Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 209 Bilag 4
Offentligt
STRANDGADE 56DK-1401 KØBENHAVN KTEL. +45 32 69 88 88FAX +45 32 69 88 00[email protected]WWW.MENNESKERET.DKWWW.HUMANRIGHTS.DKDATO7. juni 2011J.NR.
540.10/25571/HSC
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpede straffe for hjem-
merøveri og organiseret indbrudskriminalitet) - j.nr. 2011-730-1363
Ved brev af 25. maj 2011 har Justitsministeriet anmodet om Institut for Menneskerettig-heders eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpedestraffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet).1. Baggrund
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at baggrunden for lovforslaget er, at derskønnes at være et behov for at styrke indsatsen for, at borgere kan føle sig trygge i de-res egne hjem. Aftalen er en udbygning af aftalen fra maj 2011 om en styrket indsats modkriminelle bander mv. og indebærer, at straffen for hjemmerøveri fordobles, så normal-straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel, og at straffen for organiseret ind-brudskriminalitet hæves med en tredjedel i forhold til det nuværende strafniveau.2. Særligt vedrørende lovgivningsmagtens regulering af ”normalstraffe”
Lovgivningsmagten har i de senere år mere indgående normeret normalstraffen på enkel-te områder, herunder bl.a. ved fastsættelse af minimumsstraffe.I forbindelse med behandlingen af L 211/2008 Forslag til lov om ændring af straffeloven,retsplejeloven mv. – den senere lov nr. 501 af 12. juni 2009 (Styrket indsats mod bande-kriminalitet m.v.) fremgik af lovforslagets almindelige bemærkninger bl.a. følgende:”Regeringen bemærker, at indførelse af minimumsstraffe rejser en række vanskeligeprincipielle spørgsmål, som i de senere år også har været debatteret i Folketinget fleregange. Der har endvidere i en række tilfælde været kritik af, at Folketinget er gået langtmed hensyn til i forarbejderne at normere strafudmålingen i typesituationer. Regeringen
INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER ER OPRETTET VED LOV AF 6.6.2002 OM ETABLERING AF DANSK CENTER FOR INTERNATIONALE STUDIER OGMENNESKERETTIGHEDER. INSTITUTTET ER ETABLERET SOM NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION I HENHOLD TIL FN'S PARIS PRINCIPPER.INSTITUTTET VIDEREFØRER DE AKTIVITETER, DER SIDEN 1987 BLEV VARETAGET AF DET DANSKE CENTER FOR MENNESKERETTIGHEDER.INSTITUTTET VARETAGER FORSKNING, INFORMATION, UNDERVISNING, DOKUMENTATION OG INTERNATIONALE PROGRAMMER.
vil på den baggrund anmode Straffelovrådet om fremadrettet at vurdere det principiellespørgsmål om, på hvilken måde lovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen forvisse lovovertrædelser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes ilovgivningen med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der har denendelige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkrete sag. Straffelovrådet vil i denforbindelse også skulle vurdere spørgsmålet om minimumsstraffe.”
Instituttet gav i sit høringssvar af 1. maj 2009 udtryk for, at instituttet var enigt i de anførtebetænkeligheder og bifaldt, at regeringen ville anmode Straffelovrådet om at vurdere dis-se spørgsmål. Straffelovrådet er forelagt disse spørgsmål ved kommissorium af 14. au-gust 2009. I kommissoriet anføres bl.a., at det har været anført, at ”… lovgivningsmagtenbør være tilbageholdende med at normere normalstraffen på enkeltområder uden afpas-ning i forhold til andre lignende forbrydelser, og det gælder navnlig på områder, hvor deter vanskeligt at afgrænse typesituationer, idet det kan være vanskeligt som lovgiver atforholde sig realistisk til den mangfoldige virkelighed, der møder domstolene i de enkeltekonkrete straffesager.”.3. Instituttets vurdering
Det er instituttets opfattelse, at det af retssikkerhedsmæssige hensyn er vigtigt, at dersker en tilpasning af strafniveauet, således at dette fastsættes i forhold til andre forbry-delser af samme karakter, men også i forhold til andre typer af forbrydelser. En markantforhøjelse af straffen på ét område, vil således kunne have en afsmittende virkning påhvilken straf, som forekommer at være rimelig (eller urimelig) i forhold til andre typer afforbrydelser. På denne baggrund er det instituttets opfattelse, at det havde været at fore-trække, at Straffelovrådets udtalelse havde foreligget, inden der påny bliver iværksat y-derligere strafskærpende initiativer.Samtidigt finder instituttet anledning til at gøre opmærksom på, at såfremt der er tale ommindreårige (dvs. personer under 18 år, jf. artikel 1 i FN’s Børnekonvention) bestemmerartikel 37, stk. 1 (b) og (c) i FN’s Børnekonvention, at arrestation, tilbageholdelse ellerfængsling kun må bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passende tids-rum, samt at et barn, der er berøvet friheden, skal holdes adskilt fra voksne, medmindreen sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets bedste interesse.Instituttet har ikke herudover bemærkninger til lovforslaget.Med venlig hilsenHelle Schaumann
2
3
