L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 22. juni 2011

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 210 Bilag 15
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 210

Folketinget 2010-11

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 21. juni 2011

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Skærpede udvisningsregler)

[af integrationsministeren (Søren Pind)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. maj 2011 og var til 1.

behandling den 14. juni 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge-

og Integrationspolitik. Udvalget afgav betænkning den 17.

juni 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 21. juni

2011, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Ud-

valget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-

get stillet 21 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret.

Høring

Udvalget afholdt den 20. juni 2011 en offentlig høring

om lovforslaget. Programmet for høringen er omdelt på bi-

lag 10.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (V, S, DF, SF og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-

mer af udvalget kan konstatere, at antallet af sager, hvor de

tiltalte er herboende udlændinge, er relativt højt, og at dom-

stolene dermed står med en ressourcemæssig udfordring. Da

der er meget mindre praksis på området fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, vil en uændret bevilling til

domstolene få den negative konsekvens, at der vil ske en

forøgelse af sagsbehandlingstiden generelt, fordi flere sager

nu vil skulle for et nævningeting, og fordi domstolene nu ik-

ke blot skal tage stilling til skyldsspørgsmål, men også straf-

udmåling og eventuelt spørgsmålet om udvisning. Det vil

være ressourcetungt og belastende for byretterne og til dels

landsretten, indtil domstolene har etableret en praksis.

S og SF havde gerne set, at der med lovændringen var

sikret de nødvendige bevillinger til domstolene, så vi kunne

undgå forøgede sagsbehandlingstider. Det har S og SF de-

sværre ikke kunnet få regeringen og Dansk Folkeparti med

til, hvorfor S og SF vil bede regeringen om, at det forud for

den kommende finanslovsaftale afdækkes, hvor stort dom-

stolenes yderligere ressourcebehov vil være, ikke kun i for-

bindelse med dette lovforslag, men også indbefattet de øvri-

ge tiltag i regeringens 2020-plan, således at det ressourcebe-

hov kan medtages i de kommende forhandlinger.

På høringen om lovforslaget den 20. juni 2011 var der

drøftelser af, hvilke konsekvenser lovforslaget får for antal-

let af udvisningssager ved domstolene, der alligevel ikke

kan føre til udvisning, og af hvilken betydning lovforslaget

får for ressourceforbruget ved domstolene. S og SF vil nøje

følge udviklingen på dette felt for at sikre, at domstolene har

de fornødne ressourcer, og at lovændringen ikke medfører

en forøget sagsbyrde ved domstolene, uden at der i øvrigt

kan ses nogen ændring i antallet af sager, hvor der rent fak-

tisk træffes beslutning om udvisning.

S og SF er fortsat kritiske over for lovkvaliteten i lovfor-

slaget og ønsker, at loven får tilføjet det ændringsfor-

slag, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet,

og som S og SF har stillet til lovforslaget til 2. behandling. S

og SF vil arbejde for, at den formulering indføres efter et

folketingsvalg. I øvrigt ønsker S og SF også at føre den kri-

minelle lavalder tilbage til 15 år, hvilket også vil have be-

tydning for konsekvenserne af dette lovforslag.

S og SF kan konstatere, at integrationsministeren flere

gange har fejludlagt lovforslagets reelle indhold og konse-

kvenser. S og SF er utilfredse med, at ministerens svar i fol-

ketingssalen under behandlingen af lovforslaget er på græn-

sen af at være i strid med de skriftlige svar, integrationsmi-

AX013474

L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 22. juni 2011

nisteren har afgivet til udvalget. S og SF oplever, at regerin-

gen lader en meget trist tradition for en forhastet og karike-

ret lovbehandling på udlændingeområdet fortsætte.

mindretal

i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse.

Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af ud-

valget konstaterer, at nærværende lovforslag er blevet til

som »betaling« til Dansk Folkeparti for at bryde deres løfte

om ikke at forringe efterlønnen. Det er dybt tragisk, at man

handler på den måde i politik.

Samtidig finder RV og EL det stærkt bekymrende, at et

bredt flertal i Folketinget er villig til at give køb på grund-

læggende retsprincipper og desuden vedtage en lovændring,

som der er stor usikkerhed om den praktiske betydning af.

Integrationsministeren har ikke påvist nogen egentlig

grund til at foretage ændringer af udlændingelovens § 26,

stk. 2, idet ministeren ikke har kunnet vise eksempler på

sager eller typer af sager, hvor ministeren mener, at pågæl-

dende personer skulle have været udvist, men hvor dette ik-

ke er sket efter gældende regler. Derfor er de praktiske kon-

sekvenser af lovforslaget og dettes reelle rækkevidde usik-

ker, selvom ministeren klart har bekræftet, at lovforslaget

indfører nogle grundlæggende ændringer i udlændingelov-

givningen. Ligesom ministeren har bekræftet, at lovforslaget

vil føre til flere udvisninger og vil medføre en »procesrisi-

ko« for, at Danmark bliver dømt ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol. Det er bekymrende, at Folketinget

dermed ikke har nogen reel indsigt i konsekvenserne af lov-

forslaget, og denne problematik skærpes yderligere, idet der

er meget sparsom praksis fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, for så vidt angår udvisningssager, der ve-

drører personer med kortere ophold, eller som har begået

mindre alvorlige lovovertrædelser.

RV og EL er desuden dybt bekymrede, fordi lovforslaget

betyder, at der indføres omvendt bevisbyrde i sager vedrø-

rende udvisning af kriminelle udlændinge. Det følger af lov-

forslagets ordlyd og ministerens svar, at lovforslaget vil

medføre, at domstolene fremover kun skal undlade at udvi-

se, hvis dette »med sikkerhed« er i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser. Dermed vil der ved tvivl om inter-

nationale konventioners rækkevidde skulle udvises uanset

denne usikkerhed, og dermed vendes bevisbyrden, således at

den anklagede/dømte og dennes forsvarer må påvise, at en

udvisning ville være i strid med en given international kon-

vention. Dermed fraviges det grundlæggende retsprincip

om, at enhver tvivl skal komme den anklagede til gode, og i

praksis vil dette betyde, at Danmark vil udvise f.eks. til tor-

tur, når man ikke med sikkerhed kan sige, om der er risiko

for dette, og at der dermed er stor risiko for overtrædelse af

FN’s torturkonvention. Denne fravigelse af grundlæggende

retsstatsprincipper finder RV og EL stærkt kritisabel.

Ydermere mener RV og EL, at det er uhensigtsmæssigt,

at udvisning fremover vil være en lovbestemt følge, hvis en

ikkedansk statsborger idømmes frihedsstraf uanset friheds-

straffens varighed (her bortset fra nogle få typer sager, der

ikke er omfattet af udvisningsreglerne, f.eks. færdselssager).

Anklagemyndigheden skal fremover altid nedlægge påstand

om udvisning uanset de konkrete omstændigheder og skal

således kun overveje, om der eventuelt skal være tale om

betinget udvisning. Dette indskrænker domstolenes rolle og

anklagemyndighedens objektivitet i arbejdet, jf. objektivi-

tetsprincippet.

Samtidig mener RV og EL, at den mest hensigtsmæssige

lovgivningsteknik indebærer, at man i dansk lovgivning

tager stilling til den retstilstand, man ønsker skal være gæl-

dende. Ved vedtagelse af nærværende lovforslag bliver det

altså dansk ret, at personer uden dansk statsborgerskab skal

udvises, hvis de idømmes helt ned til bare syv dages fængs-

el. En udvisning i et sådant tilfælde vil reelt kun blive for-

hindret af internationale konventioner, og personen skal i

stedet have en betinget udvisning. RV og EL mener, at det

er udtryk for fejhed, når danske lovgivere ikke selv vil skri-

ve i loven, hvilken retstilstand man ønsker i Danmark, men

alene henviser til, at internationale konventioner skal be-

skytte. Selv børn ned til 14 år vil fremover skulle enten ud-

vises eller have en betinget udvisning.

Det er desuden højst sandsynligt, at mange flere vil være

henvist til et liv på tålt ophold, hvis lovforslaget vedtages.

Når flere udvises, og en del af dem ikke kan udsendes, f.eks.

fordi de risikerer tortur, vil der være flere, der kommer på

tålt ophold og dermed skal leve et liv, hvor man i et ukendt

antal år skal opholde sig i Sandholmlejren, mens arbejde og

uddannelse ikke er en mulighed. Dette gælder desuden også

både flygtninge og udlændinge, der har haft ophold på et an-

det grundlag end asyl, f.eks. familiesammenføring eller via

arbejdstilladelse, men som ikke kan sendes tilbage til deres

hjemland, fordi de risikerer tortur eller anden forfølgelse.

Integrationsministeren og politikere fra flertallet for lov-

forslaget har flere gange henvist til, at det er muligt kan få

prøvet sin sag ved Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol, men en sådan langvarig proces kræver et stort

overskud – ikke mindst økonomisk – at føre. Sagen skal

gennem alle retsinstanser i Danmark og så bagefter videre til

Menneskerettighedsdomstolen. Dette har i flere tilfældet va-

ret op til seks år og besværes yderligere af, at en klage til

Menneskerettighedsdomstolen ikke automatisk har opsæt-

tende virkning, således at man ved vedtagelse af dette lov-

forslag kan risikere at blive udsendt til f.eks. Somalia eller

Syrien, før klagesagen bliver behandlet. Dette betragter RV

og EL som meget problematisk, idet det er grundlæggende i

en retsstat, at man også i praksis kan få sin sag prøvet til

fulde.

Som nævnt indebærer lovforslaget desuden, at udlændin-

ge som minimum skal idømmes betinget udvisning, hvis in-

ternationale forpligtelser hindrer en egentlig udvisning. Det-

te har dog ikke i sig selv nogen retsvirkning, så længe de in-

ternationale forpligtelser forhindrer udvisning, og derfor har

flere i debatten ikke ment, at det havde den store betydning,

at rigtig mange nu skal idømmes betinget udvisning. Men

for de mennesker, der bor i Danmark, og som hidtil har op-

fattet sig selv som en del af samfundet og så begår én fejl,

f.eks. at bære en kniv på et offentligt sted, er det en anden

sag. Det vil for de fleste opleves meget hårdt at få en betin-

get udvisning, fordi det jo betyder, at det danske samfund

reelt har haft et ønske om, at man skulle udvises af Dan-

L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 22. juni 2011

mark, selv om dette ikke var muligt. Mange vil formentlig

opleve det, som om de er uønskede i Danmark.

RV og EL ønsker desuden at problematisere, at man med

dette lovforslag i endnu et tilfælde skriver flygtningebegre-

bet ud af dansk lovgivning. Mindretallet mener, at det er es-

sentielt at skelne mellem flygtninge og indvandrere, men

dette er efterhånden kun tilfældet meget få steder i lovgiv-

ningen, og dermed er der ikke meget tilbage af ønsket om at

beskytte nogle af de mest udsatte mennesker i denne verden,

som er flygtet fra tortur og forfølgelse.

Sluttelig ønsker RV og EL at påpege, at lovforslaget vil

medføre, at der fremover skal tages stilling til udvisning i

stort set alle sager, hvor ikkedanske statsborgere idømmes

frihedsstraf. Dette vil medføre et langt større ressourcefor-

brug ved domstolene, hvilket også har været pointeret i flere

høringssvar. Der har været nævnt et skøn på omkring 400

sager om året, hvor der ikke tidligere har været taget stilling

til en påstand om udvisning. Det kommer til at få konse-

kvenser for sagsbehandlingstiden i mange andre sager ved

domstolene, idet regeringen har afvist at tilføje flere ressour-

cer.

Hensynet til ressourceforbruget er dog selvfølgelig subsi-

diært. RV og EL mener, at lovforslaget vil få massive kon-

sekvenser for konkrete personer og samtidig gribe voldsomt

ind i grundlæggende retsprincipper. Derfor vil RV og EL ar-

bejde for at lovforslaget bliver ændret, når der kommer et

nyt flertal.

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,

Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet

for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægs-

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i tillægsbetænkningen.

Karsten Lauritzen (V) Karen Jespersen (V)

fmd.

Eyvind Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF)

Martin Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S)

Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag (SF)

nfmd.

Meta Fuglsang (SF)

Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Sambandsflokkurin (SP)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 22. juni 2011

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 210 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

Program for høring 20/6-11

Betænkning

Udkast til tillægsbetænkning

Institut for Menneskerettigheders talepapir fra høringen den

20/6-11

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 210 stillet efter afgivelse af betænkning

Spm.nr. Titel

Spm. om stigende sagsbehandlingstid, til integrationsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om løbende orientering af udvalget om udviklingen i sags-

behandlingstiderne, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

MFU spm. om retspsykiatriske patienter, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om personer med udviklingshæmning, som har fami-

lie i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar her-

på

MFU spm. om risiko for tortur, til integrationsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

MFU spm. om bevisbyrden for internationale konventioners ræk-

kevidde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om domstolenes tvivl om rækkevidden af en given in-

ternational forpligtelse, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

MFU spm. om udvisning til tortur, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

MFU spm. om, at der er tale om en skærpelse af vurderingen efter

udlændingelovens § 26, til integrationsministeren, og ministerens

svar herpå

MFU spm. om betinget udvisning, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

MFU spm. om et skøn over, hvor mange personer ministeren reg-

ner med vil komme på tålt ophold, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

MFU spm. om udvisning bliver en lovbestemt følge, til integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om konkrete eksempler på sager, hvor der efter gæl-

dende lovgivning ikke er idømt udvisning, til integrationsministe-

ren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om et barn på 14 år skal have en betinget udvisning,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om besiddelse af en kniv kan give betinget udvisning,

til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 15: Tillægsbetænkning afgivet 22. juni 2011

MFU spm., om flygtningekonventionens artikel 32 forhindrer, at

en flygtning kan idømmes en betinget udvisning, til integrations-

ministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvorvidt ministeriet i forarbejdet til dette lovfor-

slag har været opmærksom på to højesteretsdomme, til integrati-

onsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om der er andre lande, der også er gået bort fra at ha-

ve nationale regler om udvisning, til integrationsministeren, og

ministerens svar herpå

MFU spm. om, hvor mange udlændinge der i dag idømmes fri-

hedsstraf, og i hvor mange af disse sager, der i dag rejses spørgs-

mål om udvisning, til integrationsministeren, og ministerens svar

herpå

MFU spm. om, hvornår en udvist udlænding kan ende på tålt op-

hold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

MFU spm., om betinget udvisning har noget reelt indhold, til in-

tegrationsministeren, og ministerens svar herpå