Nu har vi jo bemærket, at det her forslag handler om at gebyrfinansiere udgifterne ved etablering af et system til optagelse af fingeraftryk i pas, men selv om forslaget er afgrænset til spørgsmålet om finansiering af et sådant system, kan vi ikke i diskussionen komme uden om, at der er krav i forbindelse med optagelse af et digitalt billede af pasindehaverens fingeraftryk, som endnu ikke er opfyldt, og som ikke er en del af dette lovforslag.
Der er altså sådan set stadig en række krav og problemstillinger, som vi ikke mener er løst.
Vi mener, det er vigtigt, at en persons identitet ikke bliver misbrugt af en anden person, f.eks.
ved at personens pas bliver forfalsket.
En af de måder, man kan undgå dette på, er ved at indføre biometriske kendetegn, f.eks.
foto og fingeraftryk.
Så langt, så god.
Ideen synes derfor god, hvis fingeraftrykkene alene bruges til at imødegå forfalskning af pas og ikke bruges til at registrere os, men vi tror sådan set ikke på, at man kan adskille de to størrelser.
Vi opfatter det på den måde, at det vil være meget svært, ja, nok umuligt at undgå registrering, når man vil indføre fingeraftryk i pas.
Jeg vil også sige, at det er vores klare opfattelse, at på et tidspunkt vil nogen være i stand til at lave falske id-kort med det forkerte navn, men med det rigtige fingeraftryk, og det kan faktisk kun imødegås ved at lave en stor database med alle fingeraftryk, og så har vi jo et virkelig stort og omfattende registreringssystem.
I Enhedslisten er vi enige med Datatilsynet i, at registreringen af vores fingeraftryk har store konsekvenser for den enkeltes privatliv.
Det er vel også derfor, at Datatilsynet opfordrer regeringen til at lave en privatlivsimplikationsanalyse, altså en analyse af, hvad indførelsen af de her pas vil betyde for vores mulighed for at opretholde et privatliv.
Desværre har ministeren ikke kommenteret det i sit høringsnotat.
Han kan muligvis sige noget om det i dag, ellers vil vi selvfølgelig spørge videre ind til det under udvalgsarbejdet, for vi synes sådan set, at det er vigtigt, at man forholder sig til det, Datatilsynet skriver i sit høringssvar.
Vi mangler sådan set også svar på, hvordan ministeren mener at kommunerne sikrer sig, at de lever op til persondataloven, og sikrer sig, at de oplysninger, der overlades til databehandleren, en privat aktør, ikke anvendes, videregives eller lagres på anden vis, end der er lovligt for den enkelte kommune.
Også det er et spørgsmål, som vi vil vende tilbage til i udvalgsarbejdet.
Vi synes nemlig ikke, at det er et tilfredsstillende eller godt nok svar, at ministeren svarer Datatilsynet, at der som udgangspunkt ikke vil ske en lagring hos kommunerne.
Det handler selvfølgelig også om at forholde sig til de bemærkninger, som Datatilsynet er kommet med, om, hvordan man i praksis begrænser mulighederne for lagring af biometriske oplysninger hos kommunerne og pasproducenten.
Vi ser altså en række problemer, hvad angår registrering af fingeraftryk og datasikkerheden, og så længe, ministeren ikke tager hånd om de problemer, kan vi ikke støtte forslaget, da det omhandler finansieringen af et system til optagelse af fingeraftryk i pas.
Vi kan jo ikke stemme for finansieringen af et system, når vi er skeptiske over for, om man i tilstrækkeligt omfang har sikret privatlivet og lever op til Datatilsynets ønsker og krav.