Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 196:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Skattefritagelse for mindre personalegoder, rigsfællesskabsfradrag, skattefritagelse for nedrivningsstøtte m.v.).

Af skatteministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 27.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tidligere på året indgik Venstre en aftale med Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti – en aftale, der gør livet nemmere for virksomhederne og deres medarbejdere. Aftalen gør det nemlig lettere for virksomhederne at vise deres påskønnelse, når medarbejderen har gjort en særlig indsats. De ansatte får naturligvis løn for at udføre deres arbejde – sådan er det, og sådan skal det naturligvis blive ved med at være – og viser den ansatte sig at være mere værd end lønnen, må det være på sin plads med en lønforhøjelse.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en eller flere medarbejdere gør en særlig indsats: viser sig som en ekstraordinært god kollega eller gør måske blot med sit gode humør virksomheden til en bedre arbejdsplads. I situationer som disse kan der være al mulig grund til for virksomhedernes ledelse at vise, at man sætter særlig pris på den pågældende medarbejder – ikke som regulær aflønning, men mere symbolsk, hvor det i høj grad er tanken, der tæller. Man kunne eksempelvis give medarbejderen en buket blomster eller en flaske vin, blot for at vise, at man er opmærksom på medarbejderen.

Hidtil har den slags udløst en del papirarbejde for virksomhederne, idet gaven eller godet skulle oplyses til SKAT. Den slags vil alt andet lige gøre virksomhederne mindre motiveret til at give disse symbolske gaver og dermed mindre tilbøjelige til at vise deres påskønnelse. Det er klart, at der må være grænser for gavens og personalegodets omfang, idet den fortsat skal ses som værende af symbolsk karakter og ikke som en del af lønnen. Er den det, skal der naturligvis svares skat af den.

Med det her lovforslag udmøntes førnævnte aftale, hvor vi i forligskredsen har fundet en fornuftig balance. Det betyder, at der indføres en skattefri bagatelgrænse for personalegoder, og denne grænse er sat til 1.000 kr. årligt. Modtager medarbejderen gaver og personalegoder, hvis samlede værdi overstiger dette beløb, skal hun eller han beskattes af hele beløbet. Dog vil julegaver fra arbejdsgiveren til en værdi af højst 700 kr. ikke blive beskattet.

Hidtil har en medarbejder skullet betale skat, hvis han eller hun modtog en fribillet til et sports- eller kulturarrangement, som arbejdsgiveren sponserer. Blandt nærværende lovforslags mange elementer finder vi ligeledes et forslag om at ændre dette. Det betyder, at medarbejderne slipper for at skulle betale skat af denne type billetter. Dermed vil det blive en anelse lettere for idræts- og kulturforeningerne at hente midler til flere og bedre aktiviteter. Muligheden for at bruge sponsorbilletter som et personalegode vil nemlig give virksomhederne et ekstra incitament til at støtte det lokale idræts- og kulturliv.

I Venstre ser vi med meget stor tilfredshed på den aftale og de mange gode initiativer, som den rummer, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nick Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Som det også blev sagt af den forrige ordfører, er det foreliggende lovforslag en udmøntning af en aftale indgået mellem Venstre og Konservative, altså regeringen, og Socialdemokratiet.

For Socialdemokratiet er det helt grundlæggende, at vi alle sammen betaler det, vi skal, i skat, hverken mere eller mindre. Man kan sige, at det sådan set er legemliggørelsen af det solidariske samfund, fordi vi på den måde frembringer grundlaget for finansieringen af vores fælles velfærd.

En af forudsætningerne for, at det store, brede flertal af befolkningen vil bakke op om den samfundsmodel, er, at skattelovgivningen opfattes som retfærdig og rimelig og ikke båret af umådeholden nidkærhed eller komplet uforståelige regler. Derfor er det Socialdemokratiets holdning, at når vi støder på tilfælde, hvor folk skal betale skat, men hvor man må spørge sig selv, om det nu også giver mening, så er der grund til at overveje reglerne, og det lovforslag, som vi har med at gøre her, er et opgør med et potpourri af sådan nogle eksempler, kan man sige. Jeg vil tage fat i bare et par stykker af dem, de vigtigste og økonomisk set største af dem.

For det første indføres der en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. For fremtiden vil det være sådan, at en ansat ikke vil skulle beskattes af værdien af personalegoder, hvis den samlede værdi ikke overstiger 1.000 kr. Det gælder f.eks. blomster, vin, deltagelse i et motionsløb, fribillet til en sportsbegivenhed eller lignende. Når vi nu finder på at sige, at der bør laves sådan en grænse, er det selvfølgelig, fordi vi hele tiden får henvendelser fra folk ude i det virkelige liv, som siger: Her er der noget, der ikke rigtig virker.

Lad mig tage et eksempel på, hvad der motiverer til sådan en ændring som den her. Vi har fået henvendelser fra en konkret virksomhed, som til et firmaarrangement gerne ville give deres medarbejdere en taske med virksomhedens logo på – det er jo ikke ualmindeligt – og den kunne medarbejderne så tage med hjem og bruge ved forskellige lejligheder. Problemet var bare, at man konstaterede, at hvis man gav denne her taske/rygsæk til medarbejderne, skulle de beskattes af værdien af den, hvorefter virksomhedens skattechef sagde til direktøren: Hvis vi vil komme ud over det og være sikre på, at vores medarbejdere nu også gerne vil modtage tasken, så bliver vi nødt til at give dem et løntilskud, sådan at den værdi af tasken, som de har fået, bliver neutraliseret, og det er klart, at det løntilskud selvfølgelig skal være så stort, at man kan trække skatten fra og så have nettobeløbet, der neutraliserer værdien af tasken, tilbage. Og man kan godt forestille sig, at det meget, meget let kan ende i en masse bureaukrati og komme til at se så underligt ud, at virksomheden vil tænke: Kan det nu også betale sig? Og skulle vi ikke lade være med det? Og det giver lige præcis en afstandtagen til den her mulighed for at give et klap på skulderen eller for at opføre sig bare sådan nogenlunde fornuftigt og yde almindelig, god personalepleje.

Derfor ønsker vi nu en 1.000-kroners-grænse, sådan at det bliver muligt at gøre sådan nogle ting på en rimelig og fornuftig måde. På den anden side skal grænsen selvfølgelig ikke ligge over de 1.000 kr., fordi vi jo ikke vil have, det skal være sådan, at man kan omgå reglen om, at man skal beskattes af den løn, man får. Så det er et fornuftigt snit, der giver en lidt lettere hverdag.

Et andet eksempel er, at det ikke længere skal være skattepligtigt, når en ansat får fribilletter til sportslige eller kulturelle arrangementer, som arbejdsgiveren er sponsor for. Det er jo noget, der foregår meget hyppigt, navnlig, tror jeg, ude i provinsen, at man støtter det lokale kultur- og sportsliv og samtidig giver medarbejderne mulighed for nogle oplevelser osv. Det skal selvfølgelig ikke være skattepligtigt. Det skal selvfølgelig være muligt at gøre det på en rimelig og hensigtsmæssig måde.

Et andet eksempel, som ligger et helt andet sted, er, at en ansat ikke længere skal være skattepligtig af den mad, som han eller hun spiser, når måltidet er, som det hedder, led i pædagogisk spisetræning i forbindelse med arbejdet. Altså, pædagogen eller den ansatte på en døgninstitution eller andre steder, der som et led i arbejdet spiser sammen med børnene eller dem, som er anbragt på institutionen, eller hvad det er, skal selvfølgelig ikke beskattes af den mad, vedkommende spiser.

Sådan er der forskellige regler, som bliver rettet til. Det er i virkeligheden den her 1.000-kroners-regel for personalegoder og så den nye regel om fribilletter, som betyder noget økonomisk. Det andet har meget, meget begrænsede økonomiske konsekvenser, men til gengæld vil det gøre hverdagen lidt lettere for de medarbejdere, arbejdsgivere, studerende og andre grupper, som er omfattet af det her lovforslag.

Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Man må sige, at lovforslaget her, L 196, er en meget blandet buket af meget forskellige blomster, men det er, kan man også sige, en køn buket, i og med at det er nogle ganske sympatiske små forslag, som regeringen kommer med her.

Der er ingen tvivl om, at de regler, som eksisterer …

Må vi godt bede om ro i salen. Tak.

Der er ingen tvivl om, at de beskatningsregler, som der er i dag for personalegoder, nemlig at en medarbejder skal beskattes af selv en kuglepen til 5 kr., og at der ikke er nogen bagatelgrænse, gør, at det er yderst begrænset, hvor mange personalegoder danske virksomheder og arbejdsgivere i det hele taget giver til deres medarbejdere.

I Dansk Folkeparti betragter vi det som en god tradition, at man påskønner sine medarbejderes indsats ved at give dem forskellige goder – det være sig en julegave, det være sig en billet til en fodboldkamp, som virksomheden er sponsor for – og det mener vi ikke i sig selv skulle udløse nogen skattepligt, hverken for medarbejderne eller for arbejdsgiveren til at indberette det til SKAT.

Derfor synes vi også, det er en fornuftig model, som regeringen foreslår her, nemlig at der indføres en bagatelgrænse på 1.000 kr. årligt pr. medarbejder, så man kan give personalegoder til medarbejderne, uden at det udløser beskatning. Dermed er der en god balance i, at man stadig væk kan give sine medarbejdere en gave og påskønne et godt stykke arbejde, men samtidig åbnes der ikke op for, at man kan udskifte en del af den skattepligtige kontante aflønning med naturalier i stedet for. Så med andre ord er det en fornuftig balance, der er fundet her.

Vi er også glade for afskaffelsen af Færøfradraget, altså at det her fradrag, som udenlandske studerende har kunnet få, nu er afskaffet, som regeringen har gjort, og at vi i stedet for indfører et såkaldt rigsfællesskabsfradrag, sådan at færøske og grønlandske studerende stadig væk kan studere i Danmark og har mulighed for at finansiere det, eller, kan man sige, forsørge sig selv ved at arbejde på nogle mere lempelige vilkår. Det bakker vi også helt op om.

Så er der også forslaget om, at borgere, som modtager støtte fra deres kommune til at nedrive en faldefærdig bygning, ikke bliver beskattet af det her tilskud, og det er jo i øvrigt en ordning, som Dansk Folkeparti har været med til at indføre i forbindelse med finansloven. Så vi er glade for, at de borgere, der modtager tilskuddet, ikke længere skal være skattepligtige af det.

Endelig er der også et meget sympatisk element, nemlig forslaget om, at de nyrepatienter, som er blevet syge og har fået NSF og derfor har fået en godtgørelse fra staten, selvfølgelig ikke skal betale skat af den godtgørelse, de modtager.

Lovforslaget indeholder en række yderligere gode initiativer fra regeringens side, så jeg skal bare sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører for SF.

Fordi finansieringen i lovforslaget her kommer fra en anden aftale, SF ikke er en del af, er vi heller ikke en del af den aftalekreds, der står bag lovforslaget her, men ikke desto mindre er vi meget positivt indstillet over for det og vil støtte det varmt. Det er fornuftigt at lave en mere fair og mindre rigid lovgivning på området for personalegoder ved at få indført den her 1.000-kroners-grænse. Jeg er sikker på, at alle skatteordførere kender til de historier, man også har kunnet få gennem dagspressen, og som får en til at ryste på hovedet. De går ud på, hvordan nogle medarbejdere er kommet til at skulle betale skat af, hvad vi vil omtale som helt almindelig personalepleje eller som en almindelig del af arbejdet. På et tidspunkt var der eksempler fremme om salatskat. Når den slags ord begynder at findes for medarbejdere, er der god grund til at se lidt kritisk på området.

Afvejningen er selvfølgelig at undgå, at der bliver uddelt en masse frynsegoder i stedet for løn, så man derfor også undgår noget beskatning, men på den anden side skal der være en vis rimelighed i det, så man har mulighed for at give et skulderklap og påskønne sine medarbejdere inden for en bagatelgrænse eller lave forskellige arrangementer for dem, f.eks. give billetter til forskellige arrangementer i forbindelse med arbejdet, og det er positivt, at der med lovforslaget bliver mulighed for det, og at man ikke længere enten skal gå igennem et utroligt bureaukrati for at gennemføre det eller risikere at snyde i skat.

På det rent administrative område kan der måske være nogle betænkeligheder, som også har været rejst i dagspressen, og som vi måske kan få belyst nærmere under udvalgsbehandlingen. Jeg tror, det er nødvendigt med en grundig og utvetydig vejledning om pligten til selv at indberette skattepligtige personalegoder, som jo følger med. Vi skal ikke risikere, at ansatte kommer til at snyde i skat uden at vide det, så en uddybning af, hvordan man sikrer, at reglerne bliver formidlet klart og tydeligt til skatteyderne, er på sin plads måske sammen med nogle spørgsmål om, hvordan god praksis for en arbejdsplads og gaverne på den skal være. Arbejdsgiveren skal som følge af forslaget gøre lønmodtagerne opmærksom på prisen på de goder, de modtager, så de er i stand til at opgive det korrekt, men hvad er det for en praksis og vejledning, man vil give til arbejdsgiverne, så der sørges for, at reglerne bliver overholdt? Der er nogle ting i høringssvarene, f.eks. fra Advokatrådet, der peger på nogle andre tilfælde end de nævnte, hvor skattefritagelse kan komme på tale, og det må så overvejes i forbindelse med en eventuel revision af lovgivningen senere. Men alt i alt er det meget positivt at få mindre nidkærhed på området og at få indført den her bagatelgrænse.

Også en række af de øvrige elementer er rigtig gode. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor vi ikke for lang tid siden har gjort noget ved, at det har kunnet risikere at være skattepligtigt, når pædagoger har spist som en del af arbejdet med at spisetræne børn, handicappede eller andre.

Det er også et rigtig udmærket forslag om nedrivningsstøtten. Mange steder på landet står der jo altså boliger, der skænder området, hvilket ikke ligefrem er positivt med hensyn til at skabe udvikling og lyst til at bosætte sig der. Så nedrivningsstøtten, som gør det lettere for kommuner at få nogle af de her øjebæer rundtomkring i landet væk, synes jeg også det er værd at bemærke det gode i, ligesom det, der er sagt om færingers og grønlænderes muligheder for at få et fradrag, mens de studerer her, er positivt.

Så selv om vi som sagt ikke er en del af aftalen bag det, skal det ikke forstås på den måde, at vi ikke støtter det. Vi kan varmt støtte de ændringer, der er lagt op til her, så med de spørgsmål om administrationen, som jeg har nævnt, er der vist ikke mere at tilføje.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak for det. Vi har med det her lovforslaget taget initiativ til at få taget et opgør med nidkærheden; det hilser vi meget velkomment. Det var gået for vidt, når man skulle indberette skat af en buket blomster, en flaske vin eller en fodboldbillet eller en ting i den størrelsesorden.

Nu bliver det sådan, at man kan modtage erkendtligheder, påskønnelser og anerkendelser for i alt op til 1.000 kr. uden skattepligt. Det synes vi er fair, og her giver vi så også mulighed for god virksomhedsledelse, hvor man kan bruge de værktøjer.

Vi ændrer det til, at det fremover ikke er virksomheden, men modtageren af de forskellige erkendtligheder, der skal indberette eventuel skat af de goder. På den måde fjerner vi også en stor administrativ byrde fra virksomhederne.

Fribilletter til sport, kultur og lignende fritages helt for skattepligt – det synes vi er glimrende. Virksomheden skal være sponsor ved det pågældende arrangement, for at skattefriheden gælder, og for at man kan udlevere den slags billetter til de ansatte. Dermed fjerner vi faktisk en vigtig forhindring for virksomhederne for at kunne støtte kultur og sport, i det omfang de gerne vil – det synes vi også er en pil i den helt rigtige retning.

Så er der til sidst et element jeg vil nævne, nemlig de studerende i Danmark fra rigsfællesskabet, altså fra Færøerne og Grønland, som også nu får retten til og muligheden for at udnytte det ligningsmæssige fradrag på 36.000 kr. Så fuld og varm støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som radikal ordfører.

Radikale Venstre støtter med glæde forslaget. Det er jo et forslag om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Det er en fornuftig ændring. De nuværende regler giver anledning til megen irritation.

Derudover foreslås, hvad jeg også stærkt støtter, et særligt ligningsmæssigt fradrag på 36.000 kr. til færøske og grønlandske studerende i Danmark – det hilser jeg med stor tilfredshed velkommen.

Endelig foreslås det, at der gives skattefrihed for støtte, der er ydet til nedrivning af faldefærdige bygninger. Rundtom i det danske landskab er der efterhånden mange faldefærdige bygninger. Der er taget hul på problemet, der kan ydes støtte til nedrivning. Jeg er ikke sikker på, at vi yder tilstrækkeligt endnu, men jeg synes det er yderst fornuftigt, at den støtte, der gives til nedrivning, bliver givet skattefrit.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance vil naturligvis gerne være med til at forsimple skattesystemet og skrue mest muligt ned for nidkærheden på området for personalegoder, og vi kan i den forstand støtte forslaget. Selvfølgelig skal man ikke beskatte mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin, chokolade, gebyrer til motionsløb og fribilletter til fodboldkampe.

Men jeg synes bestemt, at forslaget efterlader et behov for forenkling på visse områder, især når det handler om de nævnte eksempler på fritagelse for skattefriheden. Mere generelle principper vil formentlig være at foretrække, som det også er anført af Advokatrådet og andre.

På samme måde mener vi også, at det er forbundet med unødig forvirring om reglerne, når der bliver etableret en bagatelgrænse, som skal eksistere ved siden af den hidtidige bagatelgrænse for goder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Man skal nok holde tungen lige i munden, hvis man skal undgå misforståelser. Der opereres med begreber som skattefri bagatelgrænse, den skattefri personalepleje, den gældende bagatelgrænse, i anførselstegn. Nej, det er nu ikke helt nemt at være dansker. Jeg tror, at vi skal helt tilbage til 1982, før vi hørte det første gang fra en kendt statsminister.

Som det ses af høringssvarene, er der rigtig mange gråzoner, og vi er bange for, at advokater og revisorer stadig væk får masser at lave. Alene i forbindelse med reglerne for sponsorat og repræsentation ser vi rigtig mange afgrænsningsproblemer og pudsige modsætninger i de eksempler, som er fremhævet.

Vi synes ikke, at vi her i Folketinget skal være sponsorer for advokater og revisorer, men intentionen i forslaget er den rigtige, og med de bemærkninger vil vi gerne støtte forslaget. Men jeg er sikker på, at alle ville have glæde af, at det fik en tur mere i den maskine, der handler om at forsimple vores regelgrundlag her i Tinget.

Tak til ordføreren. Hr. Edmund Joensen.

Studerende færinger og grønlændere i Danmark får nu en økonomisk håndsrækning i form af et nyt skattefradrag, det såkaldte rigsfællesskabsfradrag. På Færøerne har vi allerede forkortet navnet, hos os hedder det nu R-fradrag. Sammen med de studerende fra vores dele af rigsfællesskabet bør vi glæde os over det nye fradrag, for det medfører nemlig, at mens der skæres ret kraftigt i det generelle fradrag for andre gæstestuderende i Danmark – beløbet kommer ned på 42.900 kr. – så bliver fradragsvilkårene for færinger og grønlændere fastholdt på det forholdsvis høje niveau. Det samlede beløb er 71.000 kr. årligt. Med andre ord får studerende fra vores to lande her endnu en fordel af at være med i rigsfællesskabet.

Efter samtaler med mange færøske studerende i Danmark kan jeg konstatere, at fradraget har stor betydning for den enkelte; mange har et job ved siden af studierne, og her gør det en væsentlig forskel, at der først skal betales skat efter 71.000 kr. i lønindkomst.

Både færøske og grønlandske studerende i Danmark skal afholde store udgifter i forbindelse med at kunne rejse hjem en eller to gange om året – det er ganske dyrt at rejse til og fra vores respektive lande – og her ved jeg at rigsfællesskabsfradraget virkelig vil gøre gavn.

På Færøerne og nok også i Grønland kæmper vi en hård kamp mod fraflytning blandt de unge og veluddannede. Jeg håber inderligt, at det nye fradrag vil bidrage til, at unge studerende kommer hjem til Færøerne i studietiden, og jeg håber også, at fradraget vil give studerende mulighed for at tilbringe tid på Færøerne og finde arbejde hjemme i det nordatlantiske.

En tak til regeringen og skatteministeren, både den nuværende og den tidligere, som har vist stor forståelse for nødvendigheden af rigsfællesskabsfradraget. Også en tak til Folketingets partier, som forhåbentlig vil give forslaget en god behandling. Tak.

Tak til hr. Edmund Joensen. Så er det skatteministeren.

Jeg skal kun kort takke for de mange og velvillige ord og takke alle partierne for opbakningen til lovforslaget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.