Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om tobaksafgifter, lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love. (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v., forkortelse af kredittider for tobaksafgift og lempelse af ølmoderationsordningen).

Af skatteministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 27.04.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tak for det. I 2009 vedtog vi forårspakken. Vi lempede skatten på det, vi ønsker mere af, nemlig arbejde, og vi finansierede lempelserne ved at hæve afgifterne på det, vi ønsker mindre af, nemlig forurening og usunde produkter. Forårspakkens mange elementer er efterhånden ved at være på plads. Undervejs har der været behov for nogle småjusteringer, og et par af dem finder vi i nærværende lovforslag.

Vi skal alle være med til at spare på ressourcerne og undgå udledning af CO 2 . Derfor indgik vi aftale om en afgiftsforhøjelse på energi som en del af forårspakken. Vi må imidlertid erkende, at hvor meget vi end ønsker at spare, er energi altafgørende for at opretholde vores samfund, herunder det erhvervsliv, der sikrer danske arbejdspladser og eksportindtægter, med andre ord vores levebrød. Erhvervslivet herhjemme er i skarp konkurrence med virksomheder fra hele verden. Overalt, hvor det overhovedet kan lade sig gøre, forsøger de at minimere deres omkostninger, for holdes disse ikke under kontrol, vil det blive svært for ikke at sige umuligt at levere et godt produkt til en pris, som forbrugerne vil betale.

Derfor siger det sig selv, at vi ikke skal skrue for meget på afgifterne. Gør vi det, kan det ende med at tage livet af vores virksomheder – virksomheder, der i sidste ende betaler for vores fælles velfærd – eller tvinge dem til at flytte produktionen til lande med lavere afgifter. Sker det, mister vi arbejdspladser, indtægter og mulighed for at forbedre miljøet. Med dette forslag reduceres de planlagte afgifter til en tredjedel, mens stigningerne til gengæld indfases et år tidligere. Det sikrer et fortsat incitament til at reducere forbruget af energi uden at sætte vores konkurrenceevne og dermed levegrundlag over styr.

Foruden ændringerne i en række energiafgifter lægges der i lovforslaget op til en reduktion i kredittiden for køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak. Denne ændring er ligeledes en del af de førnævnte justeringer af forårspakken. Provenuet fra nærværende ændring anvendes til at finansiere den udskydelse af afgiften på mættet fedt, der tidligere er blevet vedtaget her i Folketinget.

Endelig rummer dette lovforslag en ændring af den såkaldte ølmoderationsordning. Ifølge gældende regler kan mindre bryggerier i EU modtage afgiftslettelse i form af ølmoderation. Hidtil har det imidlertid alene været forbeholdt bryggerier, der har produceret såkaldt stærk øl i november 1940. Gennem de sidste årtier har vi oplevet en rivende udvikling inden for vores bryggeribranche. Danmark har altid været kendt for vores gode øl, og med fremkomsten af et utal af nye bryggerier har vi fået endnu mere at være stolte af. Disse bryggerier, som ofte starter med at være drevet af ildsjæle, der brænder for det gode øl, har brygget videre på vores stolte traditioner. Dermed holder de en væsentlig del af vores kulturarv i hævd. Ved at fjerne årstalskravet fra det nuværende regelsæt vil denne gruppe også få adgang til ølmoderation og således få lidt bedre arbejdsvilkår i deres kamp for det gode øl og dansk kultur.

I Venstre lægger vi stor vægt på et sundt erhvervsliv med rimelige vilkår, og vi kan tilslutte os dette lovforslag.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Det er bare en bemærkning til den del af lovforslaget, der handler om at ændre kredittiderne for de her køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak. Jeg skal overhovedet ikke stille mig op og forsvare tobaksbranchen, men i forhold til, hvad partierne går og fortæller udadtil, i Venstres tilfælde om f.eks. skattestop og om den tryghed og sikkerhed, som både borger og virksomheder skal kunne regne med, så må det vel komme som en form for utryg og kedelig overraskelse for den branche, at man nu, fordi man ikke fik fedtafgiften på plads i tide, fordi man gerne ville lave lidt om på pesticidafgiften, så lige finder på at ændre nogle kredittider og de facto hæve skatten for en helt anden branche, sådan et par år efter at skattereformen er lavet.

Kan hr. Mads Rørvig forklare, hvordan det er i overensstemmelse med det skattestop, som Venstre stadig væk siger findes? Om end man ikke reklamerer så meget med det mere på sin hjemmeside med tal osv., som man gjorde førhen, så påstår man dog stadig, at det faktisk findes. Men det er der måske en god forklaring på?

Ordføreren.

Jeg vil gerne takke for den ros, hr. Jesper Petersen giver ved at nævne, at alt det, som Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti laver, er fuldt finansieret. Det er det selvfølgelig, og det står jo så i modsætning til hr. Jesper Petersens egen politik, hvor man mangler at finansiere 63 mia. kr. Der kom 3 mia. kr. oveni her den 1. maj, så vi er oppe på 66 mia. kr. Men i forhold til tryghed omkring danskernes økonomi synes jeg, at hr. Jesper Petersen skulle spørge ude i virkeligheden om, hvad der er sket med familiernes økonomi under den her regerings levetid. Det er sådan, at en LO-familie i gennemsnit har fået 3.000 kr. mere om måneden, og det er da et godt argument for, at der er mere tryghed omkring familiernes økonomiske situation, hvad angår skattepolitikken.

Hr. Jesper Petersen.

Det er jo en lang gang udenomssnak. Man begynder at snakke om, hvad alle mulige skatteændringer har betydet for LO-familier. Altså, jeg havde forstået skattestoppet, som Venstre bryster sig meget af, sådan, at det også gjaldt for virksomheder, sådan at de skulle kunne regne med sikkerhed og tryghed. Er det ikke sådan, man plejer at sige det? Her finder man så lige på noget, fordi der var nogle ting med fedtafgiften og pesticidafgiften, der ikke lige passede på et område. Så skruer man lige på et af de der håndtag. Her plejer regeringspartierne ellers at sige: Når opfindsomme politikere mangler nogle penge, skruer de lige på et eller andet, og så kan folk ikke regne med noget længere og skal bare betale en højere skat. Det er jo det, der er tilfældet her, og jeg tager egentlig hr. Mads Rørvigs lange omgang udenomssnak som en bekræftelse af, at man bryder skattestoppet, når man på den måde hæver nogle afgifter et helt andet sted, fordi der lige mangler nogle penge i kassen.

Det er jo så ærlig snak, og hr. Mads Rørvig behøver ikke engang at svare. Vi kan godt gå videre i ordførerrækken, for det svar, vi fik lige før, var egentlig svar nok. Skattestoppet bliver brudt, og det må så være et mellemværende mellem Venstre og de vælgere, der skal høre på, at Venstre påstår, at vi stadig væk har et skattestop, selv om det bliver brudt igen og igen.

Ordføreren.

Jeg er da fuldstændig tryg ved det mellemværende, der er mellem vælgerne og Venstre. De kan specielt være trygge, når de ser på, hvad regeringens skattepolitik betyder for deres privatøkonomi. Nu har jeg ikke tid nok til at læse talen op igen, men jeg afklarede jo præcis, hvordan det forholder sig med det her lovforslag og så skattestoppet, nemlig sådan, at den ændring, vi laver nu, er inden for rammerne af forårspakke 2.0.

Tak til hr. Mads Rørvig. Så er det hr. Klaus Hækkerup som ordfører.

Det lovforslag, vi behandler her, indebærer, så vidt jeg kan se, fem forhold:

For det første pålægges erhvervslivet yderligere en afgift på 3,50 kr. pr. gigajoule anvendt til procesformål fra 2012 og fremefter. For det andet gennemføres der en afgiftslempelse for elvarme i momsregistrerede erhverv, så afgiften bliver på samme niveau som for elopvarmede helårsboliger. For det tredje er der en ændret opgørelsesmetode af afgiftsbelagt energiindhold i affald. Man går for nogle virksomheders vedkommende over til i stedet at kunne bruge røggasmåling som beskatningsgrundlaget. For det fjerde er der tobaksafgiften, hvor kredittiden for betaling af afgiften forkortes. For det femte er der en udvidelse af ølmoderationen. Det ikke spørgsmål om at ændre på øllen, det er et spørgsmål om at ændre på afgifterne for stærkt øl og bruge den ordning, der gælder for mindre bryggerier, der har fremstillet øl fra før november 1940, til også at gælde for bryggerier, der fremstiller øl efter 1940.

Lad mig starte med at sige, at vi i Socialdemokratiet kan støtte ølmoderationen. Vi forventer også, at den vil være med til at styrke små bryggeriers mulighed for at gøre sig gældende på markedet. Den vil også, håber vi da, styrke produktionsmulighederne i det, der lidt misvisende kaldes for Udkantsdanmark. Vi støtter en ligelig udvikling i Danmark. Vi støtter faktisk, at alle områder får et vækstpotentiale, og vi støtter også, at alle virksomheder behandles ens, uanset om de er fra før eller efter 1940. Vi kan støtte denne del af lovforslaget.

Vi kan også støtte afkortelsen af kredittiden for betaling af tobaksafgiften. Vi har selv i »Fair Forandring« peget på det ønskelige i at forbedre folkesundheden ved at lægge afgift på tobakken. Vi har også, ligesom SF's ordfører var inde på, noteret os, at regeringen endnu en gang – det bliver så måske den 296. gang – bryder sit eget skattestop ved at ændre på kredittiden.

Vi har også noteret os, at da vi fremsatte forslag i »Fair Forandring« om at hæve tobaksafgiften, var regeringen så dybt bekymret, og så var det så forfærdeligt, hvad det her kunne få af konsekvenser af grænsehandelsmæssig art for det danske provenu. Alligevel kommer regeringen nu selv og er med til at afkorte kredittiden og dermed sætte prisen op. Men fair nok, regeringen er i færd med at blive klogere, det har den været længe, og det håber vi den bliver ved med. Vi kan støtte forslaget, sådan som det ligger.

Forslaget om en ændret opgørelsesmetode af afgiftsbelagt energiindhold i affaldet kan vi også støtte. Det ser, sådan som vi læser det, meget fornuftigt ud, at man der, hvor det er muligt, går over til at anvende en afregning efter røggasmålinger.

Så er der det tungeste i det her tilbage, nemlig energiafgifterne. Som udgangspunkt kan vi godt støtte, at der lægges en afgift på energiforbruget, så forbrugerne af energi, såvel husholdninger som industri, tilskyndes til at spare på energien og udbygge deres energiforsyning med energi baseret på vedvarende energikilder. Vi kan derfor som udgangspunkt også støtte denne del af lovforslaget. Det var også det, vi gav udtryk for i forbindelse med vedtagelsen af forårspakke 2.0.

Men det her lovforslag indebærer et brud på den politik, der ellers er lagt til grund om helt eller delvist at friholde de virksomheder og brancher, der har gjort en indsats for at reducere deres energiforbrug eller er undergivet stærk international konkurrence. Dem var det egentlig tanken at friholde for afgiften, det har man nu fjernet sig fra. Man udsætter nu en hel række danske industrivirksomheder, også dem, vi har været ude at besøge med Energiudvalget, for en afgiftsbelastning, der i et eller andet omfang vil få dem til at overveje at flytte produktionen til udlandet.

Når Isover f.eks., der er et franskejet firma, skal træffe beslutning om nye investeringer, og de sidder nede i Paris og skal afgøre, om de skal udbygge i Danmark eller i Irland eller et andet sted, så vil de da selvfølgelig se på, at den meget energiintensive virksomhed, der i øvrigt også har gjort, hvad den kunne for at reducere sit energiforbrug, bliver afgiftsbelagt. Den afgift vil man ikke møde andre steder i nogle af de andre EU-lande, og derfor vil de selvfølgelig, som de fornuftige investorer de er, flytte deres produktion ud af Danmark og til et andet sted eller i hvert fald foretage den nybygning og udvidelse, der jo skal ske, et andet sted.

Derfor er det her lovforslag på det her område så utroligt bekymrende for dansk erhvervsliv; for den fortsatte beskæftigelse; for den fortsatte udvikling; for at fastholde den industrielle base i Danmark. Og derfor vil vi i Socialdemokratiet stille spørgsmål til det her. Vi er meget skeptiske over for det, og jeg tror ikke, at vi kan ende med at støtte lovforslaget, men det er heller ikke sikkert, at vi vil gå imod det.

Der er ønske om en kort bemærkning. Den er fra hr. Mads Rørvig.

Hold da op. Man støtter en skattelettelse til erhvervslivet, ølmoderationsordningen, og man anerkender effekten af, at hvis skatten på erhvervslivet sættes op, flytter erhvervslivet til udlandet. Det kan være, der er sket en åbenbaring for Socialdemokratiet de sidste dage.

Vil hr. Klaus Hækkerup så ikke også anerkende, at hvis man laver en selskabsskattereform, der skal bibringe et øget provenu på 3,2 mia. kr., vil det kunne få samme effekt, nemlig at virksomheder vil søge mod udlandet?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det alligevel kalder smilet lidt frem, at hr. Mads Rørvig stiller sig op og siger, at det her er en ny erkendelse. Jeg tror, at jeg fem eller seks gange de sidste par år har haft skiftende skatteministre hernede for at spørge til, hvordan det gik med at få lavet den her afgift, og hvordan det gik med at få at vurderet, om virksomhederne var energiintensive, om de var konkurrenceudsatte, og om vi snart fik den.

Den er jo gang på gang blevet udskudt, og det er os, der har bekymret os for at få den vedtaget, og det er os, der har villet sørge for at sikre, at vel skal der lægges en afgift på industrien, men på en fornuftig måde, så vi ikke genner arbejdspladser ud af landet.

Det er det, jeg synes er så bekymrende ved det her, nemlig at Venstre og Konservative har valgt bare at smøre den samme afgift ud over alle industrivirksomheder, uanset om det er hjemmemarkedserhverv eller eksporterhverv; uanset om de har gjort, hvad de kunne for at spare på energien, eller de stadig væk har en løs hånd, når det gælder sikringen af et rimeligt energiforbrug.

Hr. Mads Rørvig.

Jeg sætter stor pris på hr. Klaus Hækkerups bekymringer om, at for højt et skattetryk kan få virksomheder til at drage ud af landet. Nu harcelerer hr. Klaus Hækkerup imod det her lovforslag, der jo sænker energiafgifterne, men kan hr. Klaus Hækkerup ikke bekræfte, at i S og SF's skatteudspil »Fair Forandring«, som er S og SF's skattepolitik efter et valg, hverken mere eller mindre, er niveauet i forslaget vedrørende energiafgifter tre gange så højt, som det vi i dag behandler?

Ordføreren.

Jo, lad mig for det første sige, at det jo er en misforståelse – eller ikke en misforståelse, men et oratorisk fif – når Venstres ordfører taler om, at man her sænker afgifterne. Altså, det, man har gjort, er, at man havde besluttet at sætte afgifterne op, og så kommer man nu siger: Vi sætter dem ikke helt så meget op, og hold da op, hvor er vi flinke ved erhvervslivet, for nu har vi sat dem ned. Nej, nej. Det, der er realiteten, er, at man sætter afgifterne op. Ikke lige så meget, som man oprindelig havde tænkt sig, men man sætter dem op. Lad os bare få det slået fast.

Lad mig så for det andet sige, at jo, vi gør os da mange overvejelser – og det gør vi også i »Fair Forandring« – om, hvordan vi kan bruge afgiftsstrukturen til at fremme en mere hensigtsmæssig, mere CO 2 -neutral anvendelse og udbygning af vores energiforsyning i Danmark, og hvordan vi kan sikre udbygningen af vedvarende energi. Derfor har vi jo også støttet en række lovforslag her i Folketinget, der har taget sigte på at forbedre den udbygning. Så det er bestemt også indeholdt i »En Fair Løsning« og i »Fair Forandring«.

Tak til hr. Klaus Hækkerup. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Jeg vil udløse spændingen med det samme og sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her. Det skyldes såmænd, at lovforslaget her, L 195, udmønter en række forskellige aftaler, Dansk Folkeparti har indgået med regeringen, så derfor var det måske ikke den store overraskelse, som jeg tog livet af eller fremførte.

Det største punkt i lovforslaget er jo den her ændring af stigningen i energiafgifterne på procesenergi til erhvervslivet. Der har vi jo set i øjnene, at man skal være meget påpasselig med, hvor store afgiftsstigninger man pålægger den procesenergi, som produktionsvirksomheder bruger. Det er derfor, vi har konkluderet, at det ville være bedst, hvis vi reducerede stigningen betragteligt simpelt hen for at bevare så mange arbejdspladser som muligt her inden for landets grænser og netop også, fordi mange af de produktionsvirksomheder, som bruger megen energi til deres procesformål, ligger i yderkantsområder af landet, hvor der er ekstra meget brug for, at de arbejdspladser, som allerede er der, bevares. Derfor er vi glade for, at vi har kunnet lave denne aftale med regeringen om, at afgiftsstigningen på procesenergi ikke bliver så stor, som den har været planlagt.

Så har vi også sammen med regeringen indført den her såkaldte afgift på mættet fedt, og der er jo sket det, at det har været nødvendigt at udskyde ikrafttrædelsen af afgiften, hvilket har gjort, at der har været et provenutab. Det er der så er blevet kompenseret for, ved at der er sket en forkortelse af kredittiderne for tobaksafgiften, og det er så noget, der går nogenlunde lige op med hinanden. Det har været nødvendigt for at kunne bevare et samlet provenu fra fedtafgiften på et niveau, som har været forudsat fra starten af.

Endelig har vi også aftalt med regeringen at lempe den såkaldte ølmoderationsordning. Den går kort fortalt ud på, at der er en afgiftslettelse for de små bryggerier – dem, som producerer mindre end 200.000 hektoliter om året – men hidtil har det været en forudsætning, at de skulle have produceret stærkt øl inden november 1940. Der kan man sige, at det måske ikke er en helt rimelig forudsætning at have som en betingelse for at få en afgiftslempelse, og derfor har der blandt de nyere små bryggerier – dem, der er under 70 år gamle – været et ønske om, at de også kunne blive omfattet af ølmoderationsordningen. Det er et synspunkt, som vi synes er helt rimeligt, og derfor har vi også aftalt med regeringen at udvide ølmoderationsordningen til også at gælde bryggerier, der har produceret stærkt øl efter november 1940. Det synes vi er helt rimeligt.

Så da Dansk Folkeparti støtter alle de elementer, der er i lovforslaget, kan jeg bare gentage og sige, at vi også støtter lovforslaget som helhed.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører.

Lovforslaget, L 195, er noget af en sammenblanding af fire forskellige elementer. Jeg synes, det er et godt og kreativt arbejde, at man kan formå at få så forskellige elementer ind i samme lovforslag. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes, at vi bør dele lovforslaget op, så de ting, der handler om energiafgifterne, kommer i et lovforslag for sig. Det vil give en mere seriøs og rimelig behandling af de ændringer.

For at starte et positivt sted indebærer forslaget jo, at den her ølmoderationsordning bliver lempet, så små byggerier, der begyndte at fremstille øl efter 1940, kan få gavn af den. Forslaget indebærer altså, at der bliver en valgfri metode til at opgøre energi- og CO 2 -afgift for affaldsforbrændingsanlæg. Med andre ord kan man bruge røggasmetoden i stedet for og forhåbentlig få et større incitament til at arbejde energieffektivt. De to ting kan vi uden problemer støtte. Vi er jo varme tilhængere af, at vi forsøger at give øgede incitamenter til energieffektivitet f.eks. i affaldsforbrændingsanlæggene. SF er såmænd også glade både for øl og mikrobryggerier. De her lidt tilfældige forhold omkring at have brygget stærkt øl før 1940 kan vi så få gjort op med med det her lovforslag. Det er ganske udmærket.

De sidste to elementer har jeg lidt flere og lidt mere kritiske kommentarer til. For det første hører vi i forhold til at nedsætte kredittiderne ved køb af stempelmærker til cigaretter og røgtobak jo absolut ikke dem, som jeg også før sagde til Venstres ordfører, der står i forreste række, når man skal forsvare tobaksindustrien. Men det er et lidt mærkeligt forslag at se komme fra borgerlig side i salen, der jo påstår, at de har et skattestop. Det er jo efterhånden velkendt, at de ikke praktiserer det. Færre og færre danskere tror på, at det findes, og her er så bare endnu et eksempel på, at det der vindue, man siger at der findes til at lave en skattereform, kan man sådan set slå op, når det passer en, når pengene ikke lige passer, og så er der nu en eller anden tilfældig branche, der får strammet skatten. Det har man så ment er nødvendigt, men det har ikke så meget med skattestop at gøre. Det tror jeg at man skal være borgerlig ordfører for at kunne se. Den forklaring, vi tidligere fik, bekræftede det sådan set meget godt – ligesom vi jo har fået det på et samråd i Skatteudvalget for nylig. Det er svært for også andre dele af erhvervslivet at sove trygt om natten, og hvad det ellers er for nogle begreber, der bliver brugt, når de bare lige pludselig kan stå over for nye regninger, når regeringen tilfældigvis får brug for det.

Til sidst er der så spørgsmålet om lempelsen i afgiften på procesenergi. Det er især på grund af det, at jeg synes, at det er på sin plads at dele lovforslaget op. Det er mere komplekst og et område, vi gerne vil have nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. En ting er, at forslaget betyder en sådan ret markant lempelse i afgiften, men vi vil også gerne have belyst, om man med forslaget skaber de rette betingelser for danske virksomheder. Det, der var hele pointen, da vi I Energiudvalget og Skatteudvalget var på den her førnævnte tur med Dansk Industri, var, at vi var rundt for at se nogle af de virksomheder, som det her berører rigtig meget, som altså er i en international konkurrencesituation på de her afgifter. Der er så andre brancher, andre dele af erhvervslivet, der ikke er udsat for samme konkurrence. Det virker ikke, som om den balance kommer til udtryk i forslaget. Nu smører man afgiftslettelsen bredt ud og opnår måske egentlig slet ikke det med det, som vi gerne vil.

Forslaget bunder jo i, at da regeringen oprindelig lavede afgiften, ramte den skævt, og den ramte nogle virksomheder uforholdsmæssigt hårdt. Nu skal der så rettes op på det igen. Men vi vil gerne være sikre på, at man ikke igen rammer skævt, og vil desuden høre, hvad det er for nogle tiltag regeringen i øvrigt vil tage for at fremme energirigtig adfærd og investering i produktionen i Danmark. Vi synes ikke, at det ambitionsniveau, som regeringen udviser i energipolitikken, er særlig prangende eller særlig imponerende. Det er vigtigt, at vi med forslag som det her sørger for, at der kan være produktion og arbejdspladser på områder, der er meget konkurrenceudsatte i Danmark. Men vi skal jo ikke lave en politik, der betyder, at vi får et større CO 2 -udslip, et større energiforbrug, hvis vi kunne have beholdt et afgiftssystem, der gav incitamenter til at bruge energien klogere.

Når alt bliver lagt sammen, er der tre forslag, som vi godt kan støtte, men det sidste er vi noget mere forbeholdne over for og vil gerne lade vores stillingtagen afvente udvalgsbehandlingen. Som sagt håber jeg, at skatteministeren med det samme i sin opsamling senere vil gå med til, at vi får forslaget delt op. Det kan vi lige så godt gøre, så vi kan få en ordentlig behandling af den del, der handler om energiafgifterne, som ikke hører hjemme i et forslag om ølmoderation.

Tak til hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

Vi Konservative vil gerne give alle virksomheder så gode rammer og konkurrencevilkår som overhovedet muligt, og derfor reduceres de besluttede afgiftsforhøjelser i skattereformen forårspakke 2.0 til omkring en tredjedel af det oprindelig aftalte. Til gengæld fremrykker vi afgifterne gradvist fra 2012. Det gør vi også, altså nedsætter dem til en tredjedel, fordi vi erkender, at yderområderne også skal tilgodeses. Dem giver vi høj prioritet. I kroner betyder forslaget, at afgiftsbelastningen minimeres med 750 mio. kr. eksklusive moms allerede fra 2013, og med hensyn til afgiften på mættet fedt – det andet element i lovforslaget – udskyder vi ikrafttrædelsen, og det finansieres ved, at tobaksproducenterne får forkortet deres kredittid med 20 dage.

Så til det sidste element, der ændres, nemlig ølmoderationsordningen. Før var det kun bryggerier, der var startet med at producere stærk øl før 1940 og altså også udleverede mere end 200.000 hektoliter, der kunne komme i betragtning, nu bliver det også bryggerier, der er startet efter 1940, så vi behandler alle ens og giver alle lige vilkår og konkurrenceevne. Det støtter vi selvfølgelig også massivt op om, så fra konservativ side er der støtte hele vejen rundt.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Forslaget her er jo noget af en blandet landhandel. Det er sådan en lidt principiel samling af surt og sødt. Hvad angår kredittiden for tobaksafgifter, kan Det Radikale Venstre støtte forslaget. Vi støtter også forslaget om den såkaldte ølmoderation. Jeg kan kun undre mig over, at man ikke for længst har ændret det. Det er en underlig gammel bestemmelse, vi her render rundt med, og som vi u afskaffer. Fuld støtte til det.

Den tunge del af forslaget er lempelsen af energiafgiften, elafgiften, og til det er der to spørgsmål at stille. For det første: Er det den rigtige måde at lempe på, hvis man skal lempe? Bruger vi pengene her rigtigt? Det andet spørgsmål er: Hvordan passer det her ind i den samlede energipolitik? Begge spørgsmål fortjener selvfølgelig at blive overvejet grundigt i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det skatteministeren.

Tak for bemærkningerne. Der er flere partier, der har påpeget, at der er elementer, som ikke har en fællesmængde, der er så voldsomt stor, og jeg vil da sige, at hvis Skatteudvalget kommer med et udpræget ønske om at skille det ad, så er det ikke teknikken, der skal afgøre, om vi får fundet en god løsning sammen.

Men jeg vil godt kommentere to ting. Den ene er stramningen af kredittiderne for tobaksproducenter og det, at det bliver fremhævet og kritiseret i forhold til skattestoppet. Vi har hele tiden sagt, at da vi lavede forårspakke 2.0 og sænkede skatten på arbejde, så suspenderede vi skattestoppet for at kunne få finansiering til at lave den største sænkning af skatten på arbejde historisk set. Og det mål om, at tingene skal være fuldt finansierede, gælder også, når vi så udskyder andre finansieringselementer, for ja, så finder vi nogle andre, nogle nye.

Det har vi sagt åbent og ærligt, og jeg giver ikke meget for den omsorg for skattestoppet, der bliver vist fra SF og Socialdemokratiet, for sandheden er, at de partier er lodret imod skattestoppet og har været det hele tiden, og det er de først og fremmest, fordi partierne ikke vil lade sig binde af noget som helst på skatteområdet, vil have friheden til at kunne sætte skatter op, og det er ikke for, som regeringen gør, at føre dem tilbage til skatteborgerne krone for krone i form af en lettelse af indkomstskatten. Nej, man vil bruge dem til at øge beskatningen samlet set og gøre den offentlige sektor endnu større. Det er en rimelig uenighed, der er, men omsorg for skattestoppet har de partier aldrig haft.

Jeg vil også kommentere den del, der vedrører en kritik af hovedelementet i lovforslaget, nemlig at vi reducerer den stigning, som var aftalt på energiområdet. Vi har erkendt, at det var for stor en energistigning, der var lagt op til. Vi ruller det tilbage med ca. to tredjedele. Så bliver der udtrykt en bekymring for oppositionens side. Det er en bekymring, som jeg politisk set sagtens kan følge. Jeg synes bare, at det ville klæde oppositionen, hvis der så var lidt konsistens mellem det, partierne siger, så der var en sammenhæng mellem, hvad klimarepræsentanterne fra SF og fra Socialdemokratiet siger og repræsentanterne inden for skattepolitikken siger, for det, vi kan se, er, at dér er der ikke meget bekymring for, at de danske CO 2 -reduktionskrav kommer til at stå ganske alene, og det påvirker selvfølgelig også et dansk konkurrenceevne.

Så jeg vil kun glæde mig over, hvis de synspunkter, der er tilkendegivet her, bliver at genfinde under energiforhandlingerne, hvis de bliver at genfinde, når der er en klimadebat. Jeg synes i det hele taget, at det er et fornuftigt synspunkt, så jeg håber, jeg kommer til at genopleve det generelt set fra de partier, men jeg ved godt, at det ikke er tilfældet; det er kun noget, der bliver sagt, når man diskuterer skattepolitik, og så giver man i øvrigt meget lidt for, hvordan dansk erhvervsliv skal kunne konkurrere i fremtiden, når man snakker generel klima- og energipolitik – desværre.

Der er et ønske om en kort bemærkning. Det er hr. Nick Hækkerup – hvis man lige trykker på knappen, ligesom de gør i den ældre generation af samme familie. Tak for det.

Man skal jo lære af dem, der går foran en, også i familien.

Skatteministeren havde bemærkninger om de energiintensive virksomheder. Noget af det, som jo blev rullet op, og som vi var vidne til i forbindelse med vedtagelse af forårspakke 2.0, var præcis det her med, at der var en række virksomheder, der kom i foretræde for udvalget og gjorde opmærksom på, at ja, vi har en energiintensiv produktion, og ja, vi har gjort, hvad vi kunne for at miljøoptimere og energioptimere – er det ikke urimeligt, at vi bliver ramt på den her måde?

Det var der sådan set en bred politisk forståelse af at det ville være, også fordi det ville betyde, at arbejdspladser flytter ud af landet osv. Derfor er mit spørgsmål i den her omgang: Er det så ikke en dårlig løsning, når man skal lave lettelsen, at tvære den ud på alle virksomheder i stedet for at se på nogle af de her virksomheder, som virkelig er spændt hårdt for af de nye forhøjede energiafgifter, og som jo ikke får løst problemet med det lovforslag, som ligger nu?

Ministeren.

Det er jo en del af de spørgsmål, som Skatteministeriet også har været inde at kigge på i deres redegørelse, og der var også overvejelser i regeringen om, om man skulle gøre det på en anden måde. En af hovedgrundene til, at vi har valgt den model, der er at genfinde her i lovforslaget, er jo også, at den kan gennemføres meget hurtigt. Hvis man går mere selektivt ind og udvælger virksomheder og vil føre energilettelsen tilbage til de virksomheder, så vil det pludselig også falde ind under reglerne om statsstøtte, og der ville kunne gå op til 3 år, inden man kunne gennemføre de her ændringer. Så det har også været en politisk afvejning af, hvordan vi hurtigt og effektivt kan få sænket de her afgifter.

Så synes jeg, at man skal have for øje, at selv om det er en lineær nedsættelse, betyder det stadig væk, at de virksomheder, som bruger meget energi, selvfølgelig også får en stor andel af den her tilbagerulning.

Hr. Nick Hækkerup.

Efter at de har fået den allerstørste del af stigningen, som kom før den relative tilbagerulning, så er nettoresultatet stadig væk, at belastningen vil være klart størst for dem.

Når jeg rejser spørgsmålet, er det, fordi jeg synes, det er relevant at diskutere, om vi er nået helt i mål, eller om man må sige, at der stadig væk er et behov for at kigge på konkurrencesituationen og arbejdspladssituationen for nogle af de her meget energiintensive virksomheder.

Når ministeren siger, at det skulle gå meget hurtigt, vil jeg bare erindre om, at det første oplæg – det var ikke fra ministerens forgænger, men ministerens forforgænger – var, at vi skulle igennem et udredningsforløb, som skulle være afsluttet det efterår, som vi for længst har passeret, for præcist at kunne tage stilling til, hvad det er for nogle virksomheder, vi skal have fat i. Så der, hvor der er handlet langsomt, er måske ikke hos den forforrige minister, men hos de ministre, der er fulgt efter.

Ministeren.

Jeg har sådan set ikke yderligere at tilføje, andet end at det for regeringen har været afgørende, at vi kunne tage to tredjedele af den afgiftsbelastning væk fra virksomhederne, for det var for hård en energibelastning. Det var det, vi aftalte med Dansk Folkeparti.

Alternativet til den her model er som sagt en mere selektiv udpegning af virksomhedstyper og virksomheder, som ville skulle godkendes af Kommissionen på grund af statsstøttereglerne. Det ville tage tid og ville betyde, at vi ikke ville kunne tage den her store top af de planlagte afgiftsstigninger så hurtigt, som vi kan nu.

Så vil jeg gentage, at den bekymring for visse virksomheders konkurrencesituation, som jeg lytter mig til, glæder mig, og jeg vil virkelig se frem til, at den vil afspejle sig i Socialdemokratiets generelle skattepolitik. Jeg er meget enig med Venstres skatteordfører, der jo under debatten her spurgte lidt ind til Socialdemokratiets skatteudspil, hvor de planlægger at øge skatten for virksomhederne med over 3 mia. kr., i, at det jo har helt samme effekt som den, vi opnår ved at reducere her, nemlig at det vil forringe konkurrencesituationen markant. Så jeg håber, at vi også kan genfinde bekymringen der.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Vi kan jo starte med at sige, at det er fejlagtige oplysninger om beløbet på det. Det handler om godt 2 mia. kr. fra erhvervslivet uden for den finansielle sektor, og så er det jo vel at mærke vigtigt at påpege, at det er penge, der kommer tilbage til erhvervene.

Det var bekymringen for den her sammenblanding af erhvervs- og energipolitik, og hvad der måtte komme med S og SF, som jeg godt ville komme med en bemærkning om, for pengene kommer jo som sagt tilbage igen, f.eks. i form af et energifradrag eller -tilskud, hvordan det nu skal indrettes, for 1 mia. kr. om året, som betyder, at virksomheder, der vil investere i at gøre deres produktion mere energirigtig, kunne spare på energien, hvilket er godt for miljøet, men som også er en styrkelse af konkurrencepositionen. Det vil vi gennemføre. Er det ikke noget, som skatteministeren kan tilslutte sig?

Hvorfor er der grund til at være så bekymret for det, når det nu er det, der konkret ligger i skatteudspillet, og ikke alle mulige andre fatamorganaer og skræmmeforslag, som skatteministeren forsøger at mane frem, men som slet ikke findes?

Ministeren.

Jeg har forstået på SF, at man kan beskatte den finansielle sektor fuldstændig uhæmmet, fordi det ikke rammer andre end ejerne af bankerne. Sådan er virkeligheden bare ikke. Altså, regningen bliver jo sendt videre til kunderne, og det er i høj grad virksomhederne, som har brug for finansiering. Og det vil også i høj grad være de kunder, der kommer til at betale sådan en ekstra skatteregning, hvem skulle ellers? Hvem skulle ellers?

Så kan jeg forstå, at der ikke sker noget ved, at man øger beskatningen af virksomheder kraftigt, hvis man så har en tilskudspulje, hvor virksomheder, hvis de energioptimerer, kan få nogle af pengene tilbage. Men nu tror jeg, at oppositionen skal til at være lidt konsistent, for vi har lige hørt, at der var bekymringer for de virksomheder, som havde energioptimeret, hvad med dem? Der er der ikke rigtig nogen sammenhæng i det, som SF foreslår i deres eget skatteudspil, for de virksomheder, der har energioptimeret, vil aldrig kunne få nogle af de støttekroner tilbage.

Så er jeg i øvrigt helt overbevist om, at virksomhederne er mere trygge ved at have gode rammebetingelser, som også indbefatter, at skatten på arbejde ikke er for høj, end at de skal til at være afhængige af, om de nu lige kan leve op til SF's kriterier for, at man kan få tilskud, eller sagt på en anden måde: om man nu har vundet SF's kærlighed lige inden for en bestemt branche.

Hr. Jesper Petersen.

Vedrørende bekymringen for skatten på arbejde kan jeg sige, at det jo bare er så glimrende, at det kun er dem, der tjener over 1 mio. kr., som vi har tænkt os at øge beskatningen på arbejdsindkomst for. Så den kan vi også få aflivet i dag.

Jeg vil fortælle skatteministeren om det eksempel, som Skatteudvalget og Energiudvalget oplevede hos Isover i Vamdrup, som er en virksomhed, der producerer glasuld og er blandt de bedste på det felt til at producere det på en energieffektiv måde. De kan dog gøre endnu mere, siger de. Så bare fordi man har gjort noget, behøver det ikke for evigt at være slut med at kunne lave nye investeringer og være energieffektiv. Det håber jeg skatteministeren forstår. Man behøver ikke at være kommet helt i mål. Der sker også nye ting, der gør, at man faktisk løbende kan gøre sin produktion endnu mere energirigtig.

For en virksomheder som Isover er investeringshorisonten simpelt hen nogle gange bare for langt væk til at lave de yderligere forbedringer, som de siger de faktisk godt kunne lave for at blive endnu dygtigere til at nedbringe deres energiforbrug. Det vil altså være en klar fordel for en virksomhed som den og for stribevis af andre virksomheder, at de kan få sådan et tilskud eller fradrag, eller hvordan det skal indrettes bedst muligt, til at tilskynde dem til at lave de her energiinvesteringer.

Det er da positivt. Det er da både god energipolitik og god erhvervspolitik, der sikrer nogle virksomheder og arbejdspladser i Danmark, og det forstår jeg ikke at skatteministeren står og skyder ned i dag og ikke omfavner og ikke er glad for. I stedet kommer han med alle mulige slags bekymringer, der slet ikke er nogen grund til at komme med.

Skatteministeren.

Nej, jeg omfavner ikke det, at man vil øge beskatningen på dansk erhvervsliv i det omfang, som Socialdemokratiet og SF lægger op til. For jeg mener, det er skadeligt. Jeg vil så sige, at jeg med min omtale af gode rammebetingelser inklusive det, at man har sænket skatten på arbejde, sådan set henviste til regeringens politik. Men jeg forstår egentlig udmærket, at SF følte sig kaldet til også at skulle bortforklare »En Fair Løsning« på det område, for det er jo rigtigt, som ordføreren understreger, at der vel der også lægges op til yderligere skat på arbejdsindkomst.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.