Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og lov om indhentning af tilbud

på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (Effektivisering af

sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud)

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakkenaf 11. april 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Allian-ce og Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencenog produktiviteten i den private og offentlige sektor.Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv og målrettet anvendelse afKlagenævnet for Udbuds ressourcer til at håndhæve udbudsreglerne. Detforeslås derfor, at klagenævnet alene skal kunne tage stilling til de af par-terne nedlagte påstande og alene skal tage hensyn til de forhold, som ergjort gældende. Dermed kan klagenævnet ikke længere tage spørgsmål opaf egen drift til påkendelse. Klagenævnet kan stadig kræve alle oplysnin-ger, som er nødvendige for, at klagenævnet kan træffe afgørelse i en sag.Derudover foreslås det, at der ved afgørelse af en sag i klagenævnet med-virker en juridisk dommer og en sagkyndig, og at stemmen fra formandeni den enkelte sag i tilfælde af stemmelighed er udslagsgivende. Endeligforeslås det, at det eller de medlemmer fra formandskabet, der deltager iden enkelte sag skal kunne træffe afgørelse uden medvirken af sagkyndi-ge medlemmer i sager, der afgøres på skriftligt grundlag og ikke er afprincipiel karakter.Lovforslaget blev sendt i høring den 11. april 2011 med høringsfrist den26. april 2011 til i alt 102 høringsparter, herunder myndigheder, organi-sationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 24 af de 102 hørte myndigheder, orga-nisationer m.v. samt fra 1 part, som ikke er blevet hørt. Heraf har 16haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. Der er herudover modtagethøringssvar fra en part, der ikke har fået lovforslaget i høring. Det drejersig om Horesta.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at organisationer generelt er po-sitive overfor at fremme effektiviteten af klagesystemet på udbudsområ-det. Dog udtrykkes der bekymring for dele af lovforslaget.Bygherreforeningen finder det positivt, at der nu lægges op til enklere ogmere forståelige regler for klagenævnets virke, hvilket forhåbentlig kanføre til hurtigere sagsbehandling. Bygherreforeningen bemærker, at hvor-vidt lovændringen vil føre til højere produktivitet og mere effektiv kon-kurrence, afhænger af, om den stigning i antallet af klagenævnssager,som er set i de senere år, aftager som konsekvens af ændringen.Landbrug & Fødevarer er positiv overfor de ændringer, der foreslås gen-nemført for at styrke effektiviteten og hensigtsmæssig anvendelse af kla-genævnets ressourcer og derved bidrag til at højne en effektiv håndhæ-velse af udbudsreglerne. Disse tiltag har en positiv betydning for fremmeaf konkurrencen om offentlige opgaver.Foreningen af International Transport Danmark (ITD) byder ethvert initi-ativ velkommen, der understøtter den frie konkurrence og sikrer en effek-tiv håndhævelse af udbudsreglerne. ITD bifalder forslagets formål om atfremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sek-tor. ITD mener dog, at forslaget om, at klagenævnet alene kan tage stil-ling til nedlagte påstande og anbringender svækker danske virksomhedersretssikkerhed. ITD mener herudover, at det er en beklagelig udvikling, atændre klagenævnets medlemssammensætningStatens og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) hilser generelt de fo-reslåede stramninger velkommen, idet netop stramninger af anvendelsenaf officialmaksimen aktivt vil bidrage til, at der sikres en højere grad afretssikkerhed og ikke mindst ligebehandling mellem parterne i en klage-sag. Ligeledes antager SKI, at de foreslåede ændringer og stramningergenerelt vil bidrage til at effektivisere klagesagsbehandlingen til gavn forbåde tilbudsgivere og offentlige ordregivere.Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) er generelt positive overforforbedringer og forenklinger i klage- og overvågningssystemet om offent-lige udbud og udliciteringer. OAO hilser derfor et lovforslag til forbed-ringer af klagesystemet velkommen. OAO henstiller, at man fremoverfastsætter realistiske høringsfrister, der kan sikre en ordentlig og demo-kratisk behandling af lovforslag i Danmark, uanset om forslagsstillerenforud for høringen har lagt sig endelig fast på indholdet.Dansk IT støtter lovforslagets hensigt, nemlig ønsket om at forbedre ar-bejdsgangen ved Klagenævnet for Udbud, samt ønsket om at klagenæv-net skal optræde mere fokuseret omkring de klager nævnet modtager.Dansk IT’s håber, at man derigennem kan opnå en større konsistens inævnets kendelser og reducere de usikkerheder vedrørende udbudsretlige

forhold, der er med til at forøge transaktionsomkostningerne ved offentli-ge udbud, både for tilbudsgivere og ordregivere.Danske Regioner er generelt imødekommende overfor lovforslaget, somses som en positiv retning væk fra det bureaukrati EU’s omfattende ud-budsdirektiv har medført for bl.a. offentlige myndigheder. Danske Regio-ner har en række forslag til yderligere forbedringer, der vil smidiggørenævnets procedurer. Danske Regioner er som udgangspunkt positivt ind-stillet overfor, at klagenævnet ikke længere skal kunne tage spørgsmål opaf egen drift, men bemærker, at det er svært at vurdere ud fra lovforslagetog bemærkningerne, hvorvidt forslaget er tilstrækkeligt til at sikre en reelsmidiggørelse af klagenævnets arbejde. Danske Regioner opfatter yder-mere forslaget som en beskeden indsnævring af klagenævnets opgaver.Danske Arkitekt Virksomheder (Danske Ark) og Foreningen af Rådgi-vende Ingeniører (FRI) har generelt svært ved at se, hvordan lovforslagetkan medvirke til fremme konkurrencen og produktiviteten i den privateog offentlige sektor. Danske Ark og FRI mener, at klagenævnet - hensettil de mange overtrædelser - har bevist sin eksistensberettigelse i sin nu-værende form.Danske Ark og FRI bemærker tillige, at den offentlige sektor i dag besid-der så stor købermagt, at det er vigtigt at have et operationelt klagenævn,som aktivt kan bidrage med at håndhæve, fortolke og udfylde udbudsreg-lerne. Lovgiver bør derfor være forsigtig med at begrænse klagenævnetsaktivitet. Parterne nævner i øvrigt, at antallet af klagesager er begrænset,og at klagenævnets ressourceforbrug i lyset af den indkøbsvolumen, detoffentlige præsenterer, er forsvindende lille.Dansk Byggeri og Tekniq advarer imod, at man indsnævrer klagenævnetsindsats, idet klagenævnet er en meget vigtig faktor for fremme af over-holdelsen af udbudsreglerne og dermed for fremme af konkurrencen ogproduktiviteten. Parterne fremhæver tillige, at sammenligner man medandre lande i EU, har klagenævnets virksomhed stor betydning til sikringaf offentlige myndigheders overholdelse af udbudsreglerne.KL finder det positivt, at der med lovforslaget sættes fokus på at fremmeeffektiviteten i klagesystemet på udbudsområdet, da det er KL’s opfattel-se, at det nuværende klagesystem i alt for stor omfang inviterer til klagerover bagateller eller grundløse klager. KL mener, at enkelte af ændrings-forslagene i sig selv er positive. KL finder således, at ændringen af offici-alprincippet er et skridt i den rigtige retning - at skabe større effektivitet iklagesystemet. Dog angiver KL, at lovforslaget samlet set udtryk for poli-tisk hastværk, der ikke vil resultere i de ønskede effekter. KL er af denopfattelse, at der skal ske en grundlæggende revision af klagesystemet,herunder er det væsentligt at sætte fokus på det lave klagegebyr, og at or-dregivere skal bære egne omkostninger for klagere, der anlægger grund-løse klager. En revision skal sikre et effektivt klagesystem, og at offentli-

ge udbydere tilskyndes til at konkurrenceudsætte flere opgaver. KL viltage en sådan revision op sammen med en drøftelse af en fornyet aftalemellem regeringen og KL om øget konkurrenceudsættelse. KL påpegerherudover, at høringsprocessen er urimeligt kort.Håndværksrådet støtter lovforslaget, dog ikke forslaget om at reducereantallet af sagkyndige fra to til en.Dommerforeningen beklager den meget korte høringsfrist, som har med-ført, at høringen ikke har kunnet behandles på sædvanlig vis. Dommer-foreningen finder, at de foreslåede ændringer i reglerne for Klagenævnetfor Udbud, synes i strid med almindelige forvaltningsretlige principper ogderfor kun bør gennemføres efter grundigt forarbejde. Dommerforenin-gen vil gerne afgive et svar i sagen og arbejder sammen med formand-skabet for Klagenævnet for Udbud på et høringssvar.

Kommentar

Klagenævnet kan i dag tage påstande og forhold op af egen drift, somparterne ikke har gjort gældende. Det kan for det første medføre, at beg-ge parter – både ordregiver og klager - efterfølgende må bruge økonomi-ske og administrative ressourcer på at forholde sig til de klagepunkter,Klagenævnet for Udbud har fremført. Klagesagen bliver dermed dyrerefor både virksomhed og ordregiver. For det andet kan det betyde, at selveformålet med virksomhedens klage går tabt. Det kan fx være, hvis virk-somhedens intention med at klage blot er at afhjælpe fejl ved kontrakttil-delingen, mens klagenævnets udvidelse af klagen fører til, at hele udbud-det skal gå om. For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af res-sourcerne i klagenævnet foreslås det derfor, at klagenævnet – på sammemåde som domstolene i civile sager – alene kan tage stilling til de af par-terne nedlagte påstande og alene kan tage stilling til de forhold, som ergjort gældende af parterne.Herudover foreslås det, at sager fremover afgøres af et medlem af for-mandskabet og et sagkyndigt medlem for at sikre at den juridiske dommerikke kan komme i mindretal. Endelig foreslås det, at det eller de med-lemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, uden medvir-ken af sagkyndige kan træffe afgørelse i sager, der kan afgøres på skrift-ligt grundlag og ikke er af principiel karakter, hvilket bidrager til ned-bringe sagsbehandlingstiden – til gavn for både virksomhed og ordregi-ver.Disse forslag forventes at sikre en effektiv og målrettet anvendelse afKlagenævnet for Udbuds ressourcer til at håndhæve udbudsreglerne, ogdermed medvirker lovforslaget til at reducere de hindringer, der er forkonkurrence om offentlige opgaver.Forslaget skal ses i lyset af, at sagsbehandlingstiden ved Klagenævnet forUdbud er lang, og antallet af klager til klagenævnet stiger støt fra år til

år. Antallet af afgjorte sager er således steget fra 47 i 2007 til 87 i 2010.Klagenævnet tager ikke-påklagede sagsforhold op af egen drift, hvilket eren medvirkende årsag til et øget arbejdspres og en længere sagsbehand-lingstid i nævnet.Med hensyn til lovforslagets overensstemmelse med almindelige forvalt-ningsretlige principper vil det i bemærkningerne til lovforslaget blivepræciseret, at klagenævnet fortsat kan opfylde sin vejledningspligt efterforvaltningslovens § 7, idet nævnet skal vejlede parterne om, hvilke ele-menter af klagen, der gør denne uegnet til at danne grundlag for klage-nævnets behandling. Klagenævnet kan – ligesom domstolene i civile sa-ger - stille spørgsmål og yde vejledning i fornødent omfang.Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakken af11. april 2011 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Liberal Allianceog Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencen ogproduktiviteten i den private og offentlige sektor.Som led i samme aftale vil klagegebyret efterfølgende blive sat op, og dervil blive indført resultatmål for sagsbehandlingstiden for klagenævnetssekretariat.

3. Høringssvar til konkrete emner og kommentarer hertil

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Justering af officialprincippet3.2. Ændring af nævnssammensætningen3.3. Afgørelse på skriftligt grundlag3.4. Øvrige kommenterer3.5. Kommentarer der ikke relaterer sig direkte til lovforslaget

3.1. Justering af officialprincippet

3.1.1. Klagenævnet kan ikke tage spørgsmål op af egen drift

International Transport Danmark (ITD) finder, at forslaget om, at Klage-nævnet for Udbud alene kan tage stilling til nedlagte påstande og anbrin-gender, betyder, at danske virksomheders retssikkerhed svækkes. ITDfrygter, at en klage ikke længere kan udarbejdes eller indsendes uden ad-vokat eller rådgivningsbistand. Ydermere vil virksomheder afholde sigfra at klage ved udsigten til, at udgifterne til en klagesag mangedoblessom følge af behovet for juridisk eller anden nødvendig rådgivning. ITDtilkendegiver, at det er en vigtig forudsætning for fremme af konkurrenceog produktivitet, at udbud afholdes og afgøres i overensstemmelse medreglerne. Derved motiveres tilbudsgivere til at have tillid til og bruge res-sourcer på deltagelse i udbud. ITD tilkendegiver, at det synes i strid med

Konkurrencepakkens formål at stække officialprincippet. ITD mener der-for, at klagenævnet også for eftertiden kan bistå klagere med at formulerebrugbare påstande, hvor disse kan identificeres.Danske Arkitekt Virksomheder (Danske Ark) finder, at klagenævnets ad-gang til at stille spørgsmål af egen drift udgør en næppe målbar del afklagenævnets ressourceforbrug. Til gengæld kan den præjudicielle effektaf spørgsmål og svar have stor betydning i den konkrete sag samt for for-ståelsen af udbudsreglerne. Danske Ark finder således ikke, at det at af-skære klagenævnet fra muligheden for at stille spørgsmål af egen drift gi-ver mening hverken ressourcemæssigt eller retssikkerhedsmæssigt. Dan-ske Ark opfordrer derfor til, at det undersøges, om der er ressourcemæs-sige besparelser ved at afskære klagenævnet fra at stille spørgsmål afegen drift. Alternativt bør det sikres, at klagenævnet forsat kan stillespørgsmål af egen drift.Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) udtrykker bekymring for ensvækkelse af klagenævnets muligheder for at behandle spørgsmål af egendrift. OAO anbefaler, at denne del udgår af lovforslaget. Dette skal ses ilyset af, at OAO ikke er bekendt med dokumentation, der påviser, at kla-genævnets mulighed udgør et særligt problem.Tekniq og Dansk Byggeri advarer mod at indsnævre klagenævnets ind-sats. De finder det mest hensigtsmæssigt, at klagenævnet fortsat er under-lagt officialprincippet og bl.a. fortsat vil have mulighed for at vejlede par-terne i udformningen af påstandene. I praksis går der ikke lang tid her-med. Det bør også tages i betragtning, at klagenævnet har adgang til at sedokumenter, som klager ikke altid kan få adgang til at se, og derfor harmulighed for at konstatere overtrædelser.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder, at det ikke giver me-ning – såvel ud fra et ressourcemæssigt som et retssikkerhedsmæssigthensyn – at afskære klagenævnet fra muligheden for at stille spørgsmål afegen drift, og det vil være til stor skade for mindre- og mellemstore virk-somheders mulighed for at få prøvet, om en ordregiver har overholdt ud-budsreglerne. FRI bemærker, at klagenævnets adgang til at stille spørgs-mål af egen drift udgør en forsvindende lille del af klagenævnets ressour-ceforbrug, men den tjener to vigtige formål: Den mindre udbudskyndigeleverandør kan få medtaget de relevante overtrædelser uden hjælp af enadvokat, og det kan tjene til fortolkning af tvivlspørgsmål, der kan havestor betydning i den konkrete sag og for den generelle forståelse af ud-budsretten.Danske Regioner er generelt imødekommende overfor lovforslaget. Dan-ske Regioner opfatter forslaget som en beskeden indsnævring af klage-nævnets opgaver og foreslår, at det tilføjes at klagenævnet kun skal tageprincipielle sager op.

Bygherreforeningen hilser det velkomment, at klagenævnet ikke længerekan tage spørgsmål op af egen drift. Bygherreforeningen bemærker, atder i visse situationer kan være behov for, at klagenævnet kan varetage enform for vejledende rolle – alternativt at Konkurrence- og Forbrugersty-relsen indtager en mere aktiv rolle mht. vejledning om principiellespørgsmål. En vejledningsbistand bør dog ses og afbalanceres i forholdtil, at ordregiver ikke sent i klagesagsforløbet skal blive mødt med nyeproblemstillinger, som rejses af klagenævnet.DANSK IT anfører, at det kunne overvejes, at overføre flere af retspleje-lovens regler om påstande og anbringender, fx § 339, stk. 1 og 2 om ret-ternes muligheder for at efterspørge afklaring fra parterne. DANSK ITbemærker, at det vel reelt er forudsat, at klagenævnet har mindst sammekompetence, men det ikke er udtrykt klart i forlaget. Som baggrund forforslaget anfører DANSK IT, at klagenævnet stadig skal anvende offici-alprincippet, men nu mht. parternes påstande er underlaget forhandlings-princippet, således at klagenævnet kun kan tage stilling til de fremsattepåstande. Når dette sammenholdes med klagenævnets mulighed for atkræve alle dokumentbeviser fremlagt, uanset disse ikke er relevante forde fremsatte påstande, kan der opstå uhensigtsmæssige situationer.Horesta finder ikke anledning til, at klagenævnets hjemmel til at tage sa-ger op af egen drift falder bort.

Kommentar

Klagenævnet kan i dag tage påstande og forhold op af egen drift, somparterne ikke har gjort gældende. Med lovforslaget foreslås det, at klage-nævnet ikke kan træffe en afgørelse, der går ud over de påstande eller deretlige og faktiske forhold (anbringender), som parterne har gjort gæl-dende. Dette forslag medvirker til at sikre en effektiv og målrettet anven-delse af ressourcerne i Klagenævnet for Udbud og nedbringe sagsbe-handlingstiden. Ændringen af officialprincippet vil ikke fjerne klagenæv-nets adgang til at oplyse sagen, inden nævnet træffer afgørelse. Klage-nævnet vil derfor fortsat kunne kræve enhver oplysning, som er nødven-dig for, at klagenævnet kan træffe afgørelse i en sag. Ligeledes kan Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen samt erhvervsorganisationer fortsat an-lægge sager ved klagenævnet og dermed være med til at sikre lige vilkårfor små virksomheder.Det fremhæves i bemærkninger til lovforslaget, at klagenævnet fortsatkan opfylde sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, idet nævnetskal vejlede parterne om, hvilke elementer af klagen, der gør denne ueg-net til at danne grundlag for klagenævnets behandling, fx at klagers på-stand er uklar, samt hvad klager bør foretage sig med henblik på at ud-forme klagen, så den egner sig til behandling for nævnet. Klagenævnetkan således – ligesom domstolene i civile sager - stille spørgsmål og ydevejledning i fornødent omfang. Vejledningen bør dog ikke strække sig udover parternes oprindelige påstande eller anbringender, og klagenævnet

kan dermed ikke længere bistå med formulering af brugbare påstande ogfaktiske og retlige forhold, som går ud over disse.For at sikre en håndhævelse af udbudsreglerne skal også ikke principiellesager kunne indbringes for klagenævnet. Ikke principielle sager kan såle-des have konkret betydning for klager, ligesom denne type sager kan haveen præventiv effekt.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget opretholdes uændret, men at det i de speciellebemærkninger til forslagets § 1, nr. 4 og 7, gøres klart, at klagenævnetfortsat skal opfylde sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7 ogherunder, at klagenævnet kan stille spørgsmål og yde vejledning i fornø-dent omfang på samme måde som domstolene i civile sager.

3.1.2. Klagenævnet har mulighed for at afvise uegnede klager

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) finder det uhensigtsmæs-sigt, såfremt bestemmelsen medfører, at det ikke vil være muligt at indgi-ve en klagesag uden at være repræsenteret af en advokat. Dette vil væreproblematisk særligt for mindre virksomheder, der må formodes at væretilbageholdende med at klage. SKI påpeger, at håndhævelsesreglerne børsikre, at også små tilbudsgivere, der behandles uretfærdigt, reelt har enklageadgang.Horesta finder, at justeringen af officialprincippet kan svække virksom-hedernes retssikkerhed, idet navnlig små virksomheder kan få afvist legi-time klager, fordi man ikke er i stand til at formulere sig til tilstrækkeligtskarpt i form af påstande og anbringender. Forslaget kan svække virk-somhedernes retssikkerhed. Horesta ønsker på den baggrund, at det bliverindarbejdet i loven eller i bemærkningerne, at klagenævnet ikke kan afvi-se en klage blot på rene formalia, fx hvor påstande og anbringender efternævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt klare. Yderligere ser de gerne, atdet fremgår af lovbemærkningerne, at nævnet i fornødent omfang harpligt til at vejlede klagere om, hvordan klagen kan ”skæres skarpere til”,hvis klagen ikke opfylder kravene til formalia.DANSK IT finder, at man bør overføre princippet fra retsplejelovens §349, stk. 2, således at klagenævnet kan anmode klager om at reparereklagen. Som baggrund herfor anfører DANSK IT, at man bør forholde sigtil sammenspillet til klagefristerne, idet man kan forestille sig, at der kla-ges før fristudløb, og at man først efter fristudløb får at vide, at klagen erafvist pga. en uklar påstand.Klagenævnet for Udbud bemærker, at nævnet modtager mange klage-skrifter uden angivelse af præcise påstande, som med mening kan dannegrundlag for en afgørelse. Lovforslaget vil betyde, at klagenævnet skalafvise en meget stor del af de klager, nævnet modtager i dag. Nævnet på-peger, at lovforslagets bestemmelse vil hindre en effektiv håndhævelse af

udbudsreglerne, som ellers angives af være lovforslagets formål. Lovfors-laget vil gøre det overordentligt vanskeligt for virksomheder at indgiveklager på egen hånd, og nævnet oplyser, at der ved domstolene udøvesvejledning i form af formulering af påstande også i civile sager.

Kommentar

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at pålægge klagenævnet en pligttil at afvise en klage på rene formalia. Det præciseres derfor i lovforsla-get, at klagenævnet kan, men ikke skal, afvise en klage, der er uegnet tildanne grundlag for sagens behandling. Det præciseres samtidig, at kla-genævnet fortsat er underlagt vejledningspligten i henhold til forvalt-ningslovens § 7. Dette betyder, at klagenævnet skal vejlede parten om,hvilke elementer af klagen, der gør denne uegnet til at danne grundlagfor klagenævnets behandling. Samtidig præciseres i bemærkningerne, atklagenævnet kan fastsætte en frist inden for hvilken, klager gives mulig-hed for at udforme klagen, så den kan antages til behandling af klage-nævnet. Det præciseres, at en sådan frist især bør gives, hvis det er åben-bart, at en klager ikke kan nå at indgive en ny klage inden for klagefri-sten.Hvis klagen efter udløbet af denne frist fortsat er uegnet til at dannegrundlag for behandling, kan klagenævnet afvise klagen.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovteksten, at klagenævnet kan (og ikkeskal) afvise klager, der er uegnet til at danne grundlag for nævnets be-handling, at klagenævnet fortsatte vejledningspligt efter forvaltningslo-vens § 7 fremhæves i bemærkningerne til § 1, nr. 4 og 7 samt klagenæv-nets mulighed for at give en frist til at rette op på klagen fremhæves i be-mærkningerne til § 1, nr. 4, og herunder, at en sådan frist især bør gives,hvis det er åbenbart, at klager ikke kan nå at indgive en ny klage indenfor klagefristen.

3.2. Ændring af nævnssammensætningen

International Transport Danmark (ITD) peger på, at udbudsmateriale ogindkomne tilbud ofte indeholder branchetypiske forhold og sædvaner, ogat behandlingen af en klage derfor oftest forudsætter en særlig sagkund-skab. ITD tilkendegiver derfor, at forslaget om et medlem fra formand-skabet og en sagkyndig er beklageligt, når den sammenholdes med lov-forslagets bestemmelse om, at man ved stemmelighed retter sig efter for-mandskabet. Sagkyndiges indflydelse vil dermed i langt størsteparten afsager i praksis være illusorisk.Håndværksrådet kan ikke støtte forslaget om at reducere antallet af sag-kyndige fra to til en. Håndværksrådet tilkendegiver, at der i alle andresammenhænge, hvor der anvendes sagkyndige, anvendes to sagkyndige.Håndværksrådet bemærker yderligere, at to sagkyndige giver mulighed

for at have forskellige typer sagkyndige i dommerpanelet, og at den øko-nomiske besparelse ved at fjerne én må være meget begrænset.KL finder det afgørende, at der arbejdes med et generelt princip om, atder i alle sager ved klagenævnet indgår sagkyndige medlemmer. Sagkyn-dige sikrer, at der er en faglig og konkret ekspertise til stede i relation tilden pågældende branche. KL støtter derfor ikke ændringerne i loven, derreducerer sagkyndige medlemmers deltagelse ved afgørelser.Det er i øvrigt KL’s opfattelse, at det ikke styrker effektiviteten at fore-skrive formandsafgørelser, når formandskabet består af et meget lille an-tal juridiske dommere, der ikke er fuldtidsansat.Dansk Energi støtter som udgangspunkt forslaget om ændring af nævnetssammensætning, men lægger dog vægt på, at en reduktion i antallet afsagkyndige ikke må få betydning for sagens oplysning, herunder de sær-lige faglige kompetencer som de sagkyndige medlemmer bibringer til denenkelte sags afgørelse. Dansk Energi fremhæver i denne sammenhæng §5, stk. 3, i bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud og foreslår, at mu-ligheden for at udvide antallet af medlemmer i ”særlige tilfælde” fx angåropfyldelsen af § 5, stk. 3.Herudover tilkendegiver Dansk Energi, at det bør præciseres, hvad der erudslagsgivende i tilfælde af en sag med deltagelse af et medlem fra for-mandskabet og en sagkyndig, da formanden ikke altid deltager i afgørel-sen af en sag.Endelig fremhæver Dansk Energi, at det sagkyndige medlems deltagelse iden enkelte sag skal give mening, uanset at det er den juridiske dommersstemme, der vil være bestemmende for sagens afgørelse.Tekniq og Dansk Byggeri henstiller til, at man ikke reducerer antallet afsagkyndige fra to til en som foreslået.Danske Regioner kan ikke støtte op om at ændre på antallet af deltagendesagkyndige medlemmer. De sagkyndige dommere er garanter for, at afgø-relserne er funderet i en forståelse af de praktisk gældende forhold i for-bindelse med udbud.

Kommentar

Efter den gældende § 10, stk. 2, deltager der i behandlingen af en sag vedklagenævnet som udgangspunkt et medlem fra klagenævnets formandskabog derudover to sagkyndige medlemmer. Med lovforslaget foreslås, at af-gørelsen i konkrete sager som udgangspunkt skal træffes af et medlem fraklagenævnets formandskab og et sagkyndigt medlem. Formålet med detteer dels at lette sagsbehandlingen i Klagenævnet for Udbud. Samtidig gørsagernes juridiske kompleksitet, herunder i forhold til EU-retten, at det ernødvendigt, at den juridiske dommer ikke kan komme i mindretal. Detbemærkes endvidere, at formanden for klagenævnet fortsat har mulighed

for i særlige tilfælde - eksempelvis som følge af sagens særligt komplekseeller principielle karakter - at udvide antallet af sagkyndige, som skaldeltage i afgørelsen af den enkelte klagesag. Hermed sikres det, at der ertilstrækkelig teknisk sagkundskab i forbindelse med sagens behandling,hvis dette skønnes nødvendigt i forhold til sagens kompleksitet. Lovfors-laget findes således at have den rette balance mellem på den ene sidehensynet til en effektiv sagsbehandling i Klagenævnet for Udbud og påden anden side hensynet til, at der er tilstrækkelige faglige kompetencertil stede ved behandlingen af en sag.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget opretholdes uændret.

3.3. Afgørelse på skriftligt grundlag

International Transport Danmark (ITD) byder muligheden for at for-mandskabet kan træffe afgørelser i sager, der afgøres på skriftligt grund-lag, og som ikke er principielle, velkommen. Dog mener ITD, at dettekun bør kunne ske efter anmodning fra klager, da klager skal have mulig-hed for sagkyndig deltagelse i bedømmelsen af en sag, hvis dette ønskes.KL er af den opfattelse, at der bør stilles krav om, at der altid indgår sag-kyndige medlemmer ved afgørelsen af den enkelte sag, og at disse udpe-ges inden for relevante brancher.

Kommentar

Ved at tillægge kompetencen til at træffe afgørelse i sager af ikke princi-piel karakter og på skriftligt grundlag til alle medlemmer af formandska-bet – og ikke kun som i dag til formanden for nævnet – bidrager forslagettil effektivisering af sagsbehandlingen i klagenævnet. Dette skal navnligses i lyset af, at der blandt formandskabet i praksis udnævnes en formandfor den enkelte sag, og det bør derfor være formanden for den enkelte sag– og ikke kun formanden for klagenævnet - der kan træffe afgørelser afikke principiel karakter og på skriftligt grundlag. Ud fra et effektivise-ringshensyn er det derfor ikke hensigtsmæssigt, at indføre et krav om, atder altid indgår sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af den enkeltesag. Lovforslaget tilgodeser således hensynet til effektiv sagsbehandling iklagenævnet og behovet for tilstedeværelsen af sagkyndige i konkretesammenhænge.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget opretholdes uændret.

3.4. Øvrige kommentarer

Danske Regioner fremhæver, at det ville være hensigtsmæssigt, at klagerkunne pålægges at betale indklagedes sagsomkostninger. Det ville sikre,at klager havde incitament til at tilse, at påstande uden reel betydning forsagens afgørelse ikke belastede hverken ordregiver eller klagenævn. Her-

udover peger Danske Regioner på, at klagegebyret bør sættes op for påden måde at undgå grundløse klager.

Kommentar

Ændres reglerne om sagsomkostninger, således at klager kan pålæggesat betale indklagedes omkostninger, vil det indebære, at der navnlig forsmå og mellemstore virksomheder vil være en betydelig risiko forbundetmed at indbringe en sag for Klagenævnet for Udbud. Dermed er der risi-ko for en betydelig svækkelse af håndhævelsen af udbudsreglerne, hvilketikke synes hensigtsmæssigt.

Indstilling

Det indstilles, at forslaget opretholdes uændret.

3.5. Kommentarer der ikke relaterer sig direkte til lovforslaget

Danske Regioner, SKI og KL har derudover kommentarer til Klagenæv-net for Udbuds der ikke vil gengivet her, da de ikke vedrører selve lov-forslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Lovforslaget har forud for fremsættelse været sendt i høring hos Advo-katsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisation,Amager forbrænding I/S, Arbejderbevægelsens, Erhvervsråd, Asfaltindu-strien, Banedanmark, Boligselskabernes Landsforening, Bryggeriforenin-gen, Bygge-, anlægs- og trækartellet, Bygherreforeningen, Børsmægler-foreningen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CO-Industri,COOPDanmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksportråd,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederi-forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskByggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk IT,Dansk Kollektiv Trafik, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Mode ogTextil, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logi-stik, Danske Advokater, DANSKE ARK, Danske Busvognmænd, DanskeDagblades forening, Danske Havnevirksomheder, Danske Malermestre,Danske Regioner, De samvirkende Købmænd, Den Danske Forlægger-forening, Den Danske Dommerforening, DI – Organisation til erhvervsli-vet, DI Handel, DONG Naturgas A/S, Energi- og Olieforum, Finans ogLeasing, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af registrerede reviso-rer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, For-sikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Funkti-onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grafisk Arbejdsgiver-forening (GA), Grafisk Industri og Medie Kartel, HovedstadsregionernesNaturgasselskab I/S (HNG), Håndværksrådet, IDA, International Trans-port Danmark, KL, Klagenævnet for Udbud, KMD, Kooperationen, Kø-benhavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug og Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Ho-

vedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Medi-coindustrien, Naturgas Fyn I/S, Naturgas Midt/Nord I/S, Offentligt An-sattes Organisationer, Post Danmark, Public Relations Branchen, Real-kreditforeningen, Realkreditrådet, Renosam, Rigsrevisionen, Statens ogKommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), Statsforvaltningen Hovedsta-den, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland,Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark og Tekniq.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

BygherreforeningenDansk ByggeriDansk EnergiDansk ITDanske ArkitektvirksomhederDanske RegionerDommerforeningenForeningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)HorestaHåndværksrådetInternational Transport DanmarkKLKlagenævnet for UdbudLandbrug og FødevarerOffentligt Ansattes OrganisationerSKITekniq