Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 204 stillet af Folketingets Erhvervs-

udvalg den 30. maj 2011

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30/5-11 fra landsdommerKirsten Thorup, Formand for Klagenævnet for Udbud. Vil ministeren pådenne baggrund stille ændringsforslag til lovforslaget, således at der iklagenævnet skal medvirke to sagkyndige og én dommer og ikke som fo-reslået i lovforslaget én sagkyndig og én dommer, og således at klage-nævnet kan tage sager op af egen drift?

Svar:

Kirsten Thorup anfører i sin henvendelse, at det ikke er hensigtsmæssigt,hvis Klagenævnet for Udbud fremover som hovedregel kun skal anvendeen sagkyndig ved behandling af klagesager.Med lovforslaget foreslås en ændring i sammensætningen af dommere ogsagkyndige, der træffer afgørelse i klagenævnet, idet udgangspunktet er,at der fremover medvirker én dommer og én sagkyndig i stedet for éndommer og to sagkyndige. Ved stemmelighed er stemmen fra formandeni den enkelte sag udslagsgivende.Det understreges, at formanden for klagenævnet ligesom i dag fortsat harmulighed for at udvide antallet af sagkyndige, som skal deltage i afgørel-sen af den enkelte klagesag. Hermed sikres det, at der er tilstrækkeligteknisk sagkundskab i forbindelse med sagens behandling, hvis detteskønnes nødvendigt i forhold til sagens kompleksitet.Det kunne fx være tilfældet, hvis der er tale om, at sagen har principielkarakter og ændrer den allerede etablerede retstilstand.Der er således fortsat mulighed for den efterspurgte vekselvirkning mel-lem sagkyndige og dommere. Samtidig betyder sagernes juridiske kom-pleksitet, herunder i forhold til EU-retten, at det er hensigtsmæssigt, atden juridiske dommer ikke kan komme i mindretal. Det ville således værestærkt uheldigt, hvis klagenævnets afgørelser ikke svarede til EU-praksispå området, fordi den juridiske kompetence ikke havde flertal. Desudenlettes sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud, da man eksempelvishurtigere kan finde én egnet sagkyndig med de målrettede kompetencer iforhold til den givne sag.Lovforslaget findes dermed at have den rette balance mellem på den ene

side hensynet til en effektiv sagsbehandling i Klagenævnet for Udbud ogpå den anden side hensynet til, at der er tilstrækkelige faglige kompeten-cer til stede ved behandlingen af en sag. På den baggrund agter jeg ikke atfremsætte ændringsforslag herom.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt klagenævnet fremover kanrejse påstande af egen drift, indbebærer lovforslaget, at Klagenævnet forUdbud fremover ikke kan træffe afgørelse, der går ud over de påstandeeller de retlige og faktiske forhold, som parterne har gjort gældende. Det-te svarer til, hvad der gælder for de almindelige domstole i civile sager.Det betyder, at klagenævnet ikke som i dag selvstændigt kan rejse klage-punkter, som klageren har undladt at medtage i sin klage. I følge gælden-de ret, har klagenævnet mulighed for at behandle forhold, som klager heltbevidst har valgt ikke at klage over. Dermed er der risiko for, at beggeparter – både ordregiver og klagende virksomhed – efterfølgende må bru-ge økonomiske og administrative ressourcer på at forholde sig til de kla-gepunkter, klagenævnet har fremført. Klagesagen bliver dermed dyrerefor både virksomhed og ordregiver.Det skal i den forbindelse bemærkes, at selvom klager grundet manglendeaktindsigt på tidspunktet for klagens indbringelse, ikke har fået nedlagtalle relevante påstande, så har klager i lighed med i dag mulighed for atnedlægge nye eller revidere eksisterende påstande efterfølgende. Klage-nævnet er derudover fortsat underlagt forvaltningslovens vejlednings-pligt. Det vil sige, at klagenævnet skal stille spørgsmål og yde vejledningi fornødent omfang. På samme måde som domstolene i civile sager. Pådenne baggrund vil jeg ikke fremsætte ændringsforslag herom.