Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om ændring af lov om garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven. (Indførelse af medgiftsordning for nødlidende pengeinstitutter).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Gennem hele finanskrisen har regeringen og et bredt flertal i Folketinget taget en lang række initiativer for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Med bankpakker og kreditpakker har vi taget initiativer for at sikre, at den finansielle sektor har haft mulighed for at klare sig meget skånsomt igennem krisen, ikke bare for sektorens skyld, men for hele samfundets skyld, da den finansielle sektors tilstand jo har stor betydning for både privatpersoner og for erhvervslivet generelt.

Senest har vi med bankpakke III sikret en model for, hvordan reglerne skulle være, hvis en bank ikke længere kunne overleve. Vi havde jo nok alle håbet, at bankpakke III ikke var noget, vi skulle se komme i anvendelse, men det har vi desværre set et eksempel på. Det har hele tiden været sådan, at private løsninger skulle gå forud for, at bankpakke III's model skulle træde i kraft. Men for at fremme, at private løsninger kan blive taget i anvendelse i øget omfang, hvis et pengeinstitut kommer i problemer, ja, så udvider vi nu værktøjskassen med det lovforslag, vi nu står med. Lovforslaget betyder, at vi laver en medgiftsordning, således at Indskydergarantifonden kan give en medgift i form af et økonomisk beløb til et pengeinstitut, der overtager en bank, der er kommet i problemer. Ordningen skal være billigere, end hvis Indskydergarantifonden skal udbetale sin garanti, hvis det nødlidende pengeinstitut i stedet går ned. Det betyder altså helt konkret, at vi giver bedre mulighed for en privat løsning, end tilfældet er i dag, og det ser vi meget positivt på fra Venstres side.

Forslaget koster ikke statskassen penge. Det er fortsat branchen selv, der betaler for Indskydergarantifonden, men fonden får altså nu mulighed for at give en medgift til et overtagende pengeinstitut, således at lukning af et dårligt stillet pengeinstitut undgås.

Vi har tidligere haft en lignende model i Danmark, men på grund af EU's statsstøtteregler var det ikke muligt at opretholde den, men oven på den finansielle krise kan man vist rolig sige, at verden ser anderledes ud, og vi kan nu genindføre en medgiftsordning.

I Venstre er vi optaget af, at danskerne har tillid til den finansielle sektor. Derfor har vi lavet bank- og kreditpakker – jo ikke af forkærlighed for den finansielle sektor, men af forkærlighed for hele Danmark, fordi borgere og virksomheder skal have sikkerhed for, at de penge, man har stående, har man også næste morgen, når banken skulle lukke op. Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har velfungerende finansielle markeder. Helt konkret betyder det forslag her altså, at vi sikrer et ekstra værktøj i værktøjskassen af private løsninger, hvis der måtte opstå problemer. Det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Jens Christian Lund som socialdemokratisk ordfører.

Dette forslag er jo reelt forligsstof, og det er rart at kunne sige til ministeren, at vi i hvert fald nåede at få drøftet det i forligskredsen, for det gjorde vi i går, så det var i sidste øjeblik.

Forslaget er, som Venstres ordfører gjorde opmærksom på, en udbygning af bankpakke III. Bankpakke III trådte som bekendt i kraft den 1. oktober 2010, og med bankpakken var der etableret en ordning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter den 30. september 2010. Jeg minder om, at bankpakke III kun gælder for institutioner, der modtager indlån, og som derfor har dansk tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Vi havde jo, som Venstre også sagde, ikke håbet, at det var blevet sat i værk, men sådan er det.

I bankpakke III er der i enighed noteret, at privatløsningen går forud for bankpakken. Det er vanskeligt at få disse løsninger til at virke, og jeg skal nok lade være med at gå ind i en større religiøs debat med Venstre om, hvorfor det ikke altid er, at de private løsninger virker, men her gør vi så noget, og vi er enige om i forligskredsen at styrke bankpakke III og fremme private løsninger. Det gør vi ved at indføre en medgiftsordning, hvor Indskydergarantifonden får mulighed for at tilføre midler og stille garanti til dækning af nødlidende pengeinstitutters ikkeefterstillede kreditorer, altså de almindelige kreditorer, i forbindelse med at det nødlidende pengeinstituts aktiver overtages af andet pengeinstitut.

For overhovedet at tale om en medgiftsordning skal der selvfølgelig mindst være ét pengeinstitut, der er interesseret, for ellers er det jo ikke interessant. Hvis der nu er flere, åbnes der med loven her mulighed for, at udbud kan være en mulighed. Det står jo ikke ret klart, og det er vel også, som Venstre siger, fordi der har været lidt problemer med EU-fortolkningen, men det er nok hensigtsmæssigt, at der er den mulighed for, at der kan komme et udbud, så de kan se, hvem der vil leve med mindst medgift. Medgift anvendes ikke til dækning af selskabskapitalen og efterstillede kreditorer. Medgift skal benyttes, når det økonomisk er mere fordelagtigt end den almindelige anvendelse af bankpakke III. Og vi er enige om, at pengene kommer fra Indskydergarantifonden. Derfor er der ingen udgift til staten.

Jeg vil sige, at jeg personligt ikke tror, at det her lovforslag løser alle problemer. Det gør det ikke, men det kan godt være, at det kan løse nogle problemer, og det er fint, men beklageligvis kan det ikke løse de værste problemer.

Jeg er meget tilfreds med de høringssvar, som er kommet fra visse sider, og specielt Garantifondens høringssvar er meget, meget grundigt, og det synes jeg da er vigtigt, når vi taler om noget så følsomt som det her, hvor der er medgift, fordi der kan meget let blive en mistanke om, at nogle partier støtter visse banker, og derfor synes jeg, at Garantifondens høringssvar er virkelig flot.

Vi støtter naturligvis lovforslaget, som vi også gjorde i forligskredsen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

I gamle dage var det skik at give en medgift til husets døtre, når de skulle giftes bort, og medgiften steg, jo dårligere et parti, der var tale om, eller hvis der var tale om en rigtig fin familie, man skulle giftes ind i. Kunne et familiemedlem ikke afsættes, ville det økonomisk være en belastning for familien, og uden hjælp fra en rig svigerfamilie kunne tilværelsen også være temmelig svær. Ja, en svigerfamilie fra det fineste sociale lag kunne måske redde en gammel, men forgældet familie.

Sådan er det også i den finansielle sektor i dag. Nu giver vi så tilladelse til, at Garantifonden for Indskydere og Investorer bliver et datingbureau, så de forgældede banker kan blive gift med de rige banker. Vi støtter, at der indføres en medgiftsordning, så det overtagende pengeinstitut enten kan få garantier eller tilskud fra Indskydergarantifonden til at dække underbalancen i det nødlidende pengeinstitut. Løsningen kræver, at det er billigere end at lade det nødlidende pengeinstitut overgå til Finansiel Stabilitet. Her skal fonden jo alligevel betale op til 750.000 kr. pr. indskyder, så det er muligvis billigere at betale sig fra at lade et andet pengeinstitut overtage hele baduljen.

Man kan ikke lade være med at tænke, at hvis det her forslag var kommet sidste år – sådan tænker man jo – kunne det måske have reddet Amagerbanken. Men hellere sent end aldrig. Vi har tidligere haft en lignende ordning, der blev afskaffet i 2007, da der var usikkerhed om EU's godkendelse af tilskuddet. Nu er EU blevet mere bløde i knæene efter finanskrisen og er selv ved at se på at ændre direktivet om indskydergarantiordninger, så der kommer flere muligheder for at redde nødlidende pengeinstitutter. Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til DF's ordfører. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører for SF.

SF tog ansvar og var med til at lave bankpakkerne. Nummer to og nummer tre var vi med i fra starten, nummer et har vi kunnet tilslutte os senere – vi fik ikke lov fra starten at være med i den, men bakkede op om den, fordi det var nødvendigt på det tidspunkt i de her meget hektiske dage omkring finanskrisens udbrud og Lehman Brothers’ krak at holde hånden under den finansielle sektor, så ikke hele samfundet gik i stå. Det skal ikke misforstås som nogen som helst form for accept eller andet af den grådighed og spekulation, der prægede den finansielle sektor i tiden op til finanskrisen, og som vi jo desværre må sige næppe er overstået endnu. Der er stadig brug for at se på skrappere regulering og bedre tilsyn med den finansielle sektor mange steder i verden.

Men vi tog altså med bankpakkerne ansvar og har fået en måde at håndtere det, at mange banker er kommet i problemer – jo desværre også nogle i Danmark. Erfaringerne har så vist, at det har været svært at afhænde, at afvikle en bank, der er kommet under Finansiel Stabilitet, og at få kunderne tilbage til de almindelige markedsaktører og dermed også få risiciene taget væk fra det her statslige selskab. Derfor har vi syntes, at det er klogt at lave en medgiftsordning. Vi har støttet det, ønsket det i forligskredsen, så Indskydergarantifonden får mulighed for at give en medgift til et pengeinstitut under Finansiel Stabilitet, så det bliver mere sandsynligt at kunne afhænde det til en privat aktør.

Det er vigtigt for os at understrege, at det er midler fra Indskydergarantifonden, der jo finansieres af finanssektoren selv, der skal bruges til sådan en medgiftsordning, så det er altså ikke skatteyderne, der skal ende med at betale medgiften for at få den lidet attraktive brud afsat på markedet, om man så må sige. Det er værdiansættelsesrådet, der altså foretager en uafhængig vurdering af den forretningsmæssige holdbarhed i løsningen, og sådan en skal der altså være, for at man kan give en medgift.

Skal vi undgå nye krak, undgå, at vi overhovedet kommer i en situation, hvor der er et behov for at bruge bankpakkerne, er det til stadighed et stærkt tilsyn, en stærk regulering af den finansielle sektor, der skal til. Der er vi næppe i mål endnu, men lovforslaget her er en fornuftig udbygning af bankpakke III og mulighederne for at håndtere nødlidende banker, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Jørgen S. Lundsgaard som konservativ ordfører.

Af bankpakke III, som er vedtaget af et bredt flertal af Folketingets partier, fremgår det klart, at pakken alene er et alternativ til, at nødlidende pengeinstitutter går konkurs, og at private løsninger altid skal gå forud for afvikling gennem bankpakke III. I praksis har det dog vist sig vanskeligt at finde sådanne private løsninger i den finansielle sektor. Formålet med dette lovforslag er derfor at forbedre mulighederne for at skabe private løsninger ved nu at give Garantifonden for Indskydere og Investorer mulighed for at yde medgift, i forbindelse med at et eventuelt nødlidende pengeinstitut overdrages til et andet institut.

I Det Konservative Folkeparti hilser vi det velkommen, at det dermed nu bliver nemmere at etablere private løsninger, og vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Det Radikale Venstre har fra starten været med i forligskredsen omkring bankpakkerne, og derfor står vi også bag det her lovforslag.

Jeg kan helt tilslutte mig det, som også fremgår af ministerens fremsættelsestale, som er oversendt til Folketinget – den skriftlige fremsættelse – nemlig, og jeg citerer:

»De erfaringer, der er gjort, har imidlertid vist, at det kan være vanskeligt at finde private løsninger i praksis i den finansielle sektor«.

Det har altså vist sig i praksis, at når et pengeinstitut er nødlidende, er det meget vanskeligt at få andre banker til at overtage det, inden det kommer i den situation, at det bliver en opgave for Finansiel Stabilitet. Det var gældende, før bankpakke III trådte i kraft, og det er desværre også gældende nu.

Derfor kan vi selvfølgelig sagtens støtte, at man forsøger efter at have haft en dialog med branchen at prøve at skabe øgede muligheder og bedre incitamenter til, at sektoren selv går ind og afhjælper dér, hvor der opstår situationer med nødlidende banker – at de tager hånd om den situation, før bankerne er nødt til at blive håndteret under bankpakke III.

I den sammenhæng kan medgiftordningen være en fornuftig måde at håndtere det på, hvor man altså siger, at i stedet for at vente på, at banken havner i Finansiel Stabilitet og man så sælger ud af enkelte elementer, ja, så kan banker, der er villige til at overtage andre nødlidende pengeinstitutter, få en medgift, som kan modsvare en del af det tab, som må forventes at ligge der i forbindelse med de årsager til, at banken er nødlidende.

Men jeg må også sige, at jeg synes, at behovet for forslaget og ordningen her vidner om, at banksektoren under og her efter finanskrisen ikke i tilstrækkelig grad har været villig til at tage ansvar for at bringe orden i eget hus. Man har ikke været villig til efter vores opfattelse at tage ansvaret for, at der sker den nødvendige konsolidering på det danske bankmarked, og for, at man får hjulpet, sådan at virksomheder og private, som er kunder i nødlidende banker, ikke skal være i årelange relationer til Finansiel Stabilitet, som jo altså formentlig ikke er det bedste sted at drive bank fra. De skal som bekendt ligge og være en meget dyr bank.

Derfor må man sige, at hvis det her kan være med til at smøre kæden en smule, sådan at banksektoren er villig til i højere grad at drage omsorg for, at vi har finansiel stabilitet i Danmark, og at vi ikke får banker, der kommer helt derud til kanten, hvor det eneste alternativ til konkurs er, at bankpakke III træder i kraft og de overgår til Finansiel Stabilitet, kan det selvfølgelig være godt.

Vi kan nok have vores tvivl om, om det er tilstrækkeligt, men ikke desto mindre synes vi, at forslaget her i hvert fald er et forsøg på at komme med en del af svaret på en problemstilling, som er meget tydelig.

Tak til den radikale ordfører. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, hr. Frank Aaen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne meddele, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Vi forstår ikke, hvorfor det er skatteborgerne, der igen skal betale for, at bankerne taber penge. Det fremgår af lovforslaget, at bankernes modtagelse af den såkaldte medgift vil være skattefri. Pengene kommer fra Indskydergarantifonden. Og de bidrag, som bankerne har betalt dertil, har de jo kunnet trække fra i skat. Når de så får pengene tilbage, skal de ikke betale skat igen, så det er altså skatteborgerne, der kommer til at betale. Det går jeg ud fra også er det, der ligger bag, når der står i bemærkningerne, at forslaget i udgangspunktet ikke vil have statsfinansielle konsekvenser – det er altså kun i udgangspunktet, men man kan godt se, at det kan det komme til at få.

I Enhedslisten mener vi jo, at man burde gå ind og sige, at de banker, der har tjent tykt på at vove sig ud i kæmpe spekulationer og spillevirksomhed, også selv burde bære tabene, når det går galt, i stedet for at kræve, at skatteborgerne betaler.

Vi burde se at få en opdeling af banksektoren, sådan at de, der har lyst til at spekulere og spille højt spil, gør det for deres egne penge og ikke for skatteborgernes penge. Og så burde vi til gengæld sikre, at vi har nogle gode banker, der kan tage sig af almindelige menneskers almindelige bankforretninger og kan tage sig af ordentlige, sunde virksomheders almindelige bankforretninger og sørge for, at virksomhederne kan få de lån og kreditter, som de har behov for, i stedet for at det er skatteborgernes penge, der skal stilles som garanti.

Vi kan slet ikke forstå, at man gennemfører endnu et lovforslag, der skal give penge til bankerne på et tidspunkt, hvor man samtidig sidder og forhandler om, at man vil fjerne efterlønnen for mennesker, der har knoklet i årevis, og som burde have ret til at få en værdig alderdom. På et tidspunkt, hvor man sidder og taler om, hvordan man skal skære yderligere i de offentlige budgetter, altså, at der skal skæres endnu mere på velfærden, skal skæres endnu mere i forbindelse med børnehaver, ældrepleje og sygehuse osv., kan vi ikke forstå, hvorfor bankerne så skal have flere penge. Og derfor er vi imod forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

For os handler dette forslag ikke om efterløn. Vi støtter forslaget om indførelse af den her medgiftsordning i forbindelse med håndteringen af de nødlidende pengeinstitutter, således at vi får en smidigere markedsbaseret afvikling. Det synes vi er sund fornuft. Alle må have interesse i, at Indskyderfonden får færrest mulige omkostninger, og det er vi overbevist om at dette lovforslag vil medvirke til.

Desværre, kan man sige, har staten efterhånden fået nogle erfaringer på området, som tilsiger, at den lidt rigide afvikling efter inkassoreglerne i bankpakke III kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne. Det er jo ikke ret længe siden, politikere herinde havde travlt med at bruge overskuddet fra Finansiel Stabilitet, et overskud, som desværre er ved at få et ubehageligt andet fortegn, bl.a. fordi der ikke var de muligheder, som dette lovforslag skaber grundlag for.

Vi synes, at det er et godt forslag, og vi støtter det.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Vi har været igennem en ekstraordinær situation med en international finansiel krise, hvor det har været nødvendigt at gennemføre ekstraordinære tiltag for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Med bankpakke III har vi taget et stort skridt ved at vende tilbage til en situation uden en generel statsgaranti, og hvor bankerne igen kan stå på egne ben uden økonomisk hjælp fra staten. Med forslaget her styrkes bankpakke III med indførelse af en medgiftsordning. Derfor er jeg glad for de mange positive bemærkninger.

Hvis der er spørgsmål, tager vi dem under udvalgsbehandlingen, men jeg kan konstatere, at der er bred enighed om forslaget her i Folketingssalen.

Tak til ministeren. Når jeg hører ministerens hæse stemme, forstår jeg udmærket ministerens baggrund for en kort debat.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og så siger vi tak til ministeren. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.