L 198 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelse fra Københavns Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 6. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 2 vedr. L 198 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 2:’’Ministeren bedes kommentere henvendelse fra Københavns Kommune, jf. L198 – bilag 4”Svar:Det anføres i henvendelsen fra Københavns Kommune, at lovforslaget omnedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af kommunale par-keringsindtægter må”forventes at medføre mere trængsel og spildtid, altsåringere forhold for byens privatbilister og erhvervsdrivende”.Det fremgår videre af henvendelsen, at”udfordringerne på parkeringsområdeter så store i København, at der både er behov for regulering og for etableringaf flere p-pladser til såvel erhvervslivet som byens beboere.”KøbenhavnsKommune anfører, at lovforslaget forhindrer”Københavns Kommune i at bru-ge indtægter på flere parkeringspladser. Det betyder, at vi er nødt til at priorite-re midler fra andre områder så som skoler, daginstitutioner og plejehjem, hvisvi i fremtiden ønsker at etablere flere p-pladser”.Hertil skal Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærke, at lovforslaget aleneadresserer de stigende indtægter fra betalingsparkering. For KøbenhavnsKommunes vedkommende betyder det, at kommunen kan beholde betydeligeparkeringsindtægter, svarende til 70 pct. af kommunens indtægtsniveau i2007. Hvis Københavns Kommune – som de skriver – ønsker at tilvejebringeog investere i nye parkeringsanlæg, vil kommunenderudoverfrit kunne an-vende indtægter fra betalingsparkering til at finansiere udgifter til afskrivningog forrentning af investeringen.På baggrund af foreløbige tal vurderer ministeriet, at Københavns Kommunevil kunne beholde indtægter fra parkering på mere end � mia. kr. årligt udenmodregning i statstilskuddet.. Det er indtægter, som kommunen hidtil har kun-net – og også fortsat vil kunne – anvende til etablering af parkeringspladsersåvel som til andre serviceområder. Der er således ikke belæg for, at lovfors-laget skulle gå ud over skoler og daginstitutioner i Københavns Kommune, idetlovforslaget blot sikrer, at kommunerne ikke fremadrettet kan beholde den delaf stigninger i parkeringsindtægter, som ikke modsvares af stigninger i udgiftertil afskrivning og forrentning af investeringer området, og at kommunen ogsåpå langt sigt kan beholde betydelige indtægter derudover.Med hensyn til de problemer, som Københavns Kommune fremhæver at ople-ve med”arbejdstagere og erhvervsfolk, som spilder deres tid på at køre rundtog lede efter en parkeringsplads”,skal ministeriet for en god ordens skyld

minde om, at det er en kommunal beslutning og prioritering at sikre goderammer for parkering til gavn for byens borgere og erhvervsliv. Lovforslagetændrer i den forbindelse ikke på kommunens mulighed for at opføre parke-ringspladser. Kommunens argumentation forekommer således ikke forståelig.Københavns Kommunes tilkendegiver endvidere, at lovforslaget næppe vil”komme til at betyde noget for Københavns Kommunes adfærd i forhold til enregulering af takster på parkeringsområdet”.Hertil kan Indenrigs- og Sund-hedsministeriet bemærke, at lovforslaget ikke ændrer på kommuners mulighedfor fortsat at opkræve betaling for parkering og ministeriet er enig i, at der i dagog fremover vil være behov for at anvende betalingsparkering af trafikale hen-syn.Med lovforslaget sikres det, at der ikke fremadrettet er stigninger i de kommu-nale parkeringsindtægter, som kan tilskrives fiskale hensyn. Det er således ik-ke korrekt, at forslaget kan ses som et forsøg på en”forringelse af Køben-havns Kommunes muligheder for at forbedre rammerne på parkeringsområdetpå en hensigtsmæssig måde”,som det anføres sidst i henvendelsen fra Kø-benhavns Kommune.