Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 201 Bilag 1
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsbeh:Sagsnr.:Dok.:
ProcesretskontoretTina Bak Jensen2010-740-0492TBJ40981
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
retsplejeloven og lov om retsafgifter
(Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces m.v.)
I.
Høringen
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samt-lige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Advokater,Foreningen af Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regio-ner, Kommunernes Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk In-dustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Told og Skatteforbund,Danske Finansieringsselskabers Forening, Finansrådet, Forbrugerrådet,Forbrugerombudsmanden, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisa-tionen, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Interne Revisorer, For-eningen af Danske Revisorer, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Byggeri ogRealkreditrådet.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
1. Generelt
Sø- og Handelsretten, Danske Regioner, Dansk Revisorforening, Fi-
nansrådet, Forbrugerombudsmanden
ogInstitut for Menneskeret-
tigheder
har ikke bemærkninger til lovudkastet.Dansk Byggeri
finder det positivt, at grænsen for den forenklede inkas-soproces hæves fra 50.000 kr. til 100.000 kr.Liberale Erhvervs Råd
anser forhøjelsen af beløbsgrænsen fra 50.000kr. til 100.000 kr. for hensigtsmæssig henset til formålet med indførelsenaf den forenklede inkassoproces, idet det herved må påregnes, at fleresager vil overgå fra behandling ved civilretterne til fogedretten. Dervedlettes inddrivelsen for den enkelte fordringshaver, som måtte have etubestridt pengekrav.HK Landsklubben Danmarks Domstole
ser som udgangspunkt ingenulemper i forbindelse med forhøjelsen af beløbsgrænsen for anvendelseaf betalingspåkrav som midlet til inddrivelse af en inkassofordring, idetdette er helt i tråd med at gøre det hurtigere og nemmere for den enkeltekreditor at inddrive forfaldne pengekrav i sager, hvor der ikke forventesat være en tvist.Dommerfuldmægtigforeningen
finder ikke, at det kan tilrådes at ændrede gældende regler som foreslået.2. Forhøjelse af beløbsgrænsen for betalingspåkrav
Dansk Byggeri
ogDansk InkassoBrancheforening
foreslår, at grænsenfor småsagsprocessen samtidig hæves fra 50.000 til 100.000 kr.Dommerfuldmægtigforeningen
anfører, at det er medlemmernes erfa-ring, at advokaterne i væsentlig højere grad end ikke-advokater er egnedetil at udføre hvervet med at repræsentere en part i sagens forberedelse ognavnlig i forbindelse med hovedforhandlingen. Når der deltager advokat isagerne, bliver de typisk oftere sluttet med et forlig, ligesom kvaliteten afde fremsendte betalingspåkrav/stævninger fra advokater typisk er højere.Foreningen anfører endvidere, at forslaget må forventes at medføre, atparter i et stigende antal sager repræsenteres af en ikke-advokat. Rettens2personale udfører allerede et stort arbejde med vejledning af parterne ifogedretten og i forbindelse med småsager, herunder af ikke-advokaterom korrekt udfærdigelse af betalingspåkrav mv. En forøget brug af ikke-advokater kan efter foreningens opfattelse medføre en forringelse af kva-liteten af rettens arbejde og en øget arbejdsbyrde for rettens ansatte.Endvidere finder foreningen, at der formentlig vil komme et stigendepres fra ikke-advokater, der beskæftiger sig med inkassorepræsentationfor, at de også i sager med værdi på mellem 50.000 og 100.000 kr. kanmøde for en part i retten, hvilket foreningen ikke finder ønskeligt.Foreningen konkluderer på den baggrund, at det ikke kan tilrådes at æn-dre de gældende regler som foreslået.Byretterne
anfører, at betalingspåkrav i dag fungerer godt, og at det vilvære uheldigt, hvis der opstår to slags betalingspåkrav: dem, der kanfortsætte i civilretten som småsager op til 50.000 kr., og dem, der skalfortsætte i civilretten som almindelige sager (50.000 – 100.000 kr.). I densidste gruppe sager vil der skulle skiftes partsrepræsentant, hvis skyldne-ren fremsætter indsigelser, hvilket vil betyde betydeligt større omkost-ninger. Tilsvarende vurdererDommerfuldmægtigforeningen,
at to pa-rallelsystemer for betalingspåkrav kan medføre en særdeles besværligproces for en part, der ønsker repræsentation gennem et helt sagsforløb,og at ordningen kan resultere i forvirring om reglerne, når sager, der beg-ge starter som betalingspåkrav, ved senere indsigelser behandles efter toforskellige regelsæt. Et skift af repræsentation vil måske også kunnemedføre yderligere omkostninger for en part, der skal have en ny repræ-sentant under sagen.HK Landsklubben Danmarks Domstole
anfører, at det vil kunne for-sinke processen, at der, hvis sagen overgår til retssagsbehandling, skalskiftes repræsentant, idet sager over 50.000 kr. ikke kan behandles somsmåsager, og kreditor derfor ikke efter overgangen til retssagsbehandlingkan repræsenteres af f.eks. et inkassobureau.Formålet med lovforslaget er at gøre reglerne om betalingspåkrav an-vendelige i flere sager og dermed at lempe advokaters møderetsmonopolfor at bidrage til øget konkurrence på området. Reglerne om betalings-påkrav kan anvendes, hvor fordringshaveren ikke forventer, at skyldne-ren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende. Hoved-sigtet er således pengekrav, der forventes gennemført uden indsigelser og3
dermed uden retssagsbehandling. Hvis der alligevel fremkommer indsi-gelser, er det op til fordringshaveren, om denne ønsker, at sagen overgårtil retssagsbehandling, og i givet fald at kontakte en advokat til at føresagen.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1,har Justitsministeriet ikke fundet anledning til samtidig at foreslå en æn-dring af beløbsgrænsen i småsagsprocessen. Det bemærkes i den forbin-delse, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 538 af 8. juni 2006 omændring af retsplejeloven og forskellige andre lov (Politi- og domstolsre-form)., hvorved småsagsprocessen blev indført, at Retsplejerådet ved an-befalingen om fastsættelse af grænsen på 50.000 kr. bl.a. lagde vægt på,at så længe, der ikke forelå praktiske erfaringer, kunne der være anled-ning til ikke at sætte grænsen for højt, samt at en grænse på 50.000 kr.ville omfatte en meget betydelig andel af de sager, der anlægges ved by-retterne i dag.Den forenklede inkassoproces kan i modsætning til småsagsprocessensom nævnt kun anvendes, hvor fordringshaveren ikke forventer, at skyld-neren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende. Desager, der kan behandles efter den forenklede inkassoproces, er således imodsætning til de sager, der kan behandles i småsagsprocessen, somaltovervejende hovedregel ikke-tvistige. Endvidere er de opgaver, som enrepræsentant for en part skal udføre efter den forenklede inkassoproces,relativt begrænsede. Opgaverne omfatter navnlig ikke møde i retten, somdet er tilfældet i småsagsprocessen.Justitsministeriet har på den baggrund fundet det ubetænkeligt at forhøjebeløbsgrænsen for betalingspåkrav, men har ikke på det foreliggendegrundlag fundet anledning til samtidig at hæve beløbsgrænsen for små-sagsprocessen. Justitsministeriet lægger i den forbindelse også vægt på,at sager, der behandles i den forenklede inkassoproces, som anført somaltovervejende hovedregel er ikke-tvistige, og at det bl.a. derfor må for-ventes, at der alene i få sager vil kunne blive behov for eventuelt at skiftepartsrepræsentant.Justitsministeriet vil naturligvis i lyset af de indkomne høringssvar følgeområdet nøje. Justitsministeriet er således indstillet på at lade forhøjel-sen af beløbsgrænsen for betalingspåkrav være omfattet af lovovervåg-ning.4
Justitsministeriet finder det væsentligt, at de nye regler kommer til at vir-ke i en periode, inden det vurderes, om der måtte være behov for ændrin-ger.Justitsministeriet vil derfor 3 år efter lovforslagets ikrafttræden udarbej-de en redegørelse om de praktiske erfaringer med den nye beløbsgrænse.Redegørelsen vil blive sendt i høring hos de myndigheder og organisati-oner, der blev hørt over lovforslaget, med henblik på at indhente oplys-ninger om disses eventuelle erfaringer med den ændrede beløbsgrænse.Disse oplysninger vil blive indarbejdet i redegørelsen, og den samlederedegørelse vil derefter blive sendt til Folketingets Retsudvalg.Dansk InkassoBrancheforening
anfører, at det, der i daglig tale kaldesinkassosalærets reduktionsprincip, må antages også at gælde for sager påtil 100.000 kr., dog således at retten ved omkostningsfastsættelsen af sa-ger over 50.000 kr., der har været behandlet efter retsplejelovens kap. 44a, men efterfølgende er overgået til behandling efter retsplejelovens kapi-tel 39, også tilkender omkostninger for forudgående udenretlig behand-ling. Det er imidlertid ikke klart, hvorvidt domstolene også vil tilkendeomkostninger for den forudgående behandling efter retsplejelovens kapi-tel 44 a.Foreningen anfører endvidere, at det for foreningens medlemmer har be-tydelig økonomisk og kommerciel interesse at få afklaret, hvorvidt derkan forventes tilkendt særskilt omkostningsdækning for det arbejde, dergår forud for retssagsbehandlingen i henhold til retsplejelovens kapitel 39samt omkostningsdækning for den forudgående udenretlige inkassobe-handling. Såfremt der ikke tilkendes omkostningsdækning for den uden-retlige inkassobehandling samt omkostningsdækning for det arbejde, derudføres i henhold til retsplejelovens kapitel 44 a, antager foreningen, atdet vil være økonomisk og kommercielt uinteressant at påtage sig sagerpå mellem 50.000 og 100.000 kr.Foreningen opfordrer på den baggrund til, at beløbsgrænsen i såvel rets-plejelovens kapitel 39 og kapitel 44 a fastsættes til 100.000 kr., såfremtlovforslaget skal bidrage til øget konkurrence på området, eller alterna-tivt, at der fastsættes rimelige regler for omkostningsdækning for uden-retlig inkassobehandling samt det arbejde, der går forud for retssagsbe-handling i henhold til retsplejelovens kapitel 39.
5
Med lovforslaget foreslås ingen ændringer af de gældende regler omsagsomkostninger. Som anført af Dansk InkassoBrancheforening gælderder i inkassosager og sager om betalingspåkrav generelt det princip, atdet omkostningsbeløb, der efter de vejledende satser skal fastsættes tildækning af udgifter til advokatbistand, reduceres med det beløb, somparten er tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand efter rentelo-vens regler om udenretlige inkassoomkostninger.Af landsretspræsidenternes notat af 20. december 2007 om sagsomkost-ninger i bl.a. småsager fremgår endvidere, at en tilsvarende praksis gæl-der i sager, der behandles i småsagsprocessen, og at det vil være udenbetydning for omkostningsfastsættelsen, om det er en advokat eller enanden dækningsberettiget repræsentant, der har bistået med de udenret-lige inkassoskridt. Tilkender retten således et beløb til dækning af uden-retlige inkassoskridt foretaget af en person, der også kunne møde somdækningsberettiget bistand i småsagen, skal dette beløb fratrækkes, nårretten fastsætter et passende beløb til dækning af udgifterne ved den in-denretlige repræsentation.I en kendelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 325, har VestreLandsret fundet, at de tilkendte sagsomkostninger til dækning af udgiftentil advokatbistand ikke skulle reduceres med det beløb, der var tilkendt tildækning af de forudgående udenretlige inkassoskridt, i en sag, hvorsagsgenstanden oversteg 50.000 kr., og hvor sagsøger på grund af belø-bets størrelse ikke havde mulighed for at lade sig repræsentere ved detinkassobureau, som havde foretaget de udenretlige inkassoskridt.For så vidt angår omkostninger til advokat eller anden mødeberettigetrepræsentant i forbindelse med indgivelse af betalingspåkravet i overens-stemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a, når sagen efter-følgende overgår til retssagsbehandling, bemærkes, at disse omkostnin-ger vil være en del af de samlede sagsomkostninger. Det vil i den forbin-delse kunne indgå i rettens samlede skøn, hvis kreditor indledningsvisvar repræsenteret af f.eks. et inkassobureau, men efterfølgende antog ad-vokat, da sagen overgik til retssagsbehandling.3. Retsafgiftsloven
HK Landsklubben Danmarks Domstole
påpeger, at det kan være be-tænkeligt, at der fremover vil gælde forskellige retsafgiftsregler for beta-lingspåkrav under 50.000 kr. og for betalingspåkrav mellem 50.000 og6
100.000 kr. Landsklubben opfordrer endvidere til, at der findes en løs-ning, hvor retsafgiften i betalingspåkravene indbetales efterhånden som”pengene skal bruges”. Som lovforslaget er udformet vil de samlede rets-afgifter skulle betales ved sagens indlevering. Når betalingspåkravet erfærdigbehandlet og skal videre til enten fogedretten eller civilretten, vilder blive et beløb, der skal tilbagebetales rekvirenten.Retsafgiftsreglerne for betalingspåkrav i intervallet 50.000 – 100.000 kr.er (bortset fra afgiftens størrelse) som udgangspunkt udformet eftersamme model som for betalingspåkrav på højst 50.000 kr. Der vil såledesligesom i dag kunne forekomme tilfælde, hvor retsafgiften skal tilbagebe-tales.Endvidere foreslås den regel, at den del af afgiften, der overstiger 400kr., bortfalder, hvis sagen afsluttes uden påtegning i medfør af retspleje-lovens § 477 e, stk. 2, 1. pkt., eller uden indledning af retssagsbehandlingi medfør af retsplejelovens § 477 f. Reglen indebærer, at der uanset kra-vets størrelse aldrig skal betales mere end 400 kr., når sagen afsluttesuden påtegning eller retssagsbehandling.Liberale Erhvervs Råd
anfører, at formålet med indførelsen af den for-enklede inkassoproces var at lette inddrivelsen af ubestridte pengekrav,herunder at gøre inddrivelsen billigere for den enkelte fordringshaver.Henset til dette formål finder Liberale Erhvervs Råd det ønskeligt, at for-slaget om ændringen af lov om retsafgifter indeholder en redegørelse for,hvilke økonomiske konsekvenser ændringen måtte have for borgere, sombenytter sig af den forenklede inkassoproces og/eller småsagsprocessen,idet det herved forudsættes, at den foreslåede ændring af lov om retsaf-gifter ikke medfører en fordyrelse af såvel den forenklede inkassoprocessom småsagsprocessen.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 2.2.1, foreslås der ikke en ændring af beløbsgrænsen i små-sagsprocessen, og sager på mere end 50.000 kr. vil således ikke kunnebehandles efter småsagsprocessen, hvis der iværksættes retssagsbehand-ling. Da der ikke foreslås ændringer i retsplejelovens kapitel 39 om be-handling af sager om mindre krav (småsagsprocessen), vil den foreslåe-de ændring af lov om retsafgifter ikke medfører en fordyrelse af små-sagsprocessen.
7
Som der er redegjort nærmere for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 3.2.1 og 3.2.2, er formålet med det fremsatte lovforslag ikkesom sådan billigere inddrivelse, men at lempe advokaters møderetsmo-nopol i sager, der kan behandles efter den forenklede inkassoproces, ogsom angår krav på op til 100.000 kr., for dermed at øge konkurrencenblandt de personer, der efter retsplejelovens § 260 kan repræsentere par-terne i disse sager.Det foreslås derfor, at de gældende regler om retsafgifter for betalings-påkrav i § 15 a i lov om retsafgifter fastholdes for betalingspåkrav, derangår højst 50.000 kr. Retsafgiften for indlevering af et betalingspåkrav,der angår højst 50.000 kr., ændres således ikke ved forslaget.Som der er redegjort nærmere for i lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 3.2.2, foreslås det, at retsafgiften for betalingspåkrav, derangår mere end 50.000 kr., fastsættes, så den svarer til den retsafgift, derskal betales, hvis sagen ikke føres efter den forenklede inkassoproces.Efter forslaget sidestilles indlevering af et betalingspåkrav, som angårmere end 50.000 kr., således med indlevering af en stævning med hensyntil retsafgifter.Iværksættes der retssagsbehandling efter retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.,skal der i givet fald betales afgift efter § 2 i lov om retsafgifter for hoved-forhandling eller for skriftlig behandling, der træder i stedet herfor. Ud-vides sagsøgerens påstand, efter at et betalingspåkrav er overgået tilretssagsbehandling, skal der endvidere som ved en stævning betalesyderligere afgift, jf. § 3, stk. 5.Afsluttes sagen uden påtegning i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2,1. pkt., eller uden indledning af retssagsbehandling i medfør af retspleje-lovens § 477 f, foreslås det, at den del af afgiften, der overstiger 400 kr.bortfalder. Hermed ligestilles en fordringshaver, der indleverer et beta-lingspåkrav på over 50.000 kr., i disse tilfælde med den fordringshaver,der indleverer et betalingspåkrav på højst 50.000 kr., for så vidt angårretsafgiften. Afgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravetudgør således aldrig mere end 400 kr. uanset kravets størrelse, når sa-gen afsluttes uden påtegning eller retssagsbehandling.Med lovforslaget lægges der således ikke op til en afgiftslempelse forinddrivelse af pengekrav på over 50.000 kr. Dog vil den del af afgifts-pligten, der ligger over 400 kr. (som er afgiften for rettens behandling af8
selve betalingspåkravet, når kravet er på højst 50.000 kr.) bortfalde, hvissagen afsluttes uden meddelelse af påtegning eller indledning af rets-sagsbehandling. Herudover vil lovforslaget medføre, at fordringshaverevil kunne vælge i den forenklede inkassoproces at lade sig repræsentereaf andre end advokater og vil have mulighed for enklere og hurtigere atgennemføre inkassosager med en sagsværdi på mellem 50.000 og100.000 kr. ved domstolene.4. Andre spørgsmål
HK Landsklubben Danmarks Domstole
anfører, at det kan være enforringelse af retssikkerheden, at en debitor ikke kan få et betalingspå-krav genoptaget, hvis der er gået mere end et år efter, at der er givet 2.påtegning.Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om genoptagelse af sager om beta-lingspåkrav. Sager om betalingspåkrav i intervallet 50.000 – 100.000 kr.vil således kunne genoptages under samme betingelser som sager om be-talingspåkrav på højst 50.000 kr. efter såvel gældende ret som efter lov-forslaget.Forbrugerrådet
savner endelig en redegørelse for, i hvilket omfang denforenklede inkassoproces har været anvendt og en prognose for, hvad enfordobling af beløbet vil betyde både numerisk og procentuelt, herunderhvad domstolenes erfaringer har været hidtil. Rådet efterlyser endvideretal for, hvor ofte der rettidigt fremsættes indsigelser over for betalingspå-kravet, samt for, i hvilket omfang fordringshaver er repræsenteret vedadvokat. Endelig efterlyses oplysninger om, hvorvidt der har været sagerom reglerne om god skik for andre repræsentanter end advokater.Det fremgår af Domstolsstyrelsens statistik, at der i årene 2008-2010 ermodtaget henholdsvis 106.112, 133.271 og 132.972 betalingspåkrav ibyretterne. Det fremgår endvidere, at byretterne i 2010 modtog 8.457almindelige civile sager, hvor sagsværdien lå i intervallet 50.000 til100.000 kr. (tallet omfatter ikke boligretssager og småsager). Det kanimidlertid ikke udledes af statistikken, hvor mange af disse sager der villevære egnede til behandling i den forenklede inkassoproces. Domstolssty-relsen er ikke i besiddelse af statistik for, hvor ofte der (rettidigt) frem-sættes indsigelser over for betalingspåkrav, eller for, i hvilket omfangfordringshaver er repræsenteret ved advokat.9
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4, for-ventes i det væsentlige alene en omlægning af opgavefordelingen mellemcivilretterne og fogedretterne, hvorfor forslaget som udgangspunkt ikkevil medføre et merarbejde hos domstolene. Dog kan ændringen muligvisføre til en mindre tilgang af inkassosager.Endelig bemærkes, at Justitsministeriet ikke har modtaget indberetningerfra retterne eller konkrete klager vedrørende rettergangsfuldmægtigesadfærd. Retsplejelovens § 267 b er omfattet af lovovervågning, og Ju-stitsministeriet er på den baggrund i færd med at udarbejde en redegø-relse til Folketingets Retsudvalg.
10
