Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter. (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 29.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Kim Andersen som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi har til behandling her, er et element i den netop indgåede Aftale om Konkurrencepakken, som er en aftale, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 11. april 2011, og som har til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i både den private og den offentlige sektor. Og det forslag, vi har til behandling her, fra justitsministeren går ud på at forhøje beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for sager, der kan behandles efter den forenklede inkassoproces, sådan at inkassobureauer fremover vil kunne repræsentere deres klienter i et større antal af de sager, der føres ved domstolene.

Det er i overensstemmelse med proceduren ved den såkaldt forenklede inkassoproces og vil altså være med til at give lidt mere konkurrence på området, og det synes vi er yderst fornuftigt. Derfor skal jeg på mit partis vegne tilkendegive, at vi støtter det fremsatte forslag.

Tak til hr. Kim Andersen, og så er det fru Maja Panduro som ordfører.

Som den forrige ordfører har forklaret, går det her lovforslag ud på at forhøje beløbsgrænsen for sager, som kan behandles efter den forenklede inkassoproces, fra 50.000 kr. til 100.000 kr., sådan at f.eks. inkassobureauer fremover vil kunne deltage i et større antal sager. Det er jo en del af den konkurrencepakke, som regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, og som skulle fremme konkurrence og produktivitet i den private og offentlige sektor.

Fra Socialdemokraternes side vil vi jo meget gerne arbejde for, at det både skal blive lettere, billigere og bedre for de borgere, som har brug for en repræsentation, som har brug for hjælp til at føre en sag af den her slags, men vi synes egentlig, at det stadig svæver lidt i det uvisse, om det her forslag vil bidrage til det. Man påstår det sådan set heller ikke i lovforslaget. Tværtimod skriver man et sted eksplicit, at formålet med lovforslaget sådan set ikke er, at inddrivelsen f.eks. skal blive billigere.

Vi savner en mere saglig begrundelse for det her, og især savner vi nogle grundigere svar på nogle af de, synes vi, ganske væsentlige spørgsmål, der er blevet rejst i høringssvarene.

F.eks. synes vi jo, det må gøre et vist indtryk, når Dommerfuldmægtigforeningen siger, at de egentlig har erfaring for, at det gør en tydelig forskel, om det er en advokat eller en ikkeadvokat, der repræsenterer en part. De kan se, at der oftere bliver indgået forlig, når det er en advokat. De mener også, at de opgaver, som fuldmægtige ved domstolene har i forvejen, bliver større, for der bliver mere arbejde, bl.a. med at vejlede, når det ikke er en advokat, der har repræsentationen.

Disse bekymringer synes vi man må tage vældig alvorligt. Vi synes også, det er et selvstændigt problem, hvis det her giver to parallelle systemer, fordi sager over 50.000 kr. stadig væk vil skulle repræsenteres af en advokat, hvis de skal videre i systemet, i modsætning til sager under 50.000 kr. Så vi risikerer altså, at folk kan blive nødt til at skifte repræsentation halvvejs, og det mener vi sjældent vil være særlig godt for sagens tidsmæssige fremadskriden og den, der skal repræsenteres.

Så med udgangspunkt i det er vi noget skeptiske. Vi vil få svært ved at kunne støtte forslaget, som det ligger her, men vi vil selvfølgelig være åbne, og hvis ministeren kan give nogle gode svar, der kan berolige os, så vil vi meget gerne lytte til dem. Men som det ligger nu, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til fru Maja Panduro. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Det her er jo om konkurrencepakken, og der er forlig mellem Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og regeringen. Sådan er det. Lovforslaget er en fortsættelse af det arbejde, som tidligere er igangsat med henblik på at lempe advokaters møderetsmonopol, hvor det er forsvarligt. I den forenklede inkassoproces, hvor det drejer sig om ubestridte pengekrav, og hvor der ikke er en tvist, kan andre end advokater, f.eks. inkassobureauer og revisorer, i dag føre sagen ved fogedretten og dermed på lige fod med advokater bl.a. repræsentere parterne og underskrive processkrifter – dog kun ved sager under 50.000 kr. Denne grænse forhøjes så med dette lovforslag til 100.000 kr., og dermed kommer der mere konkurrence på området. Som det fremgår af høringssvarene, er der bred enighed om dette. I konkurrencepakken bliver der også set på, om f.eks. revisorer kan være bestyrere af et dødsbo, og hvordan andre end advokater får nemmere ved at blive udpeget af skifteretten til at være bestyrere af et konkursbo. Dette er en naturlig forlængelse af den opblødning og åbning af de liberale erhverv, som er sket de senere år, bl.a. med en ny revisorlov og med mere fleksible ejermuligheder inden for de liberale erhverv, f.eks. ejendomsmæglererhvervet.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører.

Det kan være ganske godt med konkurrence, for når det f.eks. drejer sig om dødsboer, har vi i hvert fald set nogle uhensigtsmæssigheder, med at sagerne går til bestemte advokater, som tager nogle ublu priser, og det er ikke særlig godt for forbrugerne. Så der kan bestemt være gode grunde til at se på at lave nogle ting om. Men jeg har bare svært ved at se fidusen ved lige præcis det her forslag, for det, man selv siger som svar fra Justitsministeriet, er, at det her lovforslag ikke er sat i søen, for at det skal være billigere for forbrugeren. Så det lyder, som om der bare skal være mere konkurrence for konkurrencens skyld, og det synes jeg er sådan en lidt underlig tilgang. Det bliver jo sat lidt på spidsen af, at der faktisk er nogle høringssvar, som påpeger, at kvaliteten risikerer at blive ringere, ved at det ikke er advokater, der står for den her proces, idet advokater er langt bedre til f.eks. at få lavet nogle forlig på et område. Jeg synes, der er nogle høringssvar, som er kritiske, og der rejser sig også nogle spørgsmål omkring det her parallelle system, der opstår, f.eks. når der bliver gjort indsigelser, og man så skal skifte part eller repræsentant i sagen.

Jeg har allerede spurgt ind til, og det får jeg nok et svar på fra ministeren, når tid er, hvad det her kommer til at få af konsekvenser for forbrugeren. Hvad kommer det til at få af konsekvenser for den borger, som midt i sagen pludselig skal skifte fra et inkassofirma og til en advokat? Bliver det dyrere, bliver det dårligere, eller hvad er det, der kommer til at ske? Jeg synes ikke, det er godt nok, når man fra ministeriets side argumenterer for, at den her proces skal køre i de sager, hvor der ikke er indsigelser. Men der vil jo risikere at komme indsigelser, og man har ikke rigtig nogen tal på, hvor mange gange det sker. Så jeg synes heller ikke, argumentationen for, hvorfor det her skulle være fornuftigt, er så indlysende.

Jeg ser frem til et grundigt udvalgsarbejde. Vi er afventende, og vi har mange ting, vi skal have svar på.

Så synes jeg også, at jeg lige vil nævne, at nogle af høringsparterne siger, at høringsfristen faktisk har været rigtig kort, de har haft 14 dage, hvoraf den ene uge har ligget i påsken. Alene af den grund kan jeg frygte, at nogle af høringsparterne ikke har nået at indgive et svar, som kunne være vigtig for udvalgsbehandlingen. Så vi ser frem til et grundigt udvalgsarbejde, men kan altså ikke lige umiddelbart støtte det her.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Da den konservative retsordfører, hr. Tom Behnke, stadig væk ikke kan være til stede, har jeg også lovet at sige lidt på hans vegne om det her forslag.

Det er for mig som konservativ vigtigt, at tingene ikke gøres mere kompliceret end nødvendigt. Normalt er det alene advokater, der kan repræsentere parterne i en retssag ved møde i retten og ved at underskrive processkrifter. Den regel lempede vi på i 2005 og 2007, hvor det blev muligt med den forenklede inkassoproces at undlade at sætte en advokat på sagen, hvis betalingspåkravet var under 50.000 kr. Det betyder, at f.eks. inkassobureauer kan repræsentere deres klienter i retten uden at skulle sætte en advokat på sagen.

Det har der været så gode erfaringer med, at vi i Det Konservative Folkeparti kan støtte, at den beløbsgrænse nu udvides fra de nuværende 50.000 kr. til i fremtiden 100.000 kr.

Tak. Fru Lone Dybkjær som ordfører.

Det gik lidt hurtigere, end jeg havde forventet; beklager, formand.

Det Radikale Venstre er grundlæggende positive over for, at man øger konkurrencen og forenkler procedurerne etc. Det, der står fuldstændig uklart for os, er, om det vil ske med det her forslag, eller det bare er, fordi man synes, man skal have et eller andet forslag igennem. Flere ordførere har påpeget bl.a. faren for parallelsystemer, og hvad det vil betyde, og det vil vi se på i udvalgsarbejdet.

Derudover er der, som det også har været påpeget af nogle ordførere, meget korte høringsfrister, og det er altså en uskik, som regeringen – til trods for flotte ord om det modsatte – gang på gang benytter sig af. Det er jo ikke, fordi vi synes, at tingene skal trækkes i langdrag, men simpelt hen fordi det faktisk ikke giver de der fagfolk rundtomkring i systemerne, altså uden for Justitsministeriet, og som vi alle sammen baserer os på, gode muligheder for en ordentlig behandling af sagerne.

Det, der så bliver problemet her – og det er vi jo heller ikke tilhængere af – er, at der er monopoler her, og det er altså nogle uklare svar, som Justitsministeriet giver på kommentarerne til høringssvarene. Men det er, som Justitsministeriet trods alt kommer ind på, at man i lyset af de her høringssvar vil følge området nøje, og det vil sige, at der jo sådan set er rejst en række problemer i høringssvarene, som Justitsministeriet faktisk ikke kan give svar på.

Så det er noget af det, man har kommenteret – det er vist Dommerforeningen, og også byretterne, HK Landsklubben og Forbrugerrådet har jo kommenteret det her forslag – og her synes vi igen ikke, at der er givet nogen rigtig forståelige svar. Så vi er tøvende over for forslaget.

Vi er generelt positive over for, at konkurrencen øges, og at man kan bryde nogle fagmonopoler, som ikke er særlig hensigtsmæssige. Spørgsmålet er, om det er det, man opnår ved det her, eller om man i realiteten prøver at sjuske noget igennem, som i virkeligheden ikke vil føre til det, som er det ønskede.

Tak til fru Lone Dybkjær. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

For så vidt er det her jo et interessant eksempel på, hvordan man indimellem laver lovgivning i Folketinget. Man laver en aftale mellem nogle politiske partier, og den aftale indeholder en række punkter med et tilsyneladende smukt formål. Det er måske lidt vanskeligt at få undersøgt alle elementer i en sådan aftale til bunds, inden aftalen indgås, og samtidig er det også blevet så sent på folketingsåret, at man har rigtig travlt med at få det igennem og få det vedtaget, særlig hvis det skal nås, inden der kommer valg. Så laver man en meget hurtig høringsfrist, og der kommer så selvfølgelig en række indvendinger, som det er lidt svært at svare på, men det er der jo ikke rigtig noget at gøre ved, for der er lavet en aftale, og så kan det ikke laves om, hvis ikke aftaleparterne er enige om det. Og så kommer der en lidt underlig situation. Efter at have læst høringsnotatet får man det klare indtryk, at hvis det stod til Justitsministeriet, synes ministeriet måske nok, at der er god grund til at undersøge nogle ting yderligere, inden det her bliver vedtaget. Men det kan så ikke lade sig gøre, og så vil man følge udviklingen nøje fremover, selv om det kan siges, at i virkelighedens verden ville det måske være klogere at få nogle af de her ting undersøgt til bunds, inden det her lovforslag blev vedtaget.

Jeg skal nævne tre, synes jeg selv, væsentlige indvendinger i høringssvarene. Den ene er fra Københavns Byret, som siger, at det ikke umiddelbart forenkler forløbet, at man i nogle tilfælde, altså op til 50.000 kr., kører uden behov for at have en advokat indblandet hele vejen igennem, også hvis den, som sagen er anlagt mod, gør gældende, at vedkommende ikke skylder pengene.

Hvis der er tale om, at det er mellem 50.000 og 100.000 kr., betyder det faktisk i sidste instans, at man skal ændre, hvem det er, der skal repræsentere skyldneren. Københavns Byret siger, at det kan give nogle uheldige konsekvenser, og alt andet lige kender Københavns Byret vel til de sager, der er.

Dommerfuldmægtigforeningen fraråder at ændre de nugældende regler og påpeger, at det er medlemmernes erfaring, at advokater i væsentlig højere grad end ikkeadvokater er egnede til at repræsentere en part i sagens forberedelse og i forbindelse med hovedforhandlingerne. Og de mener så, at det vil give en større arbejdsbyrde for dommerne i det arbejde, der foregår i de her sager. Det kan selvfølgelig være en slags egeninteresse, at dommerne ikke ønsker at blive påført yderligere arbejde, men det er vel også et forsøg på ligesom at sikre, at tingene ikke bliver mere bureaukratiske og mere besværlige. Hvis det faktisk er sådan, at man på grund af utilstrækkelig rådgivning har brug for, at dommerne i større udstrækning går ind og hjælper i de her sager, har man i hvert fald ikke skabt bedre vilkår.

Dommerfuldmægtigforeningen nævner også, at man har den erfaring, at hvis advokater er indblandet i sagen, bliver der oftere indgået forlig, og det kan jo også være fornuftigt set fra alle parters side i en sådan sag.

Så har Forbrugerrådet den, synes jeg jo, meget relevante indvending, at man savner en redegørelse for, hvordan den forenklede inkassoproces er blevet brugt indtil nu, og hvad erfaringerne er med det. Og det synes jo at være et rimelig sagligt argument. Man vil udvide en ordning, godt nok ikke fuldt og helt, men man vil udvide en ordning, og så er det naturlige spørgsmål selvfølgelig at stille, hvordan det er gået, hvilke erfaringer der er gjort, hvor mange har benyttet sig af det. Og der er det måske ikke helt nok, at man i nogle politiske forhandlinger er kommet frem til, at det er gået godt nok, og at det derfor roligt kan udvides.

Så Enhedslisten er meget skeptisk over for det her forslag. Vi har det ikke sådan, at bare man nævner ordene konkurrence og øget konkurrence, bliver vi glade og lykkelige. Der skal konkrete forbedringer for borgerne til, før vi kan støtte et forslag, og det har vi måske meget svært ved at se i det, der ligger her.

Så vi er altså skeptiske, men indgår selvfølgelig i udvalgsarbejdet og stiller også der de relevante spørgsmål, der måske kan gøre os klogere på, hvor meget der er tænkt over det her. Men umiddelbart ser det ud, som om det er, hvad jeg vil kalde et typisk eksempel på et forlig. Man sender forslaget i høring med så kort frist, at muligheden for at få saglige indvendinger ikke er ret stor. Så får man alligevel nogle saglige indvendinger, som der ikke rigtig er nogen svar på, og så køres det igennem alligevel, fordi der er lavet en aftale. Og det kan altså godt føre til, at den lovgivning, der kommer i Danmark, nok ikke bliver så god, som den burde være.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Nogle er positive, nogle er afventende, grænsende til det skeptiske. Jeg kan forstå, at der er nogle spørgsmål, vi skal have afklaret noget mere under udvalgsbehandlingen. Det vil vi selvfølgelig fra Justitsministeriets side medvirke til at gøre.

Lovforslaget er, som flere har været inde på, et led i udmøntningen af konkurrencepakken, som blev indgået her den 11. april i år. Konkurrencepakken har jo til formål, at vi skal fremme konkurrencen og produktiviteten både i den private og i den offentlige sektor. Med det her forslag lægger jeg så op til, at vi ændrer retsplejelovens regler om betalingspåkrav, også det, man kalder den forenklede inkassoproces, ved at vi hæver beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr., så på den måde bliver processen altså gjort anvendelig i flere sager. Det betyder så en lempelse af advokaternes møderetsmonopol og bidrager på den måde til øget konkurrence på det her område, som altså drejer sig om inddrivelse af pengekrav.

Sager, som bliver behandlet efter den forenklede inkassoproces, er i dag undtaget fra hovedreglen om, at kun advokater kan repræsentere parterne i en retssag ved at møde i retten og ved at underskrive processkrifterne, og derfor kan bl.a. inkassobureauer så repræsentere deres klienter i netop de sager, og ved at forhøje beløbsgrænsen i den forenklede inkassoproces vil bl.a. inkassobureauer kunne repræsentere deres klienter i et større antal sager ved domstolene, end de kan i dag.

Så er det rigtigt, at nogle høringsparter af forskellige årsager har udtalt sig negativt, kritisk, om forslaget, men det er min opfattelse, at forslaget på en fornuftig måde skaber en større konkurrence blandt dem, der kan repræsentere en fordringshaver ved inddrivelse af ubestridte pengekrav. Derudover bliver det enklere og hurtigere for fordringshaver at gennemføre inkassosager med en sagsværdi på mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. ved domstolene.

Men jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og vil tilsige, at vi naturligvis vil svare omhyggeligt og så præcist som muligt på de spørgsmål, der måtte blive stillet undervejs.

Tak til justitsministeren.

Der ikke er flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det skete ikke.