Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 2:

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje. (Legemsindgreb, advokatvirksomhed).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Flemming Møller som ordfører.

Så er der ro i salen, værsgo.

Da vores ordfører ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg læse følgende op på vegne af Venstre:

Lovforslaget her vedrører en ændring af lov for Færøerne om rettens pleje i forhold til en samlet regulering af legemsindgreb. Konkret foreslås det, at reglerne om legemsindgreb i den færøske retsplejelov opdateres i overensstemmelse med reglerne i den danske retsplejelov. Det betyder bl.a., at lov om det centrale dna-profilregister vil kunne sættes i kraft på Færøerne i overensstemmelse med de færøske myndigheders ønske herom.

Lovforslaget er en genfremsættelse fra sidste folketingsår, og for Venstre er det fortsat, ligesom vi tilkendegav sidst, af afgørende betydning, at ændringerne for Færøerne er i fuld overensstemmelse med de færøske myndigheders ønske herom. Vi noterer os derfor, at det med lovforslaget fortsat forudsættes, at de færøske myndigheders endelige udtalelse foreligger inden lovforslagets tredje behandling i Folketinget. I Venstre kan vi således fortsat støtte op om forslaget, ligesom vi i Venstre ser frem til den videre udvalgsbehandling i Færøudvalget.

Tak til hr. Flemming Møller. Der er ikke bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Niels Sindal som ordfører.

Socialdemokratiet kan også tilslutte sig lovforslaget, som det foreligger. Vi synes, det er en god idé, at det centrale dna-profilregister bliver opdateret i henhold til færøske forhold.

Den anden del af lovforslaget, hvor færøske myndigheder ønsker at overtage sagsområdet vedrørende advokatvirksomhed, omhandler ligestilling af advokatvirksomhed på Færøerne, for så vidt angår dansk og færøsk beskikkede advokater, og således er de to dele af lovforslaget i overensstemmelse med den lovgivning, som Lagtinget er i gang med at gennemføre, og vi afventer så inden tredje behandling Lagtingets endelige godkendelse af lovforslaget. Vi tilslutter os.

Tak til hr. Niels Sindal. Så er det hr. Henrik Brodersen som ordfører.

Med indholdet af L 2 kan man sige at der er tale om nogle fornuftige tilretninger.

Punkt 1 om, at advokater beskikket af justitsministeren kan udøve advokatvirksomhed på Færøerne i samme omfang som advokater beskikket af de færøske myndigheder, synes vi fra Dansk Folkepartis side er fint. Det gør, at der også her bliver tale om en større fleksibilitet på området og på sigt måske også en større ensartethed.

Punkt 2 omhandler visitering af sigtede og mistænkte. Med dette lovforslag kan man jo sige at der er mulighed for at gå lidt mere grundigt til værks over for en sigtet, såvel udenpå som indeni, om nødvendigt, hvis politiet skønner det rigtigt.

Loven kommer til at være i overensstemmende med lov nr. 322 af 24. maj 1989, som de danske myndigheder fandt nødvendigt, og som siden er blevet brugt som værktøj til politi og retsvæsen i Danmark.

I forbindelse med de rettelser, der finder sted med L 2, synes jeg det er vigtigt at slå fast, at denne ændring er et ønske fra færøsk side, sådan at de spredte bestemmelser, der er i dag, bliver til en lov med faste rammer, og sådan at der også på dette område bliver en mere ensartet bedømmelse og hermed sikkerhed for den sigtede og de myndigheder, som skal bruge lovens ensartethed for hele Færøerne, og at f.eks. fingeraftryk, blodprøver, vævsprøver og andet bliver foretaget så skånsomt som muligt og kun i yderste konsekvens bliver brugt.

L 2 giver også mulighed for oprettelse af et dna-personregister på Færøerne, som giver politiet et værktøj mere til opklaring og efterforskning. Dette hilser vi fra Dansk Folkepartis side meget velkommen, da det også kan sikre, at en eventuelt mistænkt kan frifindes på stedet, så snart dna-prøven har vist sit resultat, hvis det skulle vise sig, at man havde fået fat i den forkerte person.

Så det er helt igennem en fornuftig modernisering af de nuværende regler, og vi skal fra Dansk Folkepartis side ikke forlænge debatten yderligere, men kun sige, at vi bakker op om forslaget til gavn for det færøske folk, når man deroppe har taget en beslutning om det.

Tak til hr. Henrik Brodersen. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

SF har et overordnet princip om, at når Færøernes myndigheder ønsker nogle ændringer, er vi altid meget lydhøre over for det, og da det jo også er tilfældet i forbindelse med det her lovforslag, skal jeg herfra kun meddele, at SF støtter lovforslaget.

Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det fru Vivi Kier som ordfører.

Tak. Det er ikke så tit, det sker, men jeg må sige, at jeg fra ende til anden er helt enig med den foregående taler. Vi støtter også dette lovforslag.

Tak. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

I Enhedslisten har vi den holdning, at vi normalt siger ja til et forslag, hvis det er ønsket fra Færøerne eller – når det drejer sig om Grønland – fra Grønland.

Det her forslag behandlede vi jo inden sommer og blev ikke færdige, fordi der ikke ligger nogen udtalelse fra Færøerne om, hvorvidt man ønsker forslaget eller ej. Det gør der stadig ikke, og derfor afventer vi udtalelsen fra Lagtinget i Færøerne, før vi tager stilling til, hvad vi mener om forslaget, for vi mener, det er afgørende for vores stillingtagen, om det her faktisk er noget, man ønsker fra færøsk side.

Tak til fru Line Barfod. Så er det hr. Høgni Hoydal som ordfører.

Jeg kan helt tilslutte mig det sidste, som fru Line Barfod fremførte. Denne sag er måske ikke så enkel, som den ser ud. Det er jo et begrænset forslag, men grunden til, at det her ikke blev færdigbehandlet i Færøerne, er, at den her ændring i retsplejeloven er en del af et større kompleks, kan vi sige, hvor man det seneste år har prøvet at lave den færøske retsplejelov og den færøske straffelov nærmest identisk med den danske. Det kan man have sine meninger om. Der er selvfølgelig problemer med det.

Men hovedproblemet er de EU-regler, man holder sig til i forbindelse med mulighederne for færøske og danske advokater til at virke frit i hinandens lande, for her er Danmark blevet udfordret i forbindelse med Danmarks øgede EU-integration, mens Færøerne jo står uden for EU og har en anden tilgang til EU og egentlig forsøger at få en slags EØS-aftale i stand med EU. Det er i den forbindelse, der er uenighed i Færøerne om dette forslag, ikke bare mellem opposition og regering, men særlig internt i regeringen.

Så jeg er bare indstillet på at indstille, at man ikke tager det for givet, at det her er et ønske fra de færøske myndigheder. Det er måske et ønske fra visse dele af den færøske regering, men internt i regeringen i Færøerne er man ikke helt enige om dette forslag. Så jeg tilslutter mig, at man afventer den endelige behandling i det færøske parlament.

Tak til hr. Høgni Hoydal. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Så kan jeg jo tilføje, at vi i Fokus er af den holdning, at når der nu måske er et lille flertal i Færøerne, der ønsker det her, og et andet flertal, der måske ikke ønsker det, så synes vi også, at man skal afvente den endelige behandling i Færøerne, inden der skal tages endelig stilling til det.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Så er det justitsministeren, som er på vej.

Jeg vil gerne takke for, at lovforslaget, som jo er en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fra sidste samling, igen er blevet positivt modtaget.

Forslaget indebærer jo, at reglerne om legemsindgreb i den færøske retsplejelov bliver ajourført i overensstemmelse med reglerne i den danske retsplejelov. Min forventning er, at en samlet og systematiseret regulering af legemsindgreb på Færøerne både vil være til gavn for de færøske borgeres retssikkerhed og af væsentlig betydning for politiets muligheder for at efterforske forbrydelser og bekæmpe kriminalitet.

Jeg synes også, det er væsentligt, at lovforslaget gør det muligt efterfølgende at sætte lov om Det Centrale Dna-profil-register i kraft på Færøerne i overensstemmelse med myndighederne på Færøernes ønske om det, idet reglerne jo danner grundlag for indsamling af de oplysninger, der skal registreres i Det Centrale Dna-profil-register. Jeg er opmærksom på, at nogle siger, at vi så nu under udvalgsbehandlingen må afvente en udtalelse fra Færøerne, og det respekterer jeg naturligvis. Men tak for en positiv modtagelse.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Høgni Hoydal.

Justitsministeren er jo bekendt med, at når det gælder retsplejeloven, har der været andre problemer, som er opstået mellem Færøerne og Danmark, specielt om, hvordan man tolker færøske myndigheders indflydelse på politiets arbejde og politiets ledelse osv. i Færøerne. Derfor vil jeg bare spørge justitsministeren, nu når jeg har mulighed for det, om han også er på vej med et lovforslag på retsplejeområdet, der kommer de færøske ønsker i møde, nemlig at man på Færøerne får en demokratisk indflydelse på politiets arbejde, som jo hidtil er blevet afvist.

Justitsministeren.

Nu synes jeg, det er forkert at sige, at vi har afvist indflydelse for de færøske myndigheder, men der har været en uenighed om fortolkningen af de regler, der består, med hensyn til på hvilken måde og i hvilken grad der skal høres ved besættelse af ledige stillinger. Men det er der så en god dialog med de færøske myndigheder om.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.