Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
L 198 Spørgsmål 15
Offentligt
Bilag til L 198 – spm. 15:
Ministeren bedes i besvarelsen indtænke følgende uddybende forhold:A. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det i indledningen oplyst, at formålet medlovforslaget er "at understøtte, at kommunerne ikke opkræver betaling fra parkering af fiskalehensyn".B. Med det formål indikerer ministeren, at det i dag forholder sig sådan, at kommunerne rent faktiskopkræver betaling fra parkering af fiskale hensyn, og at ministeren har dokumentation herfor.C. Det følger imidlertid af forarbejderne til vejlovens § 107, stk. 2, at der kræves en trafikal begrundelsefor etablering betalingsparkeringsordninger, og at der skal være et adfærdsregulerende formålmed,At etablere en betalingsparkeringsordning,at udvide det geografiske område, som betalingsparkeringsområdet dækker,at udvide betalingsparkeringsordningen tidsmæssigt, og f.eks.at kræve en højere timebetaling for parkering.Vejlovens § 107, stk. 2, må herudover forstås på den måde, at det er et krav, atvedkommende politimyndighed har erklæret sig enig i, at afgiften opkræves og dentrafikale begrundelse for at opkræve betaling for parkering.D. Hvis kommunerne ved opkrævning af betaling for parkering lægger vægt på kommunernes økonomiog ønsket om at tjene penge i den sammenhæng, vil der således være tale om, at kommunerneinddrager et usagligt hensyn, og det må have formodningen mod sig, at ressortministeriet ogVejdirektoratet er bekendt med at det forholder sig sådan, uden at man har grebet ind.E. En vedtagelse af lovforslaget med det oplyste formål må derfor forudsætte, at ministeren kandokumentere, at det rent faktisk forholder sig sådan, at kommunerne opkræver betaling for parkeringaf fiskale hensyn. At ministeren er bekendt med sager herom. I modsat fald vil en vedtagelseaf lovforslaget bygge på vildledende oplysninger om de faktiske forhold som grundlag for formåletmed lovforslaget.F. I forlængelse heraf kan det til yderligere baggrund oplyses:Anvendelsesområdet for vejlovens § 107, stk. 2, er bl.a. beskrevet på følgende måde i forarbejderne(se FT 1956/57, Tillæg A, sp. 508, hvori der henvises til Vejlovsudvalgets betænkning nr. 117/1955vedrørende forslag til De Offentlige Vejes Bestyrelse m.m., hvorfra nedennævnte citater stammerfra):"Parkeringsafgiften bør kun opkræves i de tilfælde, hvor der af færdselsmæssige hensyn er særligtbehov derfor. Afgifterne bør kunne gradueres efter den tid, hvori det enkelte motorkøretøj erparkeret, og kan eventuelt være progressive, ligesom de kan ansættes til forskellig højde påforskellige steder i byen, alt efter behovet for at begrænse parkeringen. Parkeringsafgift bør ikkeopkræves, medmindre vedkommende politimyndighed er enig i den trafikale begrundelse forafgiften.""Sådanne afgifter bør dog ikke anvendes for at skaffe den enkelte vejbestyrelse en indtægt, men kunnår færdselsmæssige hensyn, dvs. de motorkørendes egen interesse, i særlig grad taler derfor. Detforeslås derfor, at vedkommende politimyndighed skal erklære sig enig i, at afgiften opkræves. ..."
