L 210 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Brev om lovforslaget samt lovudkast

§1I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved § 1 ilov nr. 572 af 31. maj 2010 og senest lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 24 a, nr. 4,udgår ”eller”.2.I§ 24 a, nr. 5,ændres ”i forening.” til: ”i forening, eller”.3.I§ 24 aindsættes somnr. 6:”6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.”4.§ 24 b, stk. 1,affattes således:”En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende ef-ter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, jf. § 26, stk. 2.”5.§ 24 b, stk. 3,affattes således:”Stk.3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindredette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den på-gældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan giveanledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangs-skridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny.Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.”6.I§ 26, stk. 1,indsættes efter ”Ved afgørelsen om udvisning”: ”efter §§ 25 a-c”.7.§ 26, stk. 2,affattes således:”Stk. 2.En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhedvil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

1. Lovforslagets baggrund og indhold ...................................................................................... 42. Skærpede udvisningsregler.................................................................................................. 52.1. Gældende ret…………………………………………………………………………………….52.1.1. Udvisning……………………………………………………………………………………… 52.1.2. Betinget udvisning……………………………………………………………………………. 62.1.3. Danmarks internationale forpligtelser............................................................................. 72.1.3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention....................................................... 72.1.3.2. Andre internationale forpligtelser............................................................................... 102.1.3.3. EU-reglerne ............................................................................................................... 112.2. Forslag om at skærpe afvejningen efter § 26 stk. 2.. ...................................................... 122.3. Forslag om at skærpe reglerne om betinget udvisning. .................................................. 132.4. Forslag om at kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, skalanses som en skærpende omstændighed ved udvisning ..................................................... 153. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ......................................... 164. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ................................. 165. Administrative konsekvenser for borgerne ......................................................................... 166. Miljømæssige konsekvenser .............................................................................................. 167. Forholdet til EU-retten ........................................................................................................ 168. Hørte myndigheder m.v. ..................................................................................................... 179. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget ......................................................................... 17

1. Lovforslagets baggrund og indholdRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har den 19. maj 2011 indgået en af-tale om at stramme udlændingelovens udvisningsregler, at undersøge mulighederne for atudvise uønskede, småkriminelle EU-borgere, at intensivere hjælpen til flygtninge i nærområ-der samt at styrke repatrieringsindsatsen.Dette lovforslag har til formål at gennemføre de dele af aftalen, der kræver ændringer af ud-lændingeloven, dvs. stramningerne af udvisningsreglerne.Det indgår således bl.a. i aftalen, at udlændinge, der står til udvisning, kun skal have mulig-hed for at blive her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed kræverdet. Den skærpede afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her i landet, skal somnoget nyt finde anvendelse ved enhver form for kriminalitet, der begrunder udvisning efterreglerne i udlændingelovens §§ 22-24.Det indgår endvidere i aftalen, at ordningen med betinget udvisning skal styrkes markant,således at det kommer til at fremgå klart, at betinget udvisning er en advarsel om konse-kvenserne af ny kriminalitet, og at et nyt strafbart forhold, der udløser fængselsstraf, medfø-rer udvisning. Det skal stå klart i udlændingeloven, at en udlænding kun må udvises betin-get, hvis betingelserne for udvisning ikke er til stede.Det foreslås derfor, at udlændingeloven ændres, således at det fremgår af loven, at udlæn-dinge, der har begået kriminalitet, normalt skal udvises. Udvisning kan kun undlades, hvisdette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette skalgælde enhver form for kriminalitet, der kan begrunde udvisning i forbindelse med en straffe-dom, der indebærer frihedsstraf.I de tilfælde – og kun i de tilfælde – hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtel-ser, ikke kan udvises med det samme, skal der udvises betinget. Dette skal altid gælde. Be-går udlændingen ny kriminalitet i prøvetiden, skal der udvises. Det skal alene være Dan-marks internationale forpligtelser, der kan begrunde, at der ikke udvises. I sådanne tilfældeskal der altid udvises betinget på ny, således at prøvetiden forlænges.Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en betinget udvist udlænding begår et nyt strafbartforhold, vil dette – enten alene eller sammenholdt med den tidligere begåede kriminalitet –kunne føre til, at kriminaliteten nu vejer så tungt i forhold til de hensyn, der tidligere begrun-dede, at der ikke kunne udvises som følge af Danmarks internationale forpligtelser, at der nukan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan ogsåvære tilfældet, at de hensyn, der tidligere førte til, at der ikke kunne udvises, ikke længere ertil stede. I begge tilfælde vil forholdene have ændret sig på en sådan måde, at der kan udvi-ses.Der henvises til afsnit 2.2. og 2.3.

Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år – dog 8 århvis der er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) –kan udvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser.Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Dan-mark, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4-8. I andre tilfælde kan de udvises, hvis de idømmesubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængsel for flere strafbare forholdeller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-3.Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan –udover de tilfælde, der er nævnt i § 22, nr. 4-8 – udvises, hvis de idømmes ubetinget strafaf mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold ellertidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens § 23, nr. 1-3.Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere endde sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget friheds-straf, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2.Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighedfor frihedsberøvelse, f. eks. dom til forvaring, dom til anbringelse i hospital for sindslidendeog ungdomssanktion.Udvisningsadgangen efter udlændingelovens §§ 22-24, der angår udvisning ved dom, knyt-tes således til den konkret idømte straf for den begåede kriminalitet.Bestemmelserne suppleres bl.a. af reglerne om administrativ udvisning, herunder bestem-melsen i udlændingelovens § 25 a, stk. 1, hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligtophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen –uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde – er dømt for visse nærmere angivne lovovertrædel-ser, herunder straffelovens § 244 og lov om våben og eksplosive stoffer, eller udlændingenover for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknyt-ning til udøvelsen af det strafbare forhold.

En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelle forholdkan begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor. Er dette tilfældet, vurderes det kon-kret, om der er forhold, der taler imod udvisning.Ved en afgørelse om udvisning skal det således altid vurderes, om udvisning må antagesat virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens§ 26, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark oghjemlandet.Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skal dis-se hensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. § 26,stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).Udlændingelovens § 26, stk. 2, indebærer, at bl.a. de hensyn, der er nævnt i § 26, stk. 1,kun undtagelsesvis skal føre til at undlade udvisning, hvis udlændingen er idømt ubetingetfrihedsstraf for at have begået en af de kriminalitetsformer, som er nævnt i § 22, nr. 4-8.Kun særlige forhold, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, vil kunne føre til, at udvisning undla-des. Om der foreligger sådanne særlige forhold, afhænger af en konkret afvejning af påden ene side arten og grovheden af den begåede kriminalitet og på den anden side styrkenaf de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1.Udlændingelovens § 26, stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse med danske myndighe-ders forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, derfølger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. artikel 8 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.Ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter udlændingelovens § 22, nr. 4-8, skalder lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af grovheden afden begåede kriminalitet, længden af den idømte frihedsstraf, den fare, skade eller kræn-kelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere domme for strafbart for-hold, eller at kriminaliteten er begået af flere i forening, jf. § 24 a.2.1.2. Betinget udvisningEfter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, kan der ske betinget udvisning af en udlænding, hvisder ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§22-24, fordi udvisning må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26,stk. 1.Betinget udvisning skal anvendes, hvor en udlænding i forbindelse med en dom for straf-bart forhold må antages at være tæt på at blive udvist. Herved forstås, at udlændingenidømmes en straf, der kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22-24, men at hensynene, der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, vejer så tungt,at der ikke aktuelt er fuldt tilstrækkeligt grundlag for en udvisning.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 24 b, stk. 1, blev indført ved lov nr. 429 af 10. maj2006. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 24 b, stk. 1,(Lovforslag nr. L 128 af 25. januar 2006, side 22) at betinget udvisning aldrig må erstatte ud-visning, og at en udlænding således ikke må udvises betinget, hvis betingelserne for udvis-ning er til stede.Efter udlændingelovens § 24 b, stk. 3, kan en udlænding, der er idømt betinget udvisning ef-ter stk. 1, udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nytstrafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøveti-dens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antagesat virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.Prøvetiden fastsættes til 2 år, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 2.2.1.3. Danmarks internationale forpligtelserUdvisning kan ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørendetillægsprotokoller særlig relevant. FN’s Torturkonvention, FN’s Flygtningekonvention, FN’skonvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN’s konvention om barnets rettighederindeholder ligeledes relevante bestemmelser på dette område. Endvidere gælder der særli-ge regler for EU-borgere som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU.2.1.3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder ikke regler, der direktetager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af etstrafbart forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog betydning i den forbindelse,navnlig EMRK artikel 3 og 8.Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf.Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan således al-drig udsendes til et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid med ar-tikel 3.Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv.Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker ioverensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til dennationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebyg-ge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytteandres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingensprivat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8,stk. 2.Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at indgreb i ud-lændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisnin-gen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning foretages påbaggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer.Efter EMD’s praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgø-rende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med EMRK artikel 8.EMD har i sin nyere praksis angivet retningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. medhenblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager oghar i den forbindelse understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nød-vendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf.Maslov mod Østrig,dom af 23. juni 2008, pr. 70. I den nævnte doms pr. 68 opregnes følgende kriterier:-den begåede kriminalitets art og grovhed-varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet-tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode-de berørte personers statsborgerskab-den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer derviser familielivets effektivitet-hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etableret-hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder-alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsatfor i den udvistes oprindelsesland-børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af devanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, somden udviste udvises til, og-fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og medmodtagerlandet.IBoultif mod Schweiz, dom af 2. august 2001ogAmrollahi mod Danmark, dom af 11. juli2002,fandtes udvisningen uproportional, bl.a. af hensyn til ægtefælle og børn. De straffe,der var baggrund for udvisningen, var forBoultif’svedkommende 2 års fængsel for røveriskoverfald, mensAmrollahivar idømt 3 års fængsel for narkotikasmugling. Det havde i dennesag afgørende betydning, at klagerens danske hustru ikke kunne forventes at følge medham til Iran ved en udvisning. Selv om dette ikke ville være umuligt, ville det medføre alvorli-ge vanskeligheder, bl.a. fordi hustruen hverken kunne sproget eller havde personlige kontak-ter i landet. Hertil kom, at hustruens særbarn havde nægtet at flytte til Iran, jf.Amrollahi, pr.39-41.Det ville således i praksis være umuligt for dem at opretholde familielivet uden forDanmark, hvorfor en gennemførelse af udvisningen ville udgøre krænkelse af artikel 8.

Selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrundaf EMD’s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sager om adgangentil at udvise kriminelle udlændinge efter EMRK artikel 8:(1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der næsten uanset familiemæssig elleranden tilknytning til opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning, såfremt udlæn-dingen har blot et minimum af reel tilknytning til sit oprindelsesland. I sager af denne karak-ter, hvor der forelå ganske stærk familietilknytning til opholdslandet, er udvisning fundet for-enelig med artikel 8 i bl.a.Boughanemi mod Frankrig, dom af 24. april 1996(senest idømt 3års fængsel for alfonseri med skærpende omstændigheder og tidligere domme for indbruds-tyveri og overfald),Bouchelkia mod Frankrig, dom af 29. januar 1997(5 års fængsel for vold-tægt og tyveri),Boujlifa mod Frankrig, dom af 21. oktober 1997(15 måneders fængsel fortyveri, 6 års fængsel for væbnet røveri og 1½ års fængsel for røveri),Benhebba mod Frank-rig,dom af 10. juli 2003 (2 års fængsel for narkotikakriminalitet samt tidsbegrænset indrejse-forbud, tidligere 3 års delvist betinget fængsel for røveri og 9 måneders fængsel for ind-brudstyveri),Najafi mod Sverige,afvisningsafgørelse af 6. juli 2004 (15 måneders fængselfor røveri og våbenbesiddelse og 10 års fængsel for narkotikakriminalitet),Cömert modDanmark,afvisningsafgørelse af 10. april 2006 (3 års fængsel for seksuelle overgreb på kla-gerens datter samt trusler),Lagergren mod Danmark,afvisningsafgørelse af 16. oktober2006 (3 års fængsel for narkotikakriminalitet og bankrøveri),Üner mod Holland,dom af 18.oktober 2006 (7 års fængsel for drab samt tidsbegrænset indrejseforbud) ogKilic mod Dan-mark,afvisningsafgørelse af 22. januar 2007 (to klagere idømt henholdsvis 8 og 10 årsfængsel for drab og røveriforsøg.) Sidstnævnte sag er refereret i U 2005.1766 H. Begge vartidligere straffet for bl.a. vold) samtOnur mod Storbritannien,dom af 17. februar 2009 (4½års fængsel for røveri samt indrejseforbud med mulighed for tidsbegrænsning og tidligerestraffet for indbrudstyveri mv.).(2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog ikke ubetydelig, eller eventuel genta-gen kriminalitet, hvor udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere vurdering afudlændingens relative tilknytning til opholdslandet og oprindelseslandet, herunder dennesfamiliesituation. Som eksempler kan nævnesJakupovic mod Østrig,dom af 6. februar 2003(10 ugers og senere 5 måneders betinget fængsel for indbrudstyveri samt tidsbegrænsetindrejseforbud.) Klageren havde traumatiske oplevelser i oprindelseslandet og ingen familietilbage dér. Artikel 8 var krænket),Yilmaz mod Tyskland,dom af 17. april 2003 (3 års fæng-sel for overfald og tidligere 1 år og 10 måneders betinget fængsel for banderøveri og røveri-forsøg.) Udvisning ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det hertilknyttede permanente indrejseforbud),Keles mod Tyskland,dom af 27. oktober 2005 (ottestraffedomme over en 10- årig periode, heraf fire for alvorlige færdselslovovertrædelser.)Klager havde afsonet 10 måneders fængselsstraf samt modtaget advarsel om udvisningsri-sikoen. Udvisningen var ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af detpermanente indrejseforbud) ogGomes mod Sverige,afvisningsafgørelse af 7. februar 2006(1½ års fængsel for systematisk og grov hustrumishandling). Klageren havde beskeden fa-miliekontakt i opholdslandet. Udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud var forenelig medartikel 8).(3) Tilfælde, hvor udlændingens tilknytning til opholdslandet er særdeles stærkpå grund af opvækst, langvarigt ophold, familiemedlemmer eller andre tilknytningsfaktorer,

og hvor der derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så tungtvejende grunde tiludvisning, at proportionalitetskravet anses for opfyldt. Hvis kriminaliteten har været mindrealvorlig, eller der er forløbet længere tid uden recidiv, siden den blev begået, vil tilknytningeni sådanne tilfælde normalt føre til, at udvisning anses for uproportional, i hvert fald hvis den-ne er forbundet med langvarigt eller permanent indrejseforbud. Som eksempel på statueretkrænkelse af artikel 8 kan nævnes:Moustaquim mod Belgien,dom af 18. februar 1991,Beldjoudi mod Frankrig,dom af 26. marts 1992,Nasri mod Frankrig,dom af 13. juli 1995,Mehemi mod Frankrig,dom af 26. september 1997,Boultif mod Schweiz,dom af 2. august2001,Amrollahi mod Danmark,dom af 11. juli 2002,Yildiz mod Østrig,dom af 31. oktober2002. Artikel 8 var tillige krænket iSezen mod Holland,dom af 31. januar 2006 (4 års fæng-sel for narkotikakriminalitet). Der forelå særlige processuelle forhold og en mangelfuld vurde-ring af familiens tilknytning til oprindelseslandet) ogMaslov mod Østrig,dom af 23. juni 2008(18 måneders delvist betinget fængsel for indbrudstyveri, afpresning og legemsbeskadigelseog 15 måneders fængsel for indbrudstyveri). Klageren var udvist med tidsbegrænset indrej-seforbud, hvilket blev anset for uproportionalt på grund af klagerens unge alder, kriminalite-tens overvejende ikke-voldelige karakter samt særlige personlige forhold).Der kan endvidere henvises til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2006, senest rettet februar2010, om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning pågrund af strafbart forhold (http://www.rigsadvokaten.dk/media/RM_5-2006.pdfEMRK’s tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser, der kan have betydning for med-lemsstaternes nationale udvisningsregler.Artikel 3 i EMRK’s tillægsprotokol 4 indeholder et forbud mod udvisning af egne statsborge-re. Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge,og tillægsprotokol 6 indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der anvenderdødsstraf.Artikel 1 i EMRK’s tillægsprotokol 7 indeholder en bestemmelse om, at en udlænding, derlovligt er bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra, medmindre dette sker imedfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven. Den pågældende skal havea) adgang til at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen, b) at få sagen prøvetpå ny, og c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighedeller en person eller personer udpeget af denne myndighed. En udlænding kan dog udvisesinden udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den of-fentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.2.1.3.2. Andre internationale forpligtelserFN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i artikel 12 et forbud modvilkårlig nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13 et krav om individuel prøvelseaf en udlændings udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden gru-som, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Artikel 17 og artikel 23 be-skytter retten til respekt for blandt andet familielivet.

FN’s Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at udvise til en stat, hvor der ervægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive underkastet tor-tur.Efter FN’s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligt befinder sig på enmedlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed ellerden offentlige orden. Artikel 33 indeholder et forbud mod udvisning og afvisning af en flygt-ning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihed ville være truet på grund afhans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans poli-tiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimeliggrund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efteren endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i detpågældende land.Efter artikel 3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention skal barnets tarv komme i første række i alleforanstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institu-tioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efterartikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den eneeller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontaktmed begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Ved adskillelse som følgeaf blandt andet udvisning påhviler der deltagerstaten en række forpligtelser med henblik påat give oplysninger om det fraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4.Især for så vidt angår Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der ikke såomfattende og præcise fortolkningsbidrag, som det gælder med hensyn til EMRK, der nær-mere angiver rækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold til staternes mulighed for atudvise udlændinge. Praksis ved FN’s Torturkomité og Menneskerettighedskomité indeholderdog nogen vejledning om fortolkningen af Torturkonventionen og Konventionen om Borgerli-ge og Politiske Rettigheder.2.1.3.3. EU-reglerneDer er ingen regler i dansk lovgivning, der særskilt regulerer udvisning af EU-borgere. Ud-gangspunktet er derfor, at udlændingelovens almindelige regler finder anvendelse. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imidlertid grænser for medlemsstaternes adgang tilat udvise EU-borgere og deres familiemedlemmer. Det er der taget højde for i udlændingelo-vens § 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse på udlændinge,der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.Statsborgere i EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) og i Schweiz samt deres fami-liemedlemmer er tillige omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Udlændingelovens § 2,stk. 1-3, finder derfor også anvendelse på disse statsborgere.Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver enkelt sag, hvor der rejsesspørgsmål om udvisning af en EU-borger, foretage en konkret vurdering af udvisningensoverensstemmelse med EU-retten.

En EU-borger kan efter EU-reglerne udvises, når hensyn til den offentlige orden, sikkerhedog sundhed tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF, kapitel VI, artikel 27-33, indeholder de nær-mere regler om medlemsstaternes muligheder for at begrænse EU-borgeres ret til indrejseog ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Det må antages, at be-stemmelserne viderefører – og på visse punkter øger – den beskyttelse, som EU-borgerehavde i medfør af direktiv 64/221/EØF. Det må endvidere antages, at bestemmelserne kodi-ficerer EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af direktiv 64/221/EØF.Efter direktiv 2004/38/EF artikel 27, stk. 1-2, må der ikke i forbindelse med begrænsning afden fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den offent-lige orden, sikkerhed og sundhed lægges økonomiske betragtninger til grund. Endvidere skalforanstaltningerne være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udeluk-kende støttes på den pågældendes personlige forhold. Straffedomme alene kan ikke udenvidere begrunde disse foranstaltninger.Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, derberører grundlæggende samfundsinteresser. Begrundelser, der ikke vedrører den individuel-le sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.Af artikel 28, stk. 1, fremgår det, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om ud-sendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. skal tage hensyn tilvarigheden af den pågældendes ophold, den pågældendes alder, helbredstilstand, familie-mæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemssta-ten og tilknytning til hjemlandet.Af fast praksis fra EU-domstolen fremgår det endvidere, at undtagelsesbestemmelser til denfri bevægelighed om den offentlige orden skal fortolkes snævert.2.2. Forslag om at skærpe afvejningsreglen i § 26, stk. 2Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter § 22, nr. 4-8, og § 25,medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. Dette gælder dette dog ikke,hvis udlændingen er omfattet af § 2 (EU-reglerne).Udlændingelovens § 26 anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders pligt til atinddrage hensyn, der følger af Danmarks internationale forpligtelser.De hensyn, der er opregnet i § 26, stk. 1, kan dog som udgangspunkt også føre til, at udvis-ning undlades, uden at dette i det konkrete tilfælde følger af Danmarks internationale forplig-telser.Regeringen ønsker at stramme kursen yderligere over for kriminelle udlændinge.

Det foreslås derfor for det første, at § 26 ændres, således at der i alle sager om udvisningefter §§ 22-24 – dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om ud-visning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf – skal foretages enskærpet afvejning efter § 26, stk. 2, af, om der skal ske udvisning. Fremover skal den skær-pede afvejning således ikke kun gælde i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8, og §25.Forslaget indebærer, at den skærpede afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her ilandet, som noget nyt skal finde anvendelse ved enhver form for kriminalitet, der begrunderudvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22-24.Det foreslås for det andet, at selve den afvejning, som domstolene skal foretage efter § 26,stk. 2, skærpes, således at der fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette med sik-kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene skal tage udgangspunkt i, om ud-visning i det konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationaleforpligtelser, herunder EU-retten. Er dette ikke tilfældet, skal der ske udvisning.Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med vurderingen af, om der skal udvises, som idag inddrager den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager således være, at udlændinge, deridømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis ud-visning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og detvil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forplig-telser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mu-lig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgi-vers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.2.3. Forslag om at skærpe reglerne om betinget udvisningEfter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, kan en udlænding udvises betinget, hvis der ikke fin-des at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordiudvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.En udlænding, der er idømt betinget udvisning, kan udvises, hvis den pågældende i prøveti-den for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til ud-visning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmin-dre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 24 b, stk. 3.

Som reglerne om betinget udvisning er udformet i dag, kan en udlænding således udvisesbetinget i de tilfælde, hvor udvisning må antages at være særligt belastende. Tilsvarendekan en udlænding, der er betinget udvist, i tilfælde af ny kriminalitet udvises, medmindre det-te må antages at være særlig belastende.Som det fremgår af afsnit 2.2., foreslås det, at udvisning efter §§ 22-24 fremover alene kanundlades af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.Det foreslås i tilknytning hertil at skærpe ordningen om betinget udvisning således, at ud-lændinge, der ikke er blevet udvist, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser, altid skal udvises betinget.Forslaget indebærer, at i de tilfælde – og kun i de tilfælde – hvor der som følge af Danmarksinternationale forpligtelser ikke kan udvises med det samme, skal der udvises betinget. Detteskal altid gælde.Som reglerne er i dag, jf. afsnit 2.1.2., kan en udlænding, der er udvist betinget, udvises, hvisden pågældende i prøvetiden begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvis-ning efter §§ 22-24. Dette gælder dog ikke, hvis udvisning må antages at virke særlig bela-stende.Det foreslås at skærpe denne ordning således, at en udlænding, der er idømt betinget ud-visning, ikke kan, men skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid medDanmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingedeudvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24.Hvis der ikke kan udvises – som følge af Danmarks internationale forpligtelser – skal udlæn-dingen udvises betinget på ny.Forslaget indebærer, at en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, og som iprøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan ale-ne undlades af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.Reglerne om betinget udvisning skærpes således på to punkter: Kun Danmarks internationa-le forpligtelser kan føre til, at der idømmes betinget udvisning i stedet for udvisning, og enbetinget udvist udlænding, der begår ny kriminalitet, skal udvises, medmindre dette vil være istrid med de internationale forpligtelser. I så fald skal der fastsættes en ny prøvetid.I de tilfælde, hvor en udlænding, der er udvist betinget, begår ny kriminalitet, skal det såle-des vurderes, om udvisning fortsat med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, eller om sagens omstændigheder har ændret sig på en sådan måde, atden betingede udvisning nu udløses.Dette vil være tilfældet, hvis de forhold, der på tidspunktet for idømmelsen af den betingedeudvisning medførte, at udvisning ikke kunne ske, ikke længere er til stede, således at udvis-ning ikke længere med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Tilsvarende vil gælde, hvis den nye kriminalitet er så grov, at den – alene eller sammenholdtmed den tidligere begåede kriminalitet – efter en afvejning fører til, at udvisning ikke medsikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser uanset de personlige forhold,der tidligere bevirkede, at udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser.Fører Danmarks internationale forpligtelser til, at en betinget udvisning ikke kan udløses vedny kriminalitet, skal der som nævnt altid udvises betinget på ny, således at prøvetiden for-længes.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.2.4. Forslag om at kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, skaludgøre en skærpende omstændighed ved udvisningVed lov nr. 429 af 10. maj 2006 blev der indsat en bestemmelse i udlændingelovens § 24 a,hvorefter der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges vægt på, om udvisning måanses for særlig påkrævet på grund af grovheden af den begåede kriminalitet, længden afden idømte frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåe-de kriminalitet, eller tidligere domme for strafbart forhold.Ved lov nr. 486 af 12. juni 2009 blev bestemmelsen ændret således, at der ved afgørelse omudvisning også skal lægges særlig vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet pågrund af, at kriminaliteten er begået af flere i forening. Det fremgår af bemærkningerne tillovforslaget (Lovforslag nr. L 174 af 25. marts 2009, afsnit 2.2.3), at hensigten var at skærpeadgangen til udvisning i forbindelse med bandekriminalitet.Det indgår i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne af 19. maj2011, at der som et led i den omfattende indsats mod bandekriminalitet ved udvisning veddom også skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, atkriminaliteten er begået som led i organiseret kriminalitet.Efter straffelovens § 81, nr. 3, skal det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå somskærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminali-tet.At gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet indebærer sædvanligvis, atder er tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet med flere personer indblandet,f.eks. organiseret økonomisk kriminalitet, narkotikakriminalitet, hælerivirksomhed eller men-neskesmugling. Bestemmelsen vil dog efter omstændighederne også være anvendelig, hvorkun en enkelt person er involveret. Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har haft ensærlig vigtig rolle ved planlægningen eller udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Be-stemmelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke indtager overord-nede funktioner i en kriminel organisation.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i udlændingelovens § 24 a, således at det i forbindelsemed spørgsmålet om udvisning skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen ersærligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Den type af organiseret kriminalitet, somforslaget navnlig sigter på, er den banderelaterede kriminalitet. Ved banderelateret kriminali-tet skal forstås kriminalitet, der begås af personer som led i deres tilhørsforhold til en organi-seret bande. Banderelateret kriminalitet kan eksempelvis omfatte narkotikahandel, skyderier,ulovlig våbenbesiddelse og vold. Der kan også være tale om den kriminalitet, der begås medbaggrund i opgør mellem forskellige bander, som fører til anvendelsen af vold og skyderier –ofte i bolig- og butiksområder.Det kan efter straffelovens § 81, nr. 3, få betydning for fastsættelsen af straffens længde, atder er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, og straf-længden har betydning for spørgsmålet om udvisning, herunder for domstolenes afvejningaf, om der skal ske udvisning.Det forhold, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende krimi-nalitet, vil således have en skærpende effekt i forhold til afgørelsen af, om der skal ske ud-visning.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes afholdt inden for de eksisterendeøkonomiske rammer.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder forslag om at skærpe udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisningaf EU-borgere henvises der til afsnit 2.1.3.3.

8. Hørte myndigheder m.v.Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Bo-ligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederi-forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, DanskRøde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Dan-ske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, DetCentral Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygt-ninge Under Jorden, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen afStatsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændin-geretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landsstyre, Håndværksrådet, Ind-vandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Knud Vilby (på vegne af Freds-fonden), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præ-sidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-fonden, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Tryk-kefrihedsselskabet, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

Til nr. 1 og 2Der er tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 3. Den foreslåede ændring af §24, indebærer, at der indsættes et nr. 6 i bestemmelsen. De ændringer, der er foreslået vedlovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er alene konsekvensændringer som følge af, at der indsættes etnyt nr. i bestemmelsen.Til nr. 3Efter den gældende bestemmelse i § 24 a, skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom,navnlig efter § 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet pågrund af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3)den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligeredomme for strafbart forhold, eller 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening.Den foreslåede ændring af§ 24 a, nr. 6,betyder, at der ved en afgørelse om udvisning veddom, navnlig efter § 22, nr. 4-8, også skal lægges vægt på, om udvisning må anses for sær-lig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminali-tet.Udtrykket ”at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet” skal forstås ioverensstemmelse med udtrykket ”at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kri-minalitet” i straffelovens § 81, nr. 3.Med forslaget sker der således en udvidelse af den gruppe af særlige omstændigheder vedden begåede kriminalitet, der skal indgå som en skærpende omstændighed ved domstole-nes vurdering af, om der skal ske udvisning.Herefter skal udvisning efter § 24 a være særlig påkrævet, når der er tale om grov kriminali-tet, når der er udmålt en længere frihedsstraf, når offeret ved lovovertrædelsen er forvoldtstor skade eller krænkelse, når udlændingen tidligere er dømt for kriminalitet, når det krimi-nelle forhold er begået af flere i forening, eller når kriminaliteten er særligt planlagt eller led iomfattende kriminalitet.Der henvises til afsnit 2.4.

Til nr. 4Efter den foreslåede affattelse af§ 24 b, stk. 1,udvises en udlænding betinget, hvis der ikkeer grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil værei strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.Dvs., at der altid skal udvises betinget, hvis Danmarks internationale forpligtelser hindrer, atder kan udvises med det samme, jf. den foreslåede nye affattelse af § 26, stk. 2, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 7.Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.Til nr. 5Efter den foreslåede affattelse af§ 24 b, stk. 3,skal en udlænding, der er idømt betinget ud-visning efter stk. 1, udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarksinternationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisningbegår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der indenprøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Hvis der ikke kan udvises, skal udlændingenudvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, og somi prøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kanalene undlades i tilfælde, hvor dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-nale forpligtelser, og i så fald skal den pågældende på ny udvises betinget.Der vil fortsat ved betinget udvisning skulle fastsættes en prøvetid på 2 år, jf. den gældendebestemmelse i § 24 b, stk. 2.Ved prøvetidens udløb bortfalder den betingede udvisning. Det strafbare forhold, der ligger tilgrund for den betingede udvisning, kan dog også efter prøvetidens udløb tillægges betyd-ning. Tidligere domme for strafbare forhold kan således efter retspraksis tillægges betydningi forbindelse med proportionalitetsafvejningen i en senere udvisningssag.Udvises udlændingen ikke som følge af Danmarks internationale forpligtelser, skal domsto-len altid udvise udlændingen betinget på ny, således at prøvetiden forlænges i overens-stemmelse med § 24 b, stk. 2.Der henvises til afsnit 2.3.Til nr. 6Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 7. Efter den foreslåede æn-dring af § 26, stk. 2, vil bestemmelsen omfatte udvisning efter §§ 22-24 og § 25, og ikke kunudvisning efter § 22, nr. 4-8, og § 25. Det foreslås derfor, at det tydeliggøres, hvilke udvis-ningsbestemmelser, der efter den foreslåede ændring af § 26, stk. 2, vil være omfattet af §

26, stk. 1.Til nr. 7Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 26, stk. 2,skal en udlænding udvises ef-ter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 26, stk. 2, skal de hensyn, der eropregnet i § 26, stk. 1, kun undtagelsesvis føre til, at der ikke kan ske udvisning i forbindelsemed de bestemte straffelovsovertrædelser m.v., der er omfattet af bestemmelsen.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at domstolene i forbindelse med en dom for allelovovertrædelser, hvor der idømmes frihedsstraf – og således ikke kun i forbindelse med delovovertrædelser, der er omfattet af § 22, nr. 4-8 – skal anvende § 26, stk. 2.Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det fremover alene vil være Dan-marks internationale forpligtelser, der kan tilsige, at der ikke kan ske udvisning.Udlændingens personlige forhold, herunder bl.a. familieliv og tilknytning til Danmark i øvrigtvil således ikke længere kunne føre til, at udvisning undlades. De personlige forhold kan kuntillægges betydning i det omfang, det har betydning for vurderingen af overensstemmelsenmed Danmarks internationale forpligtelser.Der henvises til afsnit 2.2.Ved lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven blev der et 2. pkt. indsat i §26, stk. 2. Det fremgår heraf, at 1. pkt. ikke gælder, hvis udlændingen er omfattet af § 2(EU-reglerne).Baggrunden herfor var en tilkendegivelse fra EU-Kommissionen om, at den vægtning af kri-terierne i § 26, stk. 1, der følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, ikke er i over-ensstemmelse med bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1.Efter opholdsdirektivets artikel § 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den træffer afgø-relse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hen-syn til varigheden af den pågældendes ophold, den pågældendes alder, helbredstilstand,familiemæssige situation m.v.Artikel 28, stk. 1, indeholder således ikke nogen vægtning om, at kriterierne i visse tilfældeskal tale afgørende imod en udvisning.Med forslaget om at ændre § 26, stk. 2, bortfalder henvisningen til stk. 1 og vægtningsreg-len. Som konsekvens heraf foreslås § 26, stk. 2, 2. pkt., ophævet.