Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 194:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven. (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.).

Af skatteministeren (Peter Christensen).

(Fremsættelse 27.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet som ordfører, er hr. Torsten Schack Pedersen.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2011 aftalte regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne en række væksttiltag. Et af elementerne i finanslovaftalen er at forbedre vilkårene for at tiltrække kapital til vækstvirksomheder i Danmark, og det er så – sagt i al beskedenhed – det gode forslag, vi står med nu, som skatteministeren har fremsat.

En af de allerstørste udfordringer for vækstvirksomheder i Danmark er at kunne tiltrække den nødvendige kapital for at sikre udviklings- og ekspansionsmuligheder. Det er en helt central udfordring for at sikre de rammevilkår, der gør, at nye virksomheder og iværksættere kan udvikle sig, at de kan udvide til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Det, der blev aftalt i finanslovaftalen, er, at de investorer, der investerer i de her virksomheder, får en skattefordel, ved at selskabers investeringer i unoterede iværksætteraktier under visse omstændigheder gøres skattefrie. Det er allerede sådan, at hvis man personligt investerer direkte i et selskab, er man jo af gode grunde ikke omfattet af reglerne for selskabers beskatning af porteføljeaktier. Dermed kunne man jo egentlig have forestillet sig, at den mere ensartede beskatning af afkastet for selskabers investeringer, som vi lavede som en del af forårspakke 2.0, ikke ville have nogen nævneværdig betydning i forhold til at kunne tiltrække kapital. Men særlig for business angels og en række andre investorer har muligheden for, at deres aktieinvestering kunne skifte status fra datterselskabsaktie til porteføljeaktie, vakt bekymring, og det har jo på ingen måde været vores intention at gøre det vanskeligere at tiltrække kapital til iværksættere og vækstvirksomheder, snarere tværtimod. Så vi har naturligvis lyttet til de problemstillinger, der har været rejst, og nu kommer vi med en konkret løsning, for i Venstre vil vi sikre væksten i Danmark de bedste vilkår.

Konkret betyder forslaget, at selskabers investeringer på op til 18,7 mio. kr. – det svarer til 2,5 mio. euro – i unoterede iværksætteraktier under visse omstændigheder som sagt fritages for beskatning. Vi har sat grænsen så højt, som EU’s statsstøtteregler giver mulighed for, og i forhold til det forslag, der var sendt i høring, er der faktisk også foretaget en række ændringer, som imødekommer nogle af de forhold, der blev påpeget under høringen. Der stilles et krav om en ejertid på mindst 3 år for at sikre, at investeringerne i virksomhederne bliver i virksomhederne og dermed er med til at sikre en arbejdskapital, så virksomheden kan anvende kapitalen til at udnytte sit vækstpotentiale. Ordningen er dermed ikke tiltænkt kortsigtede investeringer, som ikke har til formål at sikre en udvikling i virksomhederne.

Som jeg var inde på, er der elementer i det her, der følger af EU's statsstøtteregler: Ordningen skal notificeres ifølge reglerne, men i forhold til den model, vi har valgt, og i forhold til de regler, der gælder, er vi meget sikre på, at det skulle være en formssag at få den notifikation på plads.

I Venstre ser vi med stor tilfredshed på, at vi med dette forslag gør det mere attraktivt at investere i danske vækstvirksomheder og iværksættere. Det er til gavn for væksten i Danmark, og derfor støtter vi i Venstre, som det forhåbentlig også er fremgået, med stor begejstring dette forslag.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Det er hr. Klaus Hækkerup.

Venstres ordfører roste jo lovforslaget meget. Jeg synes, at der er mange uklarheder i det. Men Venstres ordfører kan måske hjælpe mig med at få afklaret nogle af uklarhederne. Der står, at iværksætteren ikke må virke inden for virksomheder i værfts-, kul- eller stålindustrien.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Hvad nu, hvis der er en opfinder, der har opfundet en ny særlig god maling til at smøre på stål, således at det kan bevares og holdes uangrebet længe? Det kan bruges både på skibe, altså inden for skibsindustrien; det kan bruges på tanke og beholdere på land inden for f.eks. benzinindustrien – er det så omfattet af forbuddet eller ej? Er sådan en ny maling, der kan bruges både inden for skibsindustrien og inden for anden industri, omfattet af forbuddet eller ej?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi under udvalgsbehandlingen får rig lejlighed til at gå helt ned i detaljerne med så specifikke spørgsmål som det, hr. Klaus Hækkerup her rejser. Det, der jo er sigtet, er, at vi skal holde os inden for EU's statsstøtteregler, og der er jo en række områder, hvor der er statsstøtte, og derfor kan man ikke lave en dobbelt indsats. Jeg er helt sikker på, at det er det, der er grunden til, at lige specifikt de tre elementer bliver fremhævet.

Hr. Klaus Hækkerup.

Jamen her er jo ikke tale om en dobbelt indsats. Her er tale om noget, der kan bruges begge steder. Det ene sted er det forbudt. Det andet sted er det tilladt. Men hvad skal den stakkels mand, der står med opfindelsen, gøre for at kunne drage nytte af det her lovforslag, hvis det er fuldkommen uafklaret, om han kan bruge det? Er det virkelig sådan, at det er forbudt, hvis han kommer og siger, at det skal bruges inden for skibsindustrien, men at det vil være tilladt, hvis han kommer og siger, at det skal bruges til benzinbeholdere på land?

Er det sådan, det her lovforslag skal forstås?

Ordføreren.

Der er heldigvis en rigtig god grund til, at vi behandler lovforslag tre gange her i Folketinget. Vi har en grundig udvalgsbehandling. Det er jo netop for, at der er rig lejlighed til, at vi som folketingsmedlemmer og som borgere, tingene vedrører, har mulighed for at rejse spørgsmål af så detaljeret karakter, som jeg nok vil mene er det, den socialdemokratiske ordfører her gør.

Jeg vil sige, at der er rig lejlighed til, at vi under udvalgsbehandlingen kommer det nærmere, og jeg er helt sikker på, at den socialdemokratiske ordfører nok skal stille de spørgsmål til skatteministeren, så der, når vi kommer til både anden og tredje behandling, ikke er nogen uklarhed hos den socialdemokratiske ordfører om, hvad det her lovforslag betyder.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. Klaus Hækkerup som ordfører.

Nu var det her jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt der var uklarhed hos mig, men uklarhed hos Venstres ordfører og i Venstre, der jo er dem, der står bag det her lovforslag, og jeg må sige, at er der bare sådan et enkelt punkt, hvor man kan sætte sylen ind, ja, så står Venstres ordfører godt nok heroppe og taler med en ordentlig omgang uld i mund. Men lad os se på, hvad lovforslaget indebærer.

Med vedtagelsen af forårspakke 2.0 var det sådan, at afkast af aktier er skattefrit, når ejeren af aktierne ejer mere end 10 pct. af aktierne i et andet selskab, men hvis selskabet ejer mindre end 10 pct., altså det, man kalder porteføljeaktier, beskattes afkastet fuldt ud, og der er fradrag for tab. Det var det, der blev vedtaget i forbindelse med forårspakke 2.0.

I det lovforslag, vi så står med her, er det så, at man siger, at porteføljeaktierne under visse omstændigheder skal være skattefri, og der er en hel række forhold, der skal være opfyldt. Der skal være tale om unoterede aktier i små og mellemstore virksomheder, og aktierne skal have været ejet i 3 år eller mere. Investorselskabet skal være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Iværksætterselskabet kan maksimalt investere et vist beløb i iværksætteraktier. Mindst 50 pct. af investorerne skal være privatejede selskaber, og investeringer i små iværksættervirksomheder kan ske i igangsætter-, opstarts- og ekspansionsfasen, mens investeringer i mellemstore virksomheder alene kan ske i igangsætter- eller opstartsfasen.

Iværksætterselskabets advokat eller revisor skal sikre, at investeringerne er overskudsorienterede, at der foreligger en rentabilitetsberegning, og at der foreligger en klar exitstrategi, og der skal være oplysninger om produktions-, salgs- og rentabilitetsudviklingen. Iværksætteraktierne skal være nytegnede enten ved stiftelse eller ved en kapitalforhøjelse. De mister deres status som iværksætteraktier, hvis de afstås, og iværksætterselskabets virksomhed må ikke i overvejende grad bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, og der må, hvilket Venstres ordfører jo ikke kunne svare på, ikke være tale om en virksomhed inden for værfts-, kul- eller stålindustrien.

Jeg vil godt sige, at vi i Socialdemokratiet finder det overordentlig fornuftigt at fremme iværksætteri. Vi er tilhængere af, at man ændrer på regler, der gør det vanskeligt at være iværksætter og vanskeligt at få nye ideer ført ud i livet, og vi er også helt åbne over for at se på at ændre skattereglerne, sådan at det skattemæssigt bliver lettere at få tilført kapital til risikovillige og investeringsparate projekter.

Men når man ser på de 11 betingelser, som jeg nævnte her, og som skal være opfyldt for at kunne få tilført skattefri aktiekapital, vil jeg sige, at man godt nok må frygte, at det bare bliver sværere for dem, der vil bruge den vej. Det bliver i hvert fald ganske kompliceret. Og hvis det nu er så vanskeligt, at ingen overhovedet bruger ordningen, men i stedet holder sig til allerede eksisterende finansieringskilder, ja, så har det her lovforslag bare været med til at gøre skattesystemet endnu mere kompliceret, end det er i forvejen, hvor folk jo har så utrolig svært ved at finde ud af, hvad for nogle regler der gælder, og hvad de skal gribe i og gøre på området.

Vi har en række spørgsmål til lovforslaget, også ud over dem, som Venstres ordfører overhovedet ikke havde tænkt over, men vi er stemt for at medvirke til vedtagelsen, hvis der i øvrigt kommer fornuftige svar på de spørgsmål, vi stiller til regeringen om lovforslaget.

Tak til hr. Klaus Hækkerup. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

De to foregående ordførere har allerede været godt og grundigt inde på, hvad lovforslaget sådan mere præcist handler om, og hvilke områder det dækker, nemlig området med virksomheders investeringer i mindre iværksættervirksomheder.

Historikken er jo, at for et par år siden indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftalen forårspakke 2.0, som ændrede virksomhedernes beskatning af deres investeringer, nemlig ved at vi harmoniserede området, så der ikke var forskel på, hvilken form for investering man foretog. Man fik den samme beskatning uanset formen. Det har så isoleret set ført til, at der har været en skærpelse af beskatningen af investering i porteføljeaktier i små iværksættervirksomheder, og det vil jo alt andet lige gøre, at færre vil investere, når der er en strammere beskatning.

Vi har anerkendt, at der har været den stramning, og at det måske har haft nogle utilsigtede konsekvenser, og det var så derfor, at parterne i 2010 i forbindelse med finanslovaftalen, altså regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, besluttede at lave den ordning, som indføres med lovforslag L 194, som vi behandler nu, nemlig at der indføres skattefrihed for virksomheders investeringer i små iværksættervirksomheder, hvis man lever op til nogle bestemte forudsætninger. Og det skulle gerne føre til, at der bliver tilført mere kapital til de her mindre virksomheder, som jo alt andet lige skal danne grundlag for fremtidens erhvervsliv her i Danmark.

Så alt andet lige er det i hvert fald et forslag, som vi forventer ikke bare vil give en øget vækst i hurtighed, i væksthastighed i små virksomheder, men også vil gøre, at der bliver tilført kapital til flere virksomheder, så der bliver stiftet flere små virksomheder, som jo skal danne den skov af virksomheder, som er grundstammen i dansk erhvervsliv. Så jeg skal sige, at i Dansk Folkeparti ser vi det her som et godt erhvervspolitisk tiltag, som vi varmt bakker op om, og vi støtter derfor lovforslaget her.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Klaus Hækkerup.

Jeg vil gerne vende tilbage til det samme spørgsmål, som jeg rejste før, nemlig det, at der ikke må udøves virksomhed inden for værfts-, kul- eller stålindustrien. Hr. Mikkel Dencker skal nok slippe for at få det samme spørgsmål, men jeg undrer mig bare, når jeg læser det her, over, hvorfor det er de tre områder, der er undtaget. Altså, man må så godt investere inden for virksomheder, der beskæftiger sig med nuklear industri, jernbanedrift, flyindustri og en række andre områder, men ikke de her tre områder.

Kan Dansk Folkeparti forklare mig, hvor den store sejr for Dansk Folkeparti i forbindelse med det her lovforslag ligger i, at man sondrer på den måde?

Ordføreren.

Jeg kan ligesom Venstres ordfører måske ikke på nuværende tidspunkt svare på så detaljerede spørgsmål, som hr. Klaus Hækkerup stiller, men det er derfor, vi heldigvis har en udvalgsbehandling, hvor vi kan komme til bunds i den slags meget faktuelle spørgsmål, som der selvfølgelig skal findes et svar på.

Men jeg vil da sige, at værftsindustri, kulindustri og stålindustri nok ikke lige falder inden for den målgruppe, vi tænkte på, da vi lavede aftalen i forbindelse med finansloven. Da var det jo små vækstiværksættervirksomheder, der blev tænkt på, og det kan man næppe kalde et skibsværft eller et stålvalseværk for.

Hr. Klaus Hækkerup.

Jo, men så er vi jo i virkeligheden tilbage ved det samme spørgsmål. Jeg er enig i, at man ikke kan kalde et skibsværft for en lille virksomhed, men hvis det handler om en lille opfinder, der har en rigtig, rigtig god opfindelse, der kan bruges inden for flyindustrien eller inden for skibsindustrien til at navigere efter, er det så forbudt, hvis den skal bruges inden for skibsindustrien, men tilladt, hvis den skal bruges inden for flyindustrien?

Vi har jo f.eks. en lille virksomhed, der har været rigtig, rigtig god til at klare sig i forbindelse med opsendelse af satellitter, navigationsudstyr og kommunikationsudstyr. Er det så forbudt, hvis sådan en lille opfindervirksomhed har relation til skibsindustrien, og tilladt, hvis den har relation til flyindustrien? Hvad er det for noget ævl, den her regering har foreslået?

Ordføreren.

Jeg betragter det på ingen måde som ævl, hvad der står i lovforslaget her. Nu tror jeg også, at hr. Klaus Hækkerup nok overfortolker lovforslagets tekst. Som jeg læser det, er det værfts-, kul- og stålindustri, og det betragter jeg som f.eks. selve skibsværfterne og ikke underleverandører, der leverer navigationsudstyr til skibe. Jeg tror, det er en meget mere snæver fortolkning end den, hr. Klaus Hækkerup lægger ind, som man skal lægge ind i teksten i lovforslaget. Så jeg frygter ikke konsekvenserne af det her lovforslag på samme måde, som hr. Klaus Hækkerup gør det.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det hr. Jesper Petersen som ordfører.

Vi er jo godt i gang med at behandle lovforslaget her, nr. L 194, som drejer sig om skattefritagelse i forbindelse med de såkaldte iværksætteraktier, altså unoterede aktier i nystartede, små og mellemstore virksomheder. Det er en udløber af seneste finanslovaftale og kommer oven på det, der, synes jeg, meget misvisende er blevet kaldt iværksætterskatten, der var en del af skattereformen. Jeg ved godt, der er forskellige kapitalfonde og andre investorer, der har slået sig meget i tøjret og forsøger at kalde det en iværksætterskat. Det er der ikke tale om, men om en beskatning af f.eks. deres investeringer, altså porteføljebeskatning oven på investeringer i unoterede aktier.

Formålet med lovforslaget her er altså så at skaffe risikovillig kapital til iværksættere og innovationsvirksomheder ved at give forskellige skattefordele til investorer og til dem, der personligt investerer i det. Vi synes, at formålet er meget sympatisk, for vi har brug for gode betingelser for nye virksomheder og for kapital til igangsættere og iværksættere. Så er der dele af lovforslaget, som kan bekymre os, og de dele har også andre ordførere været inde på, og det er f.eks., at det måske bliver unødigt bureaukratisk og så svært at have med at gøre, at små og mellemstore iværksættervirksomheder ender med ikke at bruge ordningen.

Der er som sagt en meget, meget lang række af betingelser over flere sider i lovforslaget, der skal opfyldes, for at der rent faktisk er en skattefritagelse. Jeg tror, at de her nystartede virksomheder har rigeligt at holde styr på i forvejen med alle de skatteregler, der er, og de fleste af dem vil nok også hellere arbejde på deres virksomheder end holde møde med deres revisorer. Så jeg håber, vi kan sørge for, at Skatteministeriet løbende evaluerer loven og sikrer, at vi ikke bare gør skattelovgivningen endnu mere kompleks, end den er i forvejen, men faktisk får den effekt, der er ønsket, og at vi får skabt mere kapital til iværksættere i innovationsvirksomheder.

SF har selv foreslået en række bedre rammebetingelser for sådanne virksomheder: Give nemmere adgang for udenlandske forskningstalenter; lave en offentlig indkøbspolitik, der understøtter nytænkning og iværksætteri; på uddannelsesinstitutioner fokusere på at understøtte det at være iværksætter; forskellige forenklinger af den støtte, man kan få som iværksætter, og af de regler, man møder, når man gerne vil starte virksomhed. Der er også andre ting, vi godt kunne tænke os. Når vi nu er i gang med at skabe bedre vilkår for iværksættere og innovationsvirksomheder, var det måske ting, som regeringen også kunne lade sig inspirere af.

Så med de bemærkninger, der er givet fra andre ordførere om behovet for at få uddybet nogle ting under udvalgsbehandlingen og få set nærmere på, om vi rent faktisk får den ønskede effekt og ikke bare en meget bureaukratisk ordning, er vi umiddelbart positive over for lovforslaget.

Tak til hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører.

Det Konservative Folkeparti støtter det, og det gør vi, fordi vi gerne vil gøre det så let som muligt at drive virksomhed i Danmark. Vi vil gerne være med til at skabe beskæftigelse og vækst, så gode rammevilkår og så gode konkurrenceevnemuligheder for vores virksomheder som muligt, sådan at vi samlet set får gavn af det som land.

Det her lovforslag gør det nemmere at skaffe risikovillig kapital til nystartede små og mellemstore virksomheder. De nye regler betyder en forenkling. Beskatningen bliver ens, uanset om afkastet kommer i form af udbytte, aktieavance, rente eller kursgevinst. Og så hilser vi også velkommen, at når man har ejet de her aktier i mere end 3 år, kan det under visse omstændigheder gøres skattefrit.

Så samlet set er der støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Klaus Hækkerup.

Som jeg også sagde i min ordførertale, er jeg jo enig med ordføreren i det hensigtsmæssige i at fremme udviklingen i dansk erhvervsliv. Men nu står der i det her lovforslag, at der skal foreligge en forretningsplan, som belyser en række udviklinger. Forretningsplanen skal være godkendt eller attesteret af enten advokaten eller revisoren for det pågældende firma.

Mit spørgsmål er: Hvem er det så, der er ansvarlig for, at de oplysninger, der fremgår af iværksætterplanen, af investeringsplanen, er korrekte? Er det advokaten eller revisoren, eller er det det pågældende firma?

Ordføreren.

Det er jo den ansvarlige virksomhed, som leverer informationen til SKAT, som skal godkende det; det er jo selvfølgelig ansvarspådragende. Og så er der jo bagudrettet et retskrav, der kan gøres gældende over for den person, hvis man har fået rådgivning. Hvad enten det er fra revisor eller advokat, kan man jo søge erstatning, hvis man mener, at man er blevet dårligt rådgivet. Men ansvaret ligger selvfølgelig hos den, der leverer, som altså står til ansvar for det, der leveres til SKAT.

Hr. Klaus Hækkerup.

Hvis det er virksomheden, der er ansvarlig for det, der leveres til SKAT, hvorfor påfører lovforslaget så iværksætterne en ekstra omkostning, ved at der skal indhentes en erklæring fra advokaten eller revisoren?

Ordføreren.

Jamen det er jo egentlig meget simpelt. Det er jo for at sikre sig mod spekulation, det er for at sikre sig mod, at det er for nemt at omgå de regler, der er fremsat af SKAT. Så får man jo et dobbelttjek og sikrer sig validiteten af de oplysninger, der bliver givet, ved at de er tjekket i dobbelt forstand allerede ved indleveringen. Så det synes jeg er meget fornuftigt.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Der har været meget stærk kritik af de ændringer af aktieavancebeskatningsloven, som blev gennemført i forbindelse med skattereformen. Der har jo især været rejst kritik af den lovgivning, der kom ud af det for iværksættere. Regeringen og forligspartierne søger nu at afbøde nogle af skadevirkningerne af det, man oprindelig gennemførte. Det er vi selvfølgelig positive over for.

I udvalgsarbejdet må vi søge belyst en række vigtige enkeltheder i forslaget, men som sagt er vi positive over for, at man forsøger at bøde på nogle af de skader, som den oprindelige lov har forvoldt.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører.

Tak for det. Der skal ikke herske tvivl om, at enhver form for skattefritagelse for gevinst og udbytter af iværksætteraktier og andre tiltag, der kan stimulere iværksætterne, som vi betragter som vor tids helte, er forslag, som vi støtter.

Jeg tror ikke, at vi har haft en periode i nyere historie, hvor det har været vanskeligere for iværksættere at skaffe kapital til en god idé, end det har været tilfældet siden efteråret 2008. I utallige situationer har det ikke været ideen, ikke teknologien, produktionsprocessen, ikke medarbejderne og ikke kunderne, der har været problemet, nej, det har været kapitaltilførslen. Vi har indædt kæmpet for at få iværksætterskatten afskaffet, kæmpet for at få multimediebeskatningen afskaffet og for at få afskaffet mange andre benspænd for de små, nystartede virksomheder, som også lider under de forholdsvis dårlige rammevilkår.

Når vi så ser dette initiativ, er det oplagt for os, at vi bevæger os i en hensigtsmæssig retning. Jyllands-Posten kunne jo forleden fortælle på forsiden, at under VK-regeringen har vi siden 2001 set – tror jeg at det var – 295 nye skatteforhøjelser, som har ramt erhvervslivet. Men her ser vi langt om længe en indsats, der går et lille nøk i den rigtige retning. Selv om ikke vi får mere end 60 mio. kr. til den rigtige side, og selv om der ikke undgås administrative byrder – man har også været inde på, at der skal laves revisor- og advokaterklæringer fra investorselskabet – må det siges at være et samlet plus for de produktionsideer, der er så vitale for vores velstand og udvikling.

Liberal Alliance kan af disse årsager støtte forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det skatteministeren.

Tak til Folketinget og til alle partierne for den velvillige modtagelse. Det glæder mig, at mit første lovforslag, som jeg præsenterer for Folketinget, vil alle partierne bakke op om. Der vil blive stillet nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og jeg vil selvfølgelig sørge for, at de hurtigt bliver besvaret.

Der var et spørgsmål fra hr. Klaus Hækkerup om, hvorfor der var stillet en lang række krav op til at gøre brug af fritagelsen. Det relaterer sig til, at det her lovforslag skal være i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Der er en lang række krav, bl.a. at det ikke må akkumuleres med andre statsstøtteordninger, og på samme vis er der listet et par erhvervsområder op, hvor den ikke kan bruges. Hvad den historiske baggrund er for, at man har taget de områder med ind, kender jeg ikke, men det kan vi helt klart få undersøgt. Jeg vil tro, at det også relaterer sig til spørgsmålet om, at det er områder, som kan være statsstøttet i forvejen.

Men endnu en gang tak for bemærkningerne.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er vedtaget.