Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 210
Offentligt
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 32
ad L 210. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Spørgsmål nr. 32:
”Er ministeren enig med Rehabiliteringscentret for Torturofre, jf. RCT’s høringssvar, L 210 –bilag 4, i at Torturkonventionens absolutte forbud mod udvisning til tortur skal fortolkes, sådet på tidspunktet for udvisningen skal vurderes, om der er vægtige grunde til at antage, atden udviste person risikerer tortur i modtagerlandet?”Svar:
Efter Torturkonventionens artikel 3 må ingen deltagende stat udvise, tilbagelevere (»refoule-re«) eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde for at antage, athan vil være i fare for at blive underkastet tortur.Det afgørende er, at udvisning ikke strider mod artikel 3 på det tidspunkt, hvor udlændingenrent faktisk udsendes. Det er således Udlændingeservice – og eventuelt Flygtningenævnet –der forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan ud-sendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.