Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om statens byggevirksomhed m.v. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte regioners og kommuners byggevirksomhed).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 29.04.2011).

Forhandlingerne er åbnet, og fru Louise Schack Elholm får ordet som ordfører.

Dette lovforslag skal sikre mere omkostningseffektivt byggeri i den offentlige sektor. Statsbyggeloven omhandler i dag statens byggeri. Med denne lovændring udvides loven til også at gælde byggeri med anden bygherre. Det kan være med en kommune eller en region som bygherre eller der, hvor en kommune eller region medfinansierer eller er långiver på byggeriet, eller i forbindelse med de institutioner, hvis drift helt eller delvis finansieres af kommune eller region.

Målet med denne lovgivning er først og fremmest at skabe større effektivitet i byggeriet ved at lade de ovennævnte byggerier omfattes af de kvalitets-, produktivitets- og innovationsfremmende regler, som er i statsbyggeloven, og som i dag kun statsligt byggeri er omfattet af. Der bliver i første omgang sat en mindstegrænse på 20 mio. kr. for, hvornår statsbyggeloven skal dække. For byggerier under 20 mio. kr. kan kommuner og regioner beslutte, hvorvidt de stadig ønsker at benytte statsbyggeloven. Dette er en god mulighed for kommunerne og regionerne for at kunne lave mere effektivt byggeri og ad den vej sikre det samme byggeri til færre penge. Så dette er en håndsrækning til kommuner og regioner.

Lovforslaget vil også have en gavnlig sideeffekt på erhvervslivet. Entreprenører, der arbejder for kommunale og regionale bygherrer, vil nemlig kunne bruge de kvalitets-, produktivitets- og omkostningsbesparende redskaber, som dette forslag indeholder for private kunders byggeprojekter. Det vil styrke produktiviteten i hele den øvrige byggesektor.

Venstre støtter dette lovforslag.

Tak til fru Louise Schack Elholm. Så er det hr. Thomas Jensen som ordfører.

Socialdemokraterne mener generelt, at det vil være ønskeligt med en mere effektiv konkurrencelovgivning i Danmark. Selv om konkurrenceloven blev strammet op i 1998, er der fortsat store problemer med konkurrencen i Danmark. Konkurrencestyrelsen konkluderer, at næsten 60 pct. af de danske virksomheder mener, at konkurrenceloven ikke har betydning for dem, og 15 pct. er enig i, at der sker overtrædelser af konkurrenceloven bl.a. blandt leverandører, kunder og konkurrenter.

Det bør der selvfølgelig gøres noget ved. Den manglende konkurrence har store negative konsekvenser for det danske prisniveau, som ligger 9 pct. højere end gennemsnittet i de sammenlignelige EU-lande, når der korrigeres for velstand, moms og afgifter. Det er et stort problem for forbrugerne og konkurrenceevnen og dermed også for jobskabelsen. Konkurrencen i Danmark er i gradvis bedring, men priserne i Danmark er fortsat høje. En væsentlig vej til at reducere priserne er at sikre øget konkurrence.

Socialdemokraterne anerkender, at konkurrencevilkårene i Danmark skal forbedres, men det er vigtigt, at vi gør det på den rigtige måde, så vi ikke iværksætter tiltag, der har negative konsekvenser for f.eks. den offentlige service, for de små næringsdrivende og derigennem for borgere og forbrugere. Der er derfor et klart behov for et grundigt serviceeftersyn af lovgivningen, så vi kan øge konkurrencen med sikkerhed for borgere og forbrugere.

Det gælder også i byggeriet, hvor vi skal sikre en større effektivitet. Bygge- og anlægssektoren er nemlig den sektor, der har haft den laveste produktivitet i mange år, og der er en række forhold i den danske bygge- og anlægssektor, som presser priserne på produkter og ydelser op i forhold til tilsvarende bygge- og renoveringsopgaver i vores nabolande. Danmark har et højt prisniveau. Det ligger på 10-30 pct. over lande som Sverige, Tyskland, Finland og Holland, og det mindsker mulighederne for, at private ejere og erhvervsdrivende kan bygge nyt og renovere det eksisterende byggeri. Samtidig har det en betydning for driftsudgifterne i den offentlige sektor.

Nærværende lovforslag udvider loven om statens byggevirksomhed til også at gælde for kommuner og regioner, og det er tiltag, der forhåbentlig kan være med til at øge produktiviteten af nybyggeri, renovering og driften af offentlige bygninger. Uden at gå i detaljer med forslaget er der en række gode tiltag i lovforslaget, ved at ministeren kan stille krav om totaløkonomiske betragtninger, omkostningsoptimeringer på længere sigt og muligheden for offentlig-privat partnerskab, men det kan desværre undre, at det ikke er alle bestemmelser fra loven om statens byggevirksomhed, som overføres på regioner og kommuner.

I forslaget argumenteres der desværre ikke fyldestgørende for, hvorfor det ikke er alle sammen, der tages med over, og det skal vi selvfølgelig have klarlagt under udvalgsbehandlingen. Her tænker jeg sådan specielt på de der forskellige nøgletal, der nævnes, og så også det om fremme af størst mulig genanvendelse af ressourceudnyttelse ved nedrivning af bygninger. Det er noget, vi skal have klarlagt under udvalgsbehandlingen.

Så er der noget, som forslaget slet ikke nævner noget om, nemlig energibesparende foranstaltninger, og det undrer virkelig Socialdemokraterne. Vi ved, hvor sløvt det er gået med energimærkningen af de offentlige bygninger, og det vil klæde regeringen at fokusere på energibesparelser, da det her er et område, hvor vi virkelig via innovation kan skabe et nyt dansk erhvervseventyr.

Så er der også de elementer i det, der havde bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri, der med lovforslaget udbredes fra det statslige område til også at gælde det kommunale og regionale område. Det vækker lidt bekymring hos Socialdemokraterne. Her skal vi have undersøgt, hvordan det vil påvirke de mindre håndværksvirksomheder, at der kan stilles krav om at bruge projektweb og det, der hedder dansk byggeklassifikation, og det, der hedder en digital udbudsportal med hoved- og fagentrepriser, for det kan nemlig tænkes, at der vil være mindre virksomheder, som ikke har de færdigheder, som de systemer kræver, og dermed vil de blive presset ud af de offentlige udbudsrunder, og dermed taber konkurrencen og de mindre virksomheder. De kan i yderste konsekvens gå nedenom og hjem.

Så er der kommuner og regioner, som frygter øget bureaukratisering og de øgede økonomiske konsekvenser af at få trukket de her statslige regler ned over hovedet. Her skal vi selvfølgelig have undersøgt, hvad de økonomiske konsekvenser er på kort og på lang sigt for både kommuner og regioner. Det er jo specielt vigtigt, fordi vi jo alle sammen ved, at regionerne står over for en 42 mia. kr. stor investering i nye sygehuse, og regionerne siger jo lige ud, at de frygter bureaukrati, som vil spænde ben for byggeprojekterne og simpelt hen putte dem ind i for rigide rammer.

Derfor opfordrer regionerne regeringen til at understøtte det ansvar, som regionerne jo allerede har for de store byggerier, og derfor skal vi jo så også i udvalgsprocessen sikre os, at det her forslag ikke er med til at skabe nogen ufordelagtigheder for regionerne og ikke stiller nogen hindringer i vejen for, at de kan lære af hinanden. Så skal vi også sikre, at der ikke ligger nogen hindringer for, at kommunerne kan samarbejde om byggeprojekter og på den måde måske også samarbejder efter mere rationelle investeringer.

Ud fra en samlet betragtning er Socialdemokraterne positive over for forslaget, men vi vil under udvalgsbehandlingen stille en lang række opklarende spørgsmål, så vi sikrer os, at forslaget trækker i den rigtige retning, sådan at vi sikrer mere konkurrence, øget produktivitet, øget innovation og billigere og bedre byggeri og renoveringer i hele bygge- og anlægssektoren.

Tak til hr. Thomas Jensen. Så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af konkurrencepakken af 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Det har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor, herunder en større effektivitet i byggeriet.

Med lovforslaget foreslås, at lovens formålsbestemmelser og anvendelsesområde udvides til også at omfatte regionalt og kommunalt byggeri, og at der indsættes hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at regler udstedt i medfør af statsbyggeloven også skal gælde for bygninger og dertil knyttede anlæg, hvor en region eller kommune er bygherre, f.eks. ved byggeri af sygehuse, institutioner, idrætsanlæg og skoler. Bygninger og dertil knyttede anlæg, der helt eller delvis finansieres med lån eller tilskuddet fra regioner og kommuner, og bygninger til brug for institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af regioner og kommuner, f.eks. selvejende institutioner, og også ombygninger kan være omfattet.

Der er dog en mindstegrænse for entreprisesummen, der i første omgang bliver fastsat til 20 mio. kr. Men allerede under forhandlingerne gjorde Dansk Folkepartis erhvervsordfører, fru Colette L. Brix, opmærksom på, at det var nødvendigt med en mindstegrænse på mindst 100-200 mio. kr., men vi kunne få en mindstegrænse på 20 mio. kr. Af KL’s høringssvar fremgår, at mindstegrænsen bør være betragtelig større end 20 mio. kr. og bør ligge på mindst 100 mio. kr. Det samme fremgår af Danske Regioners høringssvar. Af aftalen vedrørende konkurrencepakken fremgår det, at den nærmere udmøntning fastlægges i samarbejde med KL og Danske Regioner. Vores ønske vil derfor være, at ministeren allerede nu ved et eventuelt ændringsforslag hæver mindsteprisen på entreprisesummen til 100 mio. kr.

Jeg vil kort opremse de bekendtgørelser, der på nuværende tidspunkt er udstedt med hjemmel i statsbyggeloven: nøgletalsbekendtgørelsen, kvalitetssikringsbekendtgørelsen, ikt-bekendtgørelsen, bekendtgørelsen om anvendelse af OPP, patnering og nøgletal, OPP-bekendtgørelsen og bekendtgørelsen om selektiv nedrivning af statsbygninger. Det fremgår, at nøgletalsbekendtgørelsen og bestemmelse om anvendelse af nøgletal, som følger af bekendtgørelsen om OPP, partnering og nøgletal, samt OPP ikke vil finde anvendelse for regionale og kommunale byggerier. Dette gælder også bekendtgørelsen om selektiv nedrivning af statsbygninger. Følgende vil derfor for mig at se finde anvendelse for kommunale og regionale byggerier: ikt-bekendtgørelsen, bekendtgørelsen om anvendelse af OPP og partnering, OPP-bekendtgørelsen og kvalitetssikringsbekendtgørelsen.

Med hensyn til bekendtgørelse om kvalitetssikring mener jeg som boligordfører for Dansk Folkeparti, at entreprisesummen ikke bør hæves til 100 mio. kr., men blot være den gældende. I Dansk Folkeparti mener vi, at kvalitetssikringen er vigtig, så vi undgår det byggesjusk og svigt i byggeriet, som vi tidligere har set, og som har kostet samfundet mange penge. Jeg vil endvidere henvise til erfaringerne i det almene byggeri.

Loven træder i kraft den 1. juli 2011, og derfor vil jeg til slut spørge ministeren, om lovforslaget skal gælde for de kommende sygehusbyggerier, altså for de der store sygehuse, som vi får, for jeg kan se, at der i nogle af svarene ligger, at man kan være bange for det, fordi man allerede er gået i gang med planlægningen.

Vi er selvfølgelig i Dansk Folkeparti positive over for lovforslaget, men mener, at ministeren bør se på muligheden for at forbedre forslaget, når dette er en mulighed.

Tak til fru Anita Knakkergaard. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører.

Jeg skal på vegne af SF's ordfører, fru Nanna Westerby, som ikke kunne være til stede, viderebringe følgende:

SF støtter dette lovforslag, da det betyder, at lov om statens byggevirksomheds anvendelsesområde også kommer til at gælde regioners og kommuners byggevirksomhed. Lovforslaget øger effektiviteten i byggeriet ved også at benytte de kommunale og regionale byggeopgaver til at understøtte produktivitetsforbedring, innovation og nye byggeteknikker. SF har længe talt for at udnytte offentlige udbud til at understøtte væksten; det foreslog vi i vores vækstudspil, og vi så gerne, at regeringen i endnu højere grad gik den vej.

Når det gælder byggeriet i Danmark, er der ingen tvivl om, at der er rum for effektiviseringer. Priserne i det danske byggeri er højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, og produktiviteten har over de sidste år været faldende.

Med de ord skal jeg sige, at SF støtter forslaget.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Så er det hr. Daniel Rugholm som ordfører.

I april måned i år indgik Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den såkaldte konkurrencepakke – en aftale, som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i det private erhvervsliv såvel som i den offentlige sektor. Dette lovforslag er et af flere som led i udmøntningen af aftalen om konkurrencepakken.

Lovforslaget handler kort sagt om, at de gældende regler for statsligt byggeri, som er defineret i statsbyggeloven, også skal gælde for kommunale og regionale byggerier, hvor kommunen eller regionen er bygherre, hvor de helt eller delvis finansierer byggeriet, eller hvor kommunen eller regionen yder driftstilskud, f.eks. til en selvejende institution. Den samlede entreprise for et byggeri skal dog mindst være på 20 mio. kr., før det kommunale eller regionale byggeri omfattes af reglerne.

Statsligt byggeri er i dag omfattet af nogle regler, der sikrer kvalitet, innovation og høj produktivitet i byggeprojekter. Det samme ønsker vi for de større byggerier i kommuner og regioner.

Det er vores klare forventning, at lovforslaget vil få positive konsekvenser for byggebranchen samt for kommuner og regioner. Hos Konservative vil vi meget gerne medvirke til at øge produktivitet og kvalitet i byggebranchen, ligesom vi også gerne ser mere effektive og intelligente byggeprocesser bredt i det offentlige, hvilket vi også tror på vil medføre besparelser for både kommuner og regioner på sigt.

Lovforslaget lægger op til en bedre og mere udbredt anvendelse af digitale løsninger. En bedre udnyttelse af ny teknologi i forbindelse med byggeri vil sikre en værdifuld videns- og erfaringsdeling, som vil være med til at kunne begrænse antallet af fejl i byggerierne. Det vil også være en klar forbedring for byggebranchen, at der nu vil være ens regler for opførelse af større byggerier i både stat, region og kommune.

Vi mener, at lovforslaget vil være til gavn for både byggebranchen og kommuner og regioner, der alle opnår positive fordele ved lovforslaget – kommuner og regioner ikke mindst i form af nogle bedre tilrettelagte og mere effektive og mindre omkostningstunge processer i forbindelse med de større byggerier. Det vil også sikre et totaløkonomisk fokus, der betyder, at der fra projekternes start er fokus på en efterfølgende effektiv og økonomisk fornuftig drift af bygningerne og ikke blot på selve opførelsen af byggeriet.

Sidst, men absolut ikke mindst, vil kommuner og regioner ved de større projekter skulle vurdere muligheder og fordele ved et offentlig-privat partnerskab i forbindelse med byggeopgaverne.

Jeg har selv p.t. fornøjelsen af at sidde som formand for en bygherregruppe i et kommunalt byggeprojekt i min egen kommune, og når man på den måde kommer tæt på processen af et større byggeri, oplever man tydeligt muligheden for forbedringer og effektiviseringer. Det skal dog siges, at mange kommuner og regioner allerede gør brug af flere elementer i lovforslaget, og så skal man jo blot fortsætte det gode arbejde. For andre vil det betyde nye arbejdsgange, som jeg dog er sikker på at man vil tage godt imod.

Det glæder mig, at der er bred opbakning blandt ordførerne, og jeg ser derfor frem til en konstruktiv behandling i Boligudvalget. Konservative støtter hermed lovforslaget.

Tak til hr. Daniel Rugholm, og så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører.

Forslaget her går jo i den korte form ud på at give økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at bestemme, at kommuner og regioner skal underlægges de samme regler, som gælder for det statslige byggeri, når det drejer sig om byggerier over 20 mio. kr. Det er en del af konkurrencepakken, som Radikale Venstre ikke er en del af, men derfor kan det jo være et nok så udmærket forslag. Og det skal i hvert fald ikke forhindre Radikale Venstre i at gå ind i en positiv drøftelse af forslaget under udvalgsbehandlingen.

Men vi har også en række spørgsmål, som vi gerne vil have opklaret. Det fremgår jo, at regeringen vurderer, at det her absolut vil gavne erhvervslivet i form af udvikling af nye produkter og teknologier, og at det også vil gavne kommunerne og regionerne i form af en mere effektiv byggeproces og efterfølgende besparelser på driften. Det lyder alt sammen rigtig godt, og det vil vi også gerne være med til, men vi vil også gerne sikre os, at disse fordele nu også er realistiske og ikke bare er fugle på taget. Vi vil gerne være sikre på, at det ikke bare bliver et nyt bureaukratisk regelrytteri, som gør livet besværligt for dem, der skal bruge det. Og vi har samme spørgsmål, som jeg også hørte at Socialdemokraternes ordfører havde, nemlig om kravene til at anvende de her statslige regler for informations- og kommunikationsteknologi i virkeligheden er så bureaukratiske, at de i praksis vil holde de mindre entreprenører uden for konkurrence. Vi bliver nemlig lidt bekymrede, når vi ser, at Kommunernes Landsforening ikke mener, at der foreligger dokumentation i forbindelse med denne vurdering.

Men samlet er vi jo meget for at gøre byggeriet bedre, mere effektivt og mere kvalitetsbevidst, så vi vil ikke afvise, at der er et behov for en sådan lovgivning, vi vil bare være sikre på, at vi ikke får en ny omgang bureaukrati, og det vil vi gerne overbevises om i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de, synes jeg, mange konstruktive bemærkninger. Som flere ordførere har været inde på, er forslaget her en del af vores konkurrencepakke, hvormed vi jo har til hensigt at fremme konkurrencen både i den private og den offentlige sektor til gavn for samfundsøkonomien og til gavn sådan for effektiviteten for os alle sammen.

Det her forslag har til formål at skabe større effektivitet i byggeriet ved at lade større kommunalt og regionalt byggeri omfatte af de kvalitets-, produktivitets- og innovationsfremmende regler, som det statslige byggeri i dag er omfattet af. Så får vi skabt en større volumen for den innovation og udvikling, der i dag foregår som en del af det statslige byggeri, og det vil være med til at øge produktiviteten og kvaliteten i byggesektoren generelt.

Forslaget skal ses i lyset af, at den danske byggesektor igennem en årrække har været under pres og er kendetegnet ved en lav og faldende produktivitet i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det statslige byggeri er i dag reguleret af statsbyggeloven, og statsbyggeloven stiller krav om, at de statslige bygherrer skal benytte forskellige redskaber, der gør byggeprocessen mere effektiv. Det gælder f.eks. digitale værktøjer, vurderingen af den samlede økonomi i et byggeprojekt og vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre projektet som et offentlig-privat partnerskab, et såkaldt OPP.

Med det her lovforslag ønsker vi at fremme, at de kommunale og regionale bygherrer også bruger disse effektivitets- og produktivitetsfremmende værktøjer i deres byggeproces. Så får vi udbredt en række teknologier og samarbejdsformer til det kommunale og regionale byggeri, og det vil være med til at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeriet generelt.

Det betyder også, at vi får en større volumen af byggeri, hvor der anvendes værktøjer, der giver en mere effektiv byggeproces. Med lovforslaget lægges der op til, at regionernes og kommunernes byggeri bliver omfattet af de regler i statsbyggeloven, der har et klart produktivitetsfremmende sigte.

Det betyder, at regioner og kommuner på byggeri til over 20 mio. kr. fremover for det første skal anvende totaløkonomiske beregninger, når de planlægger et byggeri. Det giver grundlag for at vælge de løsninger, der er økonomisk optimale for dem på lang sigt, dvs. også i driftsfasen, og ikke alene fokusere på lave opførelsesomkostninger.

For det andet skal kommunerne og regionerne anvende nye digitale værktøjer i byggeprocessen, så alle relevante informationer deles mellem de forskellige parter i byggeprocessen. Det vil give færre fejl og mangler, og samtidig får man som bygherre et solidt grundlag for en mere optimal efterfølgende drift af bygningen.

For det tredje vil regionerne og kommunerne fremover systematisk kunne vurdere, om byggeopgaver kan løses i et OPP med en privat virksomhed. Det hænger naturligt sammen med de målsætninger, som vi har lagt frem med regeringens OPS-strategi tidligere på året.

Den nærmere udmøntning af lovforslaget vil blive fastsat i et samarbejde med KL og Danske Regioner.

Jeg ved, at mange regioner og kommuner allerede i dag arbejder målrettet med deres rolle som professionelle bygherrer. For disse regioner og kommuner vil lovforslaget næppe medføre de store ændringer i deres arbejde. Men det vil virke som en løftestang for de kommuner og regioner, der endnu ikke er nået så langt med at tilrettelægge en effektiv styring af deres byggerier.

Der har været flere konkrete og, synes jeg, gode bemærkninger fra f.eks. hr. Thomas Jensen, fru Anita Knakkergaard og hr. Jørgen Poulsen, som har spurgt om nogle konkrete ting. De spørgsmål vil vi selvfølgelig besvare under udvalgsbehandlingen, og så håber jeg, at vi kan finde frem til et fælles grundlag for det lovforslag, vi forhåbentlig får vedtaget ved en tredje behandling inden sommerferien.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er vedtaget.