpepakke til ældre, og for at få den her pakke finansieret pålagde man skatteteknisk de mennesker, som var fuldtidsarbejdende, men havde valgt at stå uden for a-kasserne, en særlig afgift. Det var bl.a. nogle, der bare havde valgt at være uorganiserede, og det var f.eks. selvstændige.

Det kunne sådan set være godt nok at lade dem være med til at finansiere nogle ekstra penge til de ældre. Men det viste sig efter nogle dage, at der her var en gruppe, som man ikke ønskede at ramme, og det var dem, der var fuldtidsarbejdende uden at kunne få lov til at være medlem af en a-kasse, og det var lærlingene. Derfor undtog man lærlingene, men man kunne ikke skatteteknisk få dem ind i ordningen, og derfor lavede man en bonusordning administreret af Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det er baggrunden for det. Altså, det var et spørgsmål om at friholde nogle lærlinge fra at skulle betale til en ældrepakke i 2000.

Efterfølgende i 2005 fik det et skær af, at man skulle argumentere for, hvorfor man havde ordningen, og at den også kunne være med til at fastholde unge i uddannelsen. Men det var noget teknisk, der kom ind siden hen. Der vil jeg da også godt sige, at man ikke kan påstå, at det har nogen særlig betydning med hensyn til at fastholde unge i uddannelsen i dag, at vi har en ordning, som rigtignok for mange lærlingenes vedkommende er noget, der først går op for dem, den dag de får pengene. Jeg anerkender, at man her har et problem med en ordning, som ikke bliver brugt offensivt til at fastholde unge. Så uanset hvad formålet med den faktisk er i dag – og det kan være en blanding af den her tekniske ordning, hvor lærlingene skulle friholdes fra at være med til at betale for de ældre, og noget andet – så synes jeg godt, at vi i dag kan se på en anden måde at gribe den her ordning an på, fordi den ikke fungerer offensivt med hensyn til at fastholde de unge.

Men jeg synes, det er vigtigt, at vi lader de her penge komme de unge til gavn. Kunne man forestille sig, at vi etablerede en fondsordning, hvorfra elever og lærlinge på erhvervsskolerne havde mulighed for at søge midler til at afvikle sociale aktiviteter? Det kunne være sportsstævner, eller det kunne være andre typer kulturelle arrangementer på erhvervsskolerne, som der er meget få af i forhold til på andre ungdomsuddannelser. Så kunne man tage de her penge, og så kunne man overføre dem til en form for ungdomsfond, som de unge selv kunne søge fra, og så kunne de administrere de her aktiviteter. Det tror jeg faktisk er noget, der offensivt kunne bruges til at fastholde flere unge i uddannelsen.

Så vil jeg sige, at det jo ikke kun er venstrefløjen, der synes, at det her er en dårlig besparelse, hvis det er sådan, at pengene ikke kommer tilbage til erhvervsuddannelserne. Vi kan jo se på høringssvaret fra Håndværksrådet, at de også mener, at det kan være o.k. at sløjfe ordningen, men at pengene skal bruges på erhvervsskolerne. Jeg synes, det er en trist skæbne for lærlingene og elevernes penge, at de bare skal trille ned i en statskasse, hvorfra man så kan dele rundhåndet ud af skattelettelser til de bedst stillede i landet, og derfor vil vi være imod det, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Marlene Harpsøe.

Dansk Folkeparti spurgte jo den socialdemokratiske ordfører, da ordføreren var på talerstolen, hvorvidt man vil trække den her bonusordning tilbage, man vil rulle den tilbage, hvis Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti fik magten. Den socialdemokratiske ordfører sagde sådan set, at man ville annullere alt, der havde været på uddannelsesområdet i forbindelse med den her genopretningsplan.

Jeg vil bare også gerne høre bekræftelsen fra Socialistisk Folkeparti, altså om Socialistisk Folkeparti kan bakke op om, at man efter et valg, hvis S og SF får magt, som de har agt, vil tilbagerulle den her besparelse, som man finder via bonusordningen.

Ordføreren.

Fru Marlene Harpsøe måtte være optaget af noget andet vigtigt arbejde nede ved sin pult, da hun ikke havde overskud til at høre efter, hvad jeg stod og sagde i ordførertalen. Jeg sagde netop, at vi ser positivt på at kunne bruge de her penge på en anden måde. Det betyder, at pengene kan bruges på området, men jeg anerkendte jo netop – også med mit praktiske kendskab til, hvordan lærlingenes liv er – at der ikke er en situation i dag, hvor det bliver brugt offensivt til at fastholde de unge. For mange lærlinge eller elever er det noget, der først går op for dem, den dag de får pengene. Det var netop noget, jeg anerkendte i ordførertalen.

Derfor foreslog jeg, at man kunne bruge pengene på en anden måde, at man offensivt kunne bruge dem til aktiviteter, der kunne fastholde unge i erhvervsuddannelserne. Så svaret er, at pengene vil komme tilbage på bordet, men at vi kunne bruge dem til andre typer aktiviteter end at udbetale en bonuscheck. Jeg håber, at det var klart nok den her gang.

Fru Marlene Harpsøe.

Det var måske en lidt fræk måde at svare på fra ordførerens side, vil jeg nok sige, for jeg har aldeles gode ører, så jeg har også hørt, hvad ordføreren har sagt. Men jeg kan så spørge, om ordføreren fra Socialistisk Folkeparti har hørt, hvad jeg sagde i min ordførertale, som jeg holdt lige før, hvor jeg netop var inde på, at en afskaffelse af bonusordningen er med til at finansiere, at flere unge kan tage en uddannelse. Er det noget, som man godt vil anerkende fra Socialistisk Folkepartis side, altså at det rent faktisk er nogle midler, man finder her, som man omprioriterer til bl.a. sundhed, bl.a. svage grupper, og at der altså også er en hel del unge, som nu kan komme i uddannelse?

Ordføreren.

Jeg er da trist over at høre, at det ikke var, fordi ordføreren ikke havde hørt, hvad jeg havde sagt. Nu er det åbenbart forståelsen, det er galt med, og det synes jeg egentlig strengt taget er langt værre.

Det her handler ikke om en omprioritering. Der står ingen steder, at de her penge skal bruges inden for erhvervsuddannelserne. Det er en ren nedskæring.

Det er fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Hvor mange af de 31,5 mia. kr. vil skatterne så stige med, når Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kommer til? Skal disse lærlinge så betale ekstra i skat, fordi det den bonus bliver fastholdt?

Ordføreren.

Den plan, der er lagt frem af Socialdemokraterne og SF, vil give skattelettelser til de almindelige lønmodtagere.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Det er jo sådan, at man ikke kan bruge den omprioritering, som ordføreren her går ind for, til lønninger. Så jeg bliver nødt til at spørge igen: Der bliver en skattestigning på 31,5 mia. kr., og jeg hører ordføreren erkende, at det det er en bonus, som de færdige lærlinge ikke har glæde af på den måde, at den ikke har nogen betydning for deres livsgrundlag som sådan, og de bliver overraskede, når de får den. Så hvor stor en del af jeres skattestigning på 31,5 mia. kr. skal nu tilfalde de [Lydudfald] … elever?

Direkte tiltale kan man bruge ikke ifølge forretningsordenen. Ordføreren har ordet.

Altså, en ny regering, en kommende S-SF-regering, vil investere massivt i uddannelse. Vi tror på, at ikke bare grunduddannelser, men også voksen- og efteruddannelser vil blive et af de allervigtigste værktøjer for at bringe Danmark tilbage på vækstbordet, gøre Danmark konkurrencedygtigt. Det er faktisk dér, hvor vi har chancen for at adskille os fra andre lande, nemlig ved at have en veluddannet befolkning, der også er villig til at være fleksibel og omstillingsparat på et arbejdsmarked, hvor man ikke rigtig ved, hvad det er for nogle krav, der bliver stillet til en på lidt længere sigt. Uddannelse i enhver afskygning, men i høj grad de faglige uddannelser og voksen- og efteruddannelser vil få en meget høj prioritering i en kommende rød regering.

Vi har lavet et forslag til skatteomlægninger og også til skattestigninger. Vi går målrettet efter dem, der har penge nok; vi lægger en lønsumsafgift ind i den finansielle sektor; vi mener, at millionærerne skal betale noget mere; vi synes, at pensionsopsparerne skal betale noget mere. Det er sådan hovedtrækkene i vores skatteplan, og konklusionen er også, at de hårdtarbejdende almindelige lønmodtagere, som lærlingene er, vil opleve en skattelettelse.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg har lige prøvet at regne lidt på tallene i forbindelse med de her 31,5 mia. kr., som S og SF vil hæve skatterne med. Nu ved jeg godt, at S og SF siger, at det ikke bliver erhvervslivet, der kommer til at betale de her skatter, men i sidste ende er det jo det samme sted, pengene kommer fra, nemlig fra forbrugerne og borgerne i det danske samfund.

Hvis man dividerer 31,5 mia. kr. med 5,5 millioner mennesker, som vi er i Danmark, kan man se, at hver dansker kommer til at betale ca. 6.000 kr. mere i skat. Tror ordføreren, at de her lærlinge helst vil betale 6.000 kr. mere i skat og så få 2.000 kr. i bonus, eller tror ordføreren, at de hellere vil være fri for disse skattestigninger og så også gå glip af en bonus på 2.000 kr.?

Ordføreren.

Altså, ifølge mit kendskab til lærlinge kan de i hvert fald godt regne den der ud. Jeg ved da godt, hvad de ville vælge, hvis det var det, valget stod imellem – de er da ikke helt tossede. De ville selvfølgelig sige, at det da var dumt at få en skattestigning på 6.000 kr. og en bonus på 2.000 kr., og sådan en dum plan kunne SF og Socialdemokraterne selvfølgelig heller aldrig nogen sinde finde på at fremlægge.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen tak for den indrømmelse. Så vil jeg også gerne stille et spørgsmål vedrørende den uklarhed, som jeg fornemmer at der er mellem S og SF.

Er det korrekt opfattet, at SF mener, at vi skal holde fast på at fjerne bonusordningen, men at pengene så skal bruges inden for uddannelsessystemet, mens Socialdemokraterne før svarede det modsatte, nemlig at de vil rulle alle de besparelser, inklusive den her, som regeringen er i gang med at implementere, tilbage? Er man i S og SF's blok enige om, hvad man vil gøre på dette område, eller er man splittet i spørgsmålet og kan kun samles om at kritisere regeringens forslag?

Ordføreren.

Der kan ikke presses et stykke papir ind mellem Socialdemokraterne og SF i dette spørgsmål. Det afhænger fuldstændig af, om man har viljen til at lytte til, hvad det handler om, og det er, hvordan pengene skal bruges.

Altså, Socialdemokraterne og SF er enige om, at de her penge skal tilbage til erhvervsskolerne. Jeg forsøgte faktisk i min ordførertale at tage en, synes jeg selv, pragmatisk og konstruktiv tilgang til det ved at sige, at vi jo har en opgave i at spørge, om disse penge bliver brugt optimalt i dag. Det synes jeg faktisk ikke at de gør. Det er jo en anerkendelse af, at den ordning har udviklet sig på den måde, at den startede med at dreje sig om noget skatteteknisk, der skulle friholde lærlingene fra at skulle finansiere en ældrepakke, og endte med at blive noget med, at man skulle fastholde unge i uddannelsen.

Jeg ser det på den måde, at pengene skal tilbage på bordet, men jeg tror faktisk godt, at vi kunne finde andre måder at bruge pengene på end bare at give dem som en bonus. Mit forslag var, at man oprettede en fond, som lærlingene og eleverne på erhvervsskolerne kunne søge tilskud fra til sportslige og kulturelle aktiviteter. Det tror jeg faktisk kunne være med til at fastholde nogle flere i ungdomsuddannelserne.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at erhvervsuddannelserne står Det Konservative Folkeparti meget nært. De er grundlaget for dansk erhvervsliv, og de er afgørende for mange unge menneskers liv og fremtid. Derfor tager vi også en lang række initiativer for at styrke netop erhvervsuddannelserne. Vi er bl.a. i gang med også at kigge på folkeskoleområdet for at se, hvorledes vi kan styrke fødekæden til erhvervsuddannelserne og gøre det mere attraktivt at hæve prestigen på erhvervsuddannelserne, således at flere unge mennesker vælger den vej.

Når vi alligevel støtter, at man skal afskaffe den her bonus, er det af den simple grund, at Danmark mangler penge. Vi har så stort et statsunderskud, at hver dansker i år bliver forgældet med ca. 16.000-17.000 kr., og hvis vi fortsætter ad den kurs, ender det med, at vi skal bruge alle vores midler i Danmark på at betale renter og afdrag af vores statsgæld. Det ønsker vi ikke. Man kan selvfølgelig godt tilslutte sig den græske økonomiske skole, som venstrefløjen gør, hvor man nægter at spare og ikke har nogen som helst prioriteringer, andet end at man vil bruge flere penge og siger nej til alle besparelsesforslag. Men vi vælger at spare, og det gør vi, ikke fordi vi synes, det er specielt morsomt, og heller ikke fordi vi ikke under alle områder i samfundet at få flere penge – det ville jo være dejligt, hvis der var råd til det – men vi vælger at spare, fordi vi har det forhold til penge, at man ikke kan bruge flere af dem, end man har.

Kritikerne af regeringens økonomiske politik og også af dette forslag har travlt med at skyde skylden for statens underskud på regeringens skattelettelser, og jeg ville sådan set ønske, det var rigtigt, at der var givet store skattelettelser, for mit parti og jeg synes ikke, det er rigtigt, at vi skal have verdens absolut højeste skatter i Danmark, sådan som det er tilfældet i dag. Vi synes sådan set, det er et stort økonomisk problem, og ligger her på linje med alle økonomer. Men vi er nødt til at have en diskussion, der er baseret på fakta, og fakta er, at skattereformen har sænket indkomstskatterne, men den har også hævet skatterne på en lang række andre områder. Det er jo velkendt, at der er indført skatter på fedtstof, der er indført multimedieskat, pensionsskatter, en lang række andre ting, som vi sådan set ikke er specielt vilde med, men som vi har indført, fordi den skattereform, vi har lavet, er udgiftsneutral.

Så der er ikke kommet færre penge i statskassen på grund af skattereformen, tværtimod medfører skattereformen, at der er flere penge i statskassen, flere penge til forbrug, og det gør den, fordi en omlægning af skatten betyder, at danskerne forventes at arbejde mere, der vil blive mindre sort arbejde, det vil blive mere attraktivt at investere i Danmark, fordi vi nu ikke længere har verdens suverænt højeste marginalskatter.

Derfor synes jeg, at vi skal have en diskussion, som forholder sig til det, som er sandheden, nemlig at det ikke har noget at gøre med regeringens skattelettelser, at vi er nødt til at spare, det har noget at gøre med en international finanskrise, hvor det også kan bemærkes at Danmark står bedre end stort set samtlige andre lande i den her verden, fordi vi igennem tiden har ført en sparsommelig og ansvarlig økonomisk politik.

Når man hører venstrefløjens angreb på nogle af de besparelsesforslag, som kommer frem hernede i salen, lyder det jo også, som om der er sket en stor massakre på vores uddannelsessystem. Lad mig lige minde om, at i den seneste udgave af »Education at a Glance« fra OECD ligger Danmark som nummer fem i verden, i forhold til hvor mange penge vi bruger på uddannelse. Så billedet af, at vi har et udhulet uddannelsessystem, er forkert. Der er også blevet tilført flere midler til uddannelse under den her regering i modsætning til, at vi hvert år hører om, at der er besparelsesmassakrer på uddannelsesområdet. I år er der besparelser, det er rigtigt, men det er på et lavt niveau, og vi ved jo også, at der i mange andre lande også er besparelser, fordi man står i nøjagtig den samme situation, nemlig at verden simpelt hen er blevet fattigere. Alle verdens lande har fået færre penge, og det gælder i særdeles Danmark, og derfor er vi nødt til at spare.

Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge den konservative ordfører, om det er korrekt, at jeg, da jeg var heroppe som Socialdemokraternes ordfører, netop understregede, at S og SF ville rulle uddannelsesnedskæringerne tilbage i vores finanslovforslag, men samtidig sagde, at vi er parate til at kigge på, om bonusordningen kan bruges på en smartere måde til at løfte erhvervsuddannelsessektoren, og at vi dermed ligger på linje med de høringssvar, der ligger, om, at der er behov for, at pengene bliver inden for erhvervsuddannelsesområdet og ikke bliver fjernet fra erhvervsuddannelsesområdet.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod spørgsmålet. Gik det på, at jeg skulle redegøre for S og SF's økonomiske politik? Kan jeg få det gentaget?

Fru Christine Antorini.

Det kan ordføreren sagtens. Det var, fordi ordføreren prøvede at fremmane en eller anden splid mellem S og SF, og derfor er det selvfølgelig vigtigt for Socialdemokraterne at få bekræftet af ordføreren det, som vi sagde, og som blev refereret forkert af den konservative ordfører, nemlig at det, som jeg som ordfører for Socialdemokraterne sagde, var: Vi annullerer uddannelsesnedskæringerne, vi er selvfølgelig parate til konkret at kigge på den bonusordning, altså om den kan bruges smartere, men besparelsen skal øremærkes til erhvervsuddannelsessektoren.

Det var det, jeg spurgte om den konservative ordfører kunne bekræfte, altså at det var det, som jeg som ordfører sagde fra talerstolen, og ikke den udlægning, som den konservative ordfører kom med.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg ikke umiddelbart bekræfte, men jeg vil sige, at jeg så har hørt forkert. Jeg anerkender selvfølgelig den udlægning, som den socialdemokratiske ordfører har. Det har ikke været min intention at udlægge det forkert, men så har jeg hørt ordføreren forkert.

Det er fru Christine Antorini for yderligere en kort bemærkning.

Det er selvfølgelig trist, at jeg var nødt til at gentage mit spørgsmål, for at spørgeren forstod det.

Jeg har et spørgsmål til indholdet af lovforslaget; det var jo ikke mange ord, det fik med på vejen fra De Konservative. Men jeg hørte dog, at den konservative ordfører sagde, at erhvervsuddannelsesområdet står De Konservatives hjerte nær. Så fristes man til at tænke, at den, man elsker, tugter man. For det, der sker, er jo, at der bliver skåret ned på området, og jeg vil gerne henvise til høringssvaret til dette lovforslag fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der siger, at den samlede nedskæring på erhvervsuddannelsesområdet betyder, at taxametrene bringes ned på et niveau, der er lavere end i 2005. Er den konservative ordfører stolt af det?

Ordføreren.

Jeg er ikke specielt stolt af, at vi er nødt til at skære ned. Som jeg også sagde, er det ikke, fordi vi synes, det er morsomt at skære ned. Vi gør det, fordi vi har et andet forhold til penge, end venstrefløjen og Socialdemokraterne har, nemlig at man ikke kan bruge flere af dem, end man har. Og vi er bekymrede over, at vi har et statsunderskud, der er så stort, at hver dansk borger i år bliver gældsat for 16.000-17.000 kr. Det er årsagen til, at vi skærer ned – ikke af lyst, men af nød.

Så vil jeg i øvrigt gerne sige, at jeg er meget stolt af, at vi fortsat vil have – også efter de her småjusteringer på budgetterne – et meget højt niveau, når vi kigger på, hvor mange penge vi bruger til uddannelser, også når det gælder for erhvervsuddannelserne.

Hr. Karsten Hønge.

Et lille spørgsmål vedrørende et lille hjørne af hr. Rasmus Jarlovs tale, hvor ordføreren nævner den græske økonomiske skole, som venstrefløjen tilslutter sig: Vil ordføreren være venlig at oplyse om den politiske observans, som de græske regeringer inden for de senere år har haft?

Ordføreren.

Når jeg snakker om den græske økonomiske skole, snakker jeg om den tankegang, at man kan være blind over for, at man får opbygget en større og større statsgæld, som til sidst ender med, at man, hvis S og SF får magt, som de har agt, kommer til at stå i en situation, som kan komme til at minde om situationen i Grækenland, fordi man ikke griber ind i tide. Man påviser ikke et eneste substantielt besparelsesforslag. Man vil bare hæve skatterne og øge de offentlige udgifter.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men jeg synes, det er lidt for let sluppet at sige den græske økonomiske skole, som venstrefløjen tilslutter sig. Vil ordføreren ikke bekræfte, at Grækenland netop i mange, mange år har været konservativt ledet?

Ordføreren.

Det er meget muligt. Men jeg må også konstatere, at den økonomiske politik, som er blevet ført i Grækenland, minder betydelig mere om den økonomiske politik, som S og SF vil føre her i Danmark, end den minder om den fornuftige kurs, som regeringen fører.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten kan ikke støtte den forringelse af lærlingenes økonomiske vilkår, som regeringen lægger op til, og vi mener, at det grundlæggende er forfejlet, når regeringen sender regningen for hullet i statskassen, regningen for den økonomiske krise, videre til de arbejdsløse, til børnefamilierne, til de studerende, herunder de unge på erhvervsuddannelserne.

Det her er som bekendt ikke den eneste forringelse af erhvervsuddannelserne, som regeringen og Dansk Folkepartis såkaldte genopretningspakke lægger op til, og jeg må sige, at jeg synes, det er så flabet, at man vælger at kalde den pakke for en genopretningspakke, fordi det jo altså er en pakke, som river ned alle steder, hvor den kommer frem. Man kan bestemt ikke kalde det genopretning at forringe de arbejdsløses vilkår eller forringe de studerendes vilkår, herunder de unge på erhvervsuddannelsernes.

Bl.a. har man jo besluttet, at ydelsen til unge i skolepraktik og i øvrigt også på produktionsskoler skal sættes ned til niveau for hjemmeboende på SU. Det er jo i øvrigt, som situationen er lige nu, et temmelig ironisk forslag, eftersom jeg kan forstå, at regeringen vil afskaffe de hjemmeboendes SU. Jeg ved ikke, om man har gjort sig nogle overvejelser om, hvad det så vil betyde for de unge i skolepraktik. Men skærer jo i øvrigt også ned i transporttilskuddet til elever på ungdomsuddannelserne.

Et af de argumenter, der bruges for at forringe lærlingenes vilkår ved at fjerne den her bonus, er, at lærlingenes forhold er bedre end deres jævnaldrendes på SU. Det er jo selvfølgelig sådan umiddelbart rigtigt, især hvis regeringen ender med at afskaffe SU'en for de hjemmeboende studerende. Men man overser med den argumentation det forhold, at lærlinge er i en anden situation end SU-modtagere. Bl.a. forholder det sig altså sådan, at man som lærling som en del af et fuldtidsarbejde møder kl. 7.00 om morgenen og derfor ikke kan have et erhvervsarbejde ved siden af studiet, sådan som mange gymnasieelever har det. En lærling har, så vidt jeg husker, ikke adgang til studielån, og i øvrigt så ender en typisk faglært jo altså med en livsindkomst, der er lavere end indkomsten for folk med lange uddannelser.

Der er bestemt ikke behov for at skære ned på erhvervsuddannelserne, sådan som regeringen gør i deres finanslovforslag. Tværtimod har vi brug for det modsatte. Nu har vi jo i årevis talt om, at vi skal have 95 pct. af alle unge igennem en ungdomsuddannelse, og vi ved, at et af de steder, hvor der er stort frafald og store problemer, faktisk er på erhvervsuddannelserne. Det, man har brug for på erhvervsuddannelserne, er det modsatte af det, regeringen lægger frem. Hvis vi fra Enhedslistens side overhovedet skulle gå ind i en overvejelse og diskussion af, hvorvidt den her bonus er den rigtige måde at bruge pengene på – det kan godt være, at den ikke er det – så skulle der naturligvis være en garanti for, at pengene bliver i erhvervsuddannelsessystemet.

Jeg hørte godt den besynderlige kommentar fra fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti om, at den her forringelse i virkeligheden ville komme erhvervsuddannelseseleverne til gavn. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, for det er klokkeklart, hvis man læser det forslag, vi her behandler: Det er en ren og skær nedskæring, vi står over for.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak. Også tak for bemærkningerne til forslaget om afskaffelse af bonusordningen, som er fremkommet i dag, ikke mindst tak til det ansvarlige flertal repræsenteret ved Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som ganske glimrende redegjorde for nødvendigheden af at stramme op over for misbruget af offentlige finanser i en situation, hvor enhver krone, vi bruger ekstra, skal lånes i udlandet, hvorefter vi jo så kommer til at skylde dem. På et tidspunkt må man forvente, at de mennesker, man låner pengene af, vil forvente dem betalt tilbage.

Hvis vi tager det som udgangspunkt for lovforslaget, at vi fører en økonomisk ansvarlig politik, så kan man sige det på den måde: Jo, jo, man kunne godt forgælde Danmark yderligere nu og her, sådan som S og SF ønsker det. Problemet er bare, at disse lærlinge, som man prøver at udvise stor sympati og omsorg for, altså rent faktisk er de mennesker, der senere på arbejdsmarkedet skal betale gælden tilbage, og det er jo ikke samme beløb. Enhver, der har taget et lån, vil vide, at man ikke bare betaler samme beløb tilbage, man betaler også en forrentning, og det er sådan set derfor, at nogle vil låne os pengene.

Så kort og godt er situationen den, at uanset at det er ubehageligt at tage penge fra uddannelsessektoren, så gør vi det. Hvad bruger vi så pengene på? Punkt 1: Vi bruger dem på at betale den meraktivitet, der er i uddannelsessystemet. Jeg kan blot nævne, at det er undgået venstrefløjens opmærksomhed, at mens vi taler om en samlet reduktion i erhvervsuddannelserne på ca. 2 pct. i taxameterstørrelsen, er der f.eks. 5 procentpoint flere, der holder fast igennem grundforløbet. Hvis man tager 2 pct. af taxametrene og man har flere elever, bruger man samlet set flere penge. Disse penge skal i modsætning til, hvad S og SF tror, jo rent faktisk finansieres. Altså, penge til aktivitet i uddannelserne er også rigtige penge. Så når vi bl.a. har afsat 10 mia. kr. til en række initiativer på socialområdet og uddannelsesområdet, skal de jo bl.a. gå til, at der er penge til at finansiere aktivitet.

Men jeg ved godt, at den erkendelse ikke er udbredt hos S og SF. Når S og SF interesserer sig meget for, om det er ubehageligt for os i det ansvarlige flertal at gennemføre disse besparelser, så kan jeg sige ja. Jeg synes, at man skal orientere S og SF om, at det ikke altid er rart at føre en økonomisk ansvarlig politik, men jeg kan tilføje, at jeg ingen forventning har om, at S og SF på nogen måde har gjort sig erfaringer hermed.

Forslaget er et lille forslag, som bidrager til en samlet genopretning af dansk økonomi. Vi tager et overordnet ansvar for den nutidige økonomi for den danske befolkning og gør det også fremadrettet. Jeg finder det f.eks. interessant, at selv om S og SF vil indkræve 31,5 mia. kr. i skat, er det ikke lykkedes dem at komme med et eneste bud på, hvordan vi håndterer de umiddelbare økonomiske udfordringer vi står i i 2011, 2012 og 2013. Tak.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.