Det her er en sag, som vi særskilt tog op i januar i forbindelse med et forlig om noget helt andet, nemlig risikovillig kapital, og nu kommer der så en løsning.
Lovforslaget skal gøre det lettere at eksportere løsninger til udlandet, hvor en virksomhed eller flere og en myndighed eller flere går sammen i et selskab, der står for eksporten.
I dag kan det ikke lade sig gøre, og konkret har det jo betydet, at en større kommune i Jylland har opgivet et samarbejde med private virksomheder i selskabsform, hvor der skulle eksporteres rådgivningsydelser i forbindelse med planlægning af nye byområder i Kina.
Nu bliver det muligt, at f.eks.
en kommune og en virksomhed sammen kan danne et selskab, som f.eks.
eksporterer løsninger inden for ældreplejen og sundhedsområdet.
I dag er det et krav i relation til den deltagende kommune, at kun 25 pct.
af selskabets omsætning må stamme fra salg uden for kommunen, og det er jo gak i hovedet, når formålet er at eksportere.
Vi er glade for, at der nu åbnes op for mere eksport af bl.a.
velfærds- og sundhedsydelser i selskabsform, hvor både virksomheder og offentlige myndigheder deltager.
Ofte er det jo sådan, at det er nødvendigt at have den offentlige bestiller med, når der i udlandet skal sælges f.eks.
løsninger på byplanlægning, spildevandsanlæg, kloakering, organisering af ældrepleje eller sundhed.
Her skaber den offentlige deltagelse troværdighed og sikkerhed for, at løsningerne er brugbare.
Nu må man så spørge sig selv, hvorfor denne lov dog er så kringlet skruet sammen, at de fleste jo løber skrigende bort.
Vi ser gerne, at der kommer nogle forenklinger i loven, og vi håber meget, at ministeren vil se på de to forslag, vi kommer med.
For det første kan en kommune f.eks.
ikke ændre på kapitalindskuddet i selskabet, medmindre det også sker tilsvarende fra privat side.
Har en kommune f.eks.
ved etableringen 15 pct.
af selskabet, kan dette efterfølgende ikke ændres til 20 pct.
Kommunen er ganske enkelt låst fast, hvilke jo ikke virker særlig tillokkende.
Det ville en sådan regel heller ikke være for den private part, så kunne man ikke se på den?
Det gør det også meget besværligt, hvis f.eks.
en ny kommune ønsker at deltage i selskabet.
Der skal ikke ændres ved, at mindst 25 pct.
af kapitalen skal være på private hænder.
For det andet kan det være nødvendigt, at en kommune ved sin deltagelse i et eksportselskab opnår en bestemmende indflydelse.
Det kan ikke lade sig gøre i dag, og her bør der også under særlige omstændigheder kunne gives en dispensation.
Det handler jo i sidste ende om at få noget mere eksport til vores velfærd og om den viden, der er opbygget i den offentlige sektor.
Disse to forslag håber jeg meget at man vil se på.
Til sidst vil jeg nævne, at man også bør se på den situation, hvor en dansk virksomhed indgår partnerskab med en udenlandsk myndighed.
Her er det oplagt, at vi også fremmer det offentlig-private samarbejde, selv om det er grænseoverskridende.
F.eks.
vil det være oplagt at hjælpe danske virksomheder med sådanne partnerskaber.
Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.