Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 212:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Skærpede regler for udenlandske studerende).

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 01.06.2011).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Troels Christensen.

Lovforslag nr. L 212 skærper de eksisterende regler for udenlandske studerende, og hovedpunkterne i forslaget er jo en forhøjelse af beløbet til selvforsørgelse, det er en skærpelse af dokumentationskravet og en udvidelse af rækken af uddannelser, hvor der stilles krav om dokumentation for selvforsørgelse.

Med forslaget her hæves beløbet til selvforsørgelse fra 4.200 kr. til 5.486 kr., altså svarende til den højeste SU-sats, og de studerende skal med kontoudskrift eller med en bankudskrift så løbende kunne bevise at have det her beløb. I modsætning til i dag skal den studerende nu ved indgivelse af en ansøgning vedlægge dokumentation for at have bestået en anerkendt sprogtest.

Generelt kan man sige, at dygtige udenlandske studerende er en gevinst for Danmark, de kommer hertil med nye ideer, nye tankesæt, de bringer inspiration, de bringer innovation. Derfor har Venstre siden 2006 arbejdet for at tiltrække flere dygtige studerende fra udlandet, og det vil vi fortsat gøre. Men vores uddannelsessystem er desværre i for høj grad blevet misbrugt af udlændinge, der ikke ønsker at komme hertil for at studere, men ofte for at vælge illegalt arbejde, og det er vores opfattelse, at tiltagene i det her lovforslag vil være med til at løse en del af de problemer, som vi bliver påført af udlændinge, der misbruger uddannelsessystemet. Det er kun fair, at vi stiller krav til, at de studerende kan forsørge sig selv, og når vi stiller det her krav, er det også logisk, at vi beder de studerende om at kunne dokumentere det.

Når de studerende kommer til Danmark for at følge undervisningen, kræver vi, at de behersker sprogene dansk og engelsk på et bestemt niveau, men vi kræver også dokumentation for, at de studerende rent faktisk kan det her på det niveau, ellers snyder vi jo både den studerende og os selv.

Siden 2001 har Venstre stået for en fast og fair udlændingepolitik, og det er min opfattelse, at punkterne i dette forslag er udtryk for netop fasthed og fairness, og jeg er sikker på, at forslaget vil være med til at sikre, at vi får dygtige og mere motiverede udenlandske studerende og på længere sigt også mere og dygtigere arbejdskraft. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, fru Maja Panduro.

De andre sager, vi har behandlet her i salen i dag, er jo alle sammen afledt af, at de er dele af den betaling, som Dansk Folkeparti skulle have, for nu at være med til at forringe efterlønnen og folkepensionen for rigtig, rigtig mange mennesker i det her land.

Det her lovforslag er sådan set en udmøntning af den finanslovaftale, som Dansk Folkeparti lavede med regeringen sidste år, og på den måde er det ikke en del af betalingen, men så alligevel gammel gæld, kan man måske sige, i hvert fald er det en lille smule påfaldende, at det skal hastefremsættes netop nu. Man kunne have fremsat det når som helst siden november sidste år, da man lavede aftalen, eller man kunne have ventet, fordi man jo egentlig ikke foreslår, at det skal træde i kraft før januar næste år.

Så når nu statsministeren – ikke integrationsministeren og ikke uddannelsesministeren, men statsministeren – i ellevte time, nemlig mens vi stod og havde afslutningsdebat her i salen, kom ræsende og ville have hastebehandlet det her lovforslag med dertil hørende korte høringsfrister og en gevaldig risiko for lovsjusk, synes jeg det er nærliggende at tænke, at det må være udtryk for, at der var noget gammel gæld, som skulle betales, inden man rigtig kunne få lov til at stifte ny gæld, og særlig også, når ministerens begrundelse for at fremsætte det, som det i hvert fald fremgår af den skriftlige fremsættelsestale, er, at det er efter politisk ønske, at det nu skal hastes igennem. Man kommer egentlig ikke med nogen saglig begrundelse for det.

I Socialdemokratiet betragter vi i lighed med uddannelsesinstitutionerne og med erhvervslivet det at have udenlandske studerende som en styrke for Danmark, men det forudsætter selvfølgelig også, at de rent faktisk studerer, når de er her på et studentervisum. Og i Socialdemokratiet har vi også hørt historierne om, at der er politifolk, der har oplevet at træffe studerende, som ikke engang kunne besvare simple spørgsmål på engelsk, og vi har også hørt historierne om, at folk, der var her på et studentervisum, arbejdede i 50 timer om ugen nede på grillen eller ved at gå med aviser, og det er naturligvis ikke meningen. Derfor har vi også tidligere været med til at stramme op på det her område.

Vi vil også rigtig gerne være med til at drøfte, hvordan vi kan skærpe sprogkravene, for man skal selvfølgelig have et vist sprogligt niveau, et vist niveau i engelsk, hvis man skal tage en uddannelse på engelsk. Og derfor vil vi også stille forslag om, at man kunne opdele det her lovforslag i to dele.

Lovforslagets anden del, hvor man skærper dokumentationskravet til udenlandske studerendes selvforsørgelse, som det hedder, kan vi ikke støtte, og når vi ikke kan det, er det især på grund af noget, som man skal læse lovforslaget et par gange for helt at få klarhed over, synes jeg, men det er det element, hvor man nu igen, må jeg desværre sige, fra V, K og Dansk Folkepartis side gør sig skyldig i det værste uddannelsessnobberi. For nu skal der stilles større krav, og det skal være dyrere, hvis man gerne vil læse på en erhvervsakademiuddannelse her i Danmark, end hvis man vil læse på et universitet eller på en af professionsbacheloruddannelserne. Og det fremgår af både side 5 og 7 i bemærkningerne til lovforslaget, at hvor det for de studerende på professionsbacheloruddannelserne og universiteterne vil være nok som dokumentation for selvforsørgelse, at man har betalt den studieafgift, der er, vil det ikke være sådan for dem, der søger om opholdstilladelse, fordi de gerne vil deltage i en erhvervsakademiuddannelse.

Det synes vi at ministeren, Dansk Folkeparti og Konservative skylder en rigtig god forklaring på. I princippet sidestiller vi jo de tre videregående uddannelser, men hvorfor er det, at det nu skal være sværere, dårligere og dyrere at være studerende på en erhvervsakademiuddannelse end på en universitetsuddannelse eller professionsbacheloruddannelse?

Som sagt – tiden er ved at løbe fra mig – kan vi ikke støtte den del af lovforslaget, men vi vil meget gerne gå ind i drøftelserne om sprogkravet, og derfor beder vi om, at lovforslaget her splittes op, og at vi altså fremover behandler det i to separate dele.

Der er en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Når nu den socialdemokratiske formand fru Helle Thorning-Schmidt har sagt, at der ikke er behov for at stramme mere, og der så kommer et initiativ, kan jeg igen undre mig over, at man så alligevel godt kan se, at der er behov for at stramme lidt, i hvert fald på nogle områder.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om den socialdemokratiske ordfører fru Maja Panduro egentlig ikke synes, at det er sund fornuft, at når udenlandske studerende kommer til Danmark, har vi sikkerhed for, at de er i stand til at forsørge sig selv i løbet af det studieforløb, som de er her i.

I dag bliver der jo ikke stillet de store krav til selvforsørgelse, så hvorfor er det, man ikke støtter den del, når nu man i sin argumentation for at støtte den andel faktisk fremhæver, at der er nogle, der arbejder illegalt, hvilket jo indikerer, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, når de studerer i Danmark.

Så er det ordføreren.

For det første føler jeg mig ikke overbevist om, at det, at man kan fremvise nogle penge, nødvendigvis viser, at man har motivation. Men hvis hr. Martin Henriksen hørte, hvad jeg sagde, ville han have hørt, at det, jeg især er bekymret over, sådan set er den forskelsbehandling, som Dansk Folkeparti nu igen støtter, mellem universitetsstuderende og erhvervsakademistuderende.

For det andet forstår jeg faktisk ikke, at Dansk Folkeparti, som påstår, at de også er talerør for det arbejdende folk og for folk på vores tekniske uddannelser og erhvervsuddannelser, vil være med til den her form for uddannelsessnobberi, hvordan man vil være med til at sige: Jamen det skal da være nemmere at læse og tage en universitetsuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, når man kommer hertil som udlænding, end på en erhvervsakademiuddannelse. Det håber jeg meget at Dansk Folkepartis ordfører vil redegøre for nu eller når han selv skal på talerstolen.

Så er det hr. Martin Henriksen for yderligere en kort bemærkning.

Det er der jo altid mulighed for at stille spørgsmål til, når jeg kommer op på talerstolen.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre om logikken i Socialdemokraternes linje her. Den socialdemokratiske ordfører brugte jo som argument for at stemme for den del af lovforslaget, der omhandler sprogkrav, at det var vigtigt, at de studerende var i stand til at forsørge sig selv. Det har jo sådan set ikke noget at gøre med sprogkravet, det har jo noget at gøre med den del, der omhandler forsørgelseskravet.

Man siger, at man fra socialdemokratisk side har erfaret, at der er problemer med studerende, der kommer til Danmark og f.eks. arbejder illegalt – det må de jo så gøre, fordi de ikke er i stand til at forsørge sig selv – men hvorfor vil man så ikke stemme for den del, der omhandler en skærpelse af forsørgelseskravet, når man bruger i sin argumentation, at der er nogle, der kommer til Danmark og arbejder illegalt? Jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at de gør det, fordi de skal ud og have nogle penge til deres forsørgelse. Jeg forstår det bare ikke.

Så er det ordføreren.

Vi mener, at når man kommer hertil for at studere, så skal man studere. Derfor vil vi gerne være med til at skærpe sprogkravet, så vi sikrer, at man rent faktisk har det sproglige niveau, der er forudsætningen for, at man overhovedet kan tage uddannelsen. Og derfor har vi også tidligere – det var faktisk det allerførste lovforslag, som jeg selv var ordfører på tilbage i efteråret 2009 – været med til at bemyndige ministeren til at stille aktivitetskrav til de studerende, således at man fra uddannelsesinstitutionernes side kan sikre sig, at de studerende rent faktisk deltager i uddannelsen og netop ikke løber rundt og arbejder på grillen eller lignende. Det tror jeg er den rigtige måde at gøre det på.

Så glæder jeg mig meget til at høre Dansk Folkepartis forklaring på det andet, og jeg er også vældig spændt på … nu løber min tid ud. Jeg stiller spørgsmål til ordføreren, når han kommer på, for jeg er jo også spændt på at høre hans reaktion på Finansrådets høringssvar, angående om det overhovedet er praktisk muligt at foretage de her ændringer, der betyder, at man nu skal have en dansk bankkonto. Hvordan gør man det, når man først kan få en dansk bankkonto, efter man har fået et cpr-nummer, og man skal have været her i 14 dage og skal indgive ansøgningen før osv.? Det synes jeg er ganske spændende.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

I Dansk Folkeparti kan vi støtte lovforslaget. Grunden til, at vi bragte det på bane i forbindelse med de finanslovforhandlinger, der var sidste år, var, at vi jo har den holdning, at udlændingepolitikken er et område, som der løbende er behov for at følge, og når man opdager, at der er delområder inden for udlændingepolitikken, hvor der er nogle, der benytter huller i lovgivningen, så er det Folketingets opgave forsøge at lukke de huller.

Det er jo et eller andet sted meget logisk, at når vi har lukket ned for nogle bestemte områder i udlændingepolitikken, vil der være andre områder, som nogle, der meget gerne vil ind i Danmark, søger hen til. Vi kan se, at der desværre har været en tendens til, at i takt med at der kommer flere udenlandske studerende ind på de danske uddannelser, er der også nogle, som ikke studerer, og som ikke følger deres studium. Det er derfor, vi ad flere omgange rent faktisk har foretaget os noget på området. Bl.a. er der stillet krav om, at man på nogle uddannelser skal sørge for, at de studerende også følger undervisningen, og om, at udlændingemyndighederne bliver bedre til at have fokus på, at der også leves op til de betingelser, som gælder for opholdstilladelsen. Til trods for det er det sådan, at myndighederne en gang imellem støder på udenlandske studerende, som f.eks. ikke er i stand til at svare på helt almindelige spørgsmål på engelsk, til trods for at de følger et undervisningsforløb på engelsk.

Det har op til flere gange i medierne igennem årene været beskrevet, at der rent faktisk er problemer. F.eks. bliver studerende fra tredjeverdenslande lokket hertil – det er sådan set synd for dem – under falske forudsætninger af studieagenter i deres hjemlande. At de kommer til Danmark og arbejder illegalt, kan hverken være i vores interesse eller i deres interesse. Derfor hilser vi i Dansk Folkeparti velkommen, at det her lovforslag er blevet fremsat. Vi synes, det er helt rimeligt, at man stiller de her sprogkrav. Vi synes, det er helt rimeligt, at man stiller nogle krav om, at hvis man ønsker at få opholdstilladelse i Danmark, skal det selvfølgelig være sådan, at man er i stand til at forsørge sig selv. Det er betingelserne for opholdstilladelsen, og derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at dem, der kommer, også lever op de betingelser.

Der er en kort bemærkning fra fru Maja Panduro.

Synes Dansk Folkeparti også, at det er helt rimeligt, at der skal gøres så stor forskel på studerende på en erhvervsakademiuddannelse i forhold til studerende på universitetsuddannelser og professionsbacheloruddannelser – og hvorfor?

Så er det ordføreren.

Det er desværre erfaringen, at en del af de studerende, der kommer til Danmark, og som ikke lever op til betingelserne for at studere, faktisk går på nogle af de nævnte erhvervsuddannelser. Og det synes jeg er et meget godt argument for, at man går ind og differentierer i de krav, som man rent faktisk stiller. Så er det jo helt oplagt, at man løbende følger udviklingen, når lovforslaget forhåbentlig bliver vedtaget. Men det synes jeg er en god grund til, at man har den forskel, som der er i lovforslaget.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Maja Panduro.

Så fordi der er nogle, der har snydt, skal det altså gå ud over alle fremtidige studerende, som gerne vil ind på erhvervsakademiuddannelsen. Tror hr. Martin Henriksen, at det er måden? Selvfølgelig skal man studere, når man er her på studentervisum, og det er vi alle sammen enige om, tror jeg. Derfor er det jo, at vi faktisk stiller aktivitetskrav; derfor er det, tror jeg, at der er en relativt bred enighed om, at vi også gerne vil skærpe sprogkravene.

Men synes hr. Martin Henriksen, at det er rimeligt? Hvis man gerne vil studere på en erhvervsakademiuddannelse, skal man betale den studieafgift, der som minimum udgør betalingen for det første semester, og den vil en studerende på en professionsbacheloruddannelse eller en universitetsuddannelse kunne – i gåseøjne – nøjes med, for det er jo et ganske stort beløb. Men hvis man er fra en erhvervsakademiuddannelse, skal man ud over den store afgift også lægge den her garanti for, at man kan forsørge sig selv, og nu bliver den endda væsentlig forhøjet. Synes hr. Martin Henriksen, at det er rimeligt, at der på den måde bliver gjort forskel på, om man vil tage en erhvervsuddannelse eller læse på universitetet, og hvorfor er det, at universitetsstuderende bare er bedre mennesker end andre?

Så er det ordføreren.

Det var da noget pudsigt noget at sige. Det var, som da ordføreren for Socialistisk Folkeparti tidligere talte om, at repatrieringsloven handlede om at løbe efter folk med en anden hudfarve. Jeg kan forstå, at nu handler det her lovforslag om at sige, at folk, der går på universitetet, er bedre mennesker. Jeg ved slet ikke, hvor venstrefløjen får alle de der ting fra. Det er meget mystisk. Det er sådan noget, man hiver op af skuffen en gang imellem ved festlige lejligheder og til debatter i Folketingssalen. Jeg synes, det kunne være utrolig befriende, hvis man en gang imellem kunne have en debat i Folketingssalen, der faktisk forholdt sig lidt til substansen i lovforslaget.

Lovforslaget går ud på, at udenlandske studerende, der kommer til Danmark for at studere, rent faktisk reelt er studerende. Det er det, lovforslaget handler om. Vi har behov for at skærpe de betingelser, der er, fordi vi har kunnet konstatere, at der er folk, der kommer til Danmark som udenlandske studerende, som laver alt mulig andet end at studere. Lad mig bare gøre op med det der med, at der skulle være nogle uddannelser, der er bedre end andre, eller at nogle, der er i bestemte fag, er bedre end andre. Det her handler jo ikke om, at nogle danskere bliver pålagt noget bestemt. Det handler om, at udenlandske studerende bliver pålagt noget bestemt.

Rent faktisk er det jo i de danske studerendes interesse – og i øvrigt også i de udenlandske studerendes interesse, som passer deres studier – at vi holder dem ude, som ikke studerer, men som laver alt mulig andet. For det forringer jo sådan set uddannelserne, og det forringer også Danmarks omdømme som et rigtig godt uddannelsesland, også for udlændinge.

Så er der en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Jamen jeg synes slet ikke, at hr. Martin Henriksen behøver at blive så fornærmet over fru Maja Panduros spørgsmål. Det var jo sådan set et meget relevant spørgsmål, der blev rejst i forlængelse af nogle høringssvar. Jeg står f.eks. med høringssvaret fra Københavns Erhvervsakademi foran mig, som siger, at de på det kraftigste vil indstille, at alle tre former for videregående uddannelser underlægges de samme vilkår for et studieophold i Danmark, for ellers er der altså tale om konkurrenceforvridning og positiv særbehandling af professionsuddannelserne og universitetsuddannelserne, som man jo populært sagt kan sige ligger i tråd med et uddannelsessnobberi, som man så kan være mere eller mindre enige om finder sted.

Men er hr. Martin Henriksen slet ikke enig i de bemærkninger, der er fremkommet i høringssvarene, om, at det er en urimelig forskelsbehandling af uddannelserne, at det sender et sært signal, og at det i det hele taget stiller erhvervsakademierne ringere?

Så er det ordføreren.

Nej, jeg er ikke enig i, at der er nogen, der bliver stillet ringere med det her lovforslag, ud over de fupstuderende, som kommer til Danmark under dække af at være studerende og så reelt ikke er det. Det er jo dem, det handler om. Og jeg forstår ikke, at det kan være så vanskeligt at forstå det, for det er jo forholdsvis enkelt.

Når man kommer til Danmark og søger om at komme ind på en uddannelse, skal det være sådan, at man forinden har bestået en sprogprøve; det skal være sådan, at man kan dokumentere, at man har, hvad der svarer til 1 års SU, stående på sin konto; og man skal hele tiden i løbet af sin studieperiode have, hvad der mindst svarer til 1 års SU, stående på sin konto, medmindre der er kortere tid tilbage af ens uddannelse. Det er cirka, hvad der svarer til 5.000 kr. om måneden.

Det er da et meget rimeligt krav at stille taget i betragtning, at det trods alt koster noget at leve i Danmark.

Så er det fru Astrid Krag for yderligere en kort bemærkning.

Men, vil jeg sige til hr. Martin Henriksen, jeg prøver sådan set ikke at gå ind i en diskussion om, hvorvidt kravet er rimeligt eller ej – det skal jeg nok komme til i min egen ordførertale. Jeg prøver alene at få hr. Martin Henriksen til at reflektere over den pointe, der også blev fremhævet i flere af høringssvarene, nemlig at man altså stiller uddannelsesretningerne jævnt ulige med det her. Og det er jo ikke kun et spørgsmål om evnen til at tiltrække udenlandske studerende. Med det følger også muligheden for at skabe et internationalt studiemiljø.

Vi må bare sige – og det tror jeg at alle, der arbejder på uddannelsesområdet, ved – at der da sker en konkurrence mellem de forskellige uddannelsesretninger, om det er universitets- eller professionsbacheloruddannelser eller erhvervsakademierne, om at tiltrække de unge studerende. Det går jeg ud fra at hr. Martin Henriksen anerkender.

Så vil jeg bare bede hr. Martin Henriksen reflektere over, når vi nu hører fra erhvervsakademierne, at de mener, at det her er udtryk for en negativ særbehandling af dem, altså at de stilles ringere, om det slet ikke er et element, der kan bekymre hr. Martin Henriksen.

Ordføreren.

Jeg har jo redegjort for, hvorfor jeg synes, det er rimeligt, at der er den forskel. Det er, fordi det erfaringsmæssigt tyder på, at det faktisk er der, hvor vi har haft nogle af de store problemer i forhold til udenlandske studerende, der er kommet under forudsætninger, som de så ikke har levet op til. Derfor synes jeg at det giver meget god mening.

Derudover giver det faktisk også rigtig god mening, at vi strammer kravene, for det sikrer jo, at de udenlandske studerende, der så kommer, er ressourcestærke. Når de har bestået en sprogprøve, inden de kommer, så fortæller det også meget godt om, at de har gode forudsætninger for at følge den uddannelse, som de rent faktisk er skrevet ind på.

Det kan jo være med til det, som vel er hele pointen med, at man får udenlandske studerende til Danmark, nemlig at man får et bedre uddannelsesmiljø, at man får løftet uddannelserne rent fagligt, fordi man er sikker på, at de udenlandske studerende, der kommer, uanset om det er på et erhvervsakademi, en erhvervsuddannelse eller på et universitet, rent faktisk også er nogle, der bidrager til at udvikle uddannelserne. Det er almindelig sund fornuft.

I øvrigt handler det jo om, som jeg også har været inde på flere gange, at når vi kan se, at der er et hul i udlændingelovgivningen, som nogle forsøger at misbruge, så er det selvfølgelig Folketingets opgave at sørge for, at man går ind og lukker det hul – om ikke andet i hvert fald forsøger at begrænse det. Det er selvfølgelig beklageligt, at bl.a. Socialistisk Folkeparti, men også Socialdemokraterne, ikke ønsker at deltage i det arbejde.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det SF's ordfører, fru Astrid Krag.

Jeg må indledningsvis sige, at jeg er meget enig med Socialdemokraternes ordfører i det tankevækkende i, at et forslag fra en aftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti tilbage i november sidste år nu pludselig skal hastes igennem, men sådan skal det åbenbart være.

Lovforslaget her handler jo i hvert fald om at stramme op i de tilfælde, hvor en studieopholdstilladelse i Danmark bliver brugt til andet end at studere. Vi har desværre set eksempler på skruppelløse agenter, der har udnyttet unges lyst til at få en uddannelse i Vesten, og vi har også set eksempler på unge, der skulle have været studerende, men som ender med at arbejde illegalt og på den måde deltager i social dumping og det uorganiserede pres på danske lønninger. Det er alvorlige problemer, og dem medvirker vi meget gerne til at løse i SF.

Forslaget her vil dels centralisere sprogkravene til udenlandske studerende, så ministeren fastsætter dem som betingelse for at få en opholdstilladelse, dels stramme op på kravet om, at studerende kan forsørge sig selv, hvis de ikke har noget stipendium.

Se, hvis det var med de to greb, vi løste de problemer, jeg skitserede før, så ville vi være for det uden at blinke, men vi er usikre på, om det er det, man opnår med forslaget. Vores bekymring bliver ikke mindre af, at vi i høringssvarene kan se, at den usikkerhed deles af Dansk Arbejdsgiverforening, FTF, Copenhagen Business School, Danske Studerendes Fællesråd, Københavns Universitet og Aarhus Universitet – for nu at nævne nogle af de aktører, der peger på, at de skærpede krav kan udgøre en barriere for rekrutteringen af udenlandske studerende og forskere til Danmark.

Det er afgørende for SF, at Danmark som land kan tiltrække og fastholde unge studerende fra resten af verden, både for deres egen skyld og for Danmarks skyld. Et godt internationalt studiemiljø er med til at løfte de danske uddannelsesinstitutioner og desuden gøre en ubetalelig god reklame for Danmark. Bedre ambassadører for vores land end unge studerende, der har haft en god oplevelse fagligt og menneskeligt på et studieophold i Danmark, skal man lede længe efter.

Endelig giver det internationale studiemiljø også et godt afsæt for, at flere danske studerende vælger at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det er de positive effekter, vi kan risikere at sætte over styr, hvis ikke lovforslaget rammer rigtigt.

Lovforslagets første element, de centraliserede krav til engelskkundskaber tilpasset niveauerne på de forskellige uddannelsestyper, kan da være meget fornuftigt. Det er helt afgørende, hvordan indholdet og niveauet i prøven bliver fastlagt, hvordan det bliver administreret, og om man sørger for at få inddraget de enkelte uddannelser i tilstrækkelig grad. Ellers risikerer man at blande sig uhensigtsmæssigt i de fagligt funderede optagelsesprocedurer, der er på de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Af teksten til lovforslaget fremgår det nu, at en række studerende kan undtages, og vi vil i udvalgsbehandlingen undersøge, om det kunne være relevant med andre, ligesom vi også vil have belyst, hvor meget testen forventes at komme til at koste i egenfinansiering.

Lovforslagets andet element er vi til gengæld mere bekymrede over. Her har man skruet en model sammen for økonomisk sikkerhedsstillelse, der giver flere problemer. Det ene problem påpeges også af flere af høringsparterne, herunder Aarhus Universitet, Danske Studerendes Fællesråd og Finansrådet, nemlig at modellen virker meget besværlig at udmønte og håndhæve. Hvordan opretter man en konto i en dansk bank, når man hverken har dansk cpr-nummer eller folkeregisteradresse, og hvordan vil man løbende holde øje med, at spærringen af kontoen fastholdes?

Det andet problem er langt mere grundlæggende og påpeges også af en række af høringsparterne. Det er spørgsmålet om forskelsbehandling af uddannelserne, når deponering af midlerne kun gælder erhvervsakademiuddannelserne. Det er ikke rimeligt at skabe så markant forskellige konkurrencevilkår for universitets- og professionsbacheloruddannelserne på den ene side og erhvervsakademiuddannelserne på den anden side.

Da regeringen i høringsnotatet ikke lader til at have noget ønske om at imødekomme denne kritik i den videre behandling af lovforslaget, har vi svært ved at se, hvordan vi kan støtte den del af forslaget. Vi vil ligesom Socialdemokraterne bede om, at vi kan få forslaget splittet op, så vi får mulighed for at forholde os til de to dele af lovforslaget hver for sig, da vi som sagt er positive over for den første del, men ikke kan være med til at gennemføre den anden del.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Altså, jeg forstår simpelt hen ikke argumentationen, for hvis man virkelig mener, at det er rigtig vigtigt, at de studerende, der kommer til Danmark, er de bedste og de mest ressourcestærke, sådan at vi kan videreudvikle vores uddannelsessystem, så Danmark kan stå sig godt som et sted, hvor udenlandske studerende kan komme og studere, fordi der netop er høj kvalitet i uddannelserne, hvordan kan det så være, at det lige præcis er det krav, der handler om, at man skal sørge for, at de er i stand til at forsørge sig selv, man ikke kan støtte? For der er vel ikke noget helt ekstremt urimeligt i at antage, at et beløb på ca. 5.000 kr. om måneden nok er det, der passer meget godt med, hvad der skal til, for at man er i stand til at forsørge sig selv, mens man f.eks. studerer i Danmark.

Er det helt væk fra fru Astrid Krags univers at se logikken i, at når vi sorterer nogle fra, som ikke er rigtige studerende, så vil det jo også være sådan, at dem, der så kommer, har bedre forudsætninger for at være med til at løfte de uddannelser, vi har i Danmark, og sådan set tiltrække flere udenlandske studerende?

Så er det ordføreren.

Jeg må starte med at sige til hr. Martin Henriksen, at jeg altså bliver nødt til at sige, at jeg ikke tror, man nødvendigvis kan afgøre, hvem der er de bedste studerende, ud fra, hvem der har den største pengepung. Jeg er helt med på, at vi skal kræve selvforsørgelse, men det vil være en meget forsimplet tilgang at sige, at de bedste og mest ressourcestærke også er dem, der er i stand til at deponere flest mulige penge på en lukket konto.

Så må jeg bare spørge igen til det sidste: Er det ikke rigtigt forstået, at med det her lovforslag skal det altså være en bankkonto med en spærring, dermed forstået, at det altså ikke er en bankkonto, man kan bruge til at dække sine løbende leveomkostninger? Er det mig, der har misforstået lovforslaget, eller er det ikke rigtigt, at det bliver slået fast, at det skal være en konto med en spærring?

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Jamen spærringen bliver jo ophævet, så man netop har mulighed for løbende at hæve ydelserne. Og så er det i øvrigt tanken, at man løbende skal have ydelser stående på sin konto, som svarer til 1 års SU, medmindre der er kortere tid end 1 år tilbage af ens uddannelse.

Derfor forstår jeg bare ikke, hvad det urimelige er i, at man siger, at en studerende, som kommer til Danmark, som udgangspunkt skal have ca. 5.000 kr. at leve for om måneden. Det forstår jeg simpelt hen ikke det urimelige i. Det er da almindelig sund fornuft, så man kan være sikker på, at dem, der kommer, er i stand til at forsørge sig selv, og så vi netop undgår det, som bl.a. den socialdemokratiske ordfører var inde på, nemlig at vi har set eksempler på, at der er nogle, der kommer som studerende og så f.eks. arbejder illegalt. Det er ikke til gavn for dem, og det er heller ikke til gavn for det danske samfund.

Der er nogle, der bliver fuppet til at komme herop, f.eks. fra Nepal og andre lande, det har vi jo set en række eksempler på. De bliver jo snydt til at komme herop. Det er skidt for dem, og det er sådan set også skidt for det danske samfund, fordi vi risikerer at komme ud i, at de presser lønningerne osv.

Så der er da mange forskellige gode argumenter for at støtte det her lovforslag, og jeg forstår simpelt hen ikke, at man synes, det er urimeligt, og at det, at en studerende skal have ca. 5.000 kr. til at leve for om måneden, er for meget at stille som krav.

Så er det ordføreren.

Jeg kan sige til Dansk Folkepartis ordfører, at det også var mig selv, der i min ordførertale snakkede om de unge mennesker, der bliver fuppet til Danmark af skruppelløse uddannelsesagenter, og om de studerende, der faktisk arbejder illegalt heroppe og dermed deltager i social dumping og pres på danske lønninger. Det nævnte jeg selv i min ordførertale, fordi jeg tager det her meget alvorligt. Jeg sagde jo også, at hvis jeg havde nogen garanti for, at det var med de her to greb, vi løste det, ville jeg være for det uden at blinke. Men det er lige præcis det, vi bliver nødt til at have klarhed over, når vi ser, hvad der er af mulige negative konsekvenser, som rigtig mange af høringsparterne peger på.

Så må jeg bare sige, at det, jeg har problematiseret her, og som jeg stadig ikke har fået noget svar på hvordan Dansk Folkepartis ordfører principielt stiller sig til, jo er, hvorvidt det er rimeligt at forskelsbehandle vores erhvervsakademier i forhold til de krav, der stilles til vores professionsbachelorskoler og vores universiteter. Det er altså uddannelsesinstitutioner, der konkurrerer om de samme studerende, og det er uddannelsesinstitutioner, der skal kunne tilbyde deres studerende de samme gunstige uddannelsesmiljøer, herunder internationale uddannelsesmiljøer. Derfor synes jeg jo, at vi er svar vældig skyldige, når f.eks. Københavns Erhvervsakademi spørger, hvordan det kan være rimeligt, at de skal underlægges så forskellige krav.

Tak til SF's ordfører. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det hr. Naser Khader som konservativ ordfører.

Danmark skal forblive et åbent og attraktivt land for dem, som gerne vil bidrage til samfundet. Og Danmark er åbent i kraft af mange ordninger. Vi har mange fremragende ordninger til at få opholdstilladelse i Danmark. En af de gode ordninger, vi har, og som der er blevet givet rigtig mange opholdstilladelser i henhold til, er studieopholdstilladelser. Jeg synes, det er en god ordning, som vi skal bevare, men også værne om, for det er jo sådan, at de, der kommer og studerer i Danmark, senere hen i deres oprindelige hjemland bliver gode ambassadører for Danmark; det er der faktisk rigtig mange eksempler på.

Men det er som sagt en god ordning, der ikke skal misbruges. Ordningen skal kun bruges af dem med de rette kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Bl.a. derfor har regeringen allerede gennemført en række initiativer, der skal medvirke til at sikre, at kun reelle udenlandske studerende kommer til landet. Desværre er der yderligere brug for initiativer til at hindre misbrug, og derfor foreslås det i lovforslaget, at de udenlandske studerende fremover skal have de fornødne sproglige kompetencer til at klare en uddannelse. Desuden skal det også sikres, at de udenlandske studerende har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, initiativer i lovforslaget, som vi i Det Konservative Folkeparti støtter.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den radikale ordfører, og det er fru Marianne Jelved.

Jeg skal indledningsvis beklage, at Folketinget skal udmønte en aftale indgået for 8 måneder siden imellem tre partier i Folketinget. Det burde regeringen selv have sørget for var sket i den såkaldte ordinære samling, hvis man må kalde den det.

Dernæst vil jeg godt understrege, at statsministeren havde et indlæg på et vækstforummøde, tror jeg det hed, for godt et års tid siden, hvor statsministeren gjorde meget ud af at love, at nu ville regeringen sætte stærkt ind på at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende og gøre rigtig meget for at fastholde dem i Danmark. Siden er der ikke sket noget på det område før dette lovforslag. Jeg ved ikke, om det er det rette lovforslag som svar på det, statsministeren talte om på en måde, som glædede selv en radikal. Jeg synes, at tonen og den måde, man har valgt at udmønte bestemmelsen om, at Integrationsministeriet skal have hånd i hanke med udenlandske studerende på, er uhensigtsmæssig.

Først har vi en tradition for – og den ser Det Radikale Venstre i hvert fald meget gerne at vi fastholder – at det er universiteterne, der har ansvar for adgangskravene. Det er også universiteternes opgave at kontrollere, at adgangskravene opfyldes. Nu indføres der altså noget mere bureaukrati på det her område. Man fratager faktisk universiteterne et ansvarsområde, som burde fastholdes på de institutioner. Det gælder i princippet også for professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannelserne.

Dernæst synes jeg, at det er et trist krav, at deponering af 1 års SU skal ske på en konto i en dansk bank. Det er temmelig vanskeligt at skulle opnå det, når man ikke har et cpr-nummer, og at skulle gøre det fra udlandet. Det gælder så ikke EU-borgere. Dernæst synes jeg, det er meget, meget skrapt, at man i bemærkningerne understreger, at når den frivillige spærring af kontoen er ophævet – underforstået på lovlig vis efter lovforslaget og bemærkningerne her, og så fortsætter jeg citatet – og den udenlandske studerende indrejser i medfør af en studieopholdstilladelse, vil den pågældende være forpligtet til at have et beløb svarende til tilstrækkelige midler på en konto. Det læser jeg på den måde, at myndighederne i Danmark løbende skal kunne kontrollere, at der er det tilbage på kontoen, som svarer til det antal måneder, den pågældende har tilbage, hvis vedkommende skal være i landet.

Hvis det er den måde, det skal forstås på, synes jeg, det er grænseoverskridende, altså det, at man skal blande sig i den måde, hvorpå almindelige ansvarlige voksne mennesker er kommet til et dansk uddannelsessted, som er optaget efter de adgangskrav, dette uddannelsessted har, og at det er kontrolleret, at de faktisk opfylder disse adgangskrav. Der er alt for meget mistillid rettet mod mange institutioner i Danmark i det her lovforslag. Det synes jeg er dybt beklageligt.

Vi tager stærkt forbehold over for, hvordan vi forholder os til det her lovforslag. Hvis jeg skal svare i dag, bliver det et nej, for jeg bryder mig ikke om den måde, det her bliver beskrevet på.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Vi er også meget kritiske over for det her forslag. Måske skulle jeg bare sådan for at følge traditionen starte med at beklage den korte høringsfrist. Som mange af høringssvarene også giver udtryk for, er vi bekymret for, om det her kommer til at betyde færre udenlandske studerende i Danmark, og det kommer altså til at gøre vores studiemiljøer fattigere, fordi internationalisering ikke kun er, at danske studerende rejser ud i verden. Internationalisering er også, at der kommer udenlandske studerende her til Danmark, og vi er som sagt meget bekymret for, om det her forslag vil betyde, at der er færre, der vælger at komme til Danmark og uddanne sig.

Vi stiller os også fuldstændig uforstående over for den forskelsbehandling, som regeringen lægger op til. Jeg synes, at det er noget underligt noget, at man bliver stillet over for skrappere krav, hvis man søger optagelse på f.eks. et erhvervsakademi, end hvis man søger optagelse på et universitet, hvilket bl.a. Socialdemokraterne også har påpeget. Vi kan sige, at man jo helt følger linjen fra pointsystemet, nemlig uddannelsessnobberiet. Det her uddannelsessnobberi er åbenbart noget, man er blevet vild med i regeringen, hvor man giver særlige krav til dem, der har længere uddannelser med sig.

Så må jeg sige, at det øgede bureaukrati, som også følger med lovforslaget, er jeg også uforstående over for, ikke mindst i forhold til de gebyrer, som man jo regner med skal betales af de studerende. Det vil igen kunne betyde, at færre har mulighed for at komme her til Danmark og læse.

Afslutningsvis vil jeg bare sige, at vi er fuldstændig enige med De Radikale om, at det er en rigtig god idé, at det er uddannelsesinstitutionerne selv, der får lov til at fastsætte adgangskravene, og det synes jeg sådan set ikke man skal sidde herinde på Christiansborg og blande sig i. Så vi er meget kritiske over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren fra Liberal Alliance, og det er hr. Niels Høiby.

Mange tak. Danmark er jo et ganske lille land, som er fuldstændig afhængigt af, at vi kan interagere, handle og have samspil med udlandet, ellers kan vi ikke overleve. Den bedste baggrund for det samspil er personlige forhold, hvor man kender hinanden, og en af de bedste måder at lære hinanden at kende på er at studere i et andet land, det være sig, mens man er meget ung, det være sig, når man er lidt længere fremme, men på den måde opnår man et godt forhold til landet og lærer landets måde at være på og ligeledes også, hvordan dets befolkning og dets kultur er.

Det er faktisk baggrunden for et fremtidigt samspil mellem Danmark og udlandet. Danske studerende, der tager til udlandet, kommer tilbage og har fået forbindelser, som ofte holder resten af livet. Udenlandske studerende, der kommer til Danmark, har det på nøjagtig samme måde. Jeg har selv fra mit civile erhverv haft meget at gøre med udenlandske studerende, bl.a. fra Kina og også fra Japan, hvor der jo er en ganske anden slags kultur, og hvor man ærer sin læremester meget, hvilket gør, at man ofte er meget høflige og ofte giver læreren og omgivelserne ret, og det vil sige, at man ofte misforstår de studerende og omvendt. Derfor skal man være tæt på hinanden, og det skal man være igennem længere tid. Det er det, der er det mest værdifulde ved udveksling af studerende.

Jeg kan sige, at Liberal Alliance er meget enig med hr. Naser Khader i de bemærkninger, der blev fremført fra Det Konservative Folkeparti. Vi har på mange måder samme indstilling til det. Hr. Naser Khader kender jo også til, hvordan forholdene er i udlandet, ligesom jeg altså gør fra mit civile erhverv.

Hvad angår sprogtesten, er problemet også, at man somme tider får studerende fra udlandet, som ikke kan det engelske sprog, men høfligheden gør, at det er vanskeligt at gennemskue. De vil ofte, når man vejleder dem, taler med dem, underviser dem, nikke forstående, og man tror, at de har forstået det, og det har de ikke. Derfor er det helt afgørende, at de har gennemgået en sprogtest, inden de kommer hertil. Hvis det er på universitetsniveau, kan man godt stole på, at det universitet, der sender de studerende, har testet de studerende, men ellers kan det være vanskeligt, så vi støtter kraftigt, at denne sprogtest bliver gennemført. Ellers vil det være spild, og der vil opstå mange misforståelser.

Hvad angår det økonomiske, er det også min erfaring, at nogle af de studerende kan overbevise deres omgivelser om, at de på det nærmeste kan leve på en sten, hvilket de naturligvis ikke kan i Danmark, som er et dyrt land. Derfor mener vi også, det er nødvendigt, at der bliver stillet krav til, at den nødvendige økonomiske baggrund for studiet er til stede.

Der kan være detaljer i forslaget om en spærret dansk konto, som har været fremme flere gange i debatten, som kan forekomme lidt vanskelige at løse, idet det måske kan være vanskeligt for en udenlandsk studerende at få en konto i et dansk pengeinstitut, men det må være en teknikalitet, som jeg formoder måske kan belyses nærmere i udvalgsarbejdet.

Men generelt vil jeg sige, at Liberal Alliance vil stemme for forslaget.

Det var så hr. Høibys jomfrutale og tillykke med den.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det integrationsministeren.

For det første vil jeg sige noget om det med en dansk bank. Jeg medgiver oppositionen, at man her skal nærstudere bemærkningerne for at forstå sagens rette sammenhæng, for det ene sted i bemærkningerne er der en gengivelse af aftalen, som den forelå på det tidspunkt. I mellemtiden – apropos disse berømmelige EU-regler og grænsesætninger – er det blevet klargjort, at man også i den sammenhæng skal overholde EU-reglerne og derfor ikke kan forbeholde dette til en dansk bank. Dette fremgår – om end lidt kringlet – af betragtningerne om EU-retten i bemærkningerne. Sådan er det. De samme sikringer i relation til at trække på den pågældende konto alene skal de dog selvfølgelig leve op til. Jeg håber, det har opklaret det, men ellers kommer udvalgsarbejdet jo, hvor vi kan tage fat på den side af sagen.

Jeg vil godt sige tak for den gode og grundige debat. Atter en gang må jeg konstatere, at vi jo ikke alle har været enige, men det havde jeg nu heller ikke forventet. Jeg synes, jeg har svaret på det, der sådan umiddelbart har optaget diskussionen, men ellers er jeg selvfølgelig villig til at svare på spørgsmål.

Jeg synes, det er vigtigt for mig at få understreget, at det er vigtigt for Danmark at tiltrække dygtige udenlandske studerende til Danmark. Vi har siden 2001 gennemført en række justeringer af udlændingepolitikken, og det har virket, og derfor er det jo faktisk sådan, at mange, også mange flere, i dag kommer hertil for at studere end før 2001. Og det er godt, det er til gavn for Danmark. Højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studentermiljøet, det indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft osv. Men det er også vigtigt at sikre, at de udenlandske studerende bliver reelle studerende. Vores uddannelsessystem skal jo ikke, om jeg så må sige, kunne bruges som indgangsportal til Danmark for mennesker, som egentlig ønsker at arbejde ulovligt frem for at studere, og derfor skal det sikres, at udlændinge, der får opholdstilladelse for at studere i Danmark, rent faktisk også gør det.

Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Jeg vil så bare spørge ministeren, om han på den måde vil sige, at de bekymringer, der er i høringssvarene for, at de her skærpede krav kan udgøre en barriere for rekrutteringen af udenlandske studerende – de kom fra, som jeg også nævnte i min ordførertale, bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, FTF, Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, altså nogle parter, som man må gå ud fra sidder med fingrene ret meget nede i materien her – ikke er nogen, som ministeren overhovedet deler.

Så er det ministeren.

Jeg vil gerne tilsikre, og det skal jeg faktisk huske sige fra talerstolen, at vi selvfølgelig vil evaluere det her, men vores vurdering er, at det vil ramme folk, som misbruger systemet, men ikke andre.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Det vil jeg da vældig gerne kvittere for, hvis det betyder, at vi får et ændringsforslag fra ministeren med en revisionsbestemmelse. Det synes jeg ville være rigtig godt.

Så vil jeg bare spørge ind til det andet element, nemlig den her principielle diskussion omkring forskelsbehandling af uddannelsesretningerne, altså af universiteterne, professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademierne. Mener ministeren ikke, at der er noget at komme efter, i forhold til at det her stiller de tre uddannelsesretninger ulige i konkurrencen, både når det kommer til at kunne rekruttere udenlandske studerende, og når det kommer til at kunne tilbyde det internationalt orienterede studiemiljø, som jo er af betydning, når danske unge vælger, hvor de vil studere?

Så er det ministeren.

Vores betragtning på det felt har været, at fordi det er de uddannelser, det er nemmest at komme ind på, hvorfor det også er der, forventningen om misbrug må være størst, er de derfor undtaget. Dernæst vil jeg sige om revisionsbestemmelsen, at det jo er et spørgsmål om teknik. Jeg har forstået, at en ministertilkendegivelse er rigelig i den her sammenhæng.

Så er der en kort bemærkning fra fru Maja Panduro.

Jeg vil gerne høre lidt mere om begrundelserne for, hvorfor der skal laves forskelsbehandling nu på de forskellige videregående uddannelsesinstitutioner. Kan ministeren ikke bekræfte, at de tre former for videregående uddannelser på institutionerne, altså erhvervsakademiuddannelsen, professionsbacheloruddannelsen og universitetsuddannelsen er underlagt de samme krav fra regeringen og Folketingets side om internationalisering både i deres tilrettelæggelse og orientering?

Så er det ministeren.

Med al respekt for spørgeren har jeg lige akkurat besvaret det spørgsmål til den forrige spørger.

Så er det fru Maja Panduro.

Ministeren må undskylde, at jeg bare ikke rigtig er tilfreds med svaret. Altså, man skulle jo tro, at det så måtte være, fordi det var dyrere at gå på erhvervsakademiet, men det er altså simpelt hen, fordi det er nemmere at komme ind, og så mener man, at der vil snydes der.

Kunne man så ikke forestille sig, at der var nogle andre steder, hvor det var smartere at sætte ind, f.eks. i forhold til sprogkrav, som vi jo sådan set gerne vil være med til at tale om. Jeg formoder da også, at de aktivitetskrav, som vi relativt bredt har været med til at indføre, netop bør kunne finde anvendelse her. Men jeg kan slet ikke forstå, at det nødvendigvis skulle være udtryk for nogen større motivation, at man kan rejse flere penge, og at der skulle være nogen som helst rimelighed i, at fordi det er en erhvervsakademiuddannelse og ikke en professionsbacheloruddannelse eller en universitetsuddannelse, skal man rejse langt, langt flere penge, end de andre skal. Jeg kan godt se, at ministeren står og kigger sig lidt omkring nu og klapper i hænderne og synes, at jeg er irriterende, og det beklager jeg. Men jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ministeren kan betragte det som rimeligt, at fordi nogle har snydt, skal det så fra nu og i al evighed være væsentligt sværere for de unge studerende, som gerne vil tage en erhvervsakademiuddannelse.

Så er det ministeren.

Jeg har en lumsk mistanke om, at jeg aldrig får tilfredsstillet fru Maja Panduro, med hensyn til hvad der nu måtte ligge. Jeg vil sige, at svaret på, hvorfor den her sondring er opstået, har jeg givet. Men vi tager da også gerne en nærmere drøftelse af de forhold under udvalgsbehandlingen. Sagen er altså den, at den sondring er indført, fordi det er nemmere at komme ind på de pågældende uddannelser, og derfor har vi fundet det formålstjenligt.

Tak til integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.