Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Skærpede udvisningsregler).

1. Indledning

Integrationsministeriet hørte ved e-mail af 30. maj 2011 en række myndigheder og organisa-tioner over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler).Pr. dags dato har Dansk Flygtningehjælp, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningenaf Udlændinge-retsadvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Red Barnet, Rehabili-terings- og Forskningscentret for Torturofre, Rigsadvokaten og UNHCR afgivet bemærknin-ger til lovforslaget.Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den DanskeDommerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,KL, Københavns Byret, Præsidenten for Østre Landsret, Retslægerådet, Retten i Esbjerg,Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring,Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten iRoskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i Aalborg, Retteni Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minori-teter og Sø- og Handelsretten har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. dags dato (endnu) ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Bo-ligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Byg-geri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Den Danske Europa-bevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- ogRådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtninge Un-der Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fre-deriksberg Kommune, Færøernes Landsstyre, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen,Institut for Menneskerettigheder, Fredsfonden, Landsforeningen Adoption og Samfund, Mel-lemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenten for Vestre

Landsret, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, SOS mod Racisme, Trykkefriheds-selskabet og Ægteskab uden grænser.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrørerdet fremsatte forslag, indgår ikke i notatet. Integrationsministeriet kan for en fuldstændiggennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt tilFolketingets Integrationsudvalg samtidig hermed.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at det er kritisabelt,at lovforslaget ikke har været sendt i høring forud for fremsættelsen for Folketinget. Landsfor-eningen finder herudover, at det er stærkt kritisabelt, at høringsfristen er så kort.Red Barnet anfører, at den korte høringsfrist ikke har levnet mulighed for en dybere analyse afforslagets konsekvenser.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at ministeriet principielt er enigt i, at hø-ringsfristen, der udgjorde 10 dage, er kort, men at høringssvar, som modtages efter udløbet afhøringsfristen, fremsendes til Folketinget. Det bemærkes herudover, at lovforslaget blev sendti høring samtidig med fremsættelsen. Det har henset til tidspunktet for indgåelsen af den bag-vedliggende aftale ikke været muligt at sende lovforslaget i høring på et tidligere tidspunkt.Høringsfristen er fastsat således, at høringssvar og kommenteret høringsoversigt er sendt tilFolketinget inden 1. behandlingen af lovforslaget.Rigsadvokaten anfører, at Rigsadvokaten har noteret sig, at Integrationsministeriet over forRigsadvokaten har oplyst, at det ved lovforslaget er forudsat, at Udlændingeservice fremover isine udtalelse til anklagemyndigheden til brug for straffesager, hvor der er grundlag for en på-stand om udvisning, herunder betinget udvisning, vil udtale sig om udlændingens forhold i re-lation til Danmarks internationale forpligtelser.Integrationsministeriethar ingen bemærkninger hertil.

3. Skærpet afvejning efter § 26, stk. 2

3.1. Generelle bemærkninger

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre anfører, at det ikke af lovforslaget frem-går, hvorledes det absolutte forbud mod tortur i torturkonventionens artikel 3 bør fortolkes.Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre anfører endvidere, at dette bør præcise-res, idet vurderingen skal indeholde en vurdering både af menneskerettighedssituationen idet land, hvortil udvisning i givet fald vil ske, samt en konkret afvejning af den pågældendesrisiko for tortur.Side 2

Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget indeholder en gennem-gang af relevante internationale konventioner. Integrationsministeriet bemærker herudover,at domstolene allerede efter gældende ret i sager vedrørende udvisning skal inddrage inter-nationale konventioner og praksis efter disse konventioner.

3.2. Udtrykket ”med sikkerhed”.

Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at formuleringen ”med sikkerhed” ændres, så de danskedomstole i højere grad gives mulighed for at fortolke rækkevidden af Danmarks internationa-le forpligtelser, så det sikres, at Danmark ikke udsender mennesker til situationer, der inde-bærer en risiko for liv eller sikkerhed.Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at lovforslaget fratager domstolene denegentlige bevisbedømmelse samtidig med, at udtrykket ”med sikkerhed” er en fravigelse afdet anvendte princip in dubio pro reo, idet en vurdering af rækkevidden af de internationaleforpligtelser ikke vil komme udlændingen til gode.Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der er tale om en særdeles uhensigtsmæs-sig lovgivningsteknik, hvor domstolene af lovgiver henvises til at søge støtte for praksis i in-ternationale afgørelser. Landsforeningen anfører endvidere, at det ville være procesbespa-rende at få afklaret reglerne ved de danske domstole frem for, at et antal sager vil ende vedDen Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der vil have anledning til at undre sig overlovforslagets formuleringer i forhold til konventionskrænkelser.Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre anfører, at det ikke følger af lovforslageteller bemærkningerne hertil, hvad der præcist ligger i ordvalget ”med sikkerhed” i forhold tiloverholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser. Rehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre finder, at det bør præciseres, hvorledes ordvalget skal forstås, og om der meddette ordvalg er tale om en skærpet konkret vurdering, og efter hvilke kriterier vurderingenskal foretages.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved, at de in-ternationale forpligtelser altid skal overholdes. Det vil også i tilfælde, hvor der kan være usik-kerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretageen konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks inter-nationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisningskal ske i videst muligt omfang.

3.3. Forholdet til EU-retten

Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at dette forslag drejer sig om forholdet til EU-retten, men at dette forhold ikke er tilstrækkeligt grundigt behandlet i bemærkningerne.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at lovforslaget har til formål at skærpe udlændin-gelovens regler om udvisning af udlændinge. Udlændingelovens regler om udvisning omfat-Side 3

ter for det første udlændinge, der ikke er omfattet af EU-reglerne, og hvor en afgørelse omudvisning derfor ikke rejser spørgsmål om forholdet til EU-retten. For så vidt angår udlæn-dinge, der er omfattet af EU-retten, bemærkes det, at der, som det fremgår af lovforslagetsafsnit 2.1.3.3., ingen regler er i dansk lovgivning, der særskilt regulerer udvisning af EU-borgere. Udgangspunktet er derfor, at udlændingelovens almindelige regler finder anvendel-se. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imidlertid grænser for medlemsstaternesadgang til at udvise EU-borgere og deres familiemedlemmer. Det er der taget højde for i ud-lændingelovens § 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse påudlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.

4. Skærpelse af reglerne om betinget udvisning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at bestemmelsen om betinget udvisning kunhar fundet sparsom anvendelse, fordi Danmarks internationale forpligtelser ofte er til hinderfor udvisning. Landsforeningen anfører endvidere, at anvendelsen af betinget udvisning efterlovforslaget må antages at blive endnu mere sparsom, idet domstolene i deres vurdering vilinddrage det forhold, at såfremt der idømmes betinget udvisning, vil den pågældende risike-re ubetinget udvisning, hvis den pågældende begår ny kriminalitet, også selvom der er taleom bagatelagtig kriminalitet.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det foreslås at skærpe ordningen om betingetudvisning således, at udlændinge, der ikke er blevet udvist, fordi dette med sikkerhed vil væ-re i strid med Danmarks internationale forpligtelser, altid skal udvises betinget. Der er såle-des ikke – som anført af Landsforeningen af Forsvarsadvokater – tale om, at domstolenekan undlade at idømme betinget udvisning ud fra en vurdering af, om ny kriminalitet kanmedføre udvisning. Det bemærkes endvidere, at udvisning af en udlænding, der tidligere eridømt betinget udvisning, og som i prøvetiden begår ny kriminalitet, forudsætter, at der er ta-le om kriminalitet, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24.

5. Kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, skal anses

som en skærpende omstændighed ved udvisning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der er tale om en uklar bestemmelse, somvil kræve en indgående fortolkning af domstolene. Landsforeningen henviser i den forbindel-se til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen skal finde anven-delse ved banderelateret kriminalitet, uden at dette er klart defineret.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at lovforslaget i afsnit 2.4 indeholder en nærmerebeskrivelse af bestemmelsens anvendelsesområde. Som det fremgår heraf anvendes formu-leringen ”at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet” i straffelovens §81, nr. 3. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der er tale om et begreb, hvisindhold allerede er kendt.

6. Forholdet til Flygtningekonventionen

Dansk Flygtningehjælp finder det vigtigt at understrege, at flygtninge har særligt behov forbeskyttelse i forhold til udlændinge generelt. Dansk Flygtningehjælp anfører i den forbindel-se, at som lovforslaget er udformet, skelnes der ikke mellem flygtninge og andre udlændin-ge, førend udvisningsbeslutningen er truffet af domstolen, og udlændingen står over for atskulle udsendes tvangsmæssigt til hjemlandet. Dansk Flygtningehjælp finder, at lovforsla-gets skærpede udvisningsregler risikerer at medføre, at flere flygtninge ender på tålt ophold,hvilket næppe kan karakteriseres som værende omfattet af Flygtningekonventionens artikel32.Flygtningenævnet bemærker, at nævnet går ud fra, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet enændring af den nuværende kompetencefordeling mellem domstolene og asylmyndigheder-ne, hvorefter det i sager, hvor en udlænding er udvist, er Udlændingeservice og Flygtninge-nævnet, der i givet fald skal tage stilling til, hvorvidt udlændingelovens § 31, herunder Dan-marks internationale asylrelevante forpligtelser, er til hinder for, at den pågældende kan ud-sendes til hjemlandet.UNHCR finder, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens regler om udvisning er forvidtgående i forhold til Flygtningekonventionens artikel 32 for så vidt angår udvisning afflygtninge. UNHCR henviser i den forbindelse til, at ikke enhver form for kriminalitet kan be-rettige udvisning hverken i relation til konventionens artikel 32 om udvisning eller artikel 33(2) om non-refoulement.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at der ikke med lovforslaget foretagesændringer i de kriminalitetsformer, der kan begrunde udvisning efter udlændingelovens §§22-24.Integrationsministeriet er således ikke enigt med UNHCR i, at de foreslåede ændringer afudlændingeloven er for vidtgående i forhold til Flygtningekonventionens artikel 32. Særligt forså vidt angår forholdet til refoulementsforbuddet i Flygtningekonventionens artikel 33 be-mærkes, at udlændingelovens § 31, stk. 2, indeholder et refoulementsforbud, der sikrer, atder ikke sker udsendelse i strid med artikel 33 i Flygtningekonventionen. Der foretages ikkeændringer i udlændingelovens § 31.Integrationsministeriet skal i øvrigt bemærke, at der i den danske udlændingelov sondresmellem afgørelser om udvisning og afgørelser om udsendelse.I forbindelse med afgørelser om udvisning foretager domstolene en vurdering af på den eneside kriminalitetens art og straffens længde, og på den anden side, om der er forhold, dertaler imod udvisning. I denne vurdering inddrager domstolene relevante internationale kon-ventioner.Forud for selve udsendelsen af en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændin-gelovens §§ 7 eller 8 (asyl), og som er udvist ved dom, træffes der herudover afgørelse om,hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, der bl.a. indeholder et re-foulementsforbud, jf.ovenfor. Såfremt udlændingelovens § 31 findes at være til hinder for ud-sendelse, skal der træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles opholdstilla-Side 5

delse efter §§ 7 eller 8, eller om udlændingen er udelukket herfra på grund af den begåedekriminalitet. Er dette tilfældet, forbliver udlændingen i Danmark på såkaldt tålt ophold.

7. Forholdet til Børnekonventionen.

Red Barnet anfører, at lovforslaget samlet set skaber risici for krænkelser af de rettighederbørn har ifølge Børnekonventionen.Integrationsministerietbemærker hertil, at Børnekonventionen som en del af Danmarks in-ternationale forpligtelser i afgørelser om udvisning skal inddrages i domstolenes vurderingaf, hvorvidt udvisning skal ske.

8. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Domstolsstyrelsen finder, at lovforslaget vil medføre en merbelastning af domstolene ogProcesbevillingsnævnet, som generelt vil kunne føre til stigende sagsbehandlingstider.Domstolsstyrelsen henviser i den forbindelse til, at lovforslaget indebærer, at der i flere straf-fesager end i dag vil skulle tages stilling til spørgsmålet om udvisning, og at disse sager ertidskrævende, fordi domstolene bl.a. skal tage stilling til, om udvisningen vil være i strid medDanmarks internationale forpligtelser. Domstolsstyrelsen henviser endvidere til, at afgørelserom udvisning i forbindelse med straffesager langt oftere bliver anket til landsretterne enddomme i straffesager i almindelighed, og at en væsentlig større andel af sager om udvisningerfaringsmæssigt bliver søgt indbragt for Højesteret ved ansøgning til Procesbevillingsnæv-net.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at de økonomiske konsekvenser af lovforslagetforventes afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

9. Øvrige bemærkninger.

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre anfører, at brugen af diplomatiske garanti-er kategorisk skal afvises i udvisningssager.Integrationsministerietbemærker, at lovforslaget ikke omhandler anvendelsen af diplomatiskegarantier.