Umiddelbart kunne man jo tro, at der var grund til glæde og fornøjelse, når samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten er enige om at støtte et forslag, hvor ordet bæredygtige biobrændstoffer indgår.
Bæredygtige biobrændstoffer ville nemlig være en rigtig, rigtig god idé.
Problemet er, at hvis man læser det lovforslag, vi skal have til behandling her, handler det sådan set ikke om bæredygtige biobrændstoffer, men mere om at sprede en myte om, at det er sådan nogle, man skal gå over til at anvende.
Der foregår faktisk uden for denne sal i Europa en meget stor debat om biobrændstoffer, og hvorvidt det at bruge biobrændstoffer overhovedet er bedre, hvis man ser på CO
2
-udslippet, end at bruge fossile brændstoffer.
Den 3.
august 2010 kunne Ingeniøren berette, at der blandt EU's topembedsmænd er tvivl om, hvorvidt klimaregnskabet for biobrændstoffer er bedre end for de fossile brændstoffer, og hvorvidt EU's officielle klimaregnskab for biobrændstoffer overhovedet er retvisende.
Det betyder sådan set, at der er sået kraftig tvivl om, hvorvidt de bæredygtighedskriterier, der er opstillet for biobrændstoffer, overhovedet giver mening, og det er altså vel at mærke en diskussion og en tvivl, som er opstået blandt EU's topembedsmænd.
Det, som var baggrunden ifølge Ingeniøren, var, at et større og større antal forskningsrapporter i løbet af de seneste år har påvist, at den reelle klimaeffekt ved anvendelse af biobrændstoffer er tvivlsom.
Aktindsigt foretaget af nyhedsbureauet Reuters har endvidere vist, at landbrugskommissærens departement i flere tilfælde har justeret i forskningskonklusioner for at bringe konklusionerne på linje med EU's politiske ambitioner på området.
Også i en evaluering af EU's politik inden for biobrændstoffer foretaget af det tyske forskningsinstitut Fraunhofer havde embedsmændene ændret så meget i konklusionerne, at forskningsinstituttet fralagde sig ansvaret for rapporten.
Man må altså sige, at når man taler om biobrændstoffer som en løsning i forhold til CO
2
-udslip i fremtiden, er de resultater, der indtil nu foreligger, yderst, yderst tvivlsomme og meget omdiskuterede.
Man kunne måske godt få den tanke, at EU's politik mere handlede om at sikre fortsat støtte til landbruget, end den handlede om at sikre miljø og klima.
For vi ser i hvert fald en Europa-Kommission, der nærmest desperat forsøger at fastholde, at det klimamæssigt giver mening at anvende biobrændstoffer til vejtransport, selv om mere og mere taler for, at det ikke er tilfældet.
Så er der kommet en ny rapport her for nylig fra Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og NOAH, som påpeger, at anvendelsen af biobrændstoffer i EU risikerer at skade klimaet op til 2½ gang så meget som at bruge traditionelle fossile brændstoffer som benzin og diesel.
Vi venter stadig væk på en officiel EU-rapport om det samme, men den EU-rapport er formentlig baseret på stort set de samme fakta som den rapport, der kom fra Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH, og derfor kan man nok forvente, at rapporten vil have et indhold, som i hvert fald ikke er særlig positivt.
Det, som er afgørende her, er altså, at Europa-Kommissionen, EU og et flertal i det danske Folketing fortsætter en vandring ud ad en vej, som er yderst, yderst tvivlsom, og som risikerer at føre til omfattende fejlinvesteringer, i hvert fald hvis målsætningen er at reducere CO
2
-udslippet og være med til at løse klimaudfordringen.
Så kan man have den målsætning, som nogle partier i Folketinget har, at det er vigtigt at sikre dansk landbrug gode fortjenester i fremtiden ved at producere biobrændstoffer, eller man kan have et helt tredje argument for det her, men at henvise til miljø og klima er i hvert fald grundlæggende forkert.
Derudover er der selvfølgelig hele diskussionen om, hvorvidt det at basere vores fremtidige brændstofforsyning på fødevarebaserede produkter er en fornuftig politik i forhold til at sikre fødevarer til verdensbefolkningen, holde fødevarepriserne på et rimeligt niveau osv.
Når man læser betænkningsbidraget, kan man se, at der er nogle partier, faktisk flere partier, som er betænkelige ved den her udvikling, selv om de stemmer for.
Dansk Folkeparti vælger f.eks.
således at tage det udgangspunkt, at biobrændstoffer og bæredygtige biobrændstoffer nok betyder andengenerationsbiobrændstoffer.
Det mener man er i forlængelse af lovgivningen.
Jeg ved ikke, hvad man baserer det på.
Det fremgår intetsteds, at bæredygtige biobrændstoffer er andengenerationsbiobrændstoffer.
Det fremgår intetsteds, at man sikrer, at det, der i fremtiden kommer til at indgå i den danske bilpark på det her område, er andengenerationsbiobrændstoffer.
Der foreligger så heller ikke meget dokumentation for de positive miljømæssige effekter af at anvende dem, men det er så en anden sag.
SF og Det Radikale Venstre har for så vidt samme indvendinger, men har dog indset, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for at satse på andengenerationsbiobrændstoffer, og henviser til, at man nok også bliver nødt til at lave EU-reglerne om.
Så henviser man i øvrigt til, at man er skuffet over, at de forhandlinger, som ministeren har haft det sidste år med branchen om at sikre mere bæredygtighed på det område, er mislykkedes.
Uanset at man enten baserer sine politiske synspunkter på mangel på indsigt i realiteterne, og det må gælde Dansk Folkepartis holdning i denne sag, eller drømmer om, at det kan blive bedre, så må vi konkludere, at det, vi gør, når vi vedtager det her forslag, ikke er at sikre en CO
2
-mæssig forbedring i forhold til vores energiforsyning til biltrafikken i Danmark, men at vi bevæger os yderligere ud ad en fuldstændig forkert og forfejlet vej, som fører til massive investeringer i en formentlig fuldstændig forkert teknologi, og det vil jeg da gerne advare imod.