Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 209 Bilag 14
Offentligt
1009428_0001.png
1009428_0002.png
1009428_0003.png
1009428_0004.png
1009428_0005.png
1009428_0006.png
1009428_0007.png
1009428_0008.png
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
8. juni 2011Strafferetskontoret2011-730-1363EHL41231

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven

(Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, For-eningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, RetspolitiskForening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM) og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerforening, Rigspolitiet,Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Datatilsynet, DetKriminalpræventive Råd, Danske Advokater, Landsforeningen af For-svarsadvokater og Institut for MenneskerettighederJustitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere

og

Datatilsynet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Østre Landsret

og

byretterne

kan tilslutte sig Den Danske Dommerfor-enings høringssvar, jf. nedenfor.

Den Danske Dommerforening

bemærker, at spørgsmålet om skærpedestraffe for de pågældende typer kriminalitet først og fremmest er etspørgsmål af retspolitisk karakter, hvorfor foreningen ikke finder anled-ning til direkte at fremkomme med bemærkninger til det foreslåede straf-niveau, jf. dog nedenfor i pkt. 2.2 om skærpede straffe for hjemmerøveri.Foreningen anfører, at sager om hjemmerøverier i dag sædvanligvis be-handles som domsmandssager. Forslaget indebærer, at sager om hjemme-røverier, hvor tiltalte nægter sig skyldig, fremover skal behandles somnævningesager på grund af længden af den foreslåede normalstraf. Næv-ningesager er efter deres karakter betydeligt mere ressourcekrævende endalmindelige domsmandssager, og forslaget vil derfor alt andet lige kræveyderligere ressourcer til domstolene.Foreningen har erfaret, at en del af ”tryghedspakken” indebærer, at poli-tiets indsats mod tyverier og hjemmerøverier skal forstærkes, og at poli-tiet i den anledning vil blive tilført yderligere midler. Foreningen skalderfor understrege, at det er afgørende, at også domstolene sikres de for-nødne ressourcer til effektivt at behandle de pågældende sager, både somfølge af den forventede nævningesagsbehandling og som følge af et for-ventet øget antal sager.Justitsministeriet kan oplyse, at domstolenes samlede økonomiske ram-mer efter udgangen af 2011 vil blive fastlagt i forbindelse med efteråretsforhandlinger om finansloven for 2012.Det er

Det Kriminalpræventive Råds

generelle opfattelse, at det ikkekan afvises, at strengere straf på et område, hvor der er tale om en plan-lagt handling, kan have en generalpræventiv virkning. Rådet skal imid-lertid foreslå, at strafskærpelserne følges op af initiativer på forebyggel-sesområdet. Undersøgelser viser, at adskillige hjemmerøvere er ganske2
unge mennesker på 16 til 18 år. Rådet skal derfor anbefale, at der sættesmere effektivt ind for at forhindre, at unge kommer ind i en udvikling,der ender med et hjemmerøveri.Regeringen fremlagde i oktober 2009 udspillet ”Mere konsekvens, op-følgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminali-tet”. Formålet med udspillet var et ønske fra regeringen om, at bekæmpeungdomskriminalitet mere aktivt, både for at sikre samfundet mod vold,tyveri og anden kriminalitet og for at give de unge en hjælpende hånd tilen bedre fremtid.I udspillet indgår en lang række kriminalpræventive tiltag samt en rækketiltag, der sigter mod en mere konsekvent reaktion over for unge, der be-går kriminalitet. En oversigt over tiltagene og status for implementerin-gen heraf fremgår af Justitsministeriets svar af 6. juni 2011 på spørgs-mål nr. 858 (Alm del) fra Folketingets Retsudvalg.Det Kriminalpræventive Råd konstaterer, at man for at finansiere lovfor-slaget har besluttet, at brugen af samfundstjeneste skal udvides inden forvarsomhedsområdet. Rådet ser med tilfredshed på denne udvidelse afdomstolenes muligheder for at give samfundstjeneste til egnede personer,da recidivet for personer idømt samfundstjeneste er lavere end for perso-ner idømt ubetinget fængselsstraf.

Danske Advokater

bemærker generelt i forhold til lovgivningsproces-sen, at fremgangsmåden, hvor centrale økonomiske reformer koblessammen med en række markante stramninger på det retspolitiske område,efter Danske Advokaters opfattelse er dybt problematisk. Sådanne initia-tiver bør være baseret på grundige forarbejder og velovervejede argu-menter for og imod. En høring, efter at lovforslaget er fremsat, blivermeget kort, og den politiske beslutning er reelt set truffet på forhånd.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

kan ikke anbefale forslaget ogbemærker, at lovforslaget er fremkommet i forbindelse med forhandlin-ger om at forringe efterlønnen, og at lovforslaget er en del af en uheldigudvikling, hvor man som signalpolitik og uden saglig begrundelse skær-per straffene på forskellige områder uden at gennemtænke en sammen-hængende kriminalpolitik på trods af, at strengere straffe har meget be-grænset hvis overhovedet nogen effekt på kriminaliteten. Landsforenin-gen anfører hertil, at overbelægningen i fængslerne skyldes de strafskær-pelser, der er gennemført i de foregående år.3
Om baggrunden for lovforslaget henvises til pkt. 1, 2.2 og 3.2 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Høringsfristen i forbindelse med lovforslaget har været kort, men alleindkomne høringssvar vil blive sendt til Folketinget, inden lovforslagetskal førstebehandles.Det er

Institut for Menneskerettigheders

opfattelse, at det af retssik-kerhedsmæssige hensyn er vigtigt, at der sker en tilpasning af strafni-veauet, således at dette fastsættes i forhold til andre forbrydelser af sam-me karakter, men også i forhold til andre typer af forbrydelser. En mar-kant forhøjelse af straffen på ét område vil således kunne have en afsmit-tende virkning på hvilken straf, som forekommer at være rimelig (ellerurimelig) i forhold til andre typer af forbrydelser. På denne baggrund erdet instituttets opfattelse, at det havde været at foretrække, at yderligerestrafskærpende initiativer afventede Straffelovrådets udtalelse vedrøren-de rådets kommissorium af 14. august 2009, hvorefter rådet anmodes omat vurdere det principielle spørgsmål om, på hvilken måde lovgivers øn-ske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser børvære i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes i lovgivnin-gen med respekt for domstolenes rolle som den dømmende magt.Det forhold, at Straffelovrådet er anmodet om at vurdere det pågældendeprincipielle spørgsmål, betyder efter Justitsministeriets opfattelse ikke, atlovgivningsmagten i mellemtiden bør afholde sig fra ethvert lovgiv-ningsmæssigt initiativ, som vedrører straffastsættelse mv.Samtidigt finder Institut for Menneskerettigheder anledning til at gøreopmærksom på, at såfremt der er tale om personer under 18 år, bestem-mer FN’s Børnekonvention, at arrestation, tilbageholdelse eller fængslingkun må bruges som en sidste udvej og for det kortest mulige passendetidsrum, samt at et barn, der er berøvet friheden, skal holdes adskilt fravoksne, medmindre en sådan adskillelse ikke anses at tjene barnets bed-ste interesse.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil fastsættelsen af straf-fen i de enkelte tilfælde fortsat bero på domstolenes konkrete vurderingaf samtlige omstændigheder i sagen. Som anført vil det angivne strafni-veau således kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i denkonkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.4
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-pitel 10, herunder bestemmelsen i § 82, nr. 1, hvorefter det ved straffensfastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændig-hed, at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført.

2.2. Skærpede straffe for hjemmerøveri

Den Danske Dommerforening

henleder opmærksomheden på, at medforslaget om, at normalstraffen for hjemmerøveri som udgangspunkt skalvære 5 år, vil straffen herfor nærme sig udgangspunktet for straffen forf.eks. forsøg på manddrab, der efter praksis er ca. 6 års fængsel. Dette mågive anledning til overvejelser om, hvorvidt forslaget indebærer en ”uba-lance” i forhold til sanktionspraksis efter straffeloven i øvrigt, men lov-forslaget ses ikke at indeholde overvejelser herom. Foreningen skal der-for foreslå, at dette spørgsmål, inden ændringerne vedtages, forelæggesStraffelovrådet med henblik på en nærmere gennemgang i lyset af detanførte.

Danske Advokater

bemærker, at Rigsadvokaten i sin redegørelse fraoktober 2009 om strafniveauet i sager om røveri begået i private hjemikke fandt behov for yderligere initiativer til sikring af en skærpet straffe-retlig vurdering på området.Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har som led iaftalen fra maj 2011 om en styrket indsats mod kriminelle bander og or-ganiseret indbrudskriminalitet samt styrket indsats for at beskytte ofremv. besluttet, at straffen for hjemmerøveri fordobles, så normalstraffensom udgangspunkt vil være 5 års fængsel.Som anført i bemærkningerne til lovforslaget ser regeringen med storalvor på røverier begået i private hjem. Det skyldes, at der er tale om enforbrydelse, som i sagens natur kan udgøre en meget voldsom belastningfor ofrene. Et hjemmerøveri er således et endog særdeles groft angreb påden enkeltes ret til at kunne opholde sig sikkert og trygt i sit eget hjem.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at udbyttet ved et hjemmerøveri igennemsnit er ca. 10.000 kroner. Sammenholdes det med det nuværendestrafniveau på fængsel i 2 og 6 måneder til 3 år for egentlige hjemmerø-verier, burde det efter rådets opfattelse – uagtet det ikke generelt kan af-vises, at strengere straf kan have en generalpræventiv virkning – alleredevære tilstrækkeligt til at afholde den kalkulerende forbryder fra at begå5
hjemmerøveri.Generelt refereres der i offentligheden til en del forskellige opgørelserover antallet af hjemmerøverier, hvilket gør det svært at sammenlignetallene. Rådet foreslår derfor, at der gøres mere for at sikre en ensrettetregistrering af ”egentlige” hjemmerøverier.Rigspolitiet er efter det oplyste i gang med at ændre sit journalsystem,således at egentlige hjemmerøverier registreres særskilt.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det af forslagets§ 288, stk. 2, fremgår, at straffen skal skærpes, hvis "gerningsmanden ertrængt ind i et privat hjem for at begå røveri", hvilket efter landsforenin-gens opfattelse vil afføde bevismæssige problemer, herunder afgrænsningover for forhold, hvor et indbrud har udviklet sig til røveri, uden at dethar været gerningsmandens oprindelige forsæt at udøve vold eller trusler.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, foreslås der med lov-forslaget en skærpelse af straffen for egentlige hjemmerøverier, hvilketvil sige røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgå-ende personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formod-ning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind idet private hjem, uanset at beboerne var hjemme, jf. Rigsadvokatens re-degørelser om straffene i sager om røveri begået i private hjem, som eroptrykt som bilag til lovforslaget. I redegørelserne er der nærmere rede-gjort for de forskellige kategorier af hjemmerøverier, herunder egentligehjemmerøverier og indbrud, som udvikler sig til røveri, ligesom redegø-relserne indeholder referater af relevante domme, som ligeledes kan bi-drage til afgrænsningen.Det vil som i alle straffesager være en konkret, bevismæssig vurdering,om gerningsmanden har haft det til domfældelse fornødne forsæt tilforbrydelsen.

2.3. Skærpede straffe for organiseret indbrudskriminalitet

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at risikoen for at blive opdagetog tiltalt for indbrud er lav i Danmark. Det vil sige, at organiserede ind-brudstyve med al sandsynlighed ikke kalkulerer med at blive opdaget, ogat det derfor er usikkert, om en strafskærpelse vil have den ønskede gene-relpræventive effekt. En højere opdagelsesrisiko vil efter rådets opfattel-6
se være mere effektiv i forhold til at påvirke omfanget af kriminaliteten.Det er derfor rådets håb, at den intensive indsats mod bande- og rocker-kriminalitet vil styrke dette.Justitsministerier er enig med Det Kriminalpræventive Råd i, at en høje-re opdagelsesrisiko vil kunne have en effektiv påvirkning af omfanget afindbrudskriminalitet.Det bemærkes i den forbindelse, at det af aftalen fra maj 2011 om Styrketindsats mod kriminelle bander og organiseret kriminalitet samt styrketindsats for at beskytte ofre mv. bl.a. fremgår, at den fremadrettede efter-forskning af organiserede tyvebander, hælernetværk og hjemmerøvereskal intensiveres yderligere.Der nedsættes en tværgående indbrudsenhed, som skal sikre en analyse-baseret proaktiv efterforskning på tværs af politikredsenes grænser. Ef-terforskningen skal tilrettelægges i tæt samarbejde med Rigspolitiets Na-tionale Efterforskningscenter (NEC) og ved øget brug af udenlandskeforbindelsesofficerer. Indbrudsenheden skal bl.a. sikre, at eksempelvisDNA-spor indsamles og analyseres med henblik på at afdække en even-tuel sammenhæng mellem hjemmerøveri rundt omkring i landet.Samtidig styrkes politiets kontrolindsats i forhold til omrejsende udlæn-dinge med henblik på at identificere mulige berigelseskriminelle. Derskal foretages yderligere kontroller på de steder og ved de rejseruter, dererfaringsmæssigt anvendes af udenlandske kriminelle, som begår krimi-nalitet i Danmark, bl.a. ved rastepladser, kendte opholdssteder for uden-landske kriminelle, i grænsenære områder og i øvrigt på steder, hvor po-litiet – herunder indbrudsenheden – har afdækket, at den relevante per-sonkreds opholder sig.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at udtrykket "orga-niseret indbrudskriminalitet" i forslagets § 286, stk. 1, vil kunne give an-ledning til fortolkningstvivl, som bemærkningerne til forslaget ikke udenvidere kan afklare.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, foreslås der med lov-forslaget, at straffen for organiseret indbrudstyveri, der henføres understrafskærpelsesreglen i straffelovens § 286, stk. 1, som f.eks. tyvebander,som målrettet og systematisk stjæler betydelige værdier ved indbrud, el-ler som på professionaliseret vis f.eks. stjæler designermøbler fra private7
hjem eller gennemfører rambuktyverier, gennemgående forhøjes med entredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.Bemærkningerne indeholder desuden referater af relevante domme, somligeledes kan bidrage til afgrænsningen.Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, henføres sådan indbruds-kriminalitet som det klare udgangspunkt allerede i dag under bestemmel-sen i § 286, stk. 1, og det vil fortsat være op til domstolene i den konkretesag på baggrund af sagens omstændigheder at afgøre, om der er tale omorganiseret indbrudskriminalitet eller ej.
8