L 22 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren

Høringsnotat over indkomne bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lov om etEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP-loven) samt lov omstatstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stortenergiforbrug (Aftaleordningen)Energistyrelsen sendte den 7. juli 2010 udkast til forslag til ændring af lov om et Energitekno-logisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP-loven) samt lov om statstilskud tildækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Afta-leordningen) i høring. Høringsfristen var den 11. august 2010 og høringsparterne fremgår afvedlagte høringsliste.Green Labs DKLovforslaget indeholder hjemmel for alle aktiviteter under støtteordningen ’Green Labs DK’,der oprettes som led i Regeringens Erhvervsklimastrategi og Aftale om fordeling af globalise-ringsreserven 2009. Green Labs DK skal yde tilskud til etablering af faciliteter, hvor virksom-heder kan demonstrere og teste nye klimateknologier. Efter forslaget er det klima- og energi-ministeren, der skal fastsætte kriterier for at modtage tilskud fra Green Labs DK. Bestyrelsenfor Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) skal herefter træffekonkrete afgørelser om hvem, der skal modtage tilskud. Det foreslås, at EUDP-loven ændres,sådan den også kommer til at omfatte Green Labs DK-ordningen.Målsætning om uafhængighed af fossile brændslerHerudover foreslås, at EUDP-loven også får et eksplicit formål om at understøtte det langsig-tede mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Som opfølgning på klimakom-missionens kommende anbefalinger til efteråret, vil regeringen komme med en plan for, hvor-dan Danmark kan gøre sig uafhængig af fossile brændsler. Der vil i den forbindelse være be-hov for konkrete virkemidler, som kan fremme udviklingen hen mod et fossilfrit samfund påen omkostningseffektiv måde. Efter lovændringen vil EUDP i højere grad kunne understøttedenne udvikling.Lempelse af krav om hjemsted i DanmarkMed henblik på at kunne støtte udenlandske projektdeltagere uden hjemsted i Danmark i til-fælde, hvor det er fagligt relevant og bidrager til opfyldelse af lovens formål, foreslås endvi-dere, at kravet om hjemsted i Danmark lempes. Tilsagnshaver (projektleder) vil forsat skullehave hjemsted i Danmark for at sikre, at projektet forankres i Danmark. Lempelsen vil kungælde øvrige deltagere i et projekt.Side 1

AftaleordningenEndelige sikrer lovforslaget, at der også efter 6. juni 2011 kan indgås aftaler om energieffek-tivisering med energiintensive erhvervsvirksomheder og gives tilskud til virksomhedernes be-taling af kuldioxid-, energi- og energispareafgift.Aftaleordningen er godkendt efter EU’s statsstøtteregler, og godkendelsen udløber den 6. juni2011. Med lovforslaget tilpasses aftaleordningen, så den opfylder betingelserne i EU’s for-ordning om generel gruppefritagelsesordning. Det indebærer, at ordningen godkendes auto-matisk uden først at skulle anmeldes.Lovforslaget indeholder endvidere en nødvendig sproglig tilpasning som følge af, at skattere-formen har ændret terminologi. F.eks. er kuldioxidafgiften på elektricitet omdøbt til energi-spareafgift.

Følgende 15 parter havde bemærkninger til lovforslaget:Aalborg universitet, Landbrug og Fødevarer, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,Vindmølleindustrien, GTS – Godkendt Teknologisk Service, Dansk Gartneri, Branchefor-eningen for Husstandsvindmøller, DTU, Danske Regioner, DI, FRI, Dansk Fjernvarme, CO-industri, IDA og TEKNIQ.Generelt hilses lovforslaget velkommen i høringssvarerne. I det følgende fremgår hovedsyns-punkterne fra høringssvarene og kommentarer hertil.Green Labs DKProces og anvendelsesområdePræcisering om ’åbne opslag’ og advarsel mod forhåndsudvælgelse af teknologiområderAalborg Universitet ønsker en præcisering af, at midlerne i Green Labs DK udbydes i åbneopslag. DI advarer samtidig mod, at der foretages en forhåndsudvælgelse af teknologiområ-der. DI støtter, at det er bestyrelsen, som foretager den endelige udvælgelse på grundlag af deforretningsmæssige perspektiver i ansøgningen.Kommentar:Det fremgår allerede af lovforslaget, at tilskud forventes givet på grundlag af indkaldelser, jf.bemærkning nr. 9 under bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i § 1. Senesthar klima- og energiministeren i juni 2010 indkaldt ansøgninger i et åbent opslag vedrørendeuddelingen af de samlede tilskud i 2010 og 2011.Termen ’Klimateknologi’ omhandler ikke kun energiteknologiGTS indskærper, at den anvendte term ”klimateknologi” ikke kun omhandler energiteknologi.Det bør undgås, at Green Labs DK udelukkende støtter etablering af testfaciliteter for energi-teknologier. GTS foreslår, at termen ændres til ”energi- og miljøteknologier”.Kommentar:

Termen ”klimateknologi” vurderes allerede at omfatte energiteknologier og visse miljøtekno-logier.Spørgsmål om støtte til konsortiedannelseDanske Regioner spørger, om der kan gives støtte til konsortiedannelse forud for ansøgninger.Kommentar:Green Labs DK vil aktivt fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører omkringdannelsen af Green Labs, f.eks. gennem afholdelse af workshops med bestemte klynger afvirksomheder, men Green Labs DK giver ikke tilskud til konsortiedannelse alene.Formål og støtteberettigede omkostningerProblematisk, at ordningen ikke støtter driftenIDA hilser det velkommen, at ordningen giver mulighed for at støtte testanlæg, men finder detderimod problematisk, at ordningen ikke støtter driften, idet det kan få uheldige konsekvenserfor omfanget af iværksættere, som anvender de nye faciliteter og små virksomheders brug afanlæggene.Kommentar:Green Labs DK støtter ikke driften, men det fremhæves i indkaldelsen af ansøgninger af juni2010, at programmets støtte til de nye centre skal videregives som rabat til virksomheder,herunder iværksættere, som ønsker at anvende de nye testfaciliteter.Det primære mål bør være at fastholde etablerede teknologistærke virksomheders aktiviteter iDanmarkVindmølleindustrien mener, at det primært bør være formålet med Green Labs DK at fasthol-de etablerede teknologistærke virksomheders aktiviteter i Danmark og sekundært at tiltrækkeudenlandske teknologisamarbejdspartnere. Det foreslås desuden at sætte fokus på få og ambi-tiøse projekter, således at der reelt etableres internationalt konkurrencedygtige Green Labs.Kommentar:Der vurderes ikke at være noget modsætningsforhold mellem at fastholde og tiltrække tekno-logistærke virksomheder til Danmark. I begge tilfælde forudsættes etableringen af relevanteog stærke teknologilaboratorier af høj international standard. Som det fremgår af lovforslagetskal puljen på i alt 210 mio. kr. anvendes til at støtte etableringen af et mindre antal GreenLabs for at sikre et højt ambitionsniveau i de enkelte centre.I indkaldelsen af ansøgninger af juni 2010 opfordres ansøgere på samme teknologiområde tilat gå sammen og danne konsortier. Dette skal modvirke en uhensigtsmæssig spredning af an-søgere. Et væsentligt kriterium for at tildele støtte er, at der er tale om internationalt konkur-rencedygtige Green Labs.Behov for testfaciliteter for endnu ikke-etablerede styrkepositioner,CO-industri anfører, at behovet for testfaciliteter er mindst lige så stort for endnu ikke-etablerede styrkepositioner, og det virker derfor uhensigtsmæssigt, at disse ikke vil kunnestøttes under Green Labs DK.

Kommentar:Green Labs DK er en markedsnær ordning og prioriterer derfor ekssiterende danske styrkepo-sitioner. Dette vil også bidrage til at kunne tiltrække udenlandske virksomheder. Potentiellefremtidige styrkepositioner støttes af andre programmer, der har fokus på tidlige udviklings-stadier.Støttekriterier, indsatsområder m.v.Hvad der menes med ’særlige støtteområder’Landbrug og Fødevarer spørger, hvad der menes med ’særlige støtteområder’ i forslaget til ny§ 4 a, og foreslår at tildelingskriterierne specificeres, herunder, at der indhentes faglig rådgiv-ning fra sagkyndige.Kommentar:Tildelingskriterierne fastsættes og specificeres i de løbende indkaldelser af klima- og energi-ministeren. Dette vurderes at være en mere fleksibel og dermed tilpasningsdygtig tilgang.Ligesom det er tilfældet i EUDP, vil der også blive indhentet faglig rådgivning fra sagkyndigei forbindelse med Green Labs DK. Da Green Labs DK ikke er et forskningsprogram, forven-tes der kun i begrænset omfang at kunne blive behov for forskningsfaglige rådgivning.Husstandsvindmøller og lokale integrerede systemløsning bør være indsatsområderNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi anbefaler, at husstandsvindmøller og lokale inte-grerede systemløsninger gøres til to selvstændige indsatsområder. Brancheforeningen for hus-standsvindmøller peger ligeledes på et påtrængende behov for en afprøvningsfacilitet for må-ling og demonstration af husstandsvindmøller. Dansk Gartneri vurderer, at der også inden forvæksthusgartneriet er behov for at etablere test- og demonstrationsfaciliteter.Kommentar:Green Labs DK er ikke målrettet bestemte teknologiområder eller brancher. Klima- og ener-giministeren kan dog fastsætte indsatsområder i relation til særlige politiske behov. Dette erf.eks. sket i forbindelse med indkaldelsen af ansøgninger i juni 2010, hvoraf det fremgår, atansøgninger skal have relevans for målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.Inden for rammerne heraf kan der frit ansøges om tilskud af alle relevante teknologiområderog brancher.Krav til organisering, drift og egenfinansieringVidenbeskyttelse og -overførelseDTU peger på behovet for at etablere Green Labs i fagligt stærke miljøer bl.a. af hensyn til atsikre den nødvendige videnoverførsel mellem videninstitutioner, industrien og samfundet.DTU mener, at det bør sikres åbne muligheder for anvendelse af de nye fælles faciliteter udeneksklusive rettigheder for enkelte aktører. Vindmølleindustrien understreger omvendt, at deter centralt, at der i samarbejdsmodellerne tages højde for de kommercielle aktørers behov forvidenbeskyttelse.

Kommentar:Green Labs DK har fokus på virksomheders muligheder for at kommercialisere deres tekno-logier. I forbindelse med vurdering af ansøgninger lægges der vægt på, at der står en bred ak-tørkreds bag. Kravet til egenfinansiering er herudover et incitament til at sikre, at det etable-rede Green Lab kan tiltrække kunder. Ansøgningerne skal kunne balancere mellem både hen-synet til universiteterne og virksomhederne. Konkret kan man forestille sig modeller, hvorbegge typer af aktiviteter foregår i samme Green Lab, men adskilt. Således vil de samme faci-liteter skiftevis være åben for både konkrete test- og demonstrationsprojekter, som ledes afuniversiteter, og test- og demonstrationsprojekter, som ledes af virksomheder.Uklart hvordan green labs udpegesIDA mener, at det er uklart, hvordan green labs udpeges f.eks. med hensyn til hvilken type afaktører, som kan stå som ejere.Kommentar:Krav til ejerskab fastsættes og specificeres i de løbende indkaldelser af klima- og energimini-steren. Dette vurderes at være en mere fleksibel og dermed tilpasningsdygtig tilgang til gavnfor erhvervslivet.Offentligt støttede projekter kan indgå i Green LabsVindmølleindustrien støtter, at der i driften af Green Labs kan indgå offentligt støttede projek-ter.Kommentar:Det er intet til hinder for, at offentligt støttede projekter kan få adgang til etablerede GreenLabs.EgenfinansieringLandbrug og Fødevarer vurderer, at kriteriet om 50 pct. egenfinansiering kan udgøre en barri-ere for at tiltrække virksomheder til programmet. Vindmølleindustrien vurderer, at der er ind-bygget en konflikt mellem høj privat medfinansiering og ønsket om åben adgang til de pågæl-dende faciliteter. DTU anbefaler, at der etableres en meget fleksibel tilskudssats og ditto kravtil egenfinansiering, der fremmer deltagelsen af unge industrier og SMV’ere.Kommentar:Der er i lovforslaget ikke et absolut krav til egenfinansieringen, men støtte skal gives indenfor rammerne af EU-statsstøtteregler. Egenfinansiering skal samtidig sikre, at de offentligemidler rækker til mere.En egenfinansiering på min. 50 pct. er et blandt flere vurderingskriterier i den første indkal-delse fra juni 2010, og dette indgår som en del af en samlet vurdering. Det er muligt at erlæg-ge egenfinansiering både i form af kontanter, lån, udstyr, timer og rettigheder m.v. Hermed erder også taget hensyn til mindre kapitalstærke virksomheder.Overordnede og tværgående kommentarerStøtte til organisering af Green Labs DK sammen med EUDP, men behov for flere midler oglængere tidshorisontSide 5

Vindmølleindustrien støtter sammenlægningen af Green Labs DK og EUDP under samme be-styrelse og sekretariat, fordi det vil styrke koordinationen på området, og opfordrer samtidigtil at der etableres en permanent ordning for både EUDP og Green Labs DK. Endvidere støtterDanske Regioner forankring af Green Labs DK i regi af EUDP.TEKNIQ støtter forslaget om Green Labs DK, men gør samtidig opmærksom på, at det kun eret skridt på vejen.IDA støtter etableringen af Green Labs DK, men peger også på, at de afsatte midler ikke er pået tilstrækkeligt niveau, og at tidshorisonten ligeledes er for kortsigtet.Kommentar:Regeringen nåede i 2010 målet om 1 mia. kr. i offentlige tilskud til FU&D på energiområdet.I Erhvervsklimastrategien fra november 2009 gør regeringen det klart, at regeringen læggerstor vægt på, at der også fremover satses ambitiøst på forskning, udvikling og demonstrationpå klima- og energiområdet. Regeringen vil senest i forbindelse med globaliseringsforhand-lingerne i efteråret tage stilling til den fremadrettede finansiering af FU&D programmerne.Koordination og udmøntning uden bekendtgørelseIDA anbefaler, at der sker en koordination i forhold til midler og indsatser fra andre aktører,herunder regionale og private fonde. Dette skal sikre, at anlæggene får et tilstrækkeligt volu-men.Landbrug og Fødevarer spørger, hvorfor bevillingen for 2010 og 2011 udmøntes uden be-kendtgørelse. Endvidere opfordrer Landbrug og Fødevarer til at indføre et afsnit om koordine-ring til andre forskningsprogrammer.Kommentar:Både efter den gældende lov om EUDP og lovforslaget skal aktiviteter inden for rammerne afEUDP og Green Labs DK koordineres med andre programmer. Herudover er kriteriet om mi-nimum 50 pct. privat egenfinansiering i indkaldelsen for 2010 i sig selv et stærkt incitamenttil at koordinere ansøgningen med andre støttemuligheder. Endvidere er det i indkaldelsen for2010 et selvstændigt kriterium, at de nye Green Labs etableres i samarbejde med og/ellermedfinansieres af et Vækstforum af hensyn til at sikre sammenhæng til den regionale er-hvervsudvikling.Inden midlerne for 2010 og 2011 udmøntes, vil der blive udarbejdet en bekendtgørelse forGreen Labs DK ligesom det er tilfældet for EUDP.

TEKNIQ støtter også den supplerende målsætning om uafhængighed af fossile brændsler, ogpeger samtidig på, at omstillingen så vidt muligt skal ske på markedsvilkår, men der også erbehov for andre virkemidler, som kan stimulere markedet.Kommentar:Efter klimakommissionen til efteråret har givet sit bud på, hvordan målsætningen om uafhæn-gig af fossile brændsler kan nås, fremlægger regeringen sin plan. Efter lovforslaget vil EUDPvære et konkret virkemiddel og i højere grad kunne understøtte udviklingen hen mod det fos-silfrie samfund.

Lempelse af krav om hjemsted i DanmarkLandbrug og Fødevarer foreslår, at der som minimum bør være ligeså lempelige vilkår somunder forskningsrådene, f.eks. at minimum 20 pct. af støtten kan tildeles projektdeltagereudenfor Danmark.Danske Regioner kan støtte, at der med lovforslaget åbnes op for at placere et Green Lab udenfor Danmark, så længe de først og fremmest bidrager til at styrke teknologiudviklingen iDanmark.DI hilser det velkommen, at det kun er tilsagnshaver, der skal have hjemsted i Danmark. Dethar stor betydning, at udenlandske deltagere kan deltage.Kommentar:Støtte til udenlandske projektdeltagere uden hjemsted i Danmark forudsætter, at den uden-landske deltagelse bidrager til teknologiudviklingen i Danmark, og at det er fagligt relevantligesom at det skal bidrage til opfyldelse af lovens formål. Lovforslaget indeholder herudoverikke særlige begrænsninger for støtte til udenlandske deltagere.

Høringsliste til forslag til ændring af lov om et Energiteknologisk Udviklings- og De-monstrationsprogram (EUDP-loven) samt lov om statstilskud til dækning af udgifter tilkuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (Aftaleordningen):3F Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark, Akkredi-teringsinstitutionen, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akade-misk Arkitektforening, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers, Brancheforening, Anke-nævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas,Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkredite-rings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Jægerforbund, Danish Opera-tors, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmøllefor-ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps,Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Lo-gistik (DLTL), Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk &Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Center for Energibesparelser, energi-og olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On Danmark A/S,Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer(FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark,Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens, Na-turgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologiskservice), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørfor-eningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jydske Grundejerforening, KOOPERATIO-NEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (KommunernesLandsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Københavns Kommune, Københavns Kommu-ne - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Land-brugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn,Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi, Realkre-ditforeningen, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SamvirkendeEnergi- og Miljøforeninger, Statoil A/S, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, TeknologiskInstitut, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Ver-densnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.